August på 14. mai 2021 kl. 16:29

2021-05-14T16:29:25Z

August på 9. nov. 2019 kl. 08:46

2019-11-09T08:46:09Z

Jesper på 15. okt. 2013 kl. 05:22

2013-10-15T05:22:35Z

JJ.Sandal: Snorre Sturlesons fortale

2013-01-12T20:16:32Z

Snorre Sturlesons fortale

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (Heimskringla)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fortale av Snorre Sturlason]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Snorres fortale (Heimskringla)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Prologus (Norges konungasagor)]] !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (FJ)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlasøns fortale]] !! !! !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons fortale]] !! !! !!
|-
|}

<center><big>'''Snorre Sturlesons'''</big>

'''norske'''

<big><big>'''Kongers Sagaer'''</big></big>

oversatte af [[Jacob Aall biografi|Jacob Aall]] 
Eier af Næs Jernværk

Christiania 
Trykt i Guldberg & Dzwonkowskis Officin 
1838

[[Bilde:Vignet Jacob Aall Kongesagaer.jpg|center]]

<big>'''Fortale'''</big></center>

[[Bilde:Snorre Christian Krohg.jpg|thumb|right|300px|<center>Christian Krohg: '''Snorre Sturleson'''</center>]]I denne Bog lod jeg nedskrive gamle Frasagn om Høvdinger, som have havt Rige i de nordiske Lande, og have talt i det danske Tungemaal, saaledes som jeg haver hørt kyndige Folk sige, saa og nogle af deres Slægtsgrene, eftersom mig er bleven fortalt. Somt deraf findes i Forfædrenes Stamtavle, hvori Konger eller andre storættede Mænd have opregnet deres Slægt; men Somt er nedskrevet efter gamle Kvæder eller Sagnviser, som Forfædrene have havt sig til Skjemt. Endog vi nu ikke vide, hvad Sandt heri er, have vi dog Prøver paa, at gamle Viismænd have holdt Sligt for Sandhed. ''Thiodolf'' hiin ''Frode'' fra ''Hvine'' var ''Harald Haarfagers'' Skald, der digtede et Qvæde om Kong ''Ragnvald højere end Heje'', som kaldes ''Ynglinga-Tal. Ragnvald'' var en Søn af ''Olaf Geirstadt-Alf, Halfdan Svartes'' Broder. I dette Qvæde opregnes 30 af hans Forfædre, ligesom hver deres Død og Lejested deri fortælles. ''Fiølner'' hedte en Søn af ''Yngvifrey'', som ''Svearne'' længe derefter dyrkede ved Offringer ([[#Note1|1]]) og efter hvem ''Ynglingerne'' have deres Navn. ''Eyvind Skaldaspilder'' opregnede ogsaa ''Hakon Jarl'' den Mægtiges Forfædre i et Qvæde, som kaldes ''Halejgiatal'' der blev digtet om ''Hakon''. Der nævnes ''Sæming, Yngvifreys'' ([[#Note2|2]]) Søn, ligesom og der er talt om hver deres Død og Gravhøi. Efter ''Thiodolfs'' Sagn er ''Ynglingernes'' Liv og Levnet først nedskrevet, og siden forøget efter kyndige Mænds Fortællinger. Den første Old kaldes ''Bruna'' Old, da alle Døde skulde brændes, og over dem reises Bautastene; men efterat ''Frey'' var bleven høilagt i ''Upsal'' gjorde mange Høvdinger ligesaa ofte Høie som Bautastene til Minde om sine frænder. Efterat nu ''Dan Mikillati'' havde ladet sig gjøre en Gravhøi, og befalet at han skulde bæres did efter sin Død med Konge-Skrud og Rustning, med hans Hest og alt Sadeltøi, samt meget andet Gods, da gjorde mange af hans Ætmænd saalunde siden, og da begyndte Høiolden i Danmark; dog varede Brand-Olden længe efter den Tid iblandt Svear og Nordmænd.

Medens ''Harald Haarfager'' var Konge i Norge bebyggedes Island. Hos ''Harald'' vare Skalde, hvis Qvæder Folk endnu kunne udenad, tilligemed alle Sange om de Konger, som siden have været i Norge; thi lægge vi meest til Grund for vore Fortællinger de Sange, som bleve sjungne for Høvdingerne Selv, eller deres Sønner, og antage Alt det for Sandt, som findes i disse Qvæder om deres Færd eller Slag. Er det end Skaldes Skik at prise ham meest, for hvem de staae, monne dog Ingen vove at fortælle denne Selv de Bedrifter, hvilke Alle som det hørte, saavelsom Hiin Selv, vidste var Fjas og Digt; thi dette var Spot og ikke Priis

