Trojamændenes saga - Revisjonshistorikk

Jesper på 1. jan. 2026 kl. 13:49

2026-01-01T13:49:28Z

Jesper på 31. des. 2025 kl. 08:39

2025-12-31T08:39:06Z

Jesper på 29. des. 2025 kl. 05:40

2025-12-29T05:40:36Z

Jesper på 23. des. 2025 kl. 08:59

2025-12-23T08:59:41Z

Jesper på 22. des. 2025 kl. 15:19

2025-12-22T15:19:41Z

Jesper på 30. nov. 2024 kl. 08:39

2024-11-30T08:39:40Z

August på 21. apr. 2022 kl. 14:59

2022-04-21T14:59:32Z

August på 8. jan. 2019 kl. 15:49

2019-01-08T15:49:16Z

Carsten på 3. apr. 2016 kl. 11:33

2016-04-03T11:33:19Z

August på 3. apr. 2016 kl. 09:57

2016-04-03T09:57:01Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. jan. 2026 kl. 13:49
Linje 155:		Linje 155:
	'''Kapitel 26.'''		'''Kapitel 26.'''

−	Ved denne Tid fordrede Palamedes anden Gang at være Konge over Grækerne, og henvendte sig i saa Henseende til alle Anførerne, idet han paastod at Agamemnon havde ingen Feltherrekundskaber. Agamemnon stævnede da Grækerne til Tinge og overlod til dem, om de vilde vælge en anden til Konge, idet han erklærede, at han fandt sig ikke det ringeste fornærmet, skjøndt en anden blev prøvet; Palamedes blev da valgt til Konge. Akilles var misfornøjet med Kongeskiftet, og spaaede det et uheldigt Udfald. Nu begyndte Kampen paa ny, og var Deiphobus Trojamændenes Anfører; Kampen varede da i mange Dage, og mange Anførere faldt, men flere paa Priamus Side; derpaa bade Tyrkerne om Fred, og blev der da sluttet Stilstand paa to Vintre. Palamedes sendte da Agamemnon til Miscea (Mæsien) for at hente Proviant; begge Parter forstærkede deres Forskandsninger. Paa Aarsfesten i Anledning af Ektors Dødsdag saae Akilles Polixena, Priami Datter, og fattede strax en heftig ~~Kjærligbed~~ til hende i sit Hjerte, saa at han ændsede intet og stod ikke op af Sengen; den følgende Nat sendte han en Mand til Hecuba, at frie til Polixena paa hans Vegne, tillige skulde han love, at han vilde vende hjem, og det samme, sagde han, vilde mange af Høvdingerne gjøre. Hecuba bragte dette Anliggende for Priamus, men han yttrede, at han vilde give Akilles sin Datter, hvis Freden blev sluttet og alle Grækere droge bort, men under Krigen vilde han ikke gifte hende med ham. Men da Akilles hørte dette, søgte han at overtale Grækerne til at drage hjem, og udviklede for dem, hvormeget eet Fruentimmer havde forvoldt, og hvormange Tusinder Mennesker der vare faldne, men dog bestemte de sig ikke til at drage bort. Da nu Stilstandstiden var tilende, førte Palamedes Grækerne til Slag, men Deiphobus anførte Tyrkernes Hær imod; Akilles tog ikke Deel i Kampen. Dengang udviklede Kampen sig mest imellem Anførerne for Hæren, og Udfaldet blev, at Deiphobus faldt for Palamedes; mange Tusinder faldt desuden paa begge Sider. Da fældede Palamedes en anden Høvding, som hed Sarpedon, i det samme skjød Alexander Palamedes i Struben, saa at han faldt; Trojamændene gik da rask frem, men Grækerne flygtede til Lejren, Trojanerne angreb dem der, og opbrændte mange af deres Skibe, indtil Natten gjorde Ende paa Kampen.	