Carsten på 31. jul. 2021 kl. 11:55

2021-07-31T11:55:48Z

Carsten: Til Læseren 2 (B.C.Sandvig) Skift til: Navigation, Søgning

2013-10-15T14:28:27Z

Til Læseren 2 (B.C.Sandvig) Skift til: Navigation, Søgning

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Til Læseren 2 (B.C.Sandvig)]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Den ældre Edda (B.C.Sandvig) | Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda]]'''

Oversat af<br>'''[[Bertel Christian Sandvig biografi | Bertel Christian Sandvig]]'''
<br>1785

<big>'''Til Læserne'''</big></center>

Temmelig længe har det varet, inden jeg har kunnet opfylde mit Løvte om Fortsættelsen af Edda. Imidlertid troer jeg, at dette Ophold har foraarsaget, at Oversættelsen er blevet bedre, troere og mere overensstemmende med Forfædrenes Tænkemaade.

At den saa kaldte Sæmunds Edda ikke er skrevet af en Mand eller paa en Tid, viser sig selv. Vi finde hele Samlingen igiennem to især forskiellige Skrivemaader. Den ene jævn, uden stor poetisk Prydelse, og temmelig vidtløftig; den anden tvungen, mørk, afknappet, meget udpyntet. Hvilken er nu ældst?

Skal jeg besvare Spørgsmaalet, siger jeg ligefrem: I Sæmunds Edda er Mørkhed et Tegn til Alderdom. Jeg troer at alle de Digte, som nærme sig til den anden foromtalte Skrivemaade, ere skrevne medens vore Fædre endnu vare Hedninger, om de andre tør jeg derimod ikke med Vished bekræfte det. Endog det hellige Mørke, der hos alle gamle Folkeslag har skiulet deres Religions inderste Hemmeligheder, giver mig Aarsag til at troe det samme om nogle Stykker af Edda, især Voluspa, Hrafnagaldldr Odins, Alvismal, Hymiskvida, Hyndluliod og Fiolsvinnsmal. Om den sidste tør jeg næsten med vished sige, at den er skrevet for Folk, som vare antagne eller initierede i et vist slags Mysterier, som vore Forfædre have havt, og hvis Erindring er undergaaet ved Christendommens Indførelse her i Norden. Den som ei troer det, vil have megen Vanskelighed ved at forklare den, ja, maaskee er ingen anden Forklaring muelig.

Vel sandt at endog de Eddiske Digte, som ere meget forstaaeligere skrevne, feile ikke Vanskeligheder. Grimnis-Mal og Lokasenna have meget mørke Stæder, dog troer jeg ikke at deres Alder naaer de foromtaltes, især tvivler jeg meget om at den sidste skulde være meget gammel. Det samme tør jeg vel sige om Vaulundarqvida og Getspeki Heidreks Kongs.

Til dette Hefte har jeg lagt et gammelt Digt, som vel aldrig findes i nogen Fortegnelse over Eddiske Digte, men dog efter min Mening engang har hørt dertil. Det er Rigs þattr, et smukt lærerigt Stykke, hvis Sprog er meget forældet, saa at ei engang den lærde '''Hr. Gunnar Poulson''' overalt har forstaaet det, men hvis Stiil meget nærmer sig til den, som hersker i Hymisqvida. Da Stykket aldrig før er trykt, har jeg ogsaa efter Hr. Kammerherre Suhms Forslag ladet Originalen aftrykke. I Oversættelsen har jeg rettet mig efter Hr. Gunnar Poulsons Anmærkninger, undtagen et Par Stæder, hvor mig syntes, at jeg burde søge en rimeligere Forklaring.

Ved Hr. Kammerherre Suhms Godhed har jeg faaet de færdigtrykte Ark af den Magnæanske Commissions Udgave af Edda til Brug. De sidst i dette Hefte tilføiede Anmærkninger vise, hvorvidt jeg har troet at kunne benytte mig af dens Forklaringer, hvoraf mange ere meget lykkelige, andre derimod har ligesaa stor Mørkhed, ligesaa megen Vanskelighed, som de mig eller andre foreslagne. Imidlertid er denne Udgave, som for det første ikkun indeholder den mythologiske Deel, et overmaade fortræffeligt Hielpemiddel til Eddas grundige Fortolkning. Foruden de stykker, som deri ere indtagne, findes i min Oversættelse Voluspa, Havamal, Vaulundarqvida og Getspeki Heidreks, samt Rigs þattr, hvilke Stykker dog alle synes at burde henregnes til den mythologiske Deel.

Det næste Hefte af denne Oversættelse har jeg bestemt til et par Afhandlinger, om Fædrenes Cosmogonie, Theogonie og Religions-Mysterier. Tiden naar det skal udkomme, kan jeg ikke nøiagtigen bestemme, men haaber dog at det ikke skal vare saa længe som med dette Hefte. Imidlertid - ''sat cito, si sat bene''.

''B. C. Sandvig.''

