Forskjell mellom versjoner av «Asgaardsreien (J. S. Welhaven)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(Asgaardsreien (J. S. Welhaven))
 
 
Linje 16: Linje 16:
  
  
<blockquote>Lydt gjennem Luften i Natten farer
+
<blockquote>
 +
Lydt gjennem Luften i Natten farer
 
<br>et Tog paa skummende sorte Heste.
 
<br>et Tog paa skummende sorte Heste.
 
<br>I Stormgang drage de vilde Skarer.
 
<br>I Stormgang drage de vilde Skarer.
Linje 24: Linje 25:
 
<br>Vandreren kaster sig ræd paa Veien.
 
<br>Vandreren kaster sig ræd paa Veien.
 
<br>Hør hvilket Gny - det er Asgaardsreien!
 
<br>Hør hvilket Gny - det er Asgaardsreien!
 
 
<br><br>Thor, den stærke, med løftet Hammer,
 
<br><br>Thor, den stærke, med løftet Hammer,
 
<br>staaer høit i sin Karm, er forrest i Laget;
 
<br>staaer høit i sin Karm, er forrest i Laget;
Linje 33: Linje 33:
 
<br>da hyler Sværmen og Folket lytter
 
<br>da hyler Sværmen og Folket lytter
 
<br>med stigende Angst i de dirrende Hytter.
 
<br>med stigende Angst i de dirrende Hytter.
 
 
<br><br>Asgaardsreien i Fylking rider
 
<br><br>Asgaardsreien i Fylking rider
 
<br>ved Høst og Vinter i barske Nætter,
 
<br>ved Høst og Vinter i barske Nætter,
Linje 42: Linje 41:
 
<br>da vogt dig Bonde, hold Skik og Orden;
 
<br>da vogt dig Bonde, hold Skik og Orden;
 
<br>thi Asgaardsreien er snart ved Gaarden!
 
<br>thi Asgaardsreien er snart ved Gaarden!
 
 
<br><br>Naar Øllet virker i Bjælkestuen
 
<br><br>Naar Øllet virker i Bjælkestuen
 
<br>og vækker de hedenske Juleskikke,
 
<br>og vækker de hedenske Juleskikke,
Linje 51: Linje 49:
 
<br>da knager Væggen, da dandser Kruset;
 
<br>da knager Væggen, da dandser Kruset;
 
<br>thi Asgaardsreien slaaer Kreds om Huset.
 
<br>thi Asgaardsreien slaaer Kreds om Huset.
 
 
<br><br>Der holdtes et Bryllup paa Øvre-Flage
 
<br><br>Der holdtes et Bryllup paa Øvre-Flage
 
<br>tre hellige Juledage til Ende.
 
<br>tre hellige Juledage til Ende.
Linje 60: Linje 57:
 
<br>der fandtes en Skat, som er kommet for Orde,
 
<br>der fandtes en Skat, som er kommet for Orde,
 
<br>af Kobber paa Væg og af Sølv paa Borde.
 
<br>af Kobber paa Væg og af Sølv paa Borde.
 
 
<br><br>Og lystigt durede Trommer og Giger,
 
<br><br>Og lystigt durede Trommer og Giger,
 
<br>og Brudgommen traadte sin Dands
 
<br>og Brudgommen traadte sin Dands
Linje 69: Linje 65:
 
<br>da strømmede Larmen og Spillet sammen,
 
<br>da strømmede Larmen og Spillet sammen,
 
<br>da drønede Hallen af Liv og Gammen.
 
<br>da drønede Hallen af Liv og Gammen.
 
 
<br><br>Den tredie Kveld, da Øllet var drukket
 
<br><br>Den tredie Kveld, da Øllet var drukket
 
<br>gjennem al den Helg af Gamle og Unge,
 
<br>gjennem al den Helg af Gamle og Unge,
Linje 78: Linje 73:
 
<br>Og nu tog Kjøgemesteren Ordet
 
<br>Og nu tog Kjøgemesteren Ordet
 
<br>og krævede Stilhed med Slag i Bordet.
 