+	Ved denne Tid fordrede Palamedes anden Gang at være Konge over Grækerne, og henvendte sig i saa Henseende til alle Anførerne, idet han paastod at Agamemnon havde ingen Feltherrekundskaber. Agamemnon stævnede da Grækerne til Tinge og overlod til dem, om de vilde vælge en anden til Konge, idet han erklærede, at han fandt sig ikke det ringeste fornærmet, skjøndt en anden blev prøvet; Palamedes blev da valgt til Konge. Akilles var misfornøjet med Kongeskiftet, og spaaede det et uheldigt Udfald. Nu begyndte Kampen paa ny, og var Deiphobus Trojamændenes Anfører; Kampen varede da i mange Dage, og mange Anførere faldt, men flere paa Priamus Side; derpaa bade Tyrkerne om Fred, og blev der da sluttet Stilstand paa to Vintre. Palamedes sendte da Agamemnon til Miscea (Mæsien) for at hente Proviant; begge Parter forstærkede deres Forskandsninger. Paa Aarsfesten i Anledning af Ektors Dødsdag saae Akilles Polixena, Priami Datter, og fattede strax en heftig Kjærlighed til hende i sit Hjerte, saa at han ændsede intet og stod ikke op af Sengen; den følgende Nat sendte han en Mand til Hecuba, at frie til Polixena paa hans Vegne, tillige skulde han love, at han vilde vende hjem, og det samme, sagde han, vilde mange af Høvdingerne gjøre. Hecuba bragte dette Anliggende for Priamus, men han yttrede, at han vilde give Akilles sin Datter, hvis Freden blev sluttet og alle Grækere droge bort, men under Krigen vilde han ikke gifte hende med ham. Men da Akilles hørte dette, søgte han at overtale Grækerne til at drage hjem, og udviklede for dem, hvormeget eet Fruentimmer havde forvoldt, og hvormange Tusinder Mennesker der vare faldne, men dog bestemte de sig ikke til at drage bort. Da nu Stilstandstiden var tilende, førte Palamedes Grækerne til Slag, men Deiphobus anførte Tyrkernes Hær imod; Akilles tog ikke Deel i Kampen. Dengang udviklede Kampen sig mest imellem Anførerne for Hæren, og Udfaldet blev, at Deiphobus faldt for Palamedes; mange Tusinder faldt desuden paa begge Sider. Da fældede Palamedes en anden Høvding, som hed Sarpedon, i det samme skjød Alexander Palamedes i Struben, saa at han faldt; Trojamændene gik da rask frem, men Grækerne flygtede til Lejren, Trojanerne angreb dem der, og opbrændte mange af deres Skibe, indtil Natten gjorde Ende paa Kampen.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 31. des. 2025 kl. 08:39
Linje 104:		Linje 104:
	'''Kapitel 16.'''		'''Kapitel 16.'''

