Linje 89:

53. ''sybb æfter sorge'', And. 1568. – Kvindens fred, Skirnism. 19 cf. Hav. 51, 90. Ved min analyse af angelsachsiske citater lægger jeg naturligvis mere ind i ordene end jeg vilde have ret til, hvis jeg fortolkede disse digtninge ud fra deres forfatteres standpunkt. Jeg hævder ikke at glosernes værdi i den kristne tid er en uforandret arv fra urgermansk; men gennem alle de brudte betydningsnuancer stræber jeg ind til det der var kærnen i ordet. Det jeg lægger vægt på er ordenes underbevidsthed. – Mellem ''freod'' og ''freoðu'' kan jeg ikke se nogen forskel. Hvordan det lydhistorisk forholder sig med det ''d'', er i denne sammenhæng ligegyldigt. — Gudrunarhv. 16, 17. – Tonen følelsesfuld, Beow. 1076 ff. – Hallfreds arvedrapa 21, se Skjald. 154 (19).

53. ''sybb æfter sorge'', And. 1568. – Kvindens fred, Skirnism. 19 cf. Hav. 51, 90. Ved min analyse af angelsachsiske citater lægger jeg naturligvis mere ind i ordene end jeg vilde have ret til, hvis jeg fortolkede disse digtninge ud fra deres forfatteres standpunkt. Jeg hævder ikke at glosernes værdi i den kristne tid er en uforandret arv fra urgermansk; men gennem alle de brudte betydningsnuancer stræber jeg ind til det der var kærnen i ordet. Det jeg lægger vægt på er ordenes underbevidsthed. – Mellem ''freod'' og ''freoðu'' kan jeg ikke se nogen forskel. Hvordan det lydhistorisk forholder sig med det ''d'', er i denne sammenhæng ligegyldigt. — Gudrunarhv. 16, 17. – Tonen følelsesfuld, Beow. 1076 ff. – Hallfreds arvedrapa 21, se Skjald. 154 (19).

−

54. ''liss'', Beow. 2149. – Frændernes ''liss'', cf. f. ex. gåde 27, 25. – Kongens huld, Beow. 3182. — Gæst modtager ''liss'', Gen. 2824, 2737. — Guds nåde, Gen. 1889, 2332. – Lyst, Gen. 1671, 1486, 2688, 1175, 2663. Etymologien vil måske ganske simpelt sige: grundbetydningen er »blid, mild«, og deraf udvikler sig »behagelig, lykkelig«. Men spørgsmålet er ikke hvilken betydningsovergang der er mulig og naturlig under vore forhold, men hvilken der var mulig på den tid da ordet var i brug. Når vi opererer med udviklingen »blid, mild < lykkelig, behagelig«, må vi rigtignok først skaffe os underretning om karakteren i begrebet mildhed. Så længe etymologien har håndteret betydninger som en slags faste stoffer, har den måttet finde sig i alle ydmygelser: plads uden for døren, og fodsel hver gang den mældte sig indenfor med sit bidrag til løsningen af historiske spørgsmål. Ikke at tale om at den har voldt sig selv megen lidelse, fordi den fra dag til dag har måttet forandre sine resultater. Men dens dag vil komme, når den har fundet sig selv. — I det germanske ord »blid« (oldn. ''bliðr'' etc.) indgår også betydningen »glad«, og i det germanske »glad« ligger i følge sagens natur også betydningen »mild, venlig«. — Glad, f. ex. Helg. Hund. I 49, II 14; Grip. 3; Beow. 367, 863, 2025; Hav. 103; Beow. 1173; Gen. 57.

+

54. ''liss'', Beow. 2149. – Frændernes ''liss'', cf. f. ex. gåde 27, 25. – Kongens huld, Beow. 3182. — Gæst modtager ''liss'', Gen. 2824, 2737. — Guds nåde, Gen. 1889, 2332. – Lyst, Gen. 1671, 1486, 2688, 1175, 2663. Etymologien vil måske ganske simpelt sige: grundbetydningen er »blid, mild«, og deraf udvikler sig »behagelig, lykkelig«. Men spørgsmålet er ikke hvilken betydningsovergang der er mulig og naturlig under vore forhold, men hvilken der var mulig på den tid da ordet var i brug. Når vi opererer med udviklingen »blid, mild« lykkelig, behagelig«, må vi rigtignok først skaffe os underretning om karakteren i begrebet mildhed. Så længe etymologien har håndteret betydninger som en slags faste stoffer, har den måttet finde sig i alle ydmygelser: plads uden for døren, og fodsel hver gang den mældte sig indenfor med sit bidrag til løsningen af historiske spørgsmål. Ikke at tale om at den har voldt sig selv megen lidelse, fordi den fra dag til dag har måttet forandre sine resultater. Men dens dag vil komme, når den har fundet sig selv. — I det germanske ord »blid« (oldn. ''bliðr'' etc.) indgår også betydningen »glad«, og i det germanske »glad« ligger i følge sagens natur også betydningen »mild, venlig«. — Glad, f. ex. Helg. Hund. I 49, II 14; Grip. 3; Beow. 367, 863, 2025; Hav. 103; Beow. 1173; Gen. 57.

55. ''mandréam'', Beow. 1715, 1264; eller ''gumdréam'' (guma = mand), Beow. 2469. – ''féasceaft'', den dybere forklaring af ''féasceaft'' kan først komme senere på sit sted.

55. ''mandréam'', Beow. 1715, 1264; eller ''gumdréam'' (guma = mand), Beow. 2469. – ''féasceaft'', den dybere forklaring af ''féasceaft'' kan først komme senere på sit sted.

Vor Folkeæt i Oldtiden: Henvisninger - Revisjonshistorikk

Carsten på 11. okt. 2020 kl. 19:39

Carsten: Vor Folkeæt i Oldtiden: Henvisninger