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Bertel Christian Sandvig ]]

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
-<big>'''Til Læserne'''</big></center>
+<big>'''Til Læseren'''</big></center>
@@ Linje 22: / Linje 22: @@
-At den saa kaldte Sæmunds Edda ikke er skrevet af en Mand eller paa en Tid, viser sig selv. Vi finde hele Samlingen igiennem to især forskiellige Skrivemaader. Den ene jævn, uden stor poetisk Prydelse, og temmelig vidtløftig; den anden tvungen, mørk, afknappet, meget udpyntet. Hvilken er nu ældst?
+At den saa kaldte Sæmunds Edda ikke er skrevet af en Mand eller paa een Tid, viser sig selv. Vi finde hele Samlingen igiennem to især forskiellige Skrivemaader. Den ene jævn, uden stor poetisk Prydelse, og temmelig vidtløftig; den anden tvungen, mørk, afknappet, meget udpyntet. Hvilken er nu ældst?
-Skal jeg besvare Spørgsmaalet, siger jeg ligefrem: I Sæmunds Edda er Mørkhed et Tegn til Alderdom. Jeg troer at alle de Digte, som nærme sig til den anden foromtalte Skrivemaade, ere skrevne medens vore Fædre endnu vare Hedninger, om de andre tør jeg derimod ikke med Vished bekræfte det. Endog det hellige Mørke, der hos alle gamle Folkeslag har skiulet deres Religions inderste Hemmeligheder, giver mig Aarsag til at troe det samme om nogle Stykker af Edda, især Voluspa, Hrafnagaldldr Odins, Alvismal, Hymiskvida, Hyndluliod og Fiolsvinnsmal. Om den sidste tør jeg næsten med vished sige, at den er skrevet for Folk, som vare antagne eller initierede i et vist slags Mysterier, som vore Forfædre have havt, og hvis Erindring er undergaaet ved Christendommens Indførelse her i Norden. Den som ei troer det, vil have megen Vanskelighed ved at forklare den, ja, maaskee er ingen anden Forklaring muelig.
+Skal jeg besvare Spørsmaalet, siger jeg ligefrem: I Sæmunds Edda er Mørkhed et Tegn til Alderdom. Jeg troer at alle de Digte, som nærme sig til den anden foromtalte Skrivemaade, ere skrevne medens vore Fædre endnu vare Hedninger, om de andre tør jeg derimod ikke med Vished bekræfte det. Endog det hellige Mørke, der hos alle gamle Folkeslag har skiulet deres Religions inderste Hemmeligheder, giver mig Aarsag til at troe det samme om nogle Stykker af Edda, især Voluspa, Hrafnagalldr Odins, Alvismal, Hymiskvida, Hyndluliod og Fiolsvinnsmal. Om den sidste tør jeg næsten med vished sige, at den er skrevet for Folk, som vare antagne eller initierede i et vist slags Mysterier, som vore Forfædre have havt, og hvis Erindring er undergaaet ved Christendommens Indførelse her i Norden. Den som ei troer det, vil have megen Vanskelighed ved at forklare den, ja, maaskee er ingen anden Forklaring muelig.
@@ Linje 31: / Linje 31: @@
-Til dette Hefte har jeg lagt et gammelt Digt, som vel aldrig findes i nogen Fortegnelse over Eddiske Digte, men dog efter min Mening engang har hørt dertil. Det er Rigs þattr, et smukt lærerigt Stykke, hvis Sprog er meget forældet, saa at ei engang den lærde '''Hr. Gunnar Poulson''' overalt har forstaaet det, men hvis Stiil meget nærmer sig til den, som hersker i Hymisqvida. Da Stykket aldrig før er trykt, har jeg ogsaa efter Hr. Kammerherre Suhms Forslag ladet Originalen aftrykke. I Oversættelsen har jeg rettet mig efter Hr. Gunnar Poulsons Anmærkninger, undtagen et Par Stæder, hvor mig syntes, at jeg burde søge en rimeligere Forklaring.
+Til dette Hefte har jeg lagt et gammelt Digt, som vel aldrig findes i nogen Fortegnelse over Eddiske Digte, men dog efter min Mening engang har hørt dertil. Det er Rigs þattr, et smukt lærerigt Stykke, hvis Sprog er meget forældet, saa at ei engang den lærde '''Hr. Gunnar Poulson''' overalt har forstaaet det, men hvis Stiil meget nærmer sig til den, som hersker i Hymisqvida. Da Stykket aldrig før er trykt, har jeg ogsaa efter Hr. Kammerherre Suhms Forslag ladet Originalen aftrykke. I Oversættelsen har jeg rettet mig efter Hr. Gunnar Poulsons Anmærkninger, undtagen paa et Par Stæder, hvor mig syntes, at jeg burde søge en rimeligere Forklaring.

Til Læseren 2 (B.C.Sandvig) - Revisjonshistorikk

Carsten på 31. jul. 2021 kl. 11:55

Carsten: Til Læseren 2 (B.C.Sandvig) Skift til: Navigation, Søgning