heimskringla.no - Siste endringer [no]

Main Page

2026-06-17T07:15:12Z

Forside

2026-06-17T07:14:25Z

Teksthistorik 2026-2030

2026-06-17T07:13:48Z

Det norske Folks Historie bind 5 - Sven Ulfssøn i Danmark

2026-06-17T07:09:53Z

Det norske Folks Historie bind 5 - Sven Ulfssøn i Danmark

2026-06-17T07:08:50Z

Ny side: {|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg spr…

Ny side

Landnáma: Stednavne

2026-06-17T06:02:40Z

Berghlíðir

Fil:Finger.jpg

2026-06-16T20:18:05Z

Jesper lastet opp Fil:Finger.jpg '''Finger''' Fra ''The Rutland Psalter'' (ca. 1260) Add MS 62925, British Library Kategori:Håndskrifter

Ny side

== Beskrivelse ==
'''Finger'''
 Fra ''The Rutland Psalter'' (ca. 1260)
 Add MS 62925, British Library
[[Kategori:Håndskrifter]]

Det norske Folks Historie bind 5 - Magnus's Vælde. Einar Thambarskelves Indflydelse. Magnus's Fordringer paa England

2026-06-16T07:58:00Z

Main Page

2026-06-16T04:51:29Z

Forside

2026-06-16T04:50:24Z

Teksthistorik 2026-2030

2026-06-16T04:49:23Z

Det norske Folks Historie bind 5 - Magnus's Vælde. Einar Thambarskelves Indflydelse. Magnus's Fordringer paa England

2026-06-16T04:47:01Z

Vis endringer

Det norske Folks Historie bind 5 - Magnus's Vælde. Einar Thambarskelves Indflydelse. Magnus's Fordringer paa England

2026-06-16T04:45:14Z

Ny side: {|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg spr…

Ny side

Det norske Folks Historie bind 5

2026-06-16T04:43:51Z

Det norske Folks Historie bind 5 - Fortale

2026-06-16T04:21:54Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Knut

Landnáma: Personindex Þ

2026-06-15T14:57:39Z

Landnáma: Personindex G

2026-06-15T14:54:52Z

Landnáma: Personindex O

2026-06-15T14:53:07Z

Landnáma: Personindex Ǫ

2026-06-15T14:51:43Z

Main Page

2026-06-15T07:20:41Z

Forside

2026-06-15T07:18:48Z

Teksthistorik 2026-2030

2026-06-15T07:17:30Z

Fortale

2026-06-15T07:16:58Z

Knut flyttet siden Fortale til Det norske Folks Historie bind 5 - Fortale

Ny side

{|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=:Det norske Folks Historie bind 5 - Fortale]] !! !! !!
|-
|}

<center>'''[[Det norske Folks Historie bind 5]]''' 

<big>'''Fortale'''</big>

 av[[Peter Andreas Munch biografi| Peter Andreas Munch]]
</center>

Ved at udgive nærværende Bind af "det norske Folks Historie", hvilket, det tredie i Rækken<ref>Bind 5 i tekstgrunnlaget for Heimskringlas nettutgave som følger utg. til Instituttet for historisk forskning, Oslo - 1941-1943 (gjenutgivelse av det originale verket utg. 1852–1863.)</ref>, udgjør Verkets anden Deel, skylder jeg at underrette mine Læsere om, at Aarsagen, hvorfor det saa seent er blevet sluttet, er en Sygdom, der i længere Tid hindrede mig fra at udarbejde de sidste Ark.

Denne Deel omfatter, som det i Overskriften S. 1 er anført, Fortællingens femte Afsnit, eller Selvstændighedstiden indtil Kirkeforfatningens Organisation og Tronstridighedernes Begyndelse. Man indseer lettelig, at dette "indtil" ikke er at tage aldeles bogstaveligt, thi i saa Fald vilde man vanskelig kunde paavise nogen af de ældre Kongers Regjering, der var ganske fri for Tronstridigheder; og langvarige Fejder mellem de samtidige Konger selv havde allerede, som man veed, nu og da fundet Sted førend Kirkeforfatningen blev fuldstændigt organiseret ved Erkestolens og Domkapitlernes Oprettelse. Men disse Fejder grebe, som det nedenfor paa sit Sted vises, enten slet ikke eller kun saare lidet ind i Folkelivet, og havde ingen synderlig Indflydelse paa Nationens Velvære i Almindelighed. De førtes kun mellem Kongerne selv og deres nærmeste Omgivelser, eller overhoved kun i Samfundslivets højeste Kredse, og havde intet at betyde imod de Krige, der opstode efter Birkebeinernes og Sverres Fremtræden, da det hele Folk, lige til de laveste Klasser, splittedes i fiendtlige Partier, og Statsforfatningen rystedes til sit inderste. Det er disse Krige, virkelige Borgerkrige, som jeg her kalder Tronstridighederne i egentlig Forstand, og som ville blive fremstillede i næste eller sjette Afsnit.

Da Norrøna-Literaturens Begyndelsesperiode ligger indenfor nærværende Afsnits Grændser, og jeg saaledes, ved at dvæle nærmere derved, har maattet omtale de Sagaskrifter, der efter al Rimelighed maa ansees for de ældste, behøver jeg her, ved at gjøre Regnskab for de vor egen Oldliteratur tilhørende Kildeskrifter, hvilke jeg ved Afsnittets Udarbejdelse har benyttet, navnlig hvad Morkinskinna angaar, i det Hele taget kun at henvise til Fremstillingen nedenfor B. VI. S. 440—442, i Forbindelse med, hvad der allerede i Fortalen til B. III. S. VIII—XIV er anført. Andre Kongesagaer, eller Udtog af Kongesagaerne, end de her opregnede, har jeg heller ikke til dette Afsnit kunnet benytte. Blandt islandske Sagaer er der efter Olaf den helliges Tid, hvilken kan sættes som Ydergrændsen for de egentlige Familie- og Persons-Sagaer, kun Tale om den saakaldte Hungrvaka, der kortelig fremstiller de fem første skaalholtske Biskoppers Levnetsløb, og er udarbejdet henved 1199 (s. Müllers Sagabibl. I. S. 187), og den store saakaldte Sturlungasaga, der vel nærmest dvæler ved Begivenhederne paa Island i det 13de Aarhundrede, hvori Sturlungerne, eller Hvamm-Sturlas Sønner og Ætmænd, grebe saa virksomt ind, men tillige, ved at omhandle Hvamm-Sturlas egne Bedrifter, og, som sædvanligt ved Sagaer, at forudskikke endeel Slægtregistre og kortfattede Beretninger forat orientere Læseren, giver gode, om end ikke fuldstændige Oplysninger om Forholdene paa Øen i det 12te Aarhundrede. At give en nærmere Udsigt over denne saakaldte Sagas eller rettere Sagasamlings Indhold, vedkommer ej dette Afsnit; jeg behøver desuden i saa Henseende for det første kun at henvise til Müllers Sagabibl. I. S. 243—249. Her er det tilstrækkeligt at ytre, at saavel dens, som Hungrvakas Troværdighed og Paalidelighed i det Hele taget maa ansees hævet over enhver Tvivl; kun ere Tidsangivelserne, efter Sagaernes Viis, fremdeles noget svævende, om end ej i sig selv urigtige, og dette forvolder enkelte Vanskeligheder. Ved alle saadanne Vanskeligheder med Hensyn til Tidsregningen og Begivenhedernes Orden har jeg i nærværende Bind, som i de foregaaende, i Anmerkninger gjort nøje Regnskab for den Maade, paa hvilken jeg har søgt at løse Tvivlen og udfinde det Rette.

