Íslendingabók - Registre
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Íslendingabók
Udgiven ved
FINNUR JÓNSSON
København 1930
1. PERSONREGISTER
Abraham, armenisk »biskop«, ellers ukendt. 32.
Agne Alrecssonr, en Ynglingekonge; se om ham Hkr. I, 34, men her er han en sön af Dagr; Hist. Norv. = Are, medens Alrekr er efter Hkr. søn af Agne. Agne var gift med Skjölf, der lod ham dræbe. 41.
Alexius, den 1., kejser i Miklagård 1081-1118; det er ham, der i isl. kilder nævnes Kirjalax. 37.
Alfr í Dölum, 10. årh., nævnes adskillige gange i Landn. i slægtforbindelser; han var søn af Eysteinn meinfretr, og var gift med Halldís Erpsdatter; han havde flere börn (se Landn. s. 67); jfr. om ham også Laxdælas. osv. 22.
Alrekr Dagssonr, en Ynglingekonge (jfr. Agne); om ham se Hkr. I, 36ff. 41.
Are prestr þorgilssonr (1067-1148). 41.
Arnaldus, patriark i Jerusalem 1112-18, nævnes på tilsvarende sted i Kristnis., Hungrv. (Arnhallr) og Jónss. Han skal egl. have heddet Arnulf, se Arne Maunusson, Levned II, 81. 37.
Aun enn gamle Jörundarsonr, en Ynglingekonge, der mod at ofre sine sönner fik et meget langt liv; se om ham Hkr. I, 45 ff. 41.
Auþr, djúpúðga, Ketilsdóttir, landnamskvinde (skr. Öþr; også ofte kaldet Unnr), om hende se Landn. og Laxdælas., beg. 14. 40.
Ay- se Ey-.
Aþisl Óttarssonr, en Ynglingekonge, om ham se Hkr. 1,54 f. og Saxo. 41.
Baldvine, Balduin I, konge af Jerusalem, 1100-18, en broder til Gotfred af Bouillon og hans efterfølger, d. 1118. 37.
Bergþórr Hrafnssonr, lovsigemand. 37.
Biarnharþr enn bókvise, dvs.: »den latinlærde«, udenlandsk biskop på Island i 11. årh., kaldes i Hungrv . Bjarnvarðr Vilráðsson, om hvem »nogle sagde, at han var fra England og var kommen [til Norge] med kong Olaf d. hellige«; dette er sandsynligvis rigtigt. Han har måske opholdt sig på Island 1016-21. Adam af Bremen nævner (II,57) en Bernard med kong Olaf; jfr. Hist. Norv. s. 124. Jfr. K. Maurer: Die Bekehrung I, 593 ff. 32.
Bjarnharþr, en fremmed biskop på Island i 11. årh., er identisk med den i Hungrv. nævnte Bjarnvarðr enn saxlenski, der var hos kong Magnus d. gode, men opholdt sig på Island under kong Harald hårdråde, de to kunde ikke enes; efter Haralds død begav han sig tilbage til Norge og blev, efter en rejse til Rom, biskop i Selja og døde i Bergen. Han kaldes »den störste merkismaðr«. I Hungrv. siges han at have bot på Giljå og Steinsstaðir (Nordlandet) og viet mange ting (kirker og klokker, broer og brønde m. m.). Om hans virksomhed iøvrigt vides intet; hans hovedvirksomhed har vist bestået i undervisning af gejstlige, ligesom den anden Bjarnhards. Om ham se P. A. Munch, NfH II, passim og K. Maurer: Die Bekehrung I, 594 f. 32.
Bjarne enn space Þorsteinssonr (o. 1000) ; Þorsteinn var gode (Landn. s. 16) og var gift med Asborg Odds datter (i slægt med þorgeir på Ljosavatn); Bjarne og Skapte Toroddsson var næstsøskendebörn (Landn. 24-5) og Bjarnes sönnesön var Markus lovsigemand. Man ser der er kundskaber, især lovkyndighed, i slægten. Iøvrigt vides intet om Bjarne. 36.
Biörn Harallzsonr ens hárfagra (kaupmaðr eller farmaðr), se Hkr. 1,151-51. 32.
Blundketill Örnolfssonr, fader til Torkel, der blev indebrændt, Landn. s. 44 (Melabók); 10. årh. 22.
Brandr Þorkelssonr, en fætter til Are frode og vistnok præst, se anm. 41.
Brautönundr Yngvarssonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 60 f. 41.
