Carsten på 12. feb. 2021 kl. 18:43

2021-02-12T18:43:11Z

Jesper på 12. feb. 2021 kl. 16:44

2021-02-12T16:44:33Z

Jesper: Jesper flyttet siden Sven Aggesøn, Danernes historie til Sven Aggesøn: Danernes historie

2021-02-12T16:40:41Z

Jesper flyttet siden Sven Aggesøn, Danernes historie til Sven Aggesøn: Danernes historie

Jesper på 12. feb. 2021 kl. 16:39

2021-02-12T16:39:06Z

Knut på 12. feb. 2021 kl. 11:14

2021-02-12T11:14:41Z

Knut på 12. feb. 2021 kl. 10:41

2021-02-12T10:41:03Z

Vis endringer

Knut på 2. feb. 2021 kl. 09:07

2021-02-02T09:07:22Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg…

2021-02-02T09:04:55Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sven Aggesøn, Danernes historie]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Krøniker fra Valdemarstiden]]'''</center> 

<center><big><big>'''Sven Aggesøn, Danernes historie'''</big></big>

Oversat af [[Jørgen Olrik biografi|Jørgen Olrik]],
 '''''Krøniker fra Valdemarstiden'''''
 Kjøbenhavn.

[[Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse]]
 1900-1901
</center>

TEKST UNDER ARBEID

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Jørgen Olrik]]
[[Kategori:Danmarks historie]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 12. feb. 2021 kl. 16:44
Linje 1:		Linje 1:
−
	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"		{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	\|- style="background-color:#e9e9e9"		\|- style="background-color:#e9e9e9"