Hvad de fremmede Forfattere angaar, som jeg til nærværende Afsnit har benyttet, da er blandt de danske Saxo fremdeles den vigtigste, saameget mere som hans Paalidelighed tiltager, jo mere han i Fortællingen nærmer sig sin Samtid, og han desuden paa enkelte Steder ej kan undgaa, temmelig udførligt at omtale norske Begivenheder. Han udhæver dog ej Tidsregningen saa nøje, som man kunde ønske, men denne Mangel bliver her mindre følelig, da vi af annalistiske Skrifter, tildeels tydske, have Midlerne til at indordne de fleste af hans Beretninger under deres rette Aar. Et saadant, i Danmark selv forfattet Verk, og af stort Værd for det 12te Aarhundredes Historie, er det i Iste Bind af Langebeks Scriptures Rer. Dan. S. 373—387 aftrykte ''Anonymi Roskildensis Chronicon Danicum'' ad An. 826—1157, thi da Hovedmassen deraf, som Langebek viser, maa være forfattet paa Kong Erik Lambs Tid, og det øvrige efterhaanden senere tilføjet, indeholder det saaledes, hvad 12te Aarhundrede angaar, et Øjevidnes Beretninger, hvilke ogsaa strax ved Gjennemlæsningen vække Indtrykket af Nøjagtighed og fuldkommen Troværdighed. Sven Aagessøns korte Udtog af Danmarks Historie nævner intet om Begivenhederne i Norge, og oplyser heller ikke Tidsregningen synderligt. Af langt større Nytte for den norske Historie i begge Henseender ere de engelske Annalister, som jeg i Anmerkningerne hyppigt paaberaaber mig, og af hvilke jeg allerede i Fortalen til B. I og B. III har omtalt de fleste. Om Chron. Saxonicum er der udførligt handlet i Fortalen til B. III. S. XIX. Det er fremdeles indtil 1066 en af de vigtigste Kilder i chronologisk Henseende, og danner derhos indtil da Grundlaget for de øvrige senere Annalisters Text. Blandt disse maa Simeon af Durham endnu engang særskilt omtales, ikke saameget for sin engelske Krønikes Skyld, som fordi den saakaldte ''Historia Dunnelmensis ecclesiæ'' (trykt i Twysdens Samling), der bærer hans Navn, egentlig skal være forfattet af den nedenfor S. 357 omtalte Thorgaut, Prior i Durham og siden Biskop i St. Andrews, der levede i Slutningen af det 11te Aarhundrede og en Tidlang havde været hos Olaf Kyrre i Norge. Da Simeon, der i sine Annaler ellers gjengiver Florents’s Text, dog meddeler enkelte særegne Beretninger om northumberlandske og skotske Begivenheder, er der al Grund til at antage, at han enten har erfaret dem af Thorgaut selv, der var samtidigt Øjevidne, eller at han har benyttet nogle historiske Annaler om Begivenhederne i anden Halvdeel af 11te Aarhundrede, som Thorgaut ligeledes maa have forfattet, og som nu ere tabte. Flere Brudstykker af dem anføres ogsaa hos den i Fortalen til B. III. S. XIX omtalte skotske Forfatter Fordun. At Thorgaut fra sit Ophold i Norge maatte kjende nøje til de norske Forholde, og at alt, hvad der, hentet fra ham, findes enten hos Simeon eller Fordun angaaende Olaf Kyrre og Magnus Barfod, maa ansees troværdigt, er ej at betvivle. Det er saaledes især ham, vi skylde paalidelig Oplysning om Magnus Barfods første Tog til Skotland 1093, hvorom Sagaerne aldeles tie, thi som Biskop i St. Andrews maatte han kjende nøje til, hvad der skete i Skotland, og som kjendt med Forholdene i Norge kunde han heller ikke tage Fejl, naar han nævnte dette Lands Konge (see nedenfor S. 428). Henrik af Huntingdon, hvis engelske Historie, som tidligere nævnt, naar til 1154, indeholder i sine sidste Afsnit ikke stort til Oplysning af Norges Historie; desto mere findes derimod hos Roger af Hoveden, Kong Henrik den 2dens Kapellan, theologisk Lærer i Oxford, hvis engelske Annaler naa til 1204. Han følger vel for en stor Deel Simeon af Durham og Henrik af Huntingdon, saa langt disse naa, men indskyder dog ogsaa mange selvstændige Beretninger og en heel Deel værdifulde Aktstykker, ligesom han og i sidste Deel af sit Verk, hvor han ej benytter hine, meddeler hist og her særdeles gode og nøjagtige Oplysninger om Begivenheder og Forholde i Norge. Maaskee han her har benyttet nogle af Abbed Benedict i Peterborough henimod det 12te Aarhundredes Slutning forfattede Annaler, der vel ere udgivne af Heame i 1735, men som jeg ej har haft Adgang til at undersøge, da denne Samling er yderst sjelden og vanskelig at overkomme. Dog hvad enten hine Oplysninger skyldes Roger eller Benedict, er det tydeligt, at de skrive sig fra velunderrettede Mænd, og man fristes endog til at antage, at de ere meddeelte af Erkebiskop Eystein under dennes fleeraarige Landflygtighed i England, hvilken Hoveden (S. 599) udtrykkeligt omtaler. Denne for Norges Historie særdeles vigtige Forfatter er aftrykt i Saviles Samling, S. 401—829, men en bedre Udgave kunde højlig behøves. Villjam af Malmsbury (&dagger; 1141), hvis Skrift ''de gestis regum Anglorum'' naar til 1126 (han omtaler her Sigurd Jorsalafarer som samtidig), og Fortsættelsen deraf (''historia novella'') til 1143, er nedenfor ej sjelden citeret, da han anfører flere ret interessante Notitser vedkommende Norges Historie, og med Hensyn til Begivenheder, han selv oplevede, maa ansees paalidelig; men hans Maade at fortælle paa saavelsom hans Chronologi er dog heel forvirret. Hans Verk er udgivet i Saviles Samling, men langt bedre af Hardy, London 1840, hvilken Udgave ogsaa er den, jeg her har benyttet. Et andet Verk af ham ''de gestis pontificum'' (engelske Biskoppers Historie) indeholder ogsaa enkelte Notitser, der idetmindste middelbart kaste Lys paa Norges Historie. Dette Verk er udgivet hos Savile, paa 5te Bog nær, der findes i Gales Samling og i Whartons ''Anglia sacra''.