<br>og krævede Stilhed med Slag i Bordet.
 
 
<br><br>Da styrtede ind i det bænkede Gilde
 
<br><br>Da styrtede ind i det bænkede Gilde
 
<br>de vidt berygtede Seims-Bersærker;
 
<br>de vidt berygtede Seims-Bersærker;
Linje 87: Linje 81:
 
<br>Grim, der nys var forskudt af Bruden,
 
<br>Grim, der nys var forskudt af Bruden,
 
<br>kom nu selvanden, og var ei buden.
 
<br>kom nu selvanden, og var ei buden.
 
 
<br><br>De døsige Gjæster foer op med Bæven
 
<br><br>De døsige Gjæster foer op med Bæven
 
<br>og havde kun liden Hu til at stride.
 
<br>og havde kun liden Hu til at stride.
Linje 96: Linje 89:
 
<br>Men Brødrene reve alt Kniv af Bælte;
 
<br>Men Brødrene reve alt Kniv af Bælte;
 
<br>det var just Brudgommens Liv, det gjældte.
 
<br>det var just Brudgommens Liv, det gjældte.
 
 
<br><br>Da stimlede Kvinderne sammen i Klynge
 
<br><br>Da stimlede Kvinderne sammen i Klynge
 
<br>og danned' en Vagt om den haardt Betrængte;
 
<br>og danned' en Vagt om den haardt Betrængte;
Linje 105: Linje 97:
 
<br>og gav saa Brudgommen Sønnenavnet,
 
<br>og gav saa Brudgommen Sønnenavnet,
 
<br>og tog ham paa Skjødet og holdt ham favnet.
 
<br>og tog ham paa Skjødet og holdt ham favnet.
 
 
<br><br>Men Brødrene endsed' ei Kvindemildhed,
 
<br><br>Men Brødrene endsed' ei Kvindemildhed,
 
<br>de stormede frem over Borde og Bænke
 
<br>de stormede frem over Borde og Bænke
Linje 114: Linje 105:
 
<br>Da blev der en rasende Kamp i Gaarden,
 
<br>Da blev der en rasende Kamp i Gaarden,
 
<br>og Gjæsterne fulgte i vild Uorden.
 
<br>og Gjæsterne fulgte i vild Uorden.
 
 
<br><br>De styrtede ud med Blus og med Brande;
 
<br><br>De styrtede ud med Blus og med Brande;
 
<br>thi over Egnen rugede Mørket.
 
<br>thi over Egnen rugede Mørket.
Linje 123: Linje 113:
 
<br>De Trende danned' et rædsomt Knippe,
 
<br>De Trende danned' et rædsomt Knippe,
 
<br>og Ingen af dem vilde Taget slippe.
 
<br>og Ingen af dem vilde Taget slippe.
 
 
<br><br>Da tumlede Grim med Eet overende,
 
<br><br>Da tumlede Grim med Eet overende,
 
<br>og Blodet strømmed ham bredt af Brystet.
 
<br>og Blodet strømmed ham bredt af Brystet.
Linje 132: Linje 121:
 
<br>men Ulv holdt inde og stod bedøvet,
 
<br>men Ulv holdt inde og stod bedøvet,
 
<br>og skjælved og bæved som Aspeløvet.
 
<br>og skjælved og bæved som Aspeløvet.
 
 
<br><br>Thi gjennem Luften i Mulmet sused
 
<br><br>Thi gjennem Luften i Mulmet sused
 
<br>et huiende Tog paa fnysende Heste;
 
<br>et huiende Tog paa fnysende Heste;
Linje 141: Linje 129:
 
<br>Nu var det nær - det kom over Heien -
 
<br>Nu var det nær - det kom over Heien -
 
<br>der hørtes et Skrig: Det er Asgaardsreien!
 
<br>der hørtes et Skrig: Det er Asgaardsreien!
 