<center>'''Om Præsten ''Are'' hinn ''Frode''''' ([[#Note3|3]]).</center>

Præsten ''Are'' hiin ''Frode'', en Søn af ''Thorgils Gellisson'', var den første mand her i Landet, som i det norskes Maal nedskrev baade gamle og nye Fortællinger. I Begyndelsen af sin Bog skrev han mest om Islands Bebyggelse og Lovsætning, dernæst om Lagmændene ([[#Note4|4]]), hvorlænge Enhver havde forkyndt Loven, og han regnede først Aarenes Tal til den Tid, da Christendommen kom til Island; men siden Alt til sine egne Dage. Dertil lagde han og mange andre Stykker, saasom baade Kongernes Liv og Levnet i Norge og Danmark, saavelsom i England, foruden andre store Begivenheder, som her i Landet have tildraget sig. Hans Sagn tykkes mange forstandige Mænd at være de allermærkeligste; thi han var en forstandig Mand og saa gammel, at han var født næste Aar efter ''Harald Sigurdsons'' Fald. Han skrev, som han Selv siger, norske Kongers Liv og Levnet efter ''Odd Kollasons'' Sagn, en Sønneson af ''Hall'' fra ''Sidu'' ([[#Note5|5]]). ''Odd'' derimod tog sin Kundskab af ''Thorgeir Afradskoll'', som var en viis Mand, og saa gammel, at han boede paa ''Nidarnæs'', da ''Hakon Jarl'' den Mægtige blev dræbt. Paa samme Sted lagde kong ''Olaf Tryggveson'' Grunden til Kjøbstaden, hvor den nu er. Præsten ''Are Thorgilsson'' kom 7 Aar gammel til ''Haukadal'', til ''Hall Thorarinson'', og blev der i 14 Aar. ''Hall'' var en storviis Mand og af god Hukommelse ([[#Note6|6]]), saa han endog kunde mindes, at ''Thangbrand'' ([[#Note7|7]]) Præst, døbte ham 3 Aar gammel, Aaret før Christendommen blev lovfæstet paa Island. ''Are'' var 12 Aar gammel, da Biskop ''Isleif'' opgav sin Aand. ''Hall'' foer imellem Landene, og var i Handels-Samlag med Kong ''Olaf'' den Hellige, hvorved hans Kaar meget forbedredes, ligesom han var vel bekjendt med hans Kongerige. Da Biskop ''Isleif'' døde vare næsten 80 Aar forledne siden ''Olaf Tryggvesons'' Fald ([[#Note8|8]]). ''Hall'' døde 9 Aar senere end Biskop ''Isleif'' og Havde i Aarenes Tal naaet det 94de. Han havde sat Bo i ''Haukadal'', 30 Aar gammel, og boede der i 64 Aar: saa skrev ''Are. Teit'', en Søn af Biskop ''Isleif'' ([[#Note9|9]]), var til Opfostring hos ''Hall'' i ''Haukadal'', hvor han siden boede. Han lærte ''Are'' Præst, og gav ham Kundskab om mange ting, som ''Are'' siden nedskrev. Mangen en Kundskab fik og ''Are'' af ''Thurid'', en Datter af Goden ([[#Note10|10]]) ''Snorre''. Hun var viis og forstandig, og mindedes vel sin Fader ''Snorre'', som var nær 35 Aar, da Christendommen kom til Island, og døde et Aar efter Kong ''Olaf'' den Helliges Fald ([[#Note11|11]]). Thi var det ikke forunderligt at ''Are'' Præst var sandkyndig om gamle Tildragelser, baade her og udenlands, da han selv var videbegjærlig forstandig og af god Hukommelse, og havde desuden lært meget af gamle forstandige Mænd.

'''Noter:'''

<ol start="1">
<li>''Blot'' kaldtes disse Offringer, fordi dertil brugte blodige Slagtoffere. [[#1|▲]]</li>
<li>''Sæming'' var en Søn af Odin og ei af Yngvifrey. See Ynglinga-Saga 9de Capitel. [[#2|▲]]</li>
<li>''Are Frode'' er født paa Island 1067 og er Forfatter til flere tildeels tabte Værker. Han kaldtes ''den Gamle'', fordi han naaede en Alder af 84, eller efter Nogle 91 Aar. [[#3|▲]]</li>
<li>Egentligen Lovforkynder, fordi han skulde sige hvad Loven i hvert Tilfælde tilholdt. [[#4|▲]]</li>
<li>''Sidu-Hall'' omtales i Laxdœla-Saga, som een af dem, der understøttede ''Thangbrand'' i at indføre Christendommen paa Island. [[#5|▲]]</li>
<li>I Texten „minnigr“, minnug bruges endnu om ham, som har god Hukommelse. [[#6|▲]]</li>
<li>''Thangbrand'' var en af de første Udbredere af Christendommen paa Island, og leed mange fortiente Ulemper for sin haarde Fremfærd. [[#7|▲]]</li>
<li>''Olaf'' faldt i Slaget ved Svolder Aar 1000. [[#8|▲]]</li>
<li>''Isleif'' var Islands første og meest berømte Biskop, som havde sin Lærdom fra Stolen i Erfurt. [[#9|▲]]</li>
<li>''Goder'' vare i Hedenskabets Tid baade Forstandere for Gudstienesten og tillige Dommere. [[#10|▲]]</li>
<li>''Olaf'' den Hellige faldt 1030. [[#11|▲]]</li>
</ol>