@@ Linje 119: / Linje 119: @@
 Efterat dronning Thyra havde hørt dette, æskede hun betænkningstid, for at hun kunde udfinde et velvilligt og passende svar, der kunde veje lige op imod så artig en hilsen. Da imidlertid afsendingene kun gjorde et kort ophold dér, nødte den ved løftet<ref>Nemlig om svar. </ref> pådragne forpligtelse dronningen mere tvingende til at finde en udvej i den foreliggende sag. Omsider, da hine spurgte, hvad svar de skulde bringe hjem til deres herre, havde hin berømmelige heltinde, der fremfor nogen anden fortjente dronningenavn, i sin ædle sjæl udtænkt en sindrig list, og hun gav sig da til at smigre dem med de sødeste ord og erklærede sig rede til at opfylde deres herres ønske. Det var imidlertid, påviste hun, en vanskelig sag for hende at indlade sig på, således at vrage sin retmæssige mands seng for, som en horkvinde, at flyve lige ind i ægteskab med en anden mand. En anselig sum penge, lod hun dem forstå, var altså nødvendig, til at forsone og bøde på et så dristigt foretagende og en gerning, der i den grad kunde bringe hende i vanry. Hvis de derfor higede efter at få deres ønske opfyldt, måtte de overlade hende tre års skat. Uden tøven drog så afsendingene meget hastigt afsted til kejseren for at meddele ham både dronningens svar og det vilkår, det indeholdt. Da kejseren havde hørt dette, lovede han med oprømt åsyn og stor glæde, hvad Thyra havde krævet; kun måtte hun til betryggelse af aftalen give gidsler. Straks ilede afsendingene tilbage til Danmark og meddelte dronningen kejserens vilje; tillige krævede de gidsler af hende, for at aftalen des mere fast og sikkert kunde stå ved magt. Uden tøven udvalgtes tolv højbårne heltesønner til gidsler, og dem tog afsendingene med sig til Saksen<ref> Når der her ikke tales om kejserdømmet i almindelighed, men kun om det til Danmark grænsende tyske landskab, svarer dette til, at folkesagnet i sin oprindelige skikkelse næppe har talt om den tyske kejser, men om Sakserkongen; jfr. Uffesagnet. </ref>.
-Imidlertid lod dronningen over hele riget udgå det lovbud, at alt folket hele riget over skulde samles til stævne nær ved Slesvig som mødested; og hun bød så alle bofaste mænd i riget, med egne hænder at arbejde på en vældig vold, som hun havde fattet den plan at opføre i hast. Var der nogen, der trykkedes af mangel på formue, gav hun dem hjælp og understøttelse af skatten; og hun anvendte altså til et sådant værk de penge, hun ved list havde skaffet sig. Der var ingen, som hun gav lov til at unddrage sig; nej, ynglinge, oldinge og fuldvoksne mænd, alle sammen måtte de i deres sved arbejde på det nysnævnte værk, og kun de gik fri, der hindredes enten af alt for spæd barndom eller af kraftløs alderdom. I den grad hvilede der nemlig en tvang over alle til at adlyde, at alle, rige og fattige uden forskel måtte arbejde på dronningens marker og jorder ligesom landboer<ref>Ved landbo forstodes den mand, der havde lejet en anden mands jord til dyrkning mod en bestemt afgift og således ikke selv var jordejer. Sådanne landboer (fæstebønder) indtog som regel en mindre anset stilling i samfundet end de egentlige "adelbønder" (selvejere). </ref>. Ti paa den tid besad kongerne al jord i riget med ejendomsret, alt eftersom hver af dem fik styret i riget<ref>Den hos Valdemårstidens historieskrivere almindelige opfattelse af Oldtidens forhold som langt større og herligere end de senere tiders fører her Sven Aggesøn til at tillægge Oldtidskongedømmet en langt større magtfylde, end det nogensinde kan have haft. Kongen har sikkert aldrig gjort ejendomsret gældende til al jord i landet, men kun til det, som ingen andre ejede: store skove (almindinger), større åer og søer osv. — På den anden side kunde det muligvis tænkes, at Svens ord måtte opfattes på samme måde som den tilsvarende norske tradition om, at Harald Hårfager tilegnede sig al odel og gjorde alle bønder til sine lejlændinge (svarende til dansk landbo, jfr. ovenfor): som en levning af en ældgammel opfattelse, der betragtede kongens ret til at kræve lydighed af enhver som et indgreb i personlig frihed og hans ret til at kræve skatter og afgifter som en ophævelse af al egentlig ejendomsret. — I så fald har da Sven, som rimeligt er, taget den gamle overlevering om kongernes ejendomsret til al jord ganske bogstavelig, og på denne måde passede den jo også meget godt til hans forestillinger om Oldtidskongedømmets storhed (jfr. ovenfor). </ref>. Så opførte da først Thyra det herlige virke, som siden altid har hegnet Danerne som et gærde og været dem det tryggeste værn mod tysk rasen<ref>Denne kerne af det ellers i alle enkeltheder uhistoriske sagn må der sikkert ligge noget virkeligt til grund for; i hvert fald vides det af samtidige kilder, at Danevirke fandtes på kejser Otto II's tid, da han 974 gjorde tog mod Harald Blåtand, medens det aldrig nævnes før denne tid; og herpå tyder også Thyras tilnavn Danebod eller i dets rigtigere form: "tanmarkarbut" : "den, der bøder på Danmark". Det må derfor antages, at folkesagnet med rette nævner Thyra som den, der (muligvis i fællesskab med sønnen Harald, som Sakse beretter) opførte den ny grænsevold. — Thyras vold bestod af jord, afstivet med svære træstammer og stenlag, og var l 2 / 2 mil lang; den står for en stor del endnu.</ref> .