Blandt de engelske Forfattere, som jeg hyppigst kommer til at paaberaabe mig, er den fortrinlige Ordrik Vitalis, fød i England 1075, Munk i St. Ebrulfs Kloster i Ouche i Nordmandie, hvis ''Historia ecclesiastica'' i 13 Bøger, skjønt den nærmest vedkommer Nordmandie og England, dog næsten kan siges at være det hele vestlige Europas Historie for det 11te og Begyndelsen af det 12te Aarhundrede (til 1141). Hans Chronologi er noget svævende, men han meddeler en Mængde Special-Notitser, der ej findes andensteds, og som i det Hele taget bære Paalidelighedens Præg. Af det nedenfor (B. VI. S. 140) anførte sees det, at han ogsaa havde gode Efterretninger fra Norge. Hans Verk er fuldstændig udgivet i Duchénes Scriptt. rer. Norm. S. 321—925; en ny og bedre Udgave af Le Prévót, Paris 1852, nærmer sig sin Fuldendelse.

Af skotske Forfattere er Fordun allerede omtalt i Fortalen til B. III. Den Melrosiske Krønike, fra 735—1270, udgivet i Fells Samling 1684, men bedre af Bannatyne-Klubben 1835, følger meest de engelske Annalister, hist og her indstrøende enkelte, ikke uvigtige Notitser om Begivenheder i Skotland, hvilke igjen kaste Lys paa de dermed i Forbindelse staaende norske Tildragelser.

De irske Annaler ere fremdeles, indtil det 12te Aarhundredes sidste Halvdeel, af overordentlig Vigtighed, fornemmelig i chronologisk Henseende, og til at oplyse Mangt og Meget om Nordmændenes, især Magnus Barfods, Foretagender i Vesten. Blandt de irske Chronister maa man ogsaa regne Irlænderen Marianus Scotus, der levede som Munk i Fulda til 1083, thi i sine kortfattede Annaler indstrør han mange Notitser vedkommende Islands, Skotlands og Englands Historie. Hans Verk er blevet udgivet i Pertz’s ''Monumenta historica Germaniæ''.

Om de øvrige fremmede Forfatteres Skrifter, hvilke jeg hist og her har benyttet, findes der paa sit Sted tilstrækkelige Oplysninger.

Nærværende Bind er, ligesom det foregaaende, forsynet med Slægttavler; noget Kart fandtes her ikke nødvendigt, da Landets Inddeling kan sees paa det Kart, der ledsagede forrige Bind, og de forekommende Stedsnavne ere saa nøje betegnede, at deres Plads kan findes paa ethvert større Kart over det nyere Norge.

<div style="text-align: right;">''Christiania, i Mai 1855.''<ref>Dateringen henger sammen med utg. av bind 4, som ble publisert 1855.</ref></div>

<div style="text-align: right;">''P. A. Munch.''</div>

==Fotnoter==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Peter Andreas Munch]]

Teksthistorik 2026-2030

2026-06-15T07:11:24Z

Fortale

2026-06-15T07:09:06Z

Fortale

2026-06-15T07:03:26Z

Ny side: {|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg spr…

Ny side

Samiske trommer (Tor Gjerde)

2026-06-15T05:48:53Z

Samiske trommer – Klassificering og geografisk udbredelse

2026-06-15T05:48:17Z

Samiske trommer – Trommeskindenes motiver

2026-06-15T05:15:31Z

Samiske billeder 01

2026-06-14T16:58:43Z

Samiske trommer – Trommeskindenes motiver

2026-06-14T16:28:21Z

Fil:Rheen 1671.jpg

2026-06-14T16:26:45Z

Carsten lastet opp Fil:Rheen 1671.jpg Samisk tromme fra Lule Lappmark. Beskrevet og afbildet af Samuel Rheen i hans værk En kortt Relation om Lapparnes Lefwarne och Sedher, wijdskiepellsser, sampt i många Stycken Grofwe wildfarellsser (1671). Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde Kategori:Tor Gjerde Kategori:Samisk mytologi

Ny side

== Beskrivelse ==
Samisk tromme fra Lule Lappmark. Beskrevet og afbildet af Samuel Rheen i hans værk En kortt Relation om Lapparnes Lefwarne och Sedher, wijdskiepellsser, sampt i många Stycken Grofwe wildfarellsser (1671). Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde [[Kategori:Tor Gjerde]] [[Kategori:Samisk mytologi]]

Fil:Sheen 1671.jpg

2026-06-14T16:24:14Z

Carsten slettet siden Fil:Sheen 1671.jpg

Samiske trommer – Trommeskindenes motiver

2026-06-14T15:32:25Z

Vis endringer

Fil:Wegelius 1754.jpg

2026-06-14T15:07:15Z

Carsten lastet opp Fil:Wegelius 1754.jpg Mulig samisk tromme afbildet i Henricus Wegelius' Lapponiæ Kimiensis (1754). Ernst Manker vurderede i Die lappische Zaubertrommel (1938), at trommen ikke var autentisk, og betegnede den som »nicht echt lappisch« ("ikke ægte samisk"). Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde Kategori:Tor Gjerde Kategori:Samisk mytologi

Ny side

== Beskrivelse ==
Mulig samisk tromme afbildet i Henricus Wegelius' Lapponiæ Kimiensis (1754). Ernst Manker vurderede i Die lappische Zaubertrommel (1938), at trommen ikke var autentisk, og betegnede den som »nicht echt lappisch« ("ikke ægte samisk"). Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde [[Kategori:Tor Gjerde]] [[Kategori:Samisk mytologi]]

Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 5.jpg

2026-06-14T15:06:30Z

Carsten lastet opp Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 5.jpg Mulig samisk tromme fra Sverige. Afbildet i Olof Rudbeck den Ældres værk Atlantica (1689); senere omtalt af Ernst Manker i Die lappische Zaubertrommel (1938), s. 35–38. Trommen er gået tabt, eller dens nuværende opbevaringssted kendes ikke. Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde Kategori:Tor Gjerde Kategori:Samisk mytologi

Ny side

== Beskrivelse ==
Mulig samisk tromme fra Sverige. Afbildet i Olof Rudbeck den Ældres værk Atlantica (1689); senere omtalt af Ernst Manker i Die lappische Zaubertrommel (1938), s. 35–38. Trommen er gået tabt, eller dens nuværende opbevaringssted kendes ikke. Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde [[Kategori:Tor Gjerde]] [[Kategori:Samisk mytologi]]

Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 4.jpg

2026-06-14T15:05:45Z

Carsten lastet opp Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 4.jpg Mulig samisk tromme fra Sverige. Afbildet i Olof Rudbeck den Ældres værk Atlantica (1689); senere omtalt af Ernst Manker i Die lappische Zaubertrommel (1938), s. 35–38. Trommen er gået tabt, eller dens nuværende opbevaringssted kendes ikke. Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde Kategori:Tor Gjerde Kategori:Samisk mytologi

Ny side

Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 3.jpg

2026-06-14T15:04:33Z

Carsten lastet opp Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 3.jpg Mulig samisk tromme fra Sverige. Afbildet i Olof Rudbeck den Ældres værk Atlantica (1689); senere omtalt af Ernst Manker i Die lappische Zaubertrommel (1938), s. 35–38. Trommen er gået tabt, eller dens nuværende opbevaringssted kendes ikke. Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde Kategori:Tor Gjerde Kategori:Samisk mytologi