Bölverkr Eyjolfssonr grá (o. 1000), fader til Geller lovsigemand; han var gift med Ísgerðr, datter af Þorsteinn Oddleifsson, en broder til den vise Gestr (Landn. s. 79). 32.
Dagr Dyggvasonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 33f. 41.
Dómaldr Visburssonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 30 f., her og i Yngl. tal Dómaldi. 41.
Dómarr Dómaldssonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 31. 41.
Dyggve Dómarsson, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 32 f. 41.
Eadmundr enn helge, Englakonungr, se anm. 9, 17, 29, 37.
Egill vendilkráka, en Ynglingekonge, se anm. og Hkr. I, 48 f. 41.
Egill Hallssonr (11. årh.), sön af Hallr på Síða, han var udenlands hos kong Olaf d. hellige i årene 1026-27; om hans forhold til kongen fortælles Hkr. II, 374-75, Ólafss. leg. (1849) s. 38 ff., Sex söguþættir s. 1-12. Han var gift med en Þorlaug. 40.
Egill Skallagrimssonr (o. 900-83), den navnkundige skjald. 22.
Einarr Auðunarsonr rotins, (10. årh.), han var en dattersön af Helge magre, han bode på Saurbær i Øfjordsdalen, og var gift med Valgerðr Rúnolfsdatter (Landn. s. 120). 40.
Eiríkr Biarnarson, konge i Upsala (o. 950-1000), »den sejrrige«, overvandt Styrbjörn i Fyrissletteslaget. 29.
Eirikr Hókonarsonr, jarl over Norge, d. 1022 efter i 1014 at have forladt Norge og være draget til England; berömt for sin deltagelse i Jomsvikingeslaget og Svolderslaget. 29.
Eirikr Þorvaldssonr enn rauþe (o. 1000), om ham se Landn. og Eiriks saga. 26.
Eyiolfr Goþmundarsonr ens ríka, den bekendte hövding på Moðruvellir i Øfjorden (11. årh.), især kendt fra Ljósvetningasaga. 40.
Eyiolfr Valgerþarsonr (10. årh.), sön af Einarr Auðunarson, nævnes oftere i Landn. og især i Vigaglums og Ljósvetningasaga; han bode på Möðruvellir i Øfjorden. 40.
Eyiolfr Þórðarsonr gellis (gammel o. 1000), med tilnavnet enn grai; han bode på Otrardalr, og nævnes i Eyrbyggias., Laxdælas., Njala og Landn., særlig er han kendt fra sagaen om Gisli Sursson, hvem han efterstræbte og til sidst fik taget af dage. 41.
Eysteinn Aþíslssonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 57 f. 41.
Eysteinn Halfdanarsonr hvitbeins fretr, konge på Oplandene (o. 700, se Hkr. I, 77. 41.
Eysteinn Magnússonr, konge i Norge 1103-22, se Hkr. III. 37.
Eyvindr austmaþr, Bjarnarsonr (9. årh.), Helge d. magres fader, kendes fra Landn., se især kap. 264 (s. 111); hans fader Björn skal have været fra Götland. 14.
Fiölner Freyssonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 24 f. 41.
Flose, fader til lovsigemanden Kolbeinn, vistnok Vallabrandsson, se anm. 34.
Fóka, Fokas kejser i Miklagård 602-10. 37.
Freyia, kærlighedens gudinde i den gamle mytologi. 28.
Freyr Niarþarsonr, regnes til Ynglingekonger, se Hkr. I, 23 f. 41.
Friþfróþe, sagnkonge i Danmark. 41.
Friþrekr, tysk missionsbiskop, der sammen med Torvald vidförle søgte at kristne Island i årene 981-85; om ham se særlig Kristnis. 32.
Geller Bölverkssonr, lovsigemand. 32.
Geller Þorkelssonr, Ares farfader (1017-73), sön af Þorkell Eyiolfsson og Goðrún Ósvífrsdatter; det meste af hvad der vides om ham findes i Islb. 20, 26, 34.
Gisrøþr, forvanskning af Gizors navn i Tyskland. 36.
Gizorr Ísleifssonr, biskop over Island 1082-1106 og over Skalholts bispedömme 1106-18; d. 1118. 34, 36, 37, 40.
Gizorr Teitssonr enn hvíte, biskop Isleifs fader, fik sammen med andre kristendommen vedtaget på altinget år 1000, var sönnesön af Ketilbiörn den gamle på Mosfell. 8, 28, 29, 34, 40.
Goþiskolkr, en tysk »biskop« (missionær) på Island (11. årh.). 32.
