Troldom - Revisjonshistorikk

Carsten på 5. aug. 2026 kl. 07:04

2026-08-05T07:04:29Z

Carsten på 5. aug. 2026 kl. 06:51

2026-08-05T06:51:22Z

Carsten på 4. aug. 2026 kl. 19:17

2026-08-04T19:17:52Z

Carsten på 4. aug. 2026 kl. 14:14

2026-08-04T14:14:18Z

Carsten på 4. aug. 2026 kl. 14:10

2026-08-04T14:10:51Z

Carsten på 4. aug. 2026 kl. 09:34

2026-08-04T09:34:04Z

Carsten på 4. aug. 2026 kl. 09:09

2026-08-04T09:09:39Z

Carsten på 3. mar. 2023 kl. 17:22

2023-03-03T17:22:28Z

Carsten på 24. mar. 2021 kl. 14:53

2021-03-24T14:53:30Z

Carsten: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2021-03-24T12:47:23Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Vis endringer

@@ Linje 146: / Linje 146: @@
 Naar dette synlige og usynlige ''Collegium'' var samlet, lavede ''Noaaiden'' sig til den herefter beskrevne ham forestaaende Reyse, tog sin Hue af, løste sit Belte og sine Skoe-Baand, lagde Haanden for Ansigtet, satte Hænderne i Siden, bøyede sig med Kroppen nu frem, og nu tilbage, og lod sig høre med saa lydende Ord: ''Valmashstet Hærge! Satzhjalet Vaanas! Danice'': Laver Age-Rensdyr-Oxen til! skyder Baaden med Hast ud! Derpaa kastede han Gløder af Fyr-Stedet med bare Haanden, foregivende, at Ilden ikke kunde skade ham, drak Brændeviin, slog sig med en Øxe paa Knæet, hyttede med samme bag over sig med begge Hænderne, bar den 3 Gange omkring enhver af ovenmeldte ''Shjarak'', og derpaa faldt hen, som en Død. Imidlertid maatte ingen røre ved ham, ey heller tilstedde man en Flue at komme ham nær, men med større Agtsomhed jagede den bort. Udi denne &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#953; [Ekstase] laae han i teltet eller Hytten med sit Legeme øyensynlig, men var efter Foregivende tillige i en Syn, ligesom paa en underjordisk Reyse, og saae paa samme Reyse ''Passe-Varek'', de saa kaldede hellige Bierge, samt Beboere i Biergene, og hørte ''Luodiit'', eller Sange, der syngedes udi det usynlige ''Collegio''. Imedens han saa laae, holdt ovenmeldte 2de i Hellig-Dags Klæder iførte, og en linned Hue paa Hovedet havende Qvinder, de saa kaldede ''Shjarak'', der sadde hos ham i Teltet eller Hytten, hvor han laae, en sagte Samtale, saa kaldet Monatæbme, med hinanden, angaaende til hvilket ''Passe-vare'', eller helligt Bierg han paa sin Reyse maatte være geraadet, og giorde sig derom adskillige Gisninger. Naar de i bemeldte Samtale ved adskillige Bierges Nævnelse omsider ved Navngivelse treffede det ''Passe-Vare'', eller hellige Bierg, hvor han efter Opvaagnelsen sagde sig i en Syn at have været henrykket, rørte han en Haand eller Fod. Derpaa begyndte de indbyrdes at tale, og giøre sig Slutning om, hvad han sammesteds maatte have seet eller hørt. Hvorefter da ''Noaaiden'' med en sagte runende Tone fangede an at udsige de Ord, han hørte i det usynlige, hvilke bleve kaldede ''Vuolet Zaabme''; efter sammes Udsagn begave bemeldte ''Shjarak'' sig til at synge med lydelig Stemme. Efterat dette og andet mere Dievelsk Væsen var forøvet, blev endelig Slutningen denne, at ''Noaaiden'' raadde, at der skulde giøres et Offer til en Afgud for den Syges Helbredelse, navngav Dyret, som skulde ofres, samt Stedet, hvor Offeret skulde skee, og forsikrede den Syge om Forbedring inden en vis Tiid. Undertiden hendte det, at den Syge blev tilpas igien, somme Tiider slog det vel og feyl. Dagen førend tit-bemeldte ''Noaaide'' foretog sig den her beskrevne ''Actum magicum'', fastede han.
-Det er vitterligt iblandt Lapperne, og gandske uimodsigeligt, at, naar en Lappisk ''Noaaide'' eller Trold-Mand øvede bemeldte Læge-Kunst, var ovenanførte synlige ''Collegium'', nemlig de i Helligdags Klæder iførte 2de Qvinder, eller saa kaldede Shjarak &c. tilstede. Ligesaa kundbart er detog, at han brugte de ovenmeldte Ceremonier, ved at løse sit Belte og sine Skoe-Baand, slaae sig paa Knæet med en Øxe, kaste Gløder af Fyr-Stedet med bare Hænder etc. og derefter at falde hen, som en Død. Ligesaa sandt er det ogsaa, at tit-benævnte 2de Qvinder, eller saa kaldede ''Shjarak'', siddende hos ham, der han laae in &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#953; [Ekstase], holdte ovenskrevne Samtale, og at han ved deres Samtale omsider begyndte først at røre en Haand eller Fod, derefter med en sagte runende at udsige ovenmeldte ''Vuolet-Zaabme'', og endelig paa det sidste raadde, at der før den Syges Helbredelse skulde giøres Offer; men at han havde en sig til Tieneste værende Trold-Fugl, den saa kaldede ''Noaaide-Lodde'', og ved samme fik hentet ovenanførte ''Noaaide-Gadze'', hvilke, som sagt, skal være Trold-Mandens tienstvillige Aander, og at den &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#963; [Ekstasis], han syntes at geraade udi, var virkelig, og at der, førend han i samme henfaldt, forsamlede sig hos ham et usynligt ''Collegium'', nemlig titbenævnte ''Noaaide-Gadze'', og forberørte ''Aarja'', som den fornemste, samt det usynlige ''Collegii'' 2de Qvinder, eller saa kaldede ''Rudok'', og at han geraadet i bemeldte &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#957;  [Ekstase] saae i en Syn, ligesom paa en underjordisk Reyse, ovenbemeldte saa kaldede ''Passe-Varek'', eller hellige Bierge, samt Beboere i Biergene etc. hvilket alt var usynligt for de andre nærværende, og efter Foregivende saaes af ham allene, det overlader jeg til enhver, om han vil troe dette, som en virkelig Tildragelse, da Diævelen er kraftig i Vantroens Børn, eller ikkun agte det for et Bedrag af ''Noaaiden'', enten for at blive anseet, da ''Noaaiderne'' have været hos Lapperne i megen Anseelse, eller for at faae noget til Vederlag for sin foregivne Læge-Kunst, endskiønt samme som oftest var saare ringe, saasom: en Messing-Sylle, et Arm-Baand af Traad, en Ost eller andet saadant. Hvad ellers den i anførte ''Actu magico'' bemeldte Trold-Fugl, eller saa kaldede ''Noaaide-Lodde'', som Trold-Manden udsendte til at hente ''Noaaide-Gadze'', angaaer, da berette Lapperne, ham at have været ''Noaaidens'' eller Trold-Mandens Tiener, der lod sig af ham befale, og efter hans Ordre foer afsted, i hvilketsomhelst Ærinde han udsendte ham.
+Det er vitterligt iblandt Lapperne, og gandske uimodsigeligt, at, naar en Lappisk ''Noaaide'' eller Trold-Mand øvede bemeldte Læge-Kunst, var ovenanførte synlige ''Collegium'', nemlig de i Helligdags Klæder iførte 2de Qvinder, eller saa kaldede Shjarak &c. tilstede. Ligesaa kundbart er det og, at han brugte de ovenmeldte Ceremonier, ved at løse sit Belte og sine Skoe-Baand, slaae sig paa Knæet med en Øxe, kaste Gløder af Fyr-Stedet med bare Hænder etc. og derefter at falde hen, som en Død. Ligesaa sandt er det ogsaa, at tit-benævnte 2de Qvinder, eller saa kaldede ''Shjarak'', siddende hos ham, der han laae in &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#953; [Ekstase], holdte ovenskrevne Samtale, og at han ved deres Samtale omsider begyndte først at røre en Haand eller Fod, derefter med en sagte runende at udsige ovenmeldte ''Vuolet-Zaabme'', og endelig paa det sidste raadde, at der før den Syges Helbredelse skulde giøres Offer; men at han havde en sig til Tieneste værende Trold-Fugl, den saa kaldede ''Noaaide-Lodde'', og ved samme fik hentet ovenanførte ''Noaaide-Gadze'', hvilke, som sagt, skal være Trold-Mandens tienstvillige Aander, og at den &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#963; [Ekstasis], han syntes at geraade udi, var virkelig, og at der, førend han i samme henfaldt, forsamlede sig hos ham et usynligt ''Collegium'', nemlig titbenævnte ''Noaaide-Gadze'', og forberørte ''Aarja'', som den fornemste, samt det usynlige ''Collegii'' 2de Qvinder, eller saa kaldede ''Rudok'', og at han geraadet i bemeldte &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#957;  [Ekstase] saae i en Syn, ligesom paa en underjordisk Reyse, ovenbemeldte saa kaldede ''Passe-Varek'', eller hellige Bierge, samt Beboere i Biergene etc. hvilket alt var usynligt for de andre nærværende, og efter Foregivende saaes af ham allene, det overlader jeg til enhver, om han vil troe dette, som en virkelig Tildragelse, da Diævelen er kraftig i Vantroens Børn, eller ikkun agte det for et Bedrag af ''Noaaiden'', enten for at blive anseet, da ''Noaaiderne'' have været hos Lapperne i megen Anseelse, eller for at faae noget til Vederlag for sin foregivne Læge-Kunst, endskiønt samme som oftest var saare ringe, saasom: en Messing-Sylle, et Arm-Baand af Traad, en Ost eller andet saadant. Hvad ellers den i anførte ''Actu magico'' bemeldte Trold-Fugl, eller saa kaldede ''Noaaide-Lodde'', som Trold-Manden udsendte til at hente ''Noaaide-Gadze'', angaaer, da berette Lapperne, ham at have været ''Noaaidens'' eller Trold-Mandens Tiener, der lod sig af ham befale, og efter hans Ordre foer afsted, i hvilketsomhelst Ærinde han udsendte ham.
 Hvad de i samme ''Actu Magico'' ommeldte ''Passe-Varek'' anbelanger, da er det en uimodsigelig Sandhed, jeg kand skrive det af egen Erfarenhed, de i det 20. Capitel om Lappernes Afgudiske Ofringer, anførte Offer-Steder bare og et klart Vidnesbyrd om, at der ere Bierge, som Lapperne have holdt for ''Passe-Varek'', eller hellige Bierge, og ofret til, og efterdi de, i sær deres ''Noaaider'', ofte have havt dem samt de efter deres Indbildning sammesteds Tilhold havende Afguder i Tanke, og ''Noaaiden'' foretagende sig forbemeldte Kuur ogsaa uden Tvivl har havt samme ''Passe-Varek'' i frisk Erindring, og det man tit omgaaes med i Tankerne, pleyer forekomme i Drømme, er det rimeligt, at, naar han laae i den foregivne &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#953; [Ekstase], hvilken formodentlig ikkun haver været en af ovenmeldte Brændeviins-Drikken ham paafalden tung Søvn, samme ''Passe-Varek'', samt de Afguder, som efter hans Indbildning der boede, da have kommet ham for i Drømme, saa han haver syntes at see dem, høre dem tale, og begiere Offer til den Syges Helbredelse. Ovenanførte Adfærd, som ''Noaaiden'' forøvede ved den Syges Kuur, var jo en Troldoms og følgelig en Dievels Gierning, og slaaer det da ikke feyl, at jo samme onde Aand har havt sin Haand med udi Spillet.