Ny side

Fil:Schefferus 1673.jpg

2026-06-14T15:03:42Z

Carsten lastet opp Fil:Schefferus 1673.jpg Samisk tromme fra Torne Lappmark. Beskrevet og afbildet af Johannes Schefferus i en håndtegning udført omkring 1673–1678 og opbevaret i Kungliga Biblioteket i Stockholm; senere beskrevet af Ernst Manker i Die lappische Zaubertrommel (1938), s. 33–36. Trommen er gået tabt, eller dens nuværende opbevaringssted kendes ikke. Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde Kategori:Tor Gjerde Kategori:Samisk mytologi

Ny side

== Beskrivelse ==
Samisk tromme fra Torne Lappmark. Beskrevet og afbildet af Johannes Schefferus i en håndtegning udført omkring 1673–1678 og opbevaret i Kungliga Biblioteket i Stockholm; senere beskrevet af Ernst Manker i Die lappische Zaubertrommel (1938), s. 33–36. Trommen er gået tabt, eller dens nuværende opbevaringssted kendes ikke. Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde [[Kategori:Tor Gjerde]] [[Kategori:Samisk mytologi]]

Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 2.jpg

2026-06-14T15:02:53Z

Carsten lastet opp Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 2.jpg Mulig samisk tromme fra Sverige. Afbildet i Olof Rudbeck den Ældres værk Atlantica (1689); senere omtalt af Ernst Manker i Die lappische Zaubertrommel (1938), s. 35–38. Trommen er gået tabt, eller dens nuværende opbevaringssted kendes ikke. Optegning: Ernst Manker; digital efterbehandling: Tor Gjerde Kategori:Tor Gjerde Kategori:Samisk mytologi

Ny side

@@ Linje 71: / Linje 71: @@
 * [[Det norske Folks Historie bind 5 - Magnus's Vælde. Einar Thambarskelves Indflydelse. Magnus's Fordringer paa England]] (Norwegian; ''Peter Andreas Munch'', 1857)
 * [[Det norske Folks Historie bind 5 - Fortale]] (Norwegian; ''Peter Andreas Munch'' 1857)
@@ Linje 95: / Linje 96: @@
 * [[Bergens gamle Bylov - Tyve-Balken]] (Norwegian; ''Gregers Fougner-Lundh'', 1829)
 * [[Om pave Sylvester]] (Danish; ''Jesper Lauridsen'', 2026)

@@ Linje 72: / Linje 72: @@
 * [[Det norske Folks Historie bind 5 - Magnus's Vælde. Einar Thambarskelves Indflydelse. Magnus's Fordringer paa England]] (norsk; ''Peter Andreas Munch'', 1857)
 * [[Det norske Folks Historie bind 5 - Fortale]] (norsk; ''Peter Andreas Munch, 1857)
@@ Linje 96: / Linje 97: @@
 * [[Bergens gamle Bylov - Tyve-Balken]] (norsk; ''Gregers Fougner-Lundh'', 1829)
 * [[Om pave Sylvester]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2026)

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 <blockquote>
 '''2026 Juni'''
 * [[Det norske Folks Historie bind 5 - Magnus's Vælde. Einar Thambarskelves Indflydelse. Magnus's Fordringer paa England]] (norsk; ''Peter Andreas Munch'', 1857)
 * [[Det norske Folks Historie bind 5 - Fortale]]  (norsk; ''Peter Andreas Munch, 1857)

@@ Linje 804: / Linje 804: @@
 ----
 =====Berghlíðir=====
-* <FONT COLOR=49727E>Fordanskning:</FONT>[[Fil:Vestfirðir.jpg|150px|right]] Berglien
+* <FONT COLOR=49727E>Fordanskning:</FONT>[[Fil:Vestfirðir.jpg|150px|right]] Berglid
 * <FONT COLOR=49727E>Beskrivelse:</FONT> Li, skråning, Bardastrandsyssel.
 * <FONT COLOR=49727E>Kilder:</FONT> ''Landnamsbogen:'' 101; M42
@@ Linje 3 151: / Linje 3 151: @@
 ----
 ===== Geirshlíð =====
-* <FONT COLOR=49727E>Fordanskning:</FONT> Geirsli  [[Bilde:Vesturland .jpg|150px|right]]
+* <FONT COLOR=49727E>Fordanskning:</FONT> Geirslid  [[Bilde:Vesturland .jpg|150px|right]]
 * <FONT COLOR=49727E>Beskrivelse:</FONT> Gård, Borgarfjordsyssel, Vestisland.
 * <FONT COLOR=49727E>Kilder:</FONT> ''Landnamsbogen:'' S36
@@ Linje 3 162: / Linje 3 162: @@
 * <FONT COLOR=49727E>Beskrivelse:</FONT> Holm, Borgarfjordsyssel, Vestisland.
 * <FONT COLOR=49727E>Kilder:</FONT> ''Landnamsbogen:'' 17
 * <FONT COLOR=49727E>Noter:</FONT>
@@ Linje 9 753: / Linje 9 744: @@
 =====Silfrastaðahlíð=====
-* <FONT COLOR=49727E>Fordanskning:</FONT COLOR=49727E>[[Fil:Norðurland.jpg|150px|right]]  Silfrastadslien
+* <FONT COLOR=49727E>Fordanskning:</FONT COLOR=49727E>[[Fil:Norðurland.jpg|150px|right]]  Silfrastadslid
 * <FONT COLOR=49727E>Beskrivelse:</FONT COLOR=49727E> Skråning, Skagafjordsyssel, Nordisland.
 * <FONT COLOR=49727E>Kilder:</FONT COLOR=49727E> ''Landnamsbogen:'' 168
@@ Linje 9 760: / Linje 9 751: @@
 ----
 =====Síreksstaðir =====
 * <FONT COLOR=49727E>Fordanskning:</FONT> Sireksted [[Bilde:Austurland.jpg|150px|right]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 16. jun. 2026 kl. 07:58
Linje 11:		Linje 11:

	<big>'''Magnus's Vælde. Einar Thambarskelves Indflydelse.<br> Magnus's Fordringer paa England'''</big>		<big>'''Magnus's Vælde. Einar Thambarskelves Indflydelse.<br> Magnus's Fordringer paa England'''</big>
−

	<br>av[[Peter Andreas Munch biografi\| Peter Andreas Munch]]		<br>av[[Peter Andreas Munch biografi\| Peter Andreas Munch]]

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 </center>
 ==Fotnoter==
 <references/>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 16. jun. 2026 kl. 04:43
(Én mellomliggende revisjon av samme bruker vises ikke)
Linje 16:		Linje 16:


−	[[Fortale\| Fortale]]	+	:[[Det norske Folks Historie bind 5 - Fortale\|Fortale]]

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 16. jun. 2026 kl. 04:21
(Én mellomliggende revisjon av samme bruker vises ikke)
(Ingen forskjell)