Goþmundr Eyjolfssonr enn ríke, på Möðruvellir (d. o. 1024), kendes fra mange sagaer (og Landn.), især fra Liósvetningasaga. 40.
Goþmundr Þorgeirssonr, lovsigemand. 37.
Goþrøþr Bjarnarsonr, konge på Vestfold, Olaf d. helliges farfader (10. årh.), se om ham Hkr. I, passim; Harald gråfeld tog ham af dage (Hkr. I, 243). 32.
Goþrøþr Halfdanarsonr hvítbeins, konge, nævnes også Hkr. I, 77. 41.
Goþrøþr Halfdanarsonr ens milda ok ens matarilla, kaldt enn mikilláte eller veiðikonungr, konge i det sydøstlige Norge (o. 800). 41.
Grégóríus, pave, I, d. store (590-604). 37.
Grégóríus, pave, VII (1073-85). 37.
Grímr geitskör, Ulfljots fostbroder, er ellers ganske ukendt. 14.
Grímr Svertingssonr, lovsigemand. 32.
Gunnarr, en broder til Þorvaldr kroppinskegge og indebrændt af ham, ellers ukendt. 17.
Gunnarr [Hlífarson] (10. årh.), han var gift med Helga, en datter af Olaf feilan, om ham se særlig Hænsaþóriss. 22.
Gunnarr Ulfljótssonr (10. årh.) er ellers ukendt, undt. at han var gift med Tora, Helge magres datter (Landn. s. 120, hvor deres börn opregnes); han bode i Djupadalr, en sidedal i Øfjordsdalen. 14.
Gunnarr enn spake [Þorgrímssonr], lovsigemand. 22, 34, 37.
Hafliþe Mössonr (d. 1130), en isl. hövding på BreiþabóIstaþr i Vestrhóp, om ham se særlig Hafliða saga ok Þorgils i Sturlungasamlingen. 37.
Halfdan Eysteinssonr enn milde ok enn matarille, konge på Oplandene, om ham se Hkr. I,80 f. 41.
Halfdan Goþrøþarsonr enn svarte (9. årh.), konge i Oplandene, se hans saga i Hkr. I. 9.
Halfdan Óláfssonr trételgju hvítbeinn, konge på Oplandene (8. årh.), se om ham Hkr. 1, 77, 41.
Halfdan Sigurþarsonr hrísa (11. årh.), Harald hårdrådes farfader. 34.
Hallfríþr Snorradóttir (11. årh.), gift med Runolfr Þorláksson og moder til biskop Þorlákr. 40.
Hallr Órækjusonr (12. årh.). 17.
Hallr Teitssonr (12. årh.), hans moder var Jórunn Einarsdatter (Landn. 116), og han var Gizurr jarls oldefader. 34.
Hallr Þórarinssonr, i Haukadalr (996-1090), den hövding, hos hvem Are opfostredes; det meste der vides om ham, er hvad der findes i Islb. Hans herkomst, direkte efterkommer af Bröndolfr Naddoddsson, meddeles i Landn. s. 25. 34, 37.
Hallr þorsteinssonr (o. 950-1020), den berömte hövding på þváttá, kaldt Síðu-Hallr, forekommer i mange sagaer og Landn. 28. 29. 40.
Hallsteinn Þórolpssonr ( o. 900), sön af Torolv mostrarskegge, bode i Torskefjorden, se f. eks. Landn. s. 59 og særlig 75. 19.
Harald Gormssonr blátönn, konge i Danmark (d. o. 987). 29.
Haraldr Goþrøþarsonr enn grenske (10. årh.), konge på Vestfold, Olaf d. helliges fader, se om ham Hkr. I. 32.
Haraldr Halfdanarsonr enn hárfagre, konge over Norge (852-932). 9, 17, 28, 32, 34.
Haraldr Sigurþarsonr enn harþráþe, konge over Norge (1015-66). 34, 36.
Heinrekr, udenlandsk »biskop« (missionær) på Island (11. årh.), ellers ukendt. Om ham se K. Maurer: Die Bekehrung II, 585 f. 32.
Helga Helgadótter ens magra, gift med Auþun rotinn og moder til Einarr. 40.
Helga Óláfsdótter feilans, gift med Gunnarr Hlífarsonr. 22.
Helge Eyvindarsonr enn magre, isl. landnamsmand, se om ham særlig Landn. s. 112 ff. 14, 40.
Helge Óláfssonr, et medlem af Ynglingeslægten. 41.