@@ Linje 144: / Linje 144: @@
 [[Fil:Leem XCII.jpeg|thumb|300px|<center> Tab. XCII </center>]] (Vid. Tab. XCII.) Naar den saa kaldede ''Noaaide'', blev af en Syg anmodet om Hielp, øvede han efter Lappernes Beretning sin Læge-Kunst paa saadan Maade: han talede til sin ''Noaaide-Lodde'', en saa kaldet hannem til haande gaaende Trold-Fugl, i saadanne ''Terminis: Hætte dal kotzhio duu Mat'kai, Danice'': Nød byder dig nu at begive dig paa Reysen; hvorved han befalede ham at fare afsted og hente ''Noaaide-Gadze'', der efter Lappernes Sigende ere Troldmandens Medhielpere. Efterat benævnte ''Noaaide-Lodde'' havde efter ''Noaaidens'' Ordre hentet bemeldte ''Noaaide-Gadze'', og ''Noaaiden'' saaledes havde faaet dem til sig, vare der 2de Forsamlinger, een synlig, en anden usynlig. Den synlige var ''Noaaiden'' selv, og 2de Lappe-Qvinder smukt pyntede i Hellig-Dags Klæder, og med en linned Hue paa Hovedet, men uden Bælte om Livet, hvilke Qvinder i denne Forretning kaldtes ''Shjarak'', derhos en Mand, som, kaldet i denne Actu ''Mærro-Oaaive'', maatte tage sin Hue af og opløse sit Belte; desuden en ikke aldeles voxen Pige, hvilke samtlige titbemeldte ''Noaaide'' havde ladet forsamle til Stedet, hvor Gierningen med den Syges Helbredelse skulde foretages. Den usynlige Forsamling, som efter Foregivende saaes af ''Noaaiden'' allene, men ikke af de andre hosværende, var ''Aarja'', som Præses, og ovenmeldte ''Noaaide-Gadze'', saa og 2de Qvinder, som benævnte ''Aarja'' havde med sig udi den usynlige Forsamling, hvilke Qvinder bleve kaldte ''Rudok''.
-Naar dette synlige og usynlige ''Collegium'' var samlet, lavede ''Noaaiden'' sig til den herefter beskrevne ham forestaaende Reyse, tog sin Hue af, løste sit Belte og sine Skoe-Baand, lagde Haanden for Ansigtet, satte Hænderne i Siden, bøyede sig med Kroppen nu frem, og nu tilbage, og lod sig høre med saa lydende Ord: ''Valmashtet Hærge! Satzhjalet Vaanas! Danice'': Laver Age-Rensdyr-Oxen til! skyder Baaden med Hast ud! Derpaa kastede han Gløder af Fyr-Stedet med bare Haanden, foregivende, at Ilden ikke kunde skade ham, drak Brændeviin, slog sig med en Øxe paa Knæet, hyttede med samme bag over sig med begge Hænderne, bar den 3 Gange omkring enhver af ovenmeldte ''Shjarak'', og derpaa faldt hen, som en Død. Imidlertid maatte ingen røre ved ham, ey heller tilstedde man en Flue at komme ham nær, men med større Agtsomhed jagede den bort. Udi denne &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#953; [Ekstase] laae han i teltet eller Hytten med sit Legeme øyensynlig, men var efter Foregivende tillige i en Syn, ligesom paa en underjordisk Reyse, og saae paa samme Reyse ''Passe-Varek'', de saa kaldede hellige Bierge, samt Beboere i Biergene, og hørte ''Luodiit'', eller Sange, der syngedes udi det usynlige ''Collegio''. Imedens han saa laae, holdt ovenmeldte 2de i Hellig-Dags Klæder iførte, og en linned Hue paa Hovedet havende Qvinder, de saa kaldede ''Shjarak'', der sadde hos ham i Teltet eller Hytten, hvor han laae, en sagte Samtale, saa kaldet Monatæbme, med hinanden, angaaende til hvilket ''Passe-vare'', eller helligt Bierg han paa sin Reyse maatte være geraadet, og giorde sig derom adskillige Gisninger. Naar de i bemeldte Samtale ved adskillige Bierges Nævnelse omsider ved Navngivelse treffede det ''Passe-Vare'', eller hellige Bierg, hvor han efter Opvaagnelsen sagde sig i en Syn at have været henrykket, rørte han en Haand eller Fod. Derpaa begyndte de indbyrdes at tale, og giøre sig Slutning om, hvad han sammesteds maatte have seet eller hørt. Hvorefter da ''Noaaiden'' med en sagte runende Tone fangede an at udsige de Ord, han hørte i det usynlige, hvilke bleve kaldede ''Vuolet Zaabme''; efter sammes Udsagn begave bemeldte ''Shjarak'' sig til at synge med lydelig Stemme. Efterat dette og andet mere Dievelsk Væsen var forøvet, blev endelig Slutningen denne, at ''Noaaiden'' raadde, at der skulde giøres et Offer til en Afgud for den Syges Helbredelse, navngav Dyret, som skulde ofres, samt Stedet, hvor Offeret skulde skee, og forsikrede den Syge om Forbedring inden en vis Tiid. Undertiden hendte det, at den Syge blev tilpas igien, somme Tiider slog det vel og feyl. Dagen førend tit-bemeldte ''Noaaide'' foretog sig den her beskrevne ''Actum magicum'', fastede han.