 
<br><br>Da blev der et Veir mellem Jord og Himmel,
 
<br><br>Da blev der et Veir mellem Jord og Himmel,
 
<br>der kastede Rædsel i alle Barme;
 
<br>der kastede Rædsel i alle Barme;
Linje 150: Linje 137:
 
<br>ja ført over Skov, over Fjeldetinde -
 
<br>ja ført over Skov, over Fjeldetinde -
 
<br>han spurgtes ei meer, han var ei at finde.
 
<br>han spurgtes ei meer, han var ei at finde.
 
 
<br><br>Da Larmen stilned om Rædselsstedet,
 
<br><br>Da Larmen stilned om Rædselsstedet,
 
<br>laae Grim af Dødskampen sammenkrummet,
 
<br>laae Grim af Dødskampen sammenkrummet,
Linje 159: Linje 145:
 
<br>men han blev pleiet og vel forbundet,
 
<br>men han blev pleiet og vel forbundet,
 
<br>om Vaaren havde han Alt forvundet.
 
<br>om Vaaren havde han Alt forvundet.
 
 
<br><br>Nu sidder han bøiet og høit bedaget,
 
<br><br>Nu sidder han bøiet og høit bedaget,
 
<br>og kan sin Æt omkring Arnen samle,
 
<br>og kan sin Æt omkring Arnen samle,
Linje 167: Linje 152:
 
<br>da Ungdommen raabte: "Fortæl, fortæl!"
 
<br>da Ungdommen raabte: "Fortæl, fortæl!"
 
<br>Da flammed hans Blik, da saae han tilbage,
 
<br>Da flammed hans Blik, da saae han tilbage,
<br>da maned han frem sine Bryllupsdage.</blockquote>
+
<br>da maned han frem sine Bryllupsdage.
 +
</blockquote>
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Nåværende revisjon fra 23. des. 2013 kl. 18:15

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Naturlyrikk og romantikk


Johan Sebastian Welhaven

Asgaardsreien


Lydt gjennem Luften i Natten farer
et Tog paa skummende sorte Heste.
I Stormgang drage de vilde Skarer.
de have kun Skyer til Fodefæste.
Det gaaer over Dal, over Vang og Hei,
gjennem Mulm og Veir; de endse det ei.
Vandreren kaster sig ræd paa Veien.
Hør hvilket Gny - det er Asgaardsreien!

Thor, den stærke, med løftet Hammer,
staaer høit i sin Karm, er forrest i Laget;
han slaaer paa Skjoldet, og røde Flammer
belyse det natlige Tog ved Slaget.
Da klinge Lurer, da er der en Støi
af Bjælder og ringlende Ridetøi,
da hyler Sværmen og Folket lytter
med stigende Angst i de dirrende Hytter.

Asgaardsreien i Fylking rider
ved Høst og Vinter i barske Nætter,
men helst den færdes ved Juletider;
da holder den Fest hos Trolde og Jetter,
da stryger den lavt over Eng og Sti
og farer den larmende Bygd forbi -
da vogt dig Bonde, hold Skik og Orden;
thi Asgaardsreien er snart ved Gaarden!

Naar Øllet virker i Bjælkestuen
og vækker de hedenske Juleskikke,
og Ilden kaster sit Skin fra Gruen
paa svingede Knive og vilde Blikke,
da gaaer der et Gys gjennem Tumlen tidt;
da høres de natlige Skarers Ridt,
da knager Væggen, da dandser Kruset;
thi Asgaardsreien slaaer Kreds om Huset.

Der holdtes et Bryllup paa Øvre-Flage
tre hellige Juledage til Ende.
Blandt Terner fandtes ei Brudens Mage,
og Brudgommens ei mellem Ungersvende.
Der stod en Glands i den bonede Hal
af dækkede Borde og dyrt Metal,
der fandtes en Skat, som er kommet for Orde,
af Kobber paa Væg og af Sølv paa Borde.