Helge Óttarsson (o. 900), var gift med Nidbjörg, en datter af kong Bjolan og Kadlin, datter af Ganger-Rolf; deres sön Ósýfr, se Landn. s. 57. 20.
Hersteinn Þorkelssonr (10. årh.), sön af den indebrændte Torkel (jfr. Hænsaþóriss), og den egenlige sagsøger i sagen. 22.
Hialte Skeggjasonr i Þjórsardale, var gift med Gizurr den hvides datter Vilborg og en af kristendomsforkynderne år 1000; desuden er han af Olaf d. helliges saga kendt for den rolle, han spillede under striden mellem Olaf d. hellige og Olaf den svenske. 28, 29.
Hókon Sigurþarsonr jarl enn rike, den navnkundige styrer af Norge, d. 995. 29.
Hramn, Bergþórs fader. 37.
Hramn Hæingssonr, lovsigemand (10. årh.). 17.
Hrollaugr Rögnvaldssonr Mærajarls, landnamsmand, se om ham særlig Landn. s. 140 ff. 14, 40.
Hróþolfr, en udenlandsk (engelsk) »biskop« på Island (11. årh.), se anm. 32.
Hæingr, dvs.: Ketill hæingr (9. årh.), isl. landnamsmand, se om ham særlig Egilss. s. 69 ff. og Landn. 10 ff. 17.
Hænsaþórir, en mand af ringe herkomst (10. årh.), der indebrændte Torkel, se om ham den ikke i alt historiske saga. 22.
Hörþacáre, en norsk høvding (9. årh.), der oftere nævnes i slægtregistre, han nævnes etsteds Aslakssonr; se særlig om ham Hkr. I, 363. 14.
Ingjaldr Brautönundarsonr enn illráðe, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 64 f. 41.
Ingjaldr Helgasonr, af Ynglingeslægten. 41.
Ingolfr Arnarsonr, den første landnamsmand (9. årh.). 9, 17, 22.
Ísleifr Gizorarsonr ens hvíta, Islands første biskop (1006-80). 8, 9, 34, 36, 40.
Ívarr Ragnarssonr loðbrókar, enn beinlause (9. årh.). 9.
Jauhan enn írske, udenlandsk »biskop« på Island i 11. årh.; ifg. Hungrv. (kap. 3) skulde han senere være taget til Vendland for at forkynde kristendommen og der have lidt martyrdøden. Denne mand er uden tvivl identisk med den af Adam af Bremen nævnte Johannes Scotus og som blev dræbt (pint) af »Sclaverne« 1066. Jfr. K. Maurer: Die Bekehrung II, 583 f., ifg. hvilken Jauhan skulde have opholdt sig på Island i årene 1045-50. 32.
Jóan Ögmundarsonr, »den hellige«, den første biskop til Hólar (1106-21), om ham haves en saga (af Gunnlaugr munk). 34, 37, 40.
Jófríþr Gunnarsdótter, datter af Gunnarr Hlífarson, gift først med Þóroddr Tungu-Oddssonr og siden med Þorsteinn Egilssonr på Borg. 22.
Jörundr Yngvasonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 41 f. 41.
Karlsefne Þórþarsonr, egl. Þorfinnr karlsefne, mest kendt af sine Grönlands- og Vinlandsrejser, se Eiríks saga rauða; han var gift med Guðríðr Þorbjarnardóttir. 40.
Ketelbjörn Ketelssonr, enn gamle, at Mosfelle, landnamsmand, om ham se Landn. 26 f. (og oftere). 14, 28, 40.
Ketell, Ketelbjörns fader (9. årh.). 14.
Ketell flatnefr (9. årh.) herse, se om ham Landn., Eyrbyggjas. og Laxdælas. 14.
Ketell Porsteinssonr, biskop til Holar 1122-45, se om ham bl. a. Hungrvaka passim; han var gift med Gróa, biskop Gizurs datter. 1. 40.
Kolbeinn Flosasonr, lovsigemand. 34.
Kolr, træl eller frigiven ( o. 900). 17.
Kolr, udenlandsk biskop i Island i 11. årh., se anm. 32.
Kollr [Þorkelssonr], biskop i Viken i Norge (11. årh.), se anm. 34.
Kristr. 9, 29, 37.
Leó páfe, »den syvende«, skal være den 9. (1048-54), jfr. anm. 34.
Magnus Ólafssonr berfættr, konge i Norge 1093-1103. 37.
Markús Skeggjasonr, lovsigemand og skjald (d. 1107). 36, 37.
Márr [Hunrøðarsonr], Haflides fader (11. årh.), hans slægt i Landn.102. 37.