+Naar dette synlige og usynlige ''Collegium'' var samlet, lavede ''Noaaiden'' sig til den herefter beskrevne ham forestaaende Reyse, tog sin Hue af, løste sit Belte og sine Skoe-Baand, lagde Haanden for Ansigtet, satte Hænderne i Siden, bøyede sig med Kroppen nu frem, og nu tilbage, og lod sig høre med saa lydende Ord: ''Valmashstet Hærge! Satzhjalet Vaanas! Danice'': Laver Age-Rensdyr-Oxen til! skyder Baaden med Hast ud! Derpaa kastede han Gløder af Fyr-Stedet med bare Haanden, foregivende, at Ilden ikke kunde skade ham, drak Brændeviin, slog sig med en Øxe paa Knæet, hyttede med samme bag over sig med begge Hænderne, bar den 3 Gange omkring enhver af ovenmeldte ''Shjarak'', og derpaa faldt hen, som en Død. Imidlertid maatte ingen røre ved ham, ey heller tilstedde man en Flue at komme ham nær, men med større Agtsomhed jagede den bort. Udi denne &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#953; [Ekstase] laae han i teltet eller Hytten med sit Legeme øyensynlig, men var efter Foregivende tillige i en Syn, ligesom paa en underjordisk Reyse, og saae paa samme Reyse ''Passe-Varek'', de saa kaldede hellige Bierge, samt Beboere i Biergene, og hørte ''Luodiit'', eller Sange, der syngedes udi det usynlige ''Collegio''. Imedens han saa laae, holdt ovenmeldte 2de i Hellig-Dags Klæder iførte, og en linned Hue paa Hovedet havende Qvinder, de saa kaldede ''Shjarak'', der sadde hos ham i Teltet eller Hytten, hvor han laae, en sagte Samtale, saa kaldet Monatæbme, med hinanden, angaaende til hvilket ''Passe-vare'', eller helligt Bierg han paa sin Reyse maatte være geraadet, og giorde sig derom adskillige Gisninger. Naar de i bemeldte Samtale ved adskillige Bierges Nævnelse omsider ved Navngivelse treffede det ''Passe-Vare'', eller hellige Bierg, hvor han efter Opvaagnelsen sagde sig i en Syn at have været henrykket, rørte han en Haand eller Fod. Derpaa begyndte de indbyrdes at tale, og giøre sig Slutning om, hvad han sammesteds maatte have seet eller hørt. Hvorefter da ''Noaaiden'' med en sagte runende Tone fangede an at udsige de Ord, han hørte i det usynlige, hvilke bleve kaldede ''Vuolet Zaabme''; efter sammes Udsagn begave bemeldte ''Shjarak'' sig til at synge med lydelig Stemme. Efterat dette og andet mere Dievelsk Væsen var forøvet, blev endelig Slutningen denne, at ''Noaaiden'' raadde, at der skulde giøres et Offer til en Afgud for den Syges Helbredelse, navngav Dyret, som skulde ofres, samt Stedet, hvor Offeret skulde skee, og forsikrede den Syge om Forbedring inden en vis Tiid. Undertiden hendte det, at den Syge blev tilpas igien, somme Tiider slog det vel og feyl. Dagen førend tit-bemeldte ''Noaaide'' foretog sig den her beskrevne ''Actum magicum'', fastede han.
 Det er vitterligt iblandt Lapperne, og gandske uimodsigeligt, at, naar en Lappisk ''Noaaide'' eller Trold-Mand øvede bemeldte Læge-Kunst, var ovenanførte synlige ''Collegium'', nemlig de i Helligdags Klæder iførte 2de Qvinder, eller saa kaldede Shjarak &c. tilstede. Ligesaa kundbart er detog, at han brugte de ovenmeldte Ceremonier, ved at løse sit Belte og sine Skoe-Baand, slaae sig paa Knæet med en Øxe, kaste Gløder af Fyr-Stedet med bare Hænder etc. og derefter at falde hen, som en Død. Ligesaa sandt er det ogsaa, at tit-benævnte 2de Qvinder, eller saa kaldede ''Shjarak'', siddende hos ham, der han laae in &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#953; [Ekstase], holdte ovenskrevne Samtale, og at han ved deres Samtale omsider begyndte først at røre en Haand eller Fod, derefter med en sagte runende at udsige ovenmeldte ''Vuolet-Zaabme'', og endelig paa det sidste raadde, at der før den Syges Helbredelse skulde giøres Offer; men at han havde en sig til Tieneste værende Trold-Fugl, den saa kaldede ''Noaaide-Lodde'', og ved samme fik hentet ovenanførte ''Noaaide-Gadze'', hvilke, som sagt, skal være Trold-Mandens tienstvillige Aander, og at den &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#963; [Ekstasis], han syntes at geraade udi, var virkelig, og at der, førend han i samme henfaldt, forsamlede sig hos ham et usynligt ''Collegium'', nemlig titbenævnte ''Noaaide-Gadze'', og forberørte ''Aarja'', som den fornemste, samt det usynlige ''Collegii'' 2de Qvinder, eller saa kaldede ''Rudok'', og at han geraadet i bemeldte &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#957;  [Ekstase] saae i en Syn, ligesom paa en underjordisk Reyse, ovenbemeldte saa kaldede ''Passe-Varek'', eller hellige Bierge, samt Beboere i Biergene etc. hvilket alt var usynligt for de andre nærværende, og efter Foregivende saaes af ham allene, det overlader jeg til enhver, om han vil troe dette, som en virkelig Tildragelse, da Diævelen er kraftig i Vantroens Børn, eller ikkun agte det for et Bedrag af ''Noaaiden'', enten for at blive anseet, da ''Noaaiderne'' have været hos Lapperne i megen Anseelse, eller for at faae noget til Vederlag for sin foregivne Læge-Kunst, endskiønt samme som oftest var saare ringe, saasom: en Messing-Sylle, et Arm-Baand af Traad, en Ost eller andet saadant. Hvad ellers den i anførte ''Actu magico'' bemeldte Trold-Fugl, eller saa kaldede ''Noaaide-Lodde'', som Trold-Manden udsendte til at hente ''Noaaide-Gadze'', angaaer, da berette Lapperne, ham at have været ''Noaaidens'' eller Trold-Mandens Tiener, der lod sig af ham befale, og efter hans Ordre foer afsted, i hvilketsomhelst Ærinde han udsendte ham.

