Jesper på 9. jun. 2021 kl. 15:11

2021-06-09T15:11:41Z

Knut på 9. jun. 2021 kl. 09:16

2021-06-09T09:16:22Z

Knut på 9. jun. 2021 kl. 09:14

2021-06-09T09:14:47Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg s…

2021-06-09T09:14:08Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg s…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Vikingerne - Kulturens Arnesteder i gammel Tid]] !! !! !!
|-
|}

<center>'''[[Vikingerne]]'''</center>

<center>

<big>'''Kulturens Arnesteder i gammel Tid</big>

<br>av [[Alexander Bugge biografi|Alexander Bugge]]

Gyldendalske Bokhandel
<br>Kra. 1904
</center>

TEKST UNDER ARBEID

----

'''Fotnoter'''
<references />

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Alexander Bugge]]

@@ Linje 61: / Linje 61: @@
 Ogsaa en anden Egn var lige fra de ældste Tider og langt ned i Middelalderen at kalde for Nordens Forpost ud mod Europa, Gotland nemlig. Næsten midt i Østersjøen ligger denne herlige og frugtbare Ø, "Østersjøens Øje", som den kaldes. Afstanden mellem Gotland og Smaaland er 12 og mellem Gotland og Kurland 18 Sjømil; den preussiske Kyst ligger i en Afstand af 28 Sjømil. Paa enkelte Steder af Øen, især paa Vestsiden, er Kysterne steile og Kalkstensklipperne styrter lodret ned i Sjøen og danner bratte Forbjerge eller "Klinter", som de kaldes. Men ellers skraaner Landet jevnt indover fra Kysterne og hele Øens Overflade er ganske flad. Det høieste Punkt paa Gotland ligger kun 78 Meter over Havet.
-Naar en seiler til Øen, faar en først nær ved Øie paa Land, og ofte skjules Øen, Sommer- som Vinterdag,  af Solrøg og Taagedis. Det gamle i "Guta Saga"<ref>Guta Saga (&#596;: Gotlændingernes Saga) er en liden, sandsynligvis i det 11de Aarh. paa Gotland forfattet Saga, som fortæller om Øens ældste Historie</ref>. Bevarede Sagn bliver da forstaaligt for en, at Gotland i gamle Dage var "saa forgjort af Trolddom, at det sank om Dagen, men var oppe om Natten". Men lidt efter lidt begynder man at øine Land og ser Solen skinne fra den blaa Himmel — varmt og sterkt næsten som i Landene ved Middelhavet — paa de hvide Kalkstensklipper, som virkelig engang har ligget under Havets Overflade og først i Istiden er blevet tørt Land. Her er langs hele Øens Kyster, ved Visby og i Klintehamn paa Vestsiden og i Slite, Faarøsund og Kathammarsvik paa Østkysten, Havne, hvor Skibene trygt kan lægge til. Gotlands Jord er frugtbar og bærer rig Grøde, som overalt hvor Grundfjeldet er Kalksten. Klimatet er mildere end de fleste andre Steder i Norden. Her trives de og bærer Frugt, sydlandske Vækster som den ægte Kastanie og Morbærtræet. Valnødtræet bliver høit som det høieste Træ. Ja selv Vinranken kan i varme Sommere bære modne Druer. Vegetationen er yppig, i Særdeleshed Engene, som ved sin kraftige grønne Farve og sit rige Blomsterflor søger sin Lige i Norden. Og de gotlandske Enge er ikke bare Græsmarker; de er mere som Lunde med vekslende Løvtrær, Ask, Hassel, Birk, Eg og Bøg. Rundt de velstelte Bondegaarde er der store Haver med Blomster og Frugttrær omgivne af sirlig klippede Hækker af Spirea eller Hagtorn, og op til Gaarden fører en lang Allé med skyggende Trær. Overalt synes der selv i vore Dage, da gutniske Bønder forlængst er ophørt at fare som Kjøbmænd til fjærne Lande, at raade Tilfredshed og Velstand.
+Naar en seiler til Øen, faar en først nær ved Øie paa Land, og ofte skjules Øen, Sommer- som Vinterdag, af Solrøg og Taagedis. Det gamle i "[[Gotlands gamle krønike (Gutasagaen)|Guta Saga]]"<ref>Guta Saga (&#596;: Gotlændingernes Saga) er en liden, sandsynligvis i det 11de Aarh. paa Gotland forfattet Saga, som fortæller om Øens ældste Historie</ref>. Bevarede Sagn bliver da forstaaligt for en, at Gotland i gamle Dage var "saa forgjort af Trolddom, at det sank om Dagen, men var oppe om Natten". Men lidt efter lidt begynder man at øine Land og ser Solen skinne fra den blaa Himmel — varmt og sterkt næsten som i Landene ved Middelhavet — paa de hvide Kalkstensklipper, som virkelig engang har ligget under Havets Overflade og først i Istiden er blevet tørt Land. Her er langs hele Øens Kyster, ved Visby og i Klintehamn paa Vestsiden og i Slite, Faarøsund og Kathammarsvik paa Østkysten, Havne, hvor Skibene trygt kan lægge til. Gotlands Jord er frugtbar og bærer rig Grøde, som overalt hvor Grundfjeldet er Kalksten. Klimatet er mildere end de fleste andre Steder i Norden. Her trives de og bærer Frugt, sydlandske Vækster som den ægte Kastanie og Morbærtræet. Valnødtræet bliver høit som det høieste Træ. Ja selv Vinranken kan i varme Sommere bære modne Druer. Vegetationen er yppig, i Særdeleshed Engene, som ved sin kraftige grønne Farve og sit rige Blomsterflor søger sin Lige i Norden. Og de gotlandske Enge er ikke bare Græsmarker; de er mere som Lunde med vekslende Løvtrær, Ask, Hassel, Birk, Eg og Bøg. Rundt de velstelte Bondegaarde er der store Haver med Blomster og Frugttrær omgivne af sirlig klippede Hækker af Spirea eller Hagtorn, og op til Gaarden fører en lang Allé med skyggende Trær. Overalt synes der selv i vore Dage, da gutniske Bønder forlængst er ophørt at fare som Kjøbmænd til fjærne Lande, at raade Tilfredshed og Velstand.
 Selv havde Gotland i gammel Tid ogsaa forskjellige Varer at udføre til Udlandet: Tømmer og Tjære fra de fordum meget store og rige Gran- og Furuskove, Sandsten, som forekommer sydligst paa Gotland og som alt i Vikingetiden blev brugt rundt om paa Øen og senere ogsaa blev udført til fremmede Lande, og især Faareskind. Endnu i vore Dage har Faareavlen stor Betydning for Gotland. Faarene gaar ude Sommer og Vinter og bliver derved næsten vilde. Intet Under derfor, at Gotland i hine Tider, da Øer var Handelens Midtpunkter, var et Kulturcentrum i Norden.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
+{|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 |- style="background-color:#e9e9e9"
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk

Vikingerne - Kulturens Arnesteder i gammel Tid - Revisjonshistorikk

Jesper på 9. jun. 2021 kl. 15:11

Knut på 9. jun. 2021 kl. 09:16

Knut på 9. jun. 2021 kl. 09:14

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg s…