Martenn byskup, den hellige, af Tours, hvis dag er 11. novbr. 34.
Niörþr, Sveakonge (dvs.: guden Njord). 41.
Oddr, Tungo-Oddr, borgfjordsk hövding (10. årh.), særlig kendt fra Egilss., sön af landnamsmanden Önundr breiðskeggr, se Landn. 40. 22.
Ólafr Eirikssonr enn sænske, konge i Sverrig (d. 1024). 29.
Óláfr Goþrøþarsonr, norsk kongeætling. 41.
Óláfr Haraldssonr hárfagra, Olaf Tryggvasons farfader (d. o. 933): om ham se Hkr. I. 28.
Óláfr Haraldssonr enn digre, den hellige, konge i Norge 1015-30. 9, 32.
Óláfr Haraldssonr, enn kyrre, konge i Norge 1067-93. 36, 37.
Óláfr Ingjaldssonr trételgja, en Ynglingekonge, om ham se Hkr. 1,74 f. 41.
Óláfr Tryggvasonr, konge i Norge (d. 1000). 28. 29, 32, 34, 37.
Óleifr hialte, landnamsmand, om ham se Egilss. og Landn. s. 40; fader til Þórarinn lovsigemand; bode på.Varmalækr (10. årh.). 17.
Óleifr Ingjaldssonr enn hvite, hærkonge (9. årh.), gift med Auðr og fader til Þorsteinn rauðr, nævnes i flere kilder, som Landn. s. 63. 41.
Óleifr feilan, sön af Þorsteinn rauðr og Þuriðr HeIge magres søster, gift med Alfdis den barrøske, se om ham Laxdælas. og Landn. s. 63 og 67; hans Sön var Tord geller. 22, 40, 41.
Órækia, ellers ukendt. 17.
Ósk Þorsteinsdotter ens rauða, gift med Hallsteinn Þorolfssonr. 19.
Ósýfr Helgasonr enn spake, sön af Helge og Nidbjörg, levede til noget ind i 11. årh., fader til Goþrún. 20.
Óttarr Egilssonr vendelkráku, ell Ynglingekonge, se om ham Hkr. I, 51ff. 41.
Páschalis páfe, den anden, 1099-1118. 37.
Pétarr, apostlen Petrus. 34.
Petrus, en armenisk biskop. 32.
Philippus, Sveakonge (d. 1118). 37.
Póll, apostlen Paulus. 34.
Rage, en sön af Óleifr hjalte, biskop Torlaks farfader, Landn. s. 40. 17, 22.
Ragnarr loðbrók, oldkonge (9. årh.), 9, 41.
Rúnolfr Þorleikssonr, en brodersön af Hallr i Haukadalr (11. årh.), fader til biskop Torlak, Landn. s. 25. 37.
Rögnvaldr [Eysteinssonr glumru], jarl på Möre, Harald hårfagres ven (10. årh.), indebrændt af hans sönner. 14.
Sigfúss [Loðmundarsonr], præst, fader til Sæmund frode, Landn. s. 18. 34.
Sighvatr Surtssonr, lovsigemand. 34. 36.
Sigurðr Halfdanarson, sýr (d. 1018), om ham se særlig Olaf d. helliges saga. 34.
Sigurðr Haraldssonr hríse, en af Harald hårfagres sönner (o. 900). 34.
Sigurðr Magnússonr, jorsalfar, konge 1103-30. 37.
Sigurðr Ragnarssonr loðbrókar, ormr-í-auga, sagnkonge. 41.
Skapte Þóroddssonr, den berömte lovsigemand. 32.
Skegge Biarnarsonr, Markus' fader. 36.
Skegge Þorgeirssonr, Hjaltes fader (10. årh.), om hans slægt se Landn. s. 19. 28.
Snorre Karlsefnessonr, født i Vinland kort efter 1000, se Erik d. rødes saga, han var biskop Torlaks morfader. 40.
Snorre Þorgrimssonr, gode, hovedpersonen i Eyrbyggjasaga (d. 1031). 9.
Steinn Þorgestssonr, lovsigemand. 32. Stephanus, armenisk »biskop« (missionær). 32.
Surtr [Þorsteinssonr], i Kirkjubær, fader til lovsigemanden Sighvatr. 34.
Svegþer Fiölnessonr (rett. Sveigðir), en Ynglingekonge, om ham se Hkr. I, 26. 41.
Sveinn Haraldssonr, tjuguskegg, dansk konge (d. 1014). 29.
Svertingr [Hrolleifssonr], lovsigemanden Grims fader (10. årh.), Landn. 19. 32.