@@ Linje 142: / Linje 142: @@
 Andre derimod gave sig ud for, allene at giøre Godt, at kunde helbrede Sygdomme paa Mennesker eller Qvæg, at kunde raade Bod paa Vanlykke til Skytterie, Fiskerie etc. samt forskaffe anden deslige hielp, og bleve derfor af Lapperne i deres Vankundigheds Tiid meget afholdne, saa de talede om dem med Berømmelse, sigende: ''De lei Ibmelatzh Noaaide, Danice'': Det var en Guds ''Noaaide'', en Guds Viismand; Meeningen i Talemaaden er: det var en velsignet Viismand.
-[[Fil:Leem XCII.jpeg|thumb|300px|<center> Tab. XCII </center>]] (Vid. Tab. XCII.) Naar den saa kaldede ''Noaaide'', blev af en Syg anmodet om Hielp, øvede han efter Lappernes Beretning sin Læge-Kunst paa saadan Maade: han talede til sin ''Noaaide-Lodde'', en saa kaldet hannem til haande gaaende Trold-Fugl, i saadanne ''Terminis: Hætte dal kotzhio duu Mat'kai, Danice'': Nød byder dig nu at begive dig paa Reysen; hvorved han befalede ham at fare afsted og hente ''Noaaide-Gadze'', der after Lappernes Sigende ere Troldmandens Medhielpere. Efterat benævnte ''Noaaide-Lodde'' havde efter ''Noaaidens'' Ordre hentet bemeldte ''Noaaide-Gadze'', og ''Noaaiden'' saaledes havde faaet dem til sig, vare der 2de Forsamlinger, een synlig, en anden usynlig. Den synlige var ''Noaaiden'' selv, og 2de Lappe-Qvinder smukt pyntede i Hellig-Dags Klæder, og med en linned Hue paa Hovedet, men uden Bælte om Livet, hvilke Qvinder i denne Forretning kaldtes ''Shjarak'', derhos en Mand, som, kaldet i denne Actu ''Mærro-Oaaive'', maatte tage sin Hue af og opløse sit Belte; desuden en ikke aldeles voxen Pige, hvilke samtlige titbemeldte ''Noaaide'' havde ladet forsamle til Stedet, hvor Gierningen med den Syges Helbredelse skulde foretages. Den usynlige Forsamling, som efter Foregivende saaes af ''Noaaiden'' allene, men ikke af de andre hosværende, var ''Aarja'', som Præses, og ovenmeldte ''Noaaide-Gadze'', saa og 2de Qvinder, som benævnte ''Aarja'' havde med sig udi den usynlige Forsamling, hvilke Qvinder bleve kaldte ''Rudok''.
+[[Fil:Leem XCII.jpeg|thumb|300px|<center> Tab. XCII </center>]] (Vid. Tab. XCII.) Naar den saa kaldede ''Noaaide'', blev af en Syg anmodet om Hielp, øvede han efter Lappernes Beretning sin Læge-Kunst paa saadan Maade: han talede til sin ''Noaaide-Lodde'', en saa kaldet hannem til haande gaaende Trold-Fugl, i saadanne ''Terminis: Hætte dal kotzhio duu Mat'kai, Danice'': Nød byder dig nu at begive dig paa Reysen; hvorved han befalede ham at fare afsted og hente ''Noaaide-Gadze'', der efter Lappernes Sigende ere Troldmandens Medhielpere. Efterat benævnte ''Noaaide-Lodde'' havde efter ''Noaaidens'' Ordre hentet bemeldte ''Noaaide-Gadze'', og ''Noaaiden'' saaledes havde faaet dem til sig, vare der 2de Forsamlinger, een synlig, en anden usynlig. Den synlige var ''Noaaiden'' selv, og 2de Lappe-Qvinder smukt pyntede i Hellig-Dags Klæder, og med en linned Hue paa Hovedet, men uden Bælte om Livet, hvilke Qvinder i denne Forretning kaldtes ''Shjarak'', derhos en Mand, som, kaldet i denne Actu ''Mærro-Oaaive'', maatte tage sin Hue af og opløse sit Belte; desuden en ikke aldeles voxen Pige, hvilke samtlige titbemeldte ''Noaaide'' havde ladet forsamle til Stedet, hvor Gierningen med den Syges Helbredelse skulde foretages. Den usynlige Forsamling, som efter Foregivende saaes af ''Noaaiden'' allene, men ikke af de andre hosværende, var ''Aarja'', som Præses, og ovenmeldte ''Noaaide-Gadze'', saa og 2de Qvinder, som benævnte ''Aarja'' havde med sig udi den usynlige Forsamling, hvilke Qvinder bleve kaldte ''Rudok''.
 Naar dette synlige og usynlige ''Collegium'' var samlet, lavede ''Noaaiden'' sig til den herefter beskrevne ham forestaaende Reyse, tog sin Hue af, løste sit Belte og sine Skoe-Baand, lagde Haanden for Ansigtet, satte Hænderne i Siden, bøyede sig med Kroppen nu frem, og nu tilbage, og lod sig høre med saa lydende Ord: ''Valmashtet Hærge! Satzhjalet Vaanas! Danice'': Laver Age-Rensdyr-Oxen til! skyder Baaden med Hast ud! Derpaa kastede han Gløder af Fyr-Stedet med bare Haanden, foregivende, at Ilden ikke kunde skade ham, drak Brændeviin, slog sig med en Øxe paa Knæet, hyttede med samme bag over sig med begge Hænderne, bar den 3 Gange omkring enhver af ovenmeldte ''Shjarak'', og derpaa faldt hen, som en Død. Imidlertid maatte ingen røre ved ham, ey heller tilstedde man en Flue at komme ham nær, men med større Agtsomhed jagede den bort. Udi denne &#917;&#967;&#962;&#945;&#963;&#949;&#953; [Ekstase] laae han i teltet eller Hytten med sit Legeme øyensynlig, men var efter Foregivende tillige i en Syn, ligesom paa en underjordisk Reyse, og saae paa samme Reyse ''Passe-Varek'', de saa kaldede hellige Bierge, samt Beboere i Biergene, og hørte ''Luodiit'', eller Sange, der syngedes udi det usynlige ''Collegio''. Imedens han saa laae, holdt ovenmeldte 2de i Hellig-Dags Klæder iførte, og en linned Hue paa Hovedet havende Qvinder, de saa kaldede ''Shjarak'', der sadde hos ham i Teltet eller Hytten, hvor han laae, en sagte Samtale, saa kaldet Monatæbme, med hinanden, angaaende til hvilket ''Passe-vare'', eller helligt Bierg han paa sin Reyse maatte være geraadet, og giorde sig derom adskillige Gisninger. Naar de i bemeldte Samtale ved adskillige Bierges Nævnelse omsider ved Navngivelse treffede det ''Passe-Vare'', eller hellige Bierg, hvor han efter Opvaagnelsen sagde sig i en Syn at have været henrykket, rørte han en Haand eller Fod. Derpaa begyndte de indbyrdes at tale, og giøre sig Slutning om, hvad han sammesteds maatte have seet eller hørt. Hvorefter da ''Noaaiden'' med en sagte runende Tone fangede an at udsige de Ord, han hørte i det usynlige, hvilke bleve kaldede ''Vuolet Zaabme''; efter sammes Udsagn begave bemeldte ''Shjarak'' sig til at synge med lydelig Stemme. Efterat dette og andet mere Dievelsk Væsen var forøvet, blev endelig Slutningen denne, at ''Noaaiden'' raadde, at der skulde giøres et Offer til en Afgud for den Syges Helbredelse, navngav Dyret, som skulde ofres, samt Stedet, hvor Offeret skulde skee, og forsikrede den Syge om Forbedring inden en vis Tiid. Undertiden hendte det, at den Syge blev tilpas igien, somme Tiider slog det vel og feyl. Dagen førend tit-bemeldte ''Noaaide'' foretog sig den her beskrevne ''Actum magicum'', fastede han.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. aug. 2026 kl. 14:14
Linje 102:		Linje 102:
	2) En Qvindes Efterlignelse, hvilken han kaldede, ''Maria Ibmel Ædne'', i.e. Maria Guds Moder; hende troede han i Særdeleshed at hielpe Barsel-Qvinder, desuden og at forhielpe til Afløsning fra Synd.		2) En Qvindes Efterlignelse, hvilken han kaldede, ''Maria Ibmel Ædne'', i.e. Maria Guds Moder; hende troede han i Særdeleshed at hielpe Barsel-Qvinder, desuden og at forhielpe til Afløsning fra Synd.