+Imidlertid lod dronningen over hele riget udgå det lovbud, at alt folket hele riget over skulde samles til stævne nær ved Slesvig som mødested; og hun bød så alle bofaste mænd i riget, med egne hænder at arbejde på en vældig vold, som hun havde fattet den plan at opføre i hast. Var der nogen, der trykkedes af mangel på formue, gav hun dem hjælp og understøttelse af skatten; og hun anvendte altså til et sådant værk de penge, hun ved list havde skaffet sig. Der var ingen, som hun gav lov til at unddrage sig; nej, ynglinge, oldinge og fuldvoksne mænd, alle sammen måtte de i deres sved arbejde på det nysnævnte værk, og kun de gik fri, der hindredes enten af alt for spæd barndom eller af kraftløs alderdom. I den grad hvilede der nemlig en tvang over alle til at adlyde, at alle, rige og fattige uden forskel måtte arbejde på dronningens marker og jorder ligesom landboer<ref>Ved landbo forstodes den mand, der havde lejet en anden mands jord til dyrkning mod en bestemt afgift og således ikke selv var jordejer. Sådanne landboer (fæstebønder) indtog som regel en mindre anset stilling i samfundet end de egentlige "adelbønder" (selvejere). </ref>. Ti paa den tid besad kongerne al jord i riget med ejendomsret, alt eftersom hver af dem fik styret i riget<ref>Den hos Valdemarstidens historieskrivere almindelige opfattelse af Oldtidens forhold som langt større og herligere end de senere tiders fører her Sven Aggesøn til at tillægge Oldtidskongedømmet en langt større magtfylde, end det nogensinde kan have haft. Kongen har sikkert aldrig gjort ejendomsret gældende til al jord i landet, men kun til det, som ingen andre ejede: store skove (almindinger), større åer og søer osv. — På den anden side kunde det muligvis tænkes, at Svens ord måtte opfattes på samme måde som den tilsvarende norske tradition om, at Harald Hårfager tilegnede sig al odel og gjorde alle bønder til sine lejlændinge (svarende til dansk landbo, jfr. ovenfor): som en levning af en ældgammel opfattelse, der betragtede kongens ret til at kræve lydighed af enhver som et indgreb i personlig frihed og hans ret til at kræve skatter og afgifter som en ophævelse af al egentlig ejendomsret. — I så fald har da Sven, som rimeligt er, taget den gamle overlevering om kongernes ejendomsret til al jord ganske bogstavelig, og på denne måde passede den jo også meget godt til hans forestillinger om Oldtidskongedømmets storhed (jfr. ovenfor). </ref>. Så opførte da først Thyra det herlige virke, som siden altid har hegnet Danerne som et gærde og været dem det tryggeste værn mod tysk rasen<ref>Denne kerne af det ellers i alle enkeltheder uhistoriske sagn må der sikkert ligge noget virkeligt til grund for; i hvert fald vides det af samtidige kilder, at Danevirke fandtes på kejser Otto II's tid, da han 974 gjorde tog mod Harald Blåtand, medens det aldrig nævnes før denne tid; og herpå tyder også Thyras tilnavn Danebod eller i dets rigtigere form: "tanmarkarbut" : "den, der bøder på Danmark". Det må derfor antages, at folkesagnet med rette nævner Thyra som den, der (muligvis i fællesskab med sønnen Harald, som Sakse beretter) opførte den ny grænsevold. — Thyras vold bestod af jord, afstivet med svære træstammer og stenlag, og var l 2 / 2 mil lang; den står for en stor del endnu.</ref> .
 Da hun nu alt i to år havde arbejdet herpå, kom dette store byggeforetagendes berømmelige ry for kejserens øren, og denne lod derfor for anden gang afsendinge drage til Danmark, der snildt skulde udspørge dronningen, hvorfor hun dog anstrengte sig med et så stort værk — hvis hun da ikke pønsede paa at bryde aftalen. Herpå gav den ordsnilde dronning følgende svar: "Ikke noksom kan jeg undre mig over, hvor det kan være, at en fyrste af en så fremragende forstand, hvis trone guddommens nåde næsten har hævet op til stjernerne, og som ved sin indsigtsfulde kløgt har lagt så mange vilde folkeslag ind under sit herredømme - at han vil nedlade sig til at forske efter dybtgående planer hos en enfoldig kvinde. Jeg kan nemlig ikke tænke mig, at det skulde være forblevet skjult for hans snilde blik, hvad jo ogsaa eders erfaring alt har indset, at der for alt samkvem med vort land, til fods som til hest, kun staar én vej åben, der fører over en ikke ret stor flad slette; og for den har jeg nu skudt en vældig murs slå i den hensigt, at medens døren hidtil stod på vid gab for hele riget, skal nu, idet vejen næsten er spærret ved murens hindring, en ganske snever port holde dem tilbage, der vil ud. Når jeg nemlig tro har opfyldt min herres ønske og føjet mig efter eders vilje, så vil den almindelige ledingshær, som vort folk i sin grumhed uden tvivl vil opbyde imod mig, med lethed kunde hindres i at forfølge os, når et så mægtigt virke spærrer dem vejen." Da afsendingene hørte dette, priste de den berømmelige kvindes snille såvel som hendes veltalenhed i høje toner; og, sikre på deres ønskes opfyldelse, ilede de glade hjem til deres eget.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 12. feb. 2021 kl. 11:14
Linje 221:		Linje 221:
	<center>__________</center>		<center>__________</center>

		+
		+	==Fodnoter==
		+
		+	<references/>

	[[Kategori:Alfabetisk indeks]]		[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. feb. 2021 kl. 09:07
Linje 1:		Linje 1:
−

	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"		{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sven Aggesøn, Danernes historie]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Danmarks krønike (Svend Aggesen)]] !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 12. feb. 2021 kl. 16:40
(Ingen forskjell)

Sven Aggesøn: Danernes historie - Revisjonshistorikk