Sæmundr Sigfússonr enn fróþe (1056-1133), den berömte præst og historiker. 1, 29, 34, 36.
Teitr Ísleifssonr, præst (d .1110), Ares »fostre«, se foran. 9, 14, 28, 29, 32, 34.
Teitr Ketelbiarnarsonr (10. årh.), Gizurr d. hvides fader, han var gift med Álöf, datter af Böðvarr Vikingakarasonr og således i slægt med Olaf Tryggvason, se Landn. 96 og Hungrv. kap. 2, her siges han at have opført gården Skálaholt. 28, 40.
Tiörve, fader til lovsigemanden Þorkell, rimeligvis af Ljosavatnsslægten. 32.
Tryggve Ólafssonr, Olaf Tryggvasons fader (10. årh.), om ham se Hkr. I. 28. 29.
Tungo-Oddr, se Oddr.
Ulfheþenn Gunnarssonr, lovsigemand. 17, 22, 37.
Ulfliótr, lovistandbringeren, se foran . 14, 17.
Valgerþr Rúnolfsdótter, Einarr Auðunarsons hustru (10. årh.). 40.
Vanlande Sveigþessonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 27 f. 41.
Visburr Vanlandasonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 29. 41.
Yngvarr Eysteinssonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 59. 41.
Yngve Tyrkja konungr, den første i Ares slægtregister (dvs.: = Freyr). 41.
Yngve Agnasonr, en Ynglingekonge, se Hkr. I, 38f. (her sön af Alrekr). 41.
Þangbrandr, tysk, missionær på Island 997-99, om ham se bl.a. Kristnis, og Njála, 28, 34.
Þórarenn Ragabróþer, lovsigemand. 17, 22.
Þórarenn Skeggiasonr, broder til Markus, 36.
Þórdis Özurardótter, Hallr på Sidas moder (10, årh.), gift med Þorsteinn Böðvarssonr og datter af Özurr keiliselgr Hrollaugssonr. 40.
Þórer kroppenskegge (10, årh,), 17.
Þorgeirr Þorkelssonr, gode på Ljosavatn, lovsigemand, 22, 29, 32.
Þorgeirr, fader til lovsigemanden Goþmundr (o. 1100), 37.
Þorgerþr Egilsdótter, biskop Joans moder, datter af Egill Siþuhallssonr, 40.
Þorgestr, fader til Steinn lovsigemand, se foran, 32.
Þorgils Gellessonr, Ares fader, 41.
Þórhildr Þórþardótter riupa, gift med Snorre Höfþa-Þórþarsonr, Landn, s, 108, 40.
Þóriþr Snorradótter goþa, se foran (d, 1112), 9.
Þorkell, fader tiI Þorgeirr på Ljósavatn, se foran, 22.
Þorkell Blundketelssonr, indebrændt 962, 22.
Þorkell Eyiolfssonr, den store hövding o. 1000, gift med Goþrun Ósýfrsdatter, og fader til Geller. 20.
Þorkell Gellessonr, Ares farbroder (11, årh.). 9, 26, 41.
Þorkell Tiörvasonr, lovsigemand, 32.
Þorkell Þorsteinssonr, måne, lovsigemand. 17, 20, 22.
Þorlákr Rúnolfssonr, biskop i Skalholt 1118-33 (f. 1086), se om ham Hungrv, 1, 37, 40.
Þorleifr Hörþakárasonr enn spake (o. 900), se ovf. 14.
Þorleikr Þórarenssonr, broder til Hallr i Haukadalr, han var gift med Þórný, en sönnedatterdatter af Rage. 37.
Þormóþr, en norsk(?) præst (o. 1000). 28.
Þóroddr [Eyvindarson] goþe, se om ham Landn. 29; han var gift med Rannveig Gnupsdatter, deres sön Skapte lovsigemand. 32.
Þórolfr mostrarskegge, landnamsmand , om ham se særlig Eyrbyggjas, og Landn, s, 58, 19.
Þórolfr refr, sön af Eysteinn meinfretr, se Landn. 67, hvor det samme fortælles om hans død. 22.
Þorsteinn [Böðvarvsonr], Sidu-Halls fader. 28.
Þorsteinn Egilssonr, på Borg, se om ham særlig Egilss. (10-11 årh.). 22.
Þorsteinn Eyiolfssonr, biskop Ketils fader (o. 1100). 40.
Þorsteinn Hallsteinssonr surtr, »Som fandt sommerforøgelsen« (10. årh.); hans moder var Osk, datter af Torstein den røde. 19.