−	3) Trende Billeder, som han kaldede, ''Joulo-Beive Herak'', i.e. Juule-Dags Herrerne. Den første nævnede han: ''Vuostes Joulo-Beive Herra'', i.e. første Juule-Dags Herre. Den anden: ''Nubbe Joulo-Beive Herra'', i.e. 2den Juule-Dags Herre. Den 3die: ''Goaal-mad Joulo-Beive Herra'', i.e. 3die Juule-Dags Herre, troede derhos, at, saafremt nogen ~~vanhelligelse~~ disse Dage, straffede Gud ham; men, om nogen holdt dem ret hellig, og vilde saa bede Gud om noget, da stilledes samme Dage, som af hannem helligholdte, frem for Gud, og Gud vilde derved bevæges til at bønhøre og hielpe ham.</blockquote>	+	3) Trende Billeder, som han kaldede, ''Joulo-Beive Herak'', i.e. Juule-Dags Herrerne. Den første nævnede han: ''Vuostes Joulo-Beive Herra'', i.e. første Juule-Dags Herre. Den anden: ''Nubbe Joulo-Beive Herra'', i.e. 2den Juule-Dags Herre. Den 3die: ''Goaal-mad Joulo-Beive Herra'', i.e. 3die Juule-Dags Herre, troede derhos, at, saafremt nogen vanhelligede disse Dage, straffede Gud ham; men, om nogen holdt dem ret hellig, og vilde saa bede Gud om noget, da stilledes samme Dage, som af hannem helligholdte, frem for Gud, og Gud vilde derved bevæges til at bønhøre og hielpe ham.</blockquote>