@@ Linje 2 816: / Linje 2 816: @@
 * <FONT COLOR=49727E>Tilnavn / fordanskning:</FONT> Torgeir Flaskeryg
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Vestl. Island
-* <FONT COLOR=49727E>Relationer:</FONT> Søn af Ønund Træben.
+* <FONT COLOR=49727E>Relationer:</FONT> Søn af Ønund Træfod.
 * <FONT COLOR=49727E>Kilder:</FONT> ''Landnamsbogen'' 130
 * <FONT COLOR=49727E>Noter:</FONT>
@@ Linje 3 802: / Linje 3 802: @@
 * <FONT COLOR=49727E>Tilnavn / fordanskning:</FONT> Torgrim Grå
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Vestl. Island
-* <FONT COLOR=49727E>Relationer:</FONT> Søn af Ønund Træben.
+* <FONT COLOR=49727E>Relationer:</FONT> Søn af Ønund Træfod.
 * <FONT COLOR=49727E>Kilder:</FONT> ''Landnamsbogen'' 130
 * <FONT COLOR=49727E>Noter:</FONT>

@@ Linje 975: / Linje 975: @@
 * <FONT COLOR=49727E>Tilnavn / fordanskning:</FONT> Gretter
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Vestl. Island
-* <FONT COLOR=49727E>Relationer:</FONT> Søn af Ønund Træben. Broder til Gretter den Stærkes farfader.
+* <FONT COLOR=49727E>Relationer:</FONT> Søn af Ønund Træfod. Broder til Gretter den Stærkes farfader.
 * <FONT COLOR=49727E>Kilder:</FONT> ''Landnamsbogen:'' 130
 * <FONT COLOR=49727E>Noter:</FONT>

@@ Linje 408: / Linje 408: @@
 * <FONT COLOR=49727E>Tilnavn / fordanskning:</FONT> Ofeig Klumpfod
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Norge / Vestl. Island
-* <FONT COLOR=49727E>Relationer:</FONT> Søn af Ivar Hestelem, fader til Ønund Træben.
+* <FONT COLOR=49727E>Relationer:</FONT> Søn af Ivar Hestelem, fader til Ønund Træfod.
 * <FONT COLOR=49727E>Kilder:</FONT> ''Landnamsbogen:'' 130
 * <FONT COLOR=49727E>Noter:</FONT>

@@ Linje 257: / Linje 257: @@
 =====&#490;nundr tréfótr Ófeigsson=====
-* <FONT COLOR=49727E>Tilnavn / fordanskning:</FONT> Ønund Træben
+* <FONT COLOR=49727E>Tilnavn / fordanskning:</FONT> Ønund Træfod
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Kaldbakke, Vestfjordene
 * <FONT COLOR=49727E>Relationer:</FONT> Søn af Ofeig Klumpfod. Ønund havde fire sønner: Gretter, Torgeir Flaskeryg, Asgeir den Hidsige og Torgrim Grå.

@@ Linje 71: / Linje 71: @@
 * [[Kvinden der bedrev hor med sin far]] (Danish; ''Jesper Lauridsen'', 2026)
 * [[Kvinnelige  makter - Jomfru Maria og hennes førkristne skygger]] (Norwegian; ''Knut Rage'', 2026)
@@ Linje 95: / Linje 96: @@
 * [[Kvinnelige  makter - Gerd: Blikket fra Lidskjalv]] (Norwegian; ''Knut Rage'', 2026)
 * [[Fornlapparnas sätt att begrafva sina döda]] (Swedish; ''Olof Petter Pettersson'', 1912)

@@ Linje 72: / Linje 72: @@
 * [[Kvinden der bedrev hor med sin far]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2026)
 * [[Kvinnelige  makter - Jomfru Maria og hennes førkristne skygger]] (norsk; ''Knut Rage'', 2026)
@@ Linje 96: / Linje 97: @@
 * [[Kvinnelige  makter - Gerd: Blikket fra Lidskjalv]] (norsk; ''Knut Rage'', 2026)
 * [[Fornlapparnas sätt att begrafva sina döda]] (svensk; ''Olof Petter Pettersson'', 1912)

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 15. jun. 2026 kl. 07:09
(2 mellomliggende revisjoner av samme bruker vises ikke)
Linje 16:		Linje 16:


		+	Ved at udgive nærværende Bind af "det norske Folks Historie", hvilket, det tredie i Rækken<ref>Bind 5 i tekstgrunnlaget for Heimskringlas nettutgave som følger utg. til Instituttet for historisk forskning, Oslo - 1941-1943 (gjenutgivelse av det originale verket utg. 1852–1863.)</ref>, udgjør Verkets anden Deel, skylder jeg at underrette mine Læsere om, at Aarsagen, hvorfor det saa seent er blevet sluttet, er en Sygdom, der i længere Tid hindrede mig fra at udarbejde de sidste Ark.
		+
		+	Denne Deel omfatter, som det i Overskriften S. 1 er anført, Fortællingens femte Afsnit, eller Selvstændighedstiden indtil Kirkeforfatningens Organisation og Tronstridighedernes Begyndelse. Man indseer lettelig, at dette "indtil" ikke er at tage aldeles bogstaveligt, thi i saa Fald vilde man vanskelig kunde paavise nogen af de ældre Kongers Regjering, der var ganske fri for Tronstridigheder; og langvarige Fejder mellem de samtidige Konger selv havde allerede, som man veed, nu og da fundet Sted førend Kirkeforfatningen blev fuldstændigt organiseret ved Erkestolens og Domkapitlernes Oprettelse. Men disse Fejder grebe, som det nedenfor paa sit Sted vises, enten slet ikke eller kun saare lidet ind i Folkelivet, og havde ingen synderlig Indflydelse paa Nationens Velvære i Almindelighed. De førtes kun mellem Kongerne selv og deres nærmeste Omgivelser, eller overhoved kun i Samfundslivets højeste Kredse, og havde intet at betyde imod de Krige, der opstode efter Birkebeinernes og Sverres Fremtræden, da det hele Folk, lige til de laveste Klasser, splittedes i fiendtlige Partier, og Statsforfatningen rystedes til sit inderste. Det er disse Krige, virkelige Borgerkrige, som jeg her kalder Tronstridighederne i egentlig Forstand, og som ville blive fremstillede i næste eller sjette Afsnit.
		+
		+	Da Norrøna-Literaturens Begyndelsesperiode ligger indenfor nærværende Afsnits Grændser, og jeg saaledes, ved at dvæle nærmere derved, har maattet omtale de Sagaskrifter, der efter al Rimelighed maa ansees for de ældste, behøver jeg her, ved at gjøre Regnskab for de vor egen Oldliteratur tilhørende Kildeskrifter, hvilke jeg ved Afsnittets Udarbejdelse har benyttet, navnlig hvad Morkinskinna angaar, i det Hele taget kun at henvise til Fremstillingen nedenfor B. VI. S. 440—442, i Forbindelse med, hvad der allerede i Fortalen til B. III. S. VIII—XIV er anført. Andre Kongesagaer, eller Udtog af Kongesagaerne, end de her opregnede, har jeg heller ikke til dette Afsnit kunnet benytte. Blandt islandske Sagaer er der efter Olaf den helliges Tid, hvilken kan sættes som Ydergrændsen for de egentlige Familie- og Persons-Sagaer, kun Tale om den saakaldte Hungrvaka, der kortelig fremstiller de fem første skaalholtske Biskoppers Levnetsløb, og er udarbejdet henved 1199 (s. Müllers Sagabibl. I. S. 187), og den store saakaldte Sturlungasaga, der vel nærmest dvæler ved Begivenhederne paa Island i det 13de Aarhundrede, hvori Sturlungerne, eller Hvamm-Sturlas Sønner og Ætmænd, grebe saa virksomt ind, men tillige, ved at omhandle Hvamm-Sturlas egne Bedrifter, og, som sædvanligt ved Sagaer, at forudskikke endeel Slægtregistre og kortfattede Beretninger forat orientere Læseren, giver gode, om end ikke fuldstændige Oplysninger om Forholdene paa Øen i det 12te Aarhundrede. At give en nærmere Udsigt over denne saakaldte Sagas eller rettere Sagasamlings Indhold, vedkommer ej dette Afsnit; jeg behøver desuden i saa Henseende for det første kun at henvise til Müllers Sagabibl. I. S. 243—249. Her er det tilstrækkeligt at ytre, at saavel dens, som Hungrvakas Troværdighed og Paalidelighed i det Hele taget maa ansees hævet over enhver Tvivl; kun ere Tidsangivelserne, efter Sagaernes Viis, fremdeles noget svævende, om end ej i sig selv urigtige, og dette forvolder enkelte Vanskeligheder. Ved alle saadanne Vanskeligheder med Hensyn til Tidsregningen og Begivenhedernes Orden har jeg i nærværende Bind, som i de foregaaende, i Anmerkninger gjort nøje Regnskab for den Maade, paa hvilken jeg har søgt at løse Tvivlen og udfinde det Rette.
		+
		+	Hvad de fremmede Forfattere angaar, som jeg til nærværende Afsnit har benyttet, da er blandt de danske Saxo fremdeles den vigtigste, saameget mere som hans Paalidelighed tiltager, jo mere han i Fortællingen nærmer sig sin Samtid, og han desuden paa enkelte Steder ej kan undgaa, temmelig udførligt at omtale norske Begivenheder. Han udhæver dog ej Tidsregningen saa nøje, som man kunde ønske, men denne Mangel bliver her mindre følelig, da vi af annalistiske Skrifter, tildeels tydske, have Midlerne til at indordne de fleste af hans Beretninger under deres rette Aar. Et saadant, i Danmark selv forfattet Verk, og af stort Værd for det 12te Aarhundredes Historie, er det i Iste Bind af Langebeks Scriptures Rer. Dan. S. 373—387 aftrykte ''Anonymi Roskildensis Chronicon Danicum'' ad An. 826—1157, thi da Hovedmassen deraf, som Langebek viser, maa være forfattet paa Kong Erik Lambs Tid, og det øvrige efterhaanden senere tilføjet, indeholder det saaledes, hvad 12te Aarhundrede angaar, et Øjevidnes Beretninger, hvilke ogsaa strax ved Gjennemlæsningen vække Indtrykket af Nøjagtighed og fuldkommen Troværdighed. Sven Aagessøns korte Udtog af Danmarks Historie nævner intet om Begivenhederne i Norge, og oplyser heller ikke Tidsregningen synderligt. Af langt større Nytte for den norske Historie i begge Henseender ere de engelske Annalister, som jeg i Anmerkningerne hyppigt paaberaaber mig, og af hvilke jeg allerede i Fortalen til B. I og B. III har omtalt de fleste. Om Chron. Saxonicum er der udførligt handlet i Fortalen til B. III. S. XIX. Det er fremdeles indtil 1066 en af de vigtigste Kilder i chronologisk Henseende, og danner derhos indtil da Grundlaget for de øvrige senere Annalisters Text. Blandt disse maa Simeon af Durham endnu engang særskilt omtales, ikke saameget for sin engelske Krønikes Skyld, som fordi den saakaldte ''Historia Dunnelmensis ecclesiæ'' (trykt i Twysdens Samling), der bærer hans Navn, egentlig skal være forfattet af den nedenfor S. 357 omtalte Thorgaut, Prior i Durham og siden Biskop i St. Andrews, der levede i Slutningen af det 11te Aarhundrede og en Tidlang havde været hos Olaf Kyrre i Norge. Da Simeon, der i sine Annaler ellers gjengiver Florents’s Text, dog meddeler enkelte særegne Beretninger om northumberlandske og skotske Begivenheder, er der al Grund til at antage, at han enten har erfaret dem af Thorgaut selv, der var samtidigt Øjevidne, eller at han har benyttet nogle historiske Annaler om Begivenhederne i anden Halvdeel af 11te Aarhundrede, som Thorgaut ligeledes maa have forfattet, og som nu ere tabte. Flere Brudstykker af dem anføres ogsaa hos den i Fortalen til B. III. S. XIX omtalte skotske Forfatter Fordun. At Thorgaut fra sit Ophold i Norge maatte kjende nøje til de norske Forholde, og at alt, hvad der, hentet fra ham, findes enten hos Simeon eller Fordun angaaende Olaf Kyrre og Magnus Barfod, maa ansees troværdigt, er ej at betvivle. Det er saaledes især ham, vi skylde paalidelig Oplysning om Magnus Barfods første Tog til Skotland 1093, hvorom Sagaerne aldeles tie, thi som Biskop i St. Andrews maatte han kjende nøje til, hvad der skete i Skotland, og som kjendt med Forholdene i Norge kunde han heller ikke tage Fejl, naar han nævnte dette Lands Konge (see nedenfor S. 428). Henrik af Huntingdon, hvis engelske Historie, som tidligere nævnt, naar til 1154, indeholder i sine sidste Afsnit ikke stort til Oplysning af Norges Historie; desto mere findes derimod hos Roger af Hoveden, Kong Henrik den 2dens Kapellan, theologisk Lærer i Oxford, hvis engelske Annaler naa til 1204. Han følger vel for en stor Deel Simeon af Durham og Henrik af Huntingdon, saa langt disse naa, men indskyder dog ogsaa mange selvstændige Beretninger og en heel Deel værdifulde Aktstykker, ligesom han og i sidste Deel af sit Verk, hvor han ej benytter hine, meddeler hist og her særdeles gode og nøjagtige Oplysninger om Begivenheder og Forholde i Norge. Maaskee han her har benyttet nogle af Abbed Benedict i Peterborough henimod det 12te Aarhundredes Slutning forfattede Annaler, der vel ere udgivne af Heame i 1735, men som jeg ej har haft Adgang til at undersøge, da denne Samling er yderst sjelden og vanskelig at overkomme. Dog hvad enten hine Oplysninger skyldes Roger eller Benedict, er det tydeligt, at de skrive sig fra velunderrettede Mænd, og man fristes endog til at antage, at de ere meddeelte af Erkebiskop Eystein under dennes fleeraarige Landflygtighed i England, hvilken Hoveden (S. 599) udtrykkeligt omtaler. Denne for Norges Historie særdeles vigtige Forfatter er aftrykt i Saviles Samling, S. 401—829, men en bedre Udgave kunde højlig behøves. Villjam af Malmsbury (&dagger; 1141), hvis Skrift ''de gestis regum Anglorum'' naar til 1126 (han omtaler her Sigurd Jorsalafarer som samtidig), og Fortsættelsen deraf (''historia novella'') til 1143, er nedenfor ej sjelden citeret, da han anfører flere ret interessante Notitser vedkommende Norges Historie, og med Hensyn til Begivenheder, han selv oplevede, maa ansees paalidelig; men hans Maade at fortælle paa saavelsom hans Chronologi er dog heel forvirret. Hans Verk er udgivet i Saviles Samling, men langt bedre af Hardy, London 1840, hvilken Udgave ogsaa er den, jeg her har benyttet. Et andet Verk af ham ''de gestis pontificum'' (engelske Biskoppers Historie) indeholder ogsaa enkelte Notitser, der idetmindste middelbart kaste Lys paa Norges Historie. Dette Verk er udgivet hos Savile, paa 5te Bog nær, der findes i Gales Samling og i Whartons ''Anglia sacra''.
		+
		+	Blandt de engelske Forfattere, som jeg hyppigst kommer til at paaberaabe mig, er den fortrinlige Ordrik Vitalis, fød i England 1075, Munk i St. Ebrulfs Kloster i Ouche i Nordmandie, hvis ''Historia ecclesiastica'' i 13 Bøger, skjønt den nærmest vedkommer Nordmandie og England, dog næsten kan siges at være det hele vestlige Europas Historie for det 11te og Begyndelsen af det 12te Aarhundrede (til 1141). Hans Chronologi er noget svævende, men han meddeler en Mængde Special-Notitser, der ej findes andensteds, og som i det Hele taget bære Paalidelighedens Præg. Af det nedenfor (B. VI. S. 140) anførte sees det, at han ogsaa havde gode Efterretninger fra Norge. Hans Verk er fuldstændig udgivet i Duchénes Scriptt. rer. Norm. S. 321—925; en ny og bedre Udgave af Le Prévót, Paris 1852, nærmer sig sin Fuldendelse.
		+
		+	Af skotske Forfattere er Fordun allerede omtalt i Fortalen til B. III. Den Melrosiske Krønike, fra 735—1270, udgivet i Fells Samling 1684, men bedre af Bannatyne-Klubben 1835, følger meest de engelske Annalister, hist og her indstrøende enkelte, ikke uvigtige Notitser om Begivenheder i Skotland, hvilke igjen kaste Lys paa de dermed i Forbindelse staaende norske Tildragelser.
		+
		+	De irske Annaler ere fremdeles, indtil det 12te Aarhundredes sidste Halvdeel, af overordentlig Vigtighed, fornemmelig i chronologisk Henseende, og til at oplyse Mangt og Meget om Nordmændenes, især Magnus Barfods, Foretagender i Vesten. Blandt de irske Chronister maa man ogsaa regne Irlænderen Marianus Scotus, der levede som Munk i Fulda til 1083, thi i sine kortfattede Annaler indstrør han mange Notitser vedkommende Islands, Skotlands og Englands Historie. Hans Verk er blevet udgivet i Pertz’s ''Monumenta historica Germaniæ''.
		+
		+	Om de øvrige fremmede Forfatteres Skrifter, hvilke jeg hist og her har benyttet, findes der paa sit Sted tilstrækkelige Oplysninger.
		+
		+	Nærværende Bind er, ligesom det foregaaende, forsynet med Slægttavler; noget Kart fandtes her ikke nødvendigt, da Landets Inddeling kan sees paa det Kart, der ledsagede forrige Bind, og de forekommende Stedsnavne ere saa nøje betegnede, at deres Plads kan findes paa ethvert større Kart over det nyere Norge.
		+
		+
		+	<div style="text-align: right;">''Christiania, i Mai 1855.''<ref>Dateringen henger sammen med utg. av bind 4, som ble publisert 1855.</ref></div>
		+
		+	<div style="text-align: right;">''P. A. Munch.''</div>