Þorsteinn Ingolfssonr (10. årh.). 17, 22.
Þorsteinn Óleifssonr enn rauþe (10. årh.), faldt i Skotland, hans moder var Auðr en djúpúðga. 19, 40.
Þórunn Gunnarsdótter, gift med Hersteinn Porkelssonr (10. årh.). 22.
Þorvaldr kroppenskegge (10. årh.), ellers ukendt. 17.
Þorvaldr Ísleifssonr byskops (11. årh.), isl. hövding. 34.
Þorvaldr Tungo-Oddssonr, se om han i Hænsaþóriss. (10. årh.). 22.
Þórþr Óleifssonr geller, Ares farfader, gift med Hróðny Skeggjadótter (10. årh.). 22, 40.
Þórþr Snorrasonr hesthöfþe (10. årh.), hans moder var Þórhildr riúþa, en datter af Þórþr geller, Landn. s. 108. 40.
Ögmundr Þorkelssonr (11. årh.), fader til biskop Jóan, se Landn. s. 9. 37.
Örnolfr, udenlandsk (tysk) »biskop« (missionær). 32.
Özur Hrollaugssonr keiliselgr (10. årh.), biskop Jóans farfader; han var gift med Gróa, en datter af Þórþr illuge, Landn. s. 141. 40.
Öþr, se Auþr.
2. FOLKENAVNE OG LIGN
Breiþfirþingar, folkene ved (omkring) Bredefjorden, særlig om Auþr's efterkommere. 14, 41.
Daner, de Danske. 29.
Diúpdæler, slægt, knyttet til Djúpadalr i Øfjorden (Gunnarr Ulfljótssons efterkommere). 14.
Englar, Angler, Angelsakser. 37.
Eyfirþingar, beboerne af Eyiafiörþr, særlig brugt om Helge magres efterkommere. 14.
Grikker, Grekere. 37.
Grænlendingar, de islandske nybyggere i Grönland. 26.
Islandi = Islendingar. 9.
Íslendingar, beboere af Island. 40.
Mosfellingar, slægten på Mosfell (et øfra), Ketelbiörns efterkommere. 14.
Norþlendingar, beboerne af Islands nordfjærding. 37.
Norþmenn, Norges beboere. 9.
Papar, irske eneboere (på Island). 9.
Siþomenn, mændene i Síþa, den sydøstlige del af Island, særlig om Hrollaugs efterkommere. 14.
Skrælingar, Grönlændernes ( og Islændernes) navn på de vilde stammer, de traf på i Vinland og som snarest var eskimoer. 26.
Sviar, Svearne. 37. 41.
Tyrker, Tyrker dvs.: Trojanere. 41.
Upplendingar, beboere af Upplönd i Norge. 41.
Ynglingar, den Upsalske kongeslægt. 41.
3. STEDNAVNE
Austfirþer, Østfjordene, den østlige fjordkyst i Island. 17.
Austfirþinga fiórþungr, Østlandsfjærdingen i Island. 37.
Bláskógar, de lave skovbevoksede heder nord og vest for Þingvöllr. 17.
Borgarfiörþr, i det vestlige Island, landet syd og øst for Hvítá. 22.
Breiþabólstaþr á Síþo, i Fellshverfe (se Kålund, Isl. beskr. II,276). 40.
Breiþafiörþr, den brede bugt i Vest-Island og egnene øst for den, det nuværende Dalesyssel omtrent. 14, 22, 40.
Breiþfirpinga fiórþungr, Islands vestlige fjærding, senere kaldt Vestfirðinga fjórðungr. 37.
Daler, Bredefjordsdalene i Vest-Island. 22.
Danmörk, Danmark. 29, 37.
Eiriksfiörþr, i Grönland, nu Tunugdliarfik. 26.
England, (egl. for Englaland). 34, 37.
Eyfirþingafiórþungr, Islands Nordfjærding, senere Norþlendingafiórpungr. 37.
Eyiafiörþr, Øfjorden, i Nord-Island. 14, 22, 40.
Frakland, Frankernes land, Karl d. stores rige og Frankrig. 34.
Gautland, vistnok Vester-Götand. 36.
Grænland, egl. Grænaland, Grönland. 8, 26.
Haukadalr, gård i Arnessyssel, nordøst for Geysir, hvoraf den berömte familje, Haukdölerne, havde navn. 34, 37.
Hierúsalem, Jerusalem. 37.
Hólar, i Hjaltadalen, Skagafjordssyssel, det berömte bispesæde. 34, 37, 40.
