Carsten på 29. jun. 2021 kl. 05:26

2021-06-29T05:26:49Z

JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 19:08

2013-12-25T19:08:09Z

Jesper på 24. des. 2013 kl. 08:41

2013-12-24T08:41:51Z

Vis endringer

Jesper på 5. mai 2013 kl. 17:49

2013-05-05T17:49:40Z

JJ.Sandal: Torgils og Havlides saga

2013-01-13T18:38:52Z

Torgils og Havlides saga

Vis endringer

@@ Linje 266: / Linje 266: @@
 <center>'''Retssagen henvises til domstolene.'''</center>
-[1120]. Petersmesse-dags morgen (52) under tinget gik alle flokkene til kirke, medens evangeliet læstes under messen, og stod med deres våben foran kirken, hvert parti på sin side af kirkedören. Havlides flok stod nord for kirkedören, og blandt dem var Hall Fålason; men syd for kirkedören Tord fra Vatnsfjord og hans skare, og længere mod syd Hall Teitsson og mange mænd med ham. Vest for kirken, lige overfor kirkedören, stod Torgils Oddeson og Bödvar Asbjörnsson, ledsagede af mange flokke. Da sagde Torgils Oddeson til Bödvar Asbjörnsson: »nu kan min økse nå Havlide Mårsson, og da bliver der mere at tale om end 8 ko-værdier«. Bödvar svarede: »du er forrykt« og greb fat i ham og talte ham hårdt til. »Jeg raser ikke«, sagde Torgils. »Jo sandelig«, siger Bödvar. »Hvorledes det«? spurgte Torgils. Bödvar talte da: »du dömmer ikke rigtig. Betænk, hvor vi står; dette skal være et forligsmøde med gud, hvor vi besøger kirkens hellige grund for at bede om hans barmhjærtighed; herved vilde kirkefreden være brudt og dette således være en uhørt forbrydelse. For det andet er det i dag en höjhellig dag, som har været os alle til fuld hjælp, og på hvilken selve den almægtige gud så höjlig lod sin godhed og miskundhed lyse og åbenbare. Endelig må det nævnes, at fred og lejde er fastsat under tinget, og at tingfreden hersker, så at dette af den grund vilde være et stærkt lovbrud«. Ved denne samtale blev Torgils holdt tilbage, så at han ikke anfaldt Havlide. Da de gik hjem til boderne (53) sagde Havlide til Bödvar: »folk siger, at du er vantro, svoger! og kun lidet velvillig overfor andre, men det lagde du ikke nu for dagen«. Bödvar svarede: »du kan have ret i hvad du siger; det var heller ikke troen, som drev mig til at fraråde dig at anfalde Havlide; men jeg var opmærksom på mere end vor samtale, og jeg så, at flokkene stod på bægge sider af os. Vi var i klemme, og jeg så, at hvis dette udførtes, vilde det straks komme til kamp og alle vi fæller vilde blive hugget ned, den ene for fødderne af den anden. Men dette sagde jeg dig ikke, da jeg kendte dit sind og vidste, at du ikke vilde lade dig bevæge, hvis jeg angav denne grund. Men var der ikke denne fare, vilde jeg aldrig bryde mig om, at du dræbte ham under kirkefreden eller i tinghelligheden« (54).
+[1120]. Petersmesse-dags morgen (52) under tinget gik alle flokkene til kirke, medens evangeliet læstes under messen, og stod med deres våben foran kirken, hvert parti på sin side af kirkedören. Havlides flok stod nord for kirkedören, og blandt dem var Hall Fålason; men syd for kirkedören Tord fra Vatnsfjord og hans skare, og længere mod syd Hall Teitsson og mange mænd med ham. Vest for kirken, lige overfor kirkedören, stod Torgils Oddeson og Bödvar Asbjörnsson, ledsagede af mange flokke. Da sagde Torgils Oddeson til Bödvar Asbjörnsson: »nu kan min økse nå Havlide Mårsson, og da bliver der mere at tale om end 8 ko-værdier«. Bödvar svarede: »du er forrykt« og greb fat i ham og talte ham hårdt til. »Jeg raser ikke«, sagde Torgils. »Jo sandelig«, siger Bödvar. »Hvorledes det«? spurgte Torgils. Bödvar talte da: »du dömmer ikke rigtig. Betænk, hvor vi står; dette skal være et forligsmøde med gud, hvor vi besøger kirkens hellige grund for at bede om hans barmhjærtighed; herved vilde kirkefreden være brudt og dette således være en uhørt forbrydelse. For det andet er det i dag en höjhellig dag, som har været os alle til fuld hjælp, og på hvilken selve den almægtige gud så höjlig lod sin godhed og miskundhed lyse og åbenbare. Endelig må det nævnes, at fred og lejde er fastsat under tinget, og at tingfreden hersker, så at dette af den grund vilde være et stærkt lovbrud«. Ved denne samtale blev Torgils holdt tilbage, så at han ikke anfaldt Havlide. Da de gik hjem til boderne (53) sagde Torgils til Bödvar: »folk siger, at du er vantro, svoger! og kun lidet velvillig overfor andre, men det lagde du ikke nu for dagen«. Bödvar svarede: »du kan have ret i hvad du siger; det var heller ikke troen, som drev mig til at fraråde dig at anfalde Havlide; men jeg var opmærksom på mere end vor samtale, og jeg så, at flokkene stod på bægge sider af os. Vi var i klemme, og jeg så, at hvis dette udførtes, vilde det straks komme til kamp og alle vi fæller vilde blive hugget ned, den ene for fødderne af den anden. Men dette sagde jeg dig ikke, da jeg kendte dit sind og vidste, at du ikke vilde lade dig bevæge, hvis jeg angav denne grund. Men var der ikke denne fare, vilde jeg aldrig bryde mig om, at du dræbte ham under kirkefreden eller i tinghelligheden« (54).
 Nu søger bægge parter bistand, til når de skal møde for domstolene (55), og samler så mange folk de formår. Da tog Havlide en økse i hånden, inden han gik fra sin bod til domstolene. Dette havde han ikke tidligere plejet at göre, ti han rådede så godt som altid ene i alle sager, hvem som han så havde med at göre; Havlide havde nemlig både mange mænd under sig og var rig på ansete frænder. Da sagde hans kone Rannveig: »hvad skal det betyde, Havlide! nu at bære våben fremfor hvad du plejer at göre; bliv du heller ved din sædvane«. Hun var en forstandig kone og dygtig i mange henseender. Han svarede temlig vredt, at det ikke vedkom hende, og lod nogle ord til hende falde. Torgils gik til domstolene med et talrigt følge og fremførte sagen angående Olav Hildesons drab. Torgils var således klædt, at han over brynjen havde en sælskinds kutte, stoppet ned i bukserne, og i hånden holdt han sin økse.