----

'''Geografiske anmærkninger''' af Kap. [[Gerhard Munthe (kartograf) biografi|Gerhard Munthe]]:

Ved Navnet '''Hvin''' har man i Oldtiden betegnet nuværende Qvinisdal samt Fedde (ford. Feta) Sogn i Listers Fogderi, ligesom Annabel-Ø og Hitter-Ø synes at havet været henregnede til samme Egn. Nuværende Fedde-Fjord kaldtes derfor ''Hvinisfjördr''. Paa ''Harald Haarfagers'' Tid forekomme, foruden hans berømte Skald ''Tjodolf'' med Tilnavnet den Vise (hinn fródi), flere gjæve Mænd i denne Egn, nemlig Herseren ''Grim'' og hans Broder ''Ingjald Tryggve'' (d. e. den Trofaste), Sønner af ''Kolbjørn Sneyper'', som var beslægtet med ''Arnbjørn'' herser i Fjordene (Søndfjord og Nordfjord); videre ''Øndott Kraaka'', Søn af ''Erling Knyter'' gift med ''Signy Sigvatssdatter'' fra ''Lier'' (Lídir) øster i Viken, hvis Sønner vare ''Asmund'' og ''Asgrim''; og endelig ''Bødolf'' en Søn af ''Grim Grimulfsson'', der med sin Hustru ''Thorun, Thorolf hin Frodes'' Datter, og Søn Skegge samt Broder ''Bødmod'' udvandrede til Island tilligemed de nysnævnte Brødre ''Asmund'' og ''Asgrim'', hvor de nedsatte sig i den søndre Deel af Øen i den Dal, som efter dem blev kaldet Hvínverjardal. Hvínverskr kaldtes den, som var fra Hvín.

'''Hálogaland''', see Har. Haarf. S. Cap. 34.

'''Uppsalir''', egentlig „Opsalene“, nu Gamle Upsala, en halv Miil i Nord for Universitets-Staden Upsala, i Tiundaland i Upland i Sverige, hvorom see Tunelds Geogr. 1B, 1D, S. 115 — 7de Opl.

'''Danmörk''' (Danaríki, Danaveldi). Det grændsede i Middelalderen mod Syd til Egderá eller Ægisdyra (nu Eideren) og Holzetuland (Holsteen) og indbefattede, foruden den her nordenfor liggende jyske Halvø (ford. Jótland) og Øerne, ogsaa Skaane (ford. Skáney) med Bornholm (ford. Borgundarhólmr) samt Halland og Blekinge (ford. Bleiking). Indbyggerne kaldtes Danir og danskr, som var fra Danmark.

