Trældom i Norge - Verdslig lovgivning - Revisjonshistorikk

Jesper på 8. mai 2019 kl. 15:06

2019-05-08T15:06:34Z

Knut: /* Thybaaren Søns Stilling */

2019-05-08T10:58:19Z

Thybaaren Søns Stilling

Knut: /* Bod til Træl for uhjemlet Brug af hans Eiendom */

2019-05-08T10:36:56Z

Bod til Træl for uhjemlet Brug af hans Eiendom

Knut: /* Drab forøvet af Træl */

2019-05-08T10:34:50Z

Drab forøvet af Træl

Knut på 8. mai 2019 kl. 10:23

2019-05-08T10:23:15Z

Knut på 8. mai 2019 kl. 10:20

2019-05-08T10:20:20Z

Vis endringer

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg…

2019-04-06T09:45:06Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Verdslig lovgivning]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Trældom i Norge]]''' 

<big>V. Den verdslige lovgivning</big>

 Af '''Gustav Antonio Gjessing'''

 ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab Kjøbenhavn 1862</center>

TXT

----

==Fodnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Gustav Antonio Gjessing]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Verdslig lovgivning]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Trældom i Norge - Verdslig lovgivning]] !!  !!
 |-
 |}
@@ Linje 16: / Linje 15: @@
 <br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1862</center>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. mai 2019 kl. 10:58
Linje 751:		Linje 751:
	Det i Frostethingsloven bevarede Sagtal opstiller ligeledes Mandsgjælden under et i Guld til senere Fordeling: der stilles atter sammen thybaaren Søn og sammødre Broder og Farfader og Sønnesøn som Sagøgere, og Bøderne fare som Tversager mellem de jævnskylde Led; for. Sønner og Sønnesønner af Sagøgerne falder Boden med en Trediedel for hver. Thybaaren Broder opføres til den halve Bod i Forhold til samfædre Broder (jfr VI c. 5, 10, 14, 17, 21, 24, 28, 31, 35, 38, 42, 45).		Det i Frostethingsloven bevarede Sagtal opstiller ligeledes Mandsgjælden under et i Guld til senere Fordeling: der stilles atter sammen thybaaren Søn og sammødre Broder og Farfader og Sønnesøn som Sagøgere, og Bøderne fare som Tversager mellem de jævnskylde Led; for. Sønner og Sønnesønner af Sagøgerne falder Boden med en Trediedel for hver. Thybaaren Broder opføres til den halve Bod i Forhold til samfædre Broder (jfr VI c. 5, 10, 14, 17, 21, 24, 28, 31, 35, 38, 42, 45).

−	Fuld Ret til Arv og Eftermæle efter sine Fædre og Slægtninge faa de uægtefødte Sønner først ved at ledes i Æt, hvorom Gul. 1. 58, Fr. 1. IX 1 (Hkb. 70) K.	+	Fuld Ret til Arv og Eftermæle efter sine Fædre og Slægtninge faa de uægtefødte Sønner først ved at ledes i Æt, hvorom Gul. 1. 58, Fr. 1. IX 1 (Hkb. 70) K.<ref>Laxd. s. c. 26 om Olaf Paa : «Ei munu þið vilja ræna mik lögum, at ek gefi xii aura syni mínum svá stórættum móðurkyn sem Ólafr er».</ref>
		+

@@ Linje 315: / Linje 315: @@
 ÖgL. Vins. b. 12: «Nu sitær bryti i bo mans ok han ær þræll hans: til þæs bos skal tilseuman vara. han skal köp gæra ok egh. þræll hans».
-Sk. L. 9, 22: «Köpær (man) viþær annøþoght hjonæ ællær leghohjonæ, þa gjaldær han atær þæt han köpær ok svarær þjufsak fore þat''. Ved Kjøb med Bondens umyndige Familie tabes derimod kun Kjøbeværdet.
+Sk. L. 9, 22: «Köpær (man) viþær annøþoght hjonæ ællær leghohjonæ, þa gjaldær han atær þæt han köpær ok svarær þjufsak fore þat». Ved Kjøb med Bondens umyndige Familie tabes derimod kun Kjøbeværdet.
 ==Trælles Ægteskaber==