	==Fotnoter==		==Fotnoter==
−
	<references/>		<references/>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 15. jun. 2026 kl. 05:48
Linje 14:		Linje 14:
	<br><br><small>Gengivet på ''Heimskringla'' <br>efter aftale med [https://old.no/samidrum forfatteren], 2026<br>Dansk oversættelse Carsten Lyngdrup Madsen<br></small>		<br><br><small>Gengivet på ''Heimskringla'' <br>efter aftale med [https://old.no/samidrum forfatteren], 2026<br>Dansk oversættelse Carsten Lyngdrup Madsen<br></small>

		+	<FONT COLOR=darkred><big>'''Siden er under opbygning'''</big></FONT COLOR=darkred>
	</center>		</center>

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
-[[Fil:Gobdas 08.jpg|200px|thumb|<center>Skåltromme. Historiska museet, Stockholm </center>]]
+[[Fil:Gobdas 08.jpg|230px|thumb|<center>Skåltromme. Historiska museet, Stockholm </center>]]
 <center>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br><br><big><big>'''Klassificering <br>og geografisk udbredelse'''</big></big>
@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 <br><br><small>Gengivet på ''Heimskringla'' <br>efter aftale med [https://old.no/samidrum forfatteren], 2026<br>Dansk oversættelse Carsten Lyngdrup Madsen<br></small>
 </center>