@@ Linje 98: / Linje 98: @@
 I det 3die Rum.
 <blockquote>
-) Et Menneskes Efterlignelse, som han sagde at skulle betegne Mariæ Syster, med hvilken hun after hans Tanke altid var i Raad, naar Barsel-Qvinder skulde hielpes.
+) Et Menneskes Efterlignelse, som han sagde at skulle betegne Mariæ Syster, med hvilken hun efter hans Tanke altid var i Raad, naar Barsel-Qvinder skulde hielpes.
 ) En Qvindes Efterlignelse, hvilken han kaldede, ''Maria Ibmel Ædne'', i.e. Maria Guds Moder; hende troede han i Særdeleshed at hielpe Barsel-Qvinder, desuden og at forhielpe til Afløsning fra Synd.

@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 Som Trold-Qvinderne have foregivet sig paa mange Maader at kunde frembringe Uveyr, og derved ombringe Mennisker paa Vandet, saa have de og tilstaaet, sig ved et og andet Overtroisk, dennem i Satans Skole lært Foretagende og Middel at have paaført Folk adskillige Sygdomme og Lemlæstelse, ja og Døden, nu ved en Drik Melke-Valle, som man havde ladet Græs og Muld udi, og læst Herrens Bøn over, nu ved en Drik Øl, som man havde ladet den Aand, man stod i Forening med, være kraftig udi, nu ved en forvexet linnet Kluud med sort Uld-Traad udi, som man havde forvaret i et Hul i Væggen, nu ved at beblande dens Spise, som man agtede at skade, med noget at see til, som blaae Stivelse, nu ved at spytte 3 Gange paa en Kniv,og med Spyttet bestryge eens Legeme. Een bekiendte, at den Dievel, hun stod i Pagt med, havde ført hende til Vardøe i en Strand-Erles<ref>Charadrius ''Hiaticula'' Linn.</ref> (en saa kaldet Fugls) Gestalt, samt lovet at bringe hende til Bergen, for at ved hendes Hexe-Kunst dræbe en der i Sandviigen boende Mand, som hun havde ond Villie til.
-En anden Qvinde blev anklaget for at have ved saadan Omgang forhexet en Pige, at hun lod sin Søn paatage en sort Kats Skikkelse, og i samme Gestalt komme Pigen, som var i Arbeide med at slæbe en Slæde med Sand i, trillende i Møde; saasom Katten 2 a 3 Gange satte sig paa bemeldte Slæde, og Pigen nogle Gange slog efter den, og tilsidst med en Skovl traf og dødede den, og derpaa tog Veyen Hiem ad, og paa samme Vey, gik ovenmeldte Qvindes Huus forbi, kom samme Qvinde derud fra, og lod saadanne Ord falde: det var min Søn du slog, du skal faae Skam for det; hvorfter tit-bemeldte Pige sagdes samme Dag at have gaaet fra Forstanden, og være bleven Sengeliggende.
+En anden Qvinde blev anklaget for at have ved saadan Omgang forhexet en Pige, at hun lod sin Søn paatage en sort Kats Skikkelse, og i samme Gestalt komme Pigen, som var i Arbeide med at slæbe en Slæde med Sand i, trillende i Møde; saasom Katten 2 a 3 Gange satte sig paa bemeldte Slæde, og Pigen nogle Gange slog efter den, og tilsidst med en Skovl traf og dødede den, og derpaa tog Veyen Hiem ad, og paa samme Vey, gik ovenmeldte Qvindes Huus forbi, kom samme Qvinde derud fra, og lod saadanne Ord falde: det var min Søn du slog, du skal faae Skam for det; hvorefter tit-bemeldte Pige sagdes samme Dag at have gaaet fra Forstanden, og være bleven Sengeliggende.
 Trold-Qvinderne have og aflagt adskillige Bekiendelser om deres Adfærd anlangende Qvægs Beskadigelse, nu ved at sette sig paa Dyrets Ryg og sige: Far! nu ved at give det lidt Høe at æde, tillige sigende: Æd i Fandens Navn! nu ved at give det et saa kaldet Avinds Salt ind. En udsagde en Trold-Qvindes Bøn Ord fra Ord, som hun havde lært uden ad. Indholden deraf vil jeg ey for visse Aarsagers skyld anføre. Een bekiendte, at hun havde flyed sin Spirit. Famil. lidt med Korn bemænget Uld for at bringe samme i en Koe, sagde derhos, at, da Koen denne Recept havde bekommet, brast den ved hendes Haands Paaleggelse i to, og at efter dens Død fandtes bemeldte Uld i et stort Hul inde i det tykkeste af Laaret, endskiønt Huden var heel. Een paastod, at hun kunde skaffe sig Melk af andres Køer, ved at sette et Horn under Koens Bug, og malke den i den Ondes Navn; hvorefter den først gav Melk, siden Blod, og derpaa døde.