@@ Linje 85: / Linje 85: @@
 Sk. L. 6, 3 : «Drapær thræl frals man, ware hins wald ær thræl a, hvat han wil hældær late ut thræl sin hin dræpna arvum i hændær ok til siax mark ællær havi thræl sin ok bötæ ni mark». efr Eriks sjæll. L. 2, 32.
-Sk. L. 6, 4: «Alt thæt fræls man bötær mæth firititighu mark fore sina egna gerninge, thæt skal han böte mæth ni mark fore thræls sins gerninge ællær han late ut thræl ok til siax mark, æn kunung wil at logh hava, at thral ma aldrigh forgöre mer æn thre mark at manne udöthum''. Jfr Valdem. sjæll. L. 3, 12: «En af thræl hindær frals man ællær han takær kunæ nöthugæ ællær nokæt thet thær fyrtiughæ mark mál ær: tha botæ bondæn for thre mark, at han tamdæ han æy betær ok latæ thrællæn i hins vald, thær han havær brutit vitbæi». Hvis Trællen forser sig saaledes paa Løbsti, da forbryder han ikke mere for Bonden end sit eget Værd — se smst. nedf.
+Sk. L. 6, 4: «Alt thæt fræls man bötær mæth firititighu mark fore sina egna gerninge, thæt skal han böte mæth ni mark fore thræls sins gerninge ællær han late ut thræl ok til siax mark, æn kunung wil at logh hava, at thral ma aldrigh forgöre mer æn thre mark at manne udöthum.» Jfr Valdem. sjæll. L. 3, 12: «En af thræl hindær frals man ællær han takær kunæ nöthugæ ællær nokæt thet thær fyrtiughæ mark mál ær: tha botæ bondæn for thre mark, at han tamdæ han æy betær ok latæ thrællæn i hins vald, thær han havær brutit vitbæi». Hvis Trællen forser sig saaledes paa Løbsti, da forbryder han ikke mere for Bonden end sit eget Værd — se smst. nedf.
 ==Legemsskade voldt Fri af Træl==

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 ==Trællenes Forhold til de frie Umyndige==
-[[Fil:Grágás.jpg|thumb|350px| «Grágás» (Grågåsen). Islandsk lovbok fra fristatstiden, som også inneholdt en rekke lover og forskrifter vedrørende treller og trellehold.]] Trællene i sit Forhold til Lovgivningen have meget tilfælles med de Umyndige i Ordets videste Forstand, Lovenes úmagar, og ere med disse vel nævnte under et som de, hvem den frie Værge har at holde Ord og Ed for — «halda orði ok eiði firi».
+[[Fil:Grágás.jpg|thumb|250px| «Grágás» (Grågåsen). Islandsk lovbok fra fristatstiden, som også inneholdt en rekke lover og forskrifter vedrørende treller og trellehold.]] Trællene i sit Forhold til Lovgivningen have meget tilfælles med de Umyndige i Ordets videste Forstand, Lovenes úmagar, og ere med disse vel nævnte under et som de, hvem den frie Værge har at holde Ord og Ed for — «halda orði ok eiði firi».
 Man (det ufrie Tyende) som úmagi ere som Mennesker optagne i Kirkens Værn, og begge ere af samme Grund gjorte til Gjenstand for Optugtelse og (i de fleste Tilfælde) inddragne under Straffelovgivningen; men begge ere ogsaa omtrent lige udygtige til at foretage selvstændig nogen retsgyldig Handling, der kun kan udføres af dem, der baade kunne raade for Ord og Ed — «þeir er bæði kunni hyggja fyri orði ok eiði». Forskjellen mellem begge Klasser er væsentlig den, at Umyndighedstilstandens Varighed for den ufri er fuldkommen afhængig af hans Eiers Godtykke, medens den for de frie umyndige kan bortfalde enten tilfældig eller efter bestemt Tidsforløb og i Regelen ikke hindrer hans personlige Ret i Tilfælde af Krænkelser. Hvor vidt imidlertid Værgens Ret i den ældste Tid kunde udstrækkes ogsaa mod fribaarne umyndige viser Landnámas Fortælling (I c. 21) om llluge Rødes og Holmstares Kone- og Løsøre-bytte, mod hvilket Illuges Kone ei vidste at værge sig anderledes end ved Selvmord.