'''Norges''' gamle Navn, der almindeligst findes skrevet Norvegr og Noregr, var vel oprindeligt Nordvegr eller Nordrveger (see Samlinger til det Norske Folks Sprog 2det Bind Side 379 f.). I den ældste Tid var det egentlige Norges Grændse (Landamæri) „''Göt-Elven'' fra ''Væneren'' til Søen, men mod Nord Skovene (Markir) indtil Eidskoug og siden Kjølen alt Nord til ''Finmarken''“, det vil sige, til ''Røberg'' ved Lenvig, eller til ''Malanger-Fjord'' nordligst i Senjen (see Olaf d. Hel. S. Cap. 59 og Not. om Halogaland til Har. Haarf. S. Cap. 34). Senere gik Grændsen omtrent som nu fra Forbjerget ''Væggen'' paa Arnøen nordenfor Tromsø, i Syd til Kjølen og langs denne indtil ''Finlierne'' i Snaasens Prgd., derpaa i Øst til ''Strøm'' i Hammerdals Pastorat i Jæmteland og videre mod Sydøst til Ångermanland; fulgte siden omtrent den nærværende Grændse for ''Jæmteland'' og ''Herjedalen'', nemlig i Sydøst og Sydvest indtil ''Trondeklitt'' og videre i Vest til ''Trollegraf'', saa i Syd til ''Fånåkämsås'' i den østligste Kant af ''Särna'' Sogn i ''Dalarne'', hvorpaa den atter faldt sammen med den nuværende Grændse, som den uden særdeles betydelige Afvigelser fulgte indtil ''Lee-Sø, Bog-Sø'' og ''Korn-søerne'', samt videre efter den endu gjældende Grændse imellem ''Bahuus-Lehn'' og ''Dalsland'' indtil ''Göt-Elven''. (Ifølge en Grændse-Tractat imellem Norge og Sverige fra Midten af 13de Aarhundrede, som findes i Codex Ar. Mag. 114 qr. A paa Univers. Bibl. i Khavn). Til Norge i den meest udstrakte Forstand (Norregsveldi) angives som Grændse i Syd Göt-Elven, mod Østen Eidskoug, mod Norden Gandvik eller det hvide Hav og mod Vesten Aungulseyjasund (d. e. Sundet mellem nuværende Anglesey og det faste land Wales i England). Foruden Finmarken som det var (Har. Haarf. S. Cap. 34) ere saaledes alle det gamle Norges vestlige Statlande deri tillig indbegrebne (see Cap. 20 og Fornm. S. V. 238-39 o.s.v.). Til de naturlige Inddelinger af Landet i det ''Nordenfjeldske, Søndenfjeldske'' og ''Vestenfjeldske'' findes i vore Oldskrifter de tilsvarende Udtrykke „nordr i landi ok sudr“ og „um midt landit“. Norge var iøvrigt inddelt i disse Fylker: Háleyja-fylki, Naumdæla-f., Öyna-f., Sparbyggja-f., Verdæla-f., Skeyna-f., Strinda-f., Stjórdæla-f., Gauldæla-f., Orkdæla-f., Nordmæra-f., Raumsdæla-f., Sunnmæra-f., Firda-f., Fjala-f., Sygna-f., Haurda-f., Rygja-f., Egda-f., Græna-f., Vestfold (Vestfylda-f.), Víngulmørk, Alfheimar (senere Oslóar-sysla, Borgar-sysla og Ránríki), Rauma-f., Heina-f. (eller Heidmørk), Öystradalir, Gudbrandsdalir, Hada-f., Valdres, Haddíngjadalr samt Jamtaland og Herjulfsdalr paa den østre Side af de nuværende Grændse-Fjælde (see Navnene paa de enkelte Landskaber). Endelig fortjener at bemærkes Landets ældgamle Inddeling i Lov-Districter eller Lagdømmer (see Har. Haarf. S. Cap. 34). Indbyggerne kaldtes Nordmenn, Noregsmenn, Nordanmenn og norrænn (norrænir), som var fra Norge.

'''Island''', see Har. Haarf. S. Cap. 20.

'''England''' (eller Eingland), hvorved de Gamle i Almindelighed kun forstode den af Angelsaxerne beboede Deel af Brittaninen; dertil regnedes nemlig ei Bretland (nu Wales). Indbyggerne kaldtes Englar eller Englismenn og enskr, som var fra England.

'''Sída''' en liden Bygd i Skaptafellsþíngi i det østlige Island. ''Kjøbstaden'' d.e. Nidarós, nu Staden Throndhjem, see Olaf Tryggv. S. Cap. 77.

'''Haukadalr''' en Dal med en Gaard af samme Navn i Arnessþíngi i det sydlige Island.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Kongesagaer]]
[[Kategori:Snorri Sturluson]]
[[Kategori:Jacob Aall]]
[[Kategori:Gerhard Munthe (kartograf)]]

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 ! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (FJ)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlasøns fortale]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Snorre Sturlesøns Fortale]] !! !!
 |-
-! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (Codex Frisianus)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons fortale]] !!  !! !!
+! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (FJ 1900)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons fortale]] !!  !! !!
 |-
 |}

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 ! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (FJ)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlasøns fortale]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Snorre Sturlesøns Fortale]] !! !!
 |-
-! !! !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons fortale]] !!  !! !!
+! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (Codex Frisianus)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons fortale]] !!  !! !!
 |-
 |}

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (Heimskringla)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fortale av Snorre Sturlason]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Snorres fortale (Heimskringla)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Prologus (Norges konungasagor)]] !!
 |-
-! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (FJ)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlasøns fortale]] !!  !! !!
+! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (FJ)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlasøns fortale]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Snorre Sturlesøns Fortale]] !! !!
 |-
 ! !! !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons fortale]] !!  !! !!

Snorre Sturlesons fortale - Revisjonshistorikk

August på 14. mai 2021 kl. 16:29

August på 9. nov. 2019 kl. 08:46

Jesper på 15. okt. 2013 kl. 05:22

JJ.Sandal: Snorre Sturlesons fortale