@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 Da det næppe er muligt at diskutere motiverne nærmere uden at henvise til denne kilde, som ikke er let tilgængelig, har jeg – ikke uden betænkelighed – valgt at medtage dem her, dog uden den nummerering, der i Mankers værk forbinder hvert enkelt symbol med den indgående analyse, som udgør kernen i hans fremstilling.
-Tegningerne præsenteres ganske enkelt i den rækkefølge, Manker anvendte, og er opdelt i de tre kategorier ''rammetrommer, skåltrommer'' og ''rammetrommer med indadgående flange''.
+Tegningerne præsenteres ganske enkelt i den rækkefølge, Manker anvendte, og er opdelt i de tre kategorier ''rammetrommer, skåltrommer'' og ''flangetrommer'' (dvs. rammetrommer med en indadgående flange).
 Efter de to første kategorier følger tegninger af trommer, som nu er gået tabt, samt tegninger, der hævder at forestille trommer, men som må betragtes som forfalskninger eller i bedste fald misforståede gengivelser.
@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 <big>'''Rammetrommer – hovedsagelig med sydsamisk dekorationsstil'''</big>
-Disse trommer er kendetegnet ved et centralt ''solkors'' (som dog mangler på én enkelt tromme) og et ubrudt bånd langs kanten. Derimod mangler de vandrette linjer, som i alle andre dekorationsstile opdeler trommefladen i særskilte felter. De enkelte figurer er typisk placeret på solkorsets arme, på det ydre bånd eller frit "svævende" mellem disse. Mindre lige eller svagt buede bånd, som danner grundlinje for yderligere figurer, kan enten svæve frit eller forgrene sig fra det ydre bånd, fra solkorset eller fra hinanden.
+Disse trommer er kendetegnet ved et centralt ''solkors'' (som dog mangler på én enkelt tromme) og et ubrudt bånd langs kanten. Derimod mangler de vandrette linjer, som i alle andre dekorationsstile inddeler trommefladen i særskilte felter. De enkelte figurer er typisk placeret på solkorsets arme, på det ydre bånd eller frit "svævende" mellem disse. Mindre lige eller svagt buede bånd, som danner grundlinje for yderligere figurer, kan enten svæve frit eller forgrene sig fra det ydre bånd, fra solkorset eller fra hinanden.
-Solkorset er normalt udformet som en rombe med arme, der strækker sig ud i alle fire verdenshjørner. Dette motiv er sjældent forskudt fra midten i horisontal retning, men er ofte placeret markant under trommefladens geometriske centrum og mere sjældent over dette.
+Solkorset er normalt udformet som en rombe med arme, der strækker sig ud i alle fire verdenshjørner. Dette motiv er sjældent forskudt fra midten i horisontal retning, men er ofte placeret markant under trommefladens geometriske centrum og i sjældne tilfælde over dette.
-Endepunktet af den nederste arm er ofte udsmykket, i mange tilfælde med en slags åbning (måske en huleåbning). Ifølge ældre beskrivelser var dette udgangspunktet for den messingring eller det stykke rensdyrtak, som blev anbragt på trommeskindet, når trommen blev brugt til spådom. De eneste andre figurer, der almindeligvis findes på denne arm, er helligdagsmændene. Disse tre figurer (undertiden kun én eller to) er som regel de mest stiliserede af alle menneskefigurer og gengives ofte blot som enkle kors.
+Endepunktet af den nederste arm er ofte udsmykket, i mange tilfælde med en slags åbning (måske en huleåbning). Ifølge ældre beskrivelser var dette udgangspunktet for den messingring eller det stykke rensdyrtak, som blev anbragt på trommeskindet, når trommen blev brugt til divination. De eneste andre figurer, der almindeligvis findes på denne arm, er helligdagsmændene. Disse tre figurer (undertiden kun én eller to) er som regel de mest stiliserede af alle menneskefigurer og gengives ofte blot som enkle kors.
 Også den øverste arms endepunkt er ofte udsmykket, men på andre måder end den nederste. En almindelig form er en kort tværstang, som danner en grundlinje, hvorpå én eller flere figurer er placeret i oprejst stilling. I øvrigt kan der ikke påvises nogen tydelig præference for orienteringen af de enkelte figurer.
@@ Linje 117: / Linje 117: @@
 Disse trommer er kendetegnet ved en horisontal linje, som opdeler trommefladen i et mindre øvre og et større nedre felt. Ofte står tre eller flere gudefigurer på denne linje, mens et rensdyr "svæver" over dem. Enkelte andre figurer kan også forekomme frit svævende i dette område, og langs kanten af det øvre felt ses ofte bygningslignende strukturer, som muligvis forestiller boliger.
-Det er anvendelsen af det nederste felt, der adskiller de fire undertyper inden for denne kategori. De ''umesamiske'' trommer har her et solkors ligesom de tilgrænsende ''sydsamiske'' trommer. De ''pitesamiske'' motiver har derimod en lodret skillelinje i midten, således at trommefladen opdeles i tre felter af omtrent samme størrelse. De ''lulesamiske'' trommer har igen en fremstilling af solen centralt placeret i det nedre felt, men her er den cirkelformet snarere end korsformet. De ''nordsamiske'' trommer har endnu en horisontal linje, som strækker sig over trommens fulde bredde, således opdeles fladen i tre rækker af cirka samme størrelse. En enkelt nordsamisk tromme, som undertiden betragtes som en selvstændig undertype (den eneste fra Finnmark), har både det øverste og det midterste felt yderligere opdelt af vandrette linjer, således at trommefladen får fem vandrette rækker – eller endnu flere, hvis man også medregner de delvise linjer.
+Det er anvendelsen af det nederste felt, der adskiller de fire undertyper inden for denne kategori. De ''umesamiske'' trommer har her et solkors ligesom de tilgrænsende ''sydsamiske'' trommer. De ''pitesamiske'' motiver har derimod en lodret skillelinje i midten, således at trommefladen opdeles i tre felter af omtrent samme størrelse. De ''lulesamiske'' trommer har igen en fremstilling af solen centralt placeret i det nedre felt, men her er den cirkelformet snarere end korsformet. De ''nordsamiske'' trommer har endnu en horisontal linje, som strækker sig over trommens fulde bredde, således opdeles fladen i tre rækker af cirka samme størrelse. En enkelt nordsamisk tromme, som undertiden betragtes som en selvstændig undertype (den eneste fra Finnmark), har både det øverste og det midterste felt yderligere opdelt af horisontale linjer, således at trommefladen får fem vandrette rækker – eller endnu flere, hvis man også medregner de delvise linjer.
 Selv om det formentlig er en oversimplificering, synes det øverste felt på alle typer at repræsentere gudernes verden, mens menneskenes verden findes nedenfor. På de nordsamiske trommer er underverdenen fremstillet som en særskilt nederste række, mens den på de øvrige trommer udgør et mere begrænset område langs den nederste del af yderkanten.
@@ Linje 179: / Linje 179: @@
 <big>'''Flangetrommer – kemisamisk dekorationsstil'''</big>
-De to bevarede kemisamiske trommer har de to vandrette linjer til fælles med de nordsamiske trommer, men adskiller sig fra disse på en række punkter. Som rammetrommer med indvendig flange er de betydeligt større – faktisk de største af alle rammetrommerne.
+De to bevarede kemisamiske trommer har de to horisontale linjer til fælles med de nordsamiske trommer, men adskiller sig fra disse på en række punkter. Som rammetrommer med indvendig flange er de betydeligt større – faktisk de største af alle rammetrommerne.
 Deres størrelse giver plads til en omsluttende kantbort, som ofte mangler på de mindre skåltrommer. Både denne bort og de horisontale linjer er udført som dobbeltlinjer med ornamentik mellem linjerne.

@@ Linje 174: / Linje 174: @@
 File:Sámi mythology shaman drum Samisk mytologi schamantrumma 002.png |<center><small> Henric Forbus<br> 1727</small>
 Fil:Samisk religion 7.jpg|<center><small>Reuterskiöld</small></center>
-File:Sámi mythology shaman drum Samisk mytologi schamantrumma 003.png|<center><small> J.A.Friis<br> iflg. Ernst Manker</small>
+Fil:Friis 1871, 2 .jpg|<center><small> J.A.Friis<br> iflg. Ernst Manker</small>
-File:Sámi mythology shaman drum Samisk mytologi schamantrumma 004.png|<center><small> Daniel von Hogguer<br>1828</small>
+Fil:Von Hogguer 1828.jpg|<center><small> Daniel von Hogguer<br>1828</small>
-File:Sámi mythology shaman drum Samisk mytologi schamantrumma 006.png|<center><small> Knud Leem<br>1767 </small>
+Fil:Leem 1767 b2.jpg|<center><small> Knud Leem<br>1767 </small>
 File:Sámi mythology shaman drum Samisk mytologi schamantrumma 007.png|<center><small> Knud Leem<br>1767 </small>
 File:Sámi mythology shaman drum Samisk mytologi schamantrumma 080.png|<center><small> Francesco Negri <br>1700</small>

@@ Linje 157: / Linje 157: @@
 <gallery mode="packed" heights="250px">
 Fil:Huitlok 1642.jpg|<center> Huitlok 1642</center>
-Fil:Sheen 1671.jpg|<center> Sheen 1671</center>
+Fil:Rheen 1671.jpg|<center> Rheen 1671</center>
 Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 1.jpg|<center> Rudbeck d.æ. 1689, 1</center>
 Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 2.jpg|<center> Rudbeck d.æ. 1689, 2</center>