−	Nu bliver det berettet til Alexander, at Elena var ankommen til Templet; han drager da derhen med dyrebare Ofringer, og saasnart de saaes, syntes de godt om hinanden, og begyndte at tales ved; Alexander kastede et Guldæble i Elenas ~~Skjod~~, hvorpaa disse Ord vare skrevne: jeg sværger ved Guderne, at jeg skal ægte Alexander og være hans Dronning fra nu af. Hun rødmede, da hun fremsagde alt dette, thi ingen vovede at bryde de i Templet aflagte Løfter. Hun ansaa sig for bedragen, og erklærede, at man ikke var bunden til at holde det, som man udtalte uden Vidende og Villie, men Alexander svarede, at dette var skeet efter Gudernes Villie og Foranstaltning, hvilken man forgjeves søgte at modsætte sig, og hvis hun brød hellige Eder, sagde han, aflagte til Guderne, vilde hun møde deres Vrede. Han gik derfor bort fra Templet og til Skibene, men om Natten gik de til Templet igjen og borttoge Elena og nogle Fruentimmer med hende og førte dem ud paa Skibene. Men da Borgerne fik at vide, at hun var bortrøvet, grebe de til Vaaben og vilde føre hende tilbage med Magt; det kom da til Slag, men med det Udfald at Indbyggerne faldt og flygtede, men Alexander seirede og drog derpaa bort, og standsede ikke førend hjemme i Troja. Kong Priamus modtog dem med Glæde og syntes at Toget var lykkedes godt; han mente, at Grækerne vilde nu ikke være bedre fornøjede paa deres Side end de (Trojanerne) havde været før: og nu haaber jeg (sagde han) at de vil sende min Søster Hesione hjem igjen. Elena var i Begyndelsen længe bedrøvet, men omsider begyndte hun at blive gladere ved Priamus's Overtalelser; hun blev da gift med Alexander, og de fattede snart varm Kjærlighed til hinanden. Kasandra, der ogsaa hed Troan, blev heftig, da hun traf sammen med Elena, og sagde, at fra hendes Ankomst vilde al deres Ulykke hidrøre. Priamus blev vred over hendes Spaadomme, og befalede at lukke hende alene inde i et Hus, hvilket man ogsaa gjorde.	+	Nu bliver det berettet til Alexander, at Elena var ankommen til Templet; han drager da derhen med dyrebare Ofringer, og saasnart de saaes, syntes de godt om hinanden, og begyndte at tales ved; Alexander kastede et Guldæble i Elenas Skjød, hvorpaa disse Ord vare skrevne: jeg sværger ved Guderne, at jeg skal ægte Alexander og være hans Dronning fra nu af. Hun rødmede, da hun fremsagde alt dette, thi ingen vovede at bryde de i Templet aflagte Løfter. Hun ansaa sig for bedragen, og erklærede, at man ikke var bunden til at holde det, som man udtalte uden Vidende og Villie, men Alexander svarede, at dette var skeet efter Gudernes Villie og Foranstaltning, hvilken man forgjeves søgte at modsætte sig, og hvis hun brød hellige Eder, sagde han, aflagte til Guderne, vilde hun møde deres Vrede. Han gik derfor bort fra Templet og til Skibene, men om Natten gik de til Templet igjen og borttoge Elena og nogle Fruentimmer med hende og førte dem ud paa Skibene. Men da Borgerne fik at vide, at hun var bortrøvet, grebe de til Vaaben og vilde føre hende tilbage med Magt; det kom da til Slag, men med det Udfald at Indbyggerne faldt og flygtede, men Alexander seirede og drog derpaa bort, og standsede ikke førend hjemme i Troja. Kong Priamus modtog dem med Glæde og syntes at Toget var lykkedes godt; han mente, at Grækerne vilde nu ikke være bedre fornøjede paa deres Side end de (Trojanerne) havde været før: og nu haaber jeg (sagde han) at de vil sende min Søster Hesione hjem igjen. Elena var i Begyndelsen længe bedrøvet, men omsider begyndte hun at blive gladere ved Priamus's Overtalelser; hun blev da gift med Alexander, og de fattede snart varm Kjærlighed til hinanden. Kasandra, der ogsaa hed Troan, blev heftig, da hun traf sammen med Elena, og sagde, at fra hendes Ankomst vilde al deres Ulykke hidrøre. Priamus blev vred over hendes Spaadomme, og befalede at lukke hende alene inde i et Hus, hvilket man ogsaa gjorde.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. des. 2025 kl. 05:40
Linje 25:		Linje 25:
	<br>'''HER BEGYNDER TROJAMÆNDENES SAGA.'''		<br>'''HER BEGYNDER TROJAMÆNDENES SAGA.'''