@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 Den Asiatiske ''Odin'' skrives allerførst at have bragt Trold-Kunst ind i de Nordiske Lande, som derefter hos Efterkommerne saa skal have tiltaget, at endog mange af de Store derudi naaede en høy Grad: Norges Krønike melder, at Finne-Kunster øvedes over Kong Haldans Bord, saa at Maden blev for hans Giester borte under Maaltidet. Gunner Konge i Norge beskrives saa udlærd i bemeldte Kunst, at han i Norge kunde vide, hvad i Saxen mod hannem foretoges. Erich Vindhuus Konge i Sverrig tillegges saadant Mesterstykke i samme, at imod hvilken Kant han vendte sin Hat, derfra kom strax god Vind. Sivald af Sverrig, som stod Kong Haldan efter Riget, meldes at have havt 7 Sønner, som alle i tit bemeldte Kunst vare vel oplærte; Endog fordums Tiids Qvinde-Kiøn tillegges i Historierne Hexe-Kunst; Kong Hadin skrives at være ved en Qvinde bleven viist adskillige Helvedes Aspecter. Den Trold-Qvinde Kraka i Norge meldes at have tillavet sin Søn Roller en Suppe, ved hvilken han skulde blive stor, herlig og saare viis; men hendes Stiv-Søn Erich, som siden erholdte Sverrigs Krone, nød først Suppen, hvorefter han med stor Viisdom og Veltalenhed skal være begavet. Kong Frode skrives at være ombragt af benævnte Trold-Qvinde i en Koes Skikkelse, hvilken hun til saadan Giernings Fuldbyrdelse havde paataget sig. Man beretter, at Kongens Datter af Helgeland blev hensendt til Motle Finne-Konge for at oplæres i Trold-Kunst. Hvorvidt disse og fleere saadanne Beretninger staaer til at tro, overlades til enhvers fornuftige Eftertanke og Skiønsomhed.
-Af gamle Manuscripter erfares, at Norge ogsaa i de senere Tiider skal have havt adskillige Troldfolk, i sær Trold-Qvinder, og at man for at vide, om en var skyldig i Troldom eller ey, brugte i de Tider den Maade at kaste Mennesket ud paa Vandet; saafremt det da efter Udkastelsen flød uden at synke, agtedes det for et vist og ufeylbarligt Beviis paa, at samme Menneske var Sag skyldig. Førend det til bemeldte Forsøg blev Vandet overleveret, lod man dets Klæder afføre, dets Haar afskiære, samt undersøge, om det havde Staal hos sig.
+Af gamle Manuscripter erfares, at Norge ogsaa i de senere Tiider skal have havt adskillige Troldfolk, i sær Trold-Qvinder, og at man for at vide, om en var skyldig i Troldom eller ey, brugte i de Tider den Maade at kaste Mennesket ud paa Vandet; saafremt det da efter Udkastelsen flød uden at synke, agtedes det for et vist og ufeylbarligt Beviis paa, at samme Menneske var Sagskyldig. Førend det til bemeldte Forsøg blev Vandet overleveret, lod man dets Klæder afføre, dets Haar afskiære, samt undersøge, om det havde Staal hos sig.
 Trold-Qvinderne have aflagt adskillige urimelige og latterlige Bekiendelser angaaende Middelet, hvorved de vare blevne Hexe-Kunsten mægtige. Somme foregave sig at have erholdet den ved en ''Dosin'', som en anden Trold-Qvinde gav dem ind, saasom: ved et Stykke af en Helleflynder samt et Stykke Brød, ved et Stykke Smør og Brød, ved en Drik Melk, ved en Melke-Grød med Smør udi, ved et Stykke Ost, ved Spege-Sild og Brød etc. En bekiendte sig at have faaet Kraft til at have bekommet samme ved at sette 3 Æg i en Balle og fylle den med Vand. En andens Udsagn var, at en Kierling havde givet hende en Pibe med Forsikring, at, naar hun blæste derudi, skulde hun kunde giøre, hvad ondt hun vilde, paa Folk og Fæ, og at hun derved var bleven Kunsten mægtig. End mange flere urimelige Bekiendelser i saa Maader aflagdes.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. mar. 2023 kl. 17:22
Linje 9:		Linje 9:


−	<center>'''[[Samisk religion]]'''	+	<center>'''[[Samisk religion og mytologi\|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''[[Samisk religion]]'''

	Uddrag af Knud Leem:		Uddrag af Knud Leem:

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 <br>'''Beskrivelse over Finmarkens Lapper'''
-<br><br>'''20. Capitel '''
+<br><br>'''21. Capitel '''
 <br><big><big>'''Om Lappernes Troldom ved Rune-Bomme, <br>Syges Helbredelse, Gand-Fluer, <br>''Juoigen'' og Igienviisning'''</big></big>