Hvammr, gård ved Hvammsfjordens inderste del, Dalesyssel, en præstegård. 40.
Ingolfsfell, et fritstående fjæld i Ölfossegnen, Arnessyssel. 9.
Ingolfshöfþe, et forbjærg i Østerskaftafellssyssel. 9.
Ísland. 8, 9, 14, 17, 26, 28, 29, 32, 37, 41.
Jórsaler, Jerusalem. 37.
Kialarnes, næsset ligeover for Reykjarvík med fjældet Esja, Kjossyssel. 17.
Kolsgeó, en kløft på þingvöllr (jfr . anm.). 17.
Kristnes, Helge magres gård i Øfjordsdalen, (Kålund, Isl. beskr. II, 111). 40.
Laugardalr, en dal (egn) i Arnessyssel (Kålund, Isl. beskr. I, 157 f ). 28.
Liósavatn, sø og gård i Sønder-Tingøsyssel i den østligste del af Liósavatsskarð. 22.
Lón, gård i Østerskaftafellssyssel (Kålund, Isl. beskr. II, 268 f.). 14.
Miklagarþr, Konstantinopel. 37.
Minþakseyrr (se anm. og Kålund, Isl. beskr. II, 344 f.). 9.
Mosfell et øfra, i Grimsnes, Arnessyssel, Ketilbjörns og hans familjes gård (Kålund,Isl. beskr. I, 185f.). 14, 28, 40.
Mosfell, i Mosfellssveit, Kjossyssel (Kålund, Isl. beskr. I, 48.). 32.
Mærr, Möre, Söndmör i Norge. 14.
Norvegr, Norge. 9, 14, 28, 29, 32, 34, 37.
Norþlendingafiórþungr = Eyfirþingafiórþungr (s. d.). 22.
Rangárhverfe, egnen mellem de to Rangåer, = Rangárvellir (Kålund, Isl. beskr. I, 217). 17.
Rangæingafiórþungr, Islands sydfjærding, således kaldt i tilknytning til Ketill hæingr og hans landnam, senere Sunnlendingafjórþungr. 37.
Reykjarvik, nu Reykjavik, Islands hovedstad. 9.
Siþa, Islands sydøstligste del (jfr. anm., Kålund, Isl. beskr. II, 305ff.). 14, 28, 29, 40.
Skagafiórþr, fiord og egn i Nord-Island. 22.
Skálaholt, det berömte bispesæde i Biskupstungur, Arnessyssel (Kålund, Isl. beskr. I, 168 ff.). 34, 36, 37, 40.
Skálaholtsland, det Skálaholt tilhørende land (Jordegods). 36.
Uppsaler, det berömte kongesæde, dvs.: Gamle-Upsala, i Sverrig. 29, 41.
Vellankatla, egl. 'den kogende kedel', en lille vig med boblende vand i den østlige del af Þingvallavatn (Kålund, Isl. beskr. I, 155 f., hvor Arne Magnussons nöjagtige redegörelse findes anført; se hans Levned osv. II, 62). 28.
Vestmannaeyiar, Vestmannaøerne syd for Island. 28.
Vík, Viken, den inderste del af Kristianiafjorden, Norge, og egnen deromkring. 34.
Vínland, det land på Amerikas østkyst, som Grönlænderne opdagede og besøgte omkr. 1000. 26.
Þingnes, et næs ved Hvita i Borgarfjordsyssel, hvor egnens ting (vårting) holdtes (Kålund, Isl. beskr. I, 303. 305). 22.
Þiórsárdalr, en dal i Arnessyssel, oventil, der helt blev ødelagt af vulkanske udbrud i 14. årh. (Kålund, Isl. beskr. I, 198 ff.). 28.
Ölfossö, elven, der mod syd strömmer ud fra Ölfossvatn (Kålund, Isl. beskr. I, 79). 9.
Ölfossvatn, nu Þingvallavatn (jfr. anm; Kålund, Isl. beskr. I, 86. 88). 28.
Örnolfsdalr, en dal höjt oppe i Borgarfiorden, regnes til Myrasyssel (Kålund, Isl. beskr. I, 356 f.). 22.
4. LOVE
Golaþingslög, loven der gjaldt i Gulating, vestlige Norge (se anm.). 14.
Ulfliótslög, den af Ulfljótr istandbragte (første) lov for den isl. fristat. 14.
Vígslóþe, drabsafsnittet i den 1118 på altinget vedtagne isl. fristatslov, kaldt Hafliþaskrö. 37.