−	Paa den Tid, da Josva var Høvding i Jorsalsland over Jødefolket, efter Moses, ifølge Guds egen Anordning, opvoxede en Mand paa den Ø i Jorsalshav, som hedder Kreta, ved Navn Saturnus, men som vi kalde Freyr; han var ingen rig Mand i sin yngre Alder, men dog var han en dybsindig og raadsnild Mand. Hans Broder hed Titan og havde mange Sønner. Saturnus mærkede, hvormeget større Anseelse de nøde, der vare bemidlede, i Forhold til dem der lidet eller intet eiede; han søger nu med Klogskab at erhverve Midler, iagttager Forholdene i Egnen, og skjønner, at ingen Mand der i Landet forstod at behandle Guldmalm; og da han vidste, at der iblandt Jøderne vare Mænd, som forstode denne Kunst, og daglig forarbeidede Guld til Herrens ~~Tahernakkel~~, reiser han hemmelig til dem og lærer af dem denne Kunst, hvorpaa han reiser hjem og samler snart store Rigdomme; herved bliver han snart berømt og erhverver en stor Anseelse; han lader nu opføre Borge der i Landet og slutter et hæderligt Giftermaal, og det var Hedningernes Tro, at han havde ingen Fader, fordi han i Anseelse overgik alle sine Slægtninge. Han havde tre Sønner: Jupiter, Neptunus og Plutu; blandt disse elskede han Jupiter høiest. Saturnus var nu bleven saa rig, og hans Anseelse saa stor, at man valgte ham til Konge; han var vennehuld og gavmild; han satte Guldmynt i Gang paa Øen, og da hans Anseelse saa hastig voxede, kaldte Hedningerne det Land, hvorover han herskede Guldhjem (Guldlandet). Et Hundrede Borge vare i hans Rige paa Øen, alle opførte af ham og hans Mænd. Man kaldte ham Landets Ophav og dets Gud; denne Smiger syntes han om og troede hvad man sagde, og ansaae sig selv for mægtigere end alle Konger; det gik saavidt, at han troede at skulle komme til at beherske hele Verden. Helvede havde han ogsaa hørt omtale og tilegnede sig det, med samt Himlen. Sine Sønner elskede han meget, og da han var bleven saa berømt, bad hans Sønner ham om et Rige og det tilstaaer han dem, idet han giver Jupiter Himmelen med disse Ord: ligesom nogle benævne Himmelen Trehed, saaledes giver jeg dig nu med Riget (Magt til) at herske over Lynilden og sende den mod dine Fjender, og du skal stedse lade tre Tordenskrald følges ad, for at alle kunne see Betydningen af dit Riges Trehed. Neptunus sætter jeg som Gud til at beherske denne Verden, og som Magtsymbol giver jeg ham en tregrenet Fork, dermed skal du drage alle Ting til dig til Tegn paa din Trehed. Plutu skal være Høvding over Helvede (Underverdenen); og paa Grund af denne Magt giver jeg dig en Vagthund ved Navn Cerberus, paa hvilken sidde tre Hoveder som Trehedstegn. Det var Hedningernes Tro, at Universet var skabt saaledes og at de (tre Brødre) beherskede disse Verdener. Jupiter syntes at Folket blev uregjerligt, og at Faderens Rige var for stort til ham, derover blev han misundelig og bestak Høvdingerne, for at de skulde jage Kongen fra Regjeringen, de modtoge Bestikkelsen og forenede sig med Jupiter til Angreb, men denne tilbød Faderen et Valg imellem enten at opgive Riget eller at kæmpe. Jupiter havde forud underkastet sig en stor Deel af Riget. Saturnus yttrede, at hans Sønner havde erholdt altfor stor Selvstændighed og at han havde overladt dem altfor store Lehn; han flygtede derpaa nærmere herhen til Italia, hvor han først lærte Indbyggerne Agerdyrkning. Jupiter tog nu det hele Rige og førte vidtløftige Krige; han afskaffede Guldmynt og satte Sølvmynt i Omløb; han ægtede en Kone som hed Junu, og beherskede nu det hele Rige. Dette vakte Misundelse hos Titans Sønner, der ansaae sig selv for ikke mindre berettigede; de samle en stor Magt, angribe Riget og gjøre meget ondt. Kongen samler en Hær imod