@@ Linje 106: / Linje 106: @@
 <br>Oddes sön fik sejrrig
 <br>sølv for den dræbte Hneite.
 <br><br>3.
 <br>End måtte Havlide, helten,
@@ Linje 116: / Linje 115: @@
 <br>taprest af de tvende
 <br>Torgils af alle kaldes.
 <br><br>4.
 <br>Havlide for den døde
@@ Linje 398: / Linje 396: @@
 <br>skare imod skare
 <br>skyndt, så strid begyndtes.
 <br><br>18.
 <br>Blakket det tegned, bedre

@@ Linje 545: / Linje 545: @@
 . Haukadal, i det nuværende Árness syssel, var ved siden af Odde Islands ypperste lærdomshjem og sædet for den berömte, fra Islands første biskop stammende Haukdøleæt. Ved „hede“ menes som sædvanlig det ubeboede højland, her de mellem nord- og sydlandet skillende fjældvidder.
-. l. maj.
+. 1. maj.
 . Altingets begyndelse faldt netop år 1121 den 23. juni.

Torgils og Havlides saga - Revisjonshistorikk

Carsten på 29. jun. 2021 kl. 05:26

JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 19:08

Jesper på 24. des. 2013 kl. 08:41

Jesper på 5. mai 2013 kl. 17:49

JJ.Sandal: Torgils og Havlides saga