dem og de mødes ved en Ø. Jupiter gav sine Folk Ordre til at fange dem uden at dræbe dem; derpaa kæmpe de, og Enden blev at Titans Sønner toge Flugten, men kort efter kom de igjen med en betydelig Styrke, og hærgede og brændte; de fik saa megen Magt at de opførte en stærk Borg og hærgede derfra, og da Jupiter hørte dette, drog han imod dem; og en Dag, da Titans Sønner vare dragne ud af Borgen med deres Hær, da saae de, hvor Jupiters Hær rykkede frem, hvorpaa de øieblikkelig vendte tilbage til Borgen og forsvarede den, men Jupiter begyndte et Angreb og fortsatte det, indtil de overgave sig, hvorpaa han lod dem fængsle og nedsætte i Bjerget Etnum og der sulte tildøde. Efter dette bleve alle rædde for ham, og Hedningerne troede at han havde sendt dem til Helvede, fordi der er Jordild i dette Bjerg. Han lod bygge et stort Skib med et udskaaret Tyrehoved i Forstavnen, dette Skib brugte han i alle Ledingsfærd. Hedningerne troede at han drog over store Have i Tyreskikkelse, og virkelig var han saa troldkyndig, at han kunde antage Tyreskikkelse. Han havde en Søn, der hed Merkurius, hvis Moder hed Maja og var hans Frille; Merkurius besad store krigerske Færdigheder og megen Forstand.	+	Paa den Tid, da Josva var Høvding i Jorsalsland over Jødefolket, efter Moses, ifølge Guds egen Anordning, opvoxede en Mand paa den Ø i Jorsalshav, som hedder Kreta, ved Navn Saturnus, men som vi kalde Freyr; han var ingen rig Mand i sin yngre Alder, men dog var han en dybsindig og raadsnild Mand. Hans Broder hed Titan og havde mange Sønner. Saturnus mærkede, hvormeget større Anseelse de nøde, der vare bemidlede, i Forhold til dem der lidet eller intet eiede; han søger nu med Klogskab at erhverve Midler, iagttager Forholdene i Egnen, og skjønner, at ingen Mand der i Landet forstod at behandle Guldmalm; og da han vidste, at der iblandt Jøderne vare Mænd, som forstode denne Kunst, og daglig forarbeidede Guld til Herrens Tabernakkel, reiser han hemmelig til dem og lærer af dem denne Kunst, hvorpaa han reiser hjem og samler snart store Rigdomme; herved bliver han snart berømt og erhverver en stor Anseelse; han lader nu opføre Borge der i Landet og slutter et hæderligt Giftermaal, og det var Hedningernes Tro, at han havde ingen Fader, fordi han i Anseelse overgik alle sine Slægtninge. Han havde tre Sønner: Jupiter, Neptunus og Plutu; blandt disse elskede han Jupiter høiest. Saturnus var nu bleven saa rig, og hans Anseelse saa stor, at man valgte ham til Konge; han var vennehuld og gavmild; han satte Guldmynt i Gang paa Øen, og da hans Anseelse saa hastig voxede, kaldte Hedningerne det Land, hvorover han herskede Guldhjem (Guldlandet). Et Hundrede Borge vare i hans Rige paa Øen, alle opførte af ham og hans Mænd. Man kaldte ham Landets Ophav og dets Gud; denne Smiger syntes han om og troede hvad man sagde, og ansaae sig selv for mægtigere end alle Konger; det gik saavidt, at han troede at skulle komme til at beherske hele Verden. Helvede havde han ogsaa hørt omtale og tilegnede sig det, med samt Himlen. Sine Sønner elskede han meget, og da han var bleven saa berømt, bad hans Sønner ham om et Rige og det tilstaaer han dem, idet han giver Jupiter Himmelen med disse Ord: ligesom nogle benævne Himmelen Trehed, saaledes giver jeg dig nu med Riget (Magt til) at herske over Lynilden og sende den mod dine Fjender, og du skal stedse lade tre Tordenskrald følges ad, for at alle kunne see Betydningen af dit Riges Trehed. Neptunus sætter jeg som Gud til at beherske denne Verden, og som Magtsymbol giver jeg ham en tregrenet Fork, dermed skal du drage alle Ting til dig til Tegn paa din Trehed. Plutu skal være Høvding over Helvede (Underverdenen); og paa Grund af denne Magt giver jeg dig en Vagthund ved Navn Cerberus, paa hvilken sidde tre Hoveder som Trehedstegn. Det var Hedningernes Tro, at Universet var skabt saaledes og at de (tre Brødre) beherskede disse Verdener. Jupiter syntes at Folket blev uregjerligt, og at Faderens Rige var for stort til ham, derover blev han misundelig og bestak Høvdingerne, for at de skulde jage Kongen fra Regjeringen, de modtoge Bestikkelsen og forenede sig med Jupiter til Angreb, men denne tilbød Faderen et Valg imellem enten at opgive Riget eller at kæmpe. Jupiter havde forud underkastet sig en stor Deel af Riget. Saturnus yttrede, at hans Sønner havde erholdt altfor stor Selvstændighed og at han havde overladt dem altfor store Lehn; han flygtede derpaa nærmere herhen til Italia, hvor han først lærte Indbyggerne Agerdyrkning. Jupiter tog nu det hele Rige og førte vidtløftige Krige; han afskaffede Guldmynt og satte Sølvmynt i Omløb; han ægtede en Kone som hed Junu, og beherskede nu det hele Rige. Dette vakte Misundelse hos Titans Sønner, der ansaae sig selv for ikke mindre berettigede; de samle en stor Magt, angribe Riget og gjøre meget ondt. Kongen samler en Hær imod dem og de mødes ved en Ø. Jupiter gav sine Folk Ordre til at fange dem uden at dræbe dem; derpaa kæmpe de, og Enden blev at Titans Sønner toge Flugten, men kort efter kom de igjen med en betydelig Styrke, og hærgede og brændte; de fik saa megen Magt at de opførte en stærk Borg og hærgede derfra, og da Jupiter hørte dette, drog han imod dem; og en Dag, da Titans Sønner vare dragne ud af Borgen med deres Hær, da saae de, hvor Jupiters Hær rykkede frem, hvorpaa de øieblikkelig vendte tilbage til Borgen og forsvarede den, men Jupiter begyndte et Angreb og fortsatte det, indtil de overgave sig, hvorpaa han lod dem fængsle og nedsætte i Bjerget Etnum og der sulte tildøde. Efter dette bleve alle rædde for ham, og Hedningerne troede at han havde sendt dem til Helvede, fordi der er Jordild i dette Bjerg. Han lod bygge et stort Skib med et udskaaret Tyrehoved i Forstavnen, dette Skib brugte han i alle Ledingsfærd. Hedningerne troede at han drog over store Have i Tyreskikkelse, og virkelig var han saa troldkyndig, at han kunde antage Tyreskikkelse. Han havde en Søn, der hed Merkurius, hvis Moder hed Maja og var hans Frille; Merkurius besad store krigerske Færdigheder og megen Forstand.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 !  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  [[Fil:Original.gif|32px|link=Trójumanna saga]]  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Trojamændenes saga]] !!  !!
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Trójumannasaga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hektors død]] !!  !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Trójumannasaga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Trojanernes saga]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 !  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Trójumannasaga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hektors død]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 212: / Linje 212: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Riddersagaer]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Jón Sigurðsson]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  [[Fil:Original.gif|32px|link=Trójumanna saga]]  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Trojamændenes saga]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  [[Fil:Original.gif|32px|link=Trójumanna saga]]  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Trojamændenes saga]] !!
 |-
 |}