Og lystigt durede Trommer og Giger,
og Brudgommen traadte sin Dands
mandhaftigt; han førte sin Brud mellem Svende og Piger -
da gik vel Hallingen let og kraftigt!
Til Dandserens vældige Kast og Hop
fløi Ternen om som en surrende Top;
da strømmede Larmen og Spillet sammen,
da drønede Hallen af Liv og Gammen.

Den tredie Kveld, da Øllet var drukket
gjennem al den Helg af Gamle og Unge,
da var vel Tørsten i Laget slukket,
men Karlene vare drukne og tunge.
Vor Brud havde atter sin Krone paa;
thi nu skulde Skaalen om Bordet gaae.
Og nu tog Kjøgemesteren Ordet
og krævede Stilhed med Slag i Bordet.

Da styrtede ind i det bænkede Gilde
de vidt berygtede Seims-Bersærker;
Øinene rullede mørke og vilde,
paa Panderne havde de Slagsmaalsmærker.
De gjorde et Sprang over Hallens Gulv -
ja, det var Brødrene Grim og Ulv!
Grim, der nys var forskudt af Bruden,
kom nu selvanden, og var ei buden.

De døsige Gjæster foer op med Bæven
og havde kun liden Hu til at stride.
Hver ravende Mand, der knyttede Næven,
blev grebet i Bringen og kastet til Side.
Brudgommen satte sit Bæger ned,
steeg op paa Bænken og bad om Fred.
Men Brødrene reve alt Kniv af Bælte;
det var just Brudgommens Liv, det gjældte.

Da stimlede Kvinderne sammen i Klynge
og danned' en Vagt om den haardt Betrængte;
bag Borde og Bænke, der laae i en Dynge,
de stode ved Høisædet indestængte.
Den ældste Kvinde i deres Flok
blottede nu sin graanede Lok,
og gav saa Brudgommen Sønnenavnet,
og tog ham paa Skjødet og holdt ham favnet.

Men Brødrene endsed' ei Kvindemildhed,
de stormede frem over Borde og Bænke
og splittede Kvindernes Flok med Vildhed -
da var der ei længer paa Fred at tænke.
De greb' deres Offer og slæbte ham hen
til Hallens Dør og ud gjennem den.
Da blev der en rasende Kamp i Gaarden,
og Gjæsterne fulgte i vild Uorden.

De styrtede ud med Blus og med Brande;
thi over Egnen rugede Mørket.
Da saae de Brudgommen opreist stande;
nu var han af Vinterens Luftning styrket.
Han brugte sin Kniv til Snit og til Stød -
saa gav han igjen hvad de Andre bød.
De Trende danned' et rædsomt Knippe,
og Ingen af dem vilde Taget slippe.

Da tumlede Grim med Eet overende,
og Blodet strømmed ham bredt af Brystet.
Des haardere brødes de andre Tvende
og holdt hinanden i Rygtag krystet.
Tilsidst blev Brudgommen sat mod Jord,
og Kniven alt mod hans Strube foer.
men Ulv holdt inde og stod bedøvet,
og skjælved og bæved som Aspeløvet.

Thi gjennem Luften i Mulmet sused
et huiende Tog paa fnysende Heste;
det foer over Skoven mod Brudehuset,
og vilde det blodige Gilde gjæste.
Da klang der Lurer, da blev der en Støi
af Bjælder og ringlende Ridetøi.
Nu var det nær - det kom over Heien -
der hørtes et Skrig: Det er Asgaardsreien!

Da blev der et Veir mellem Jord og Himmel,
der kastede Rædsel i alle Barme;
det hvirvled afsted i voxende Stimmel,
det slog med Vinger, det greb med Arme.
Da var det Ulv blev draget i Haar,
og slynget i Luften og ført af Gaard,
ja ført over Skov, over Fjeldetinde -
han spurgtes ei meer, han var ei at finde.

Da Larmen stilned om Rædselsstedet,
laae Grim af Dødskampen sammenkrummet,
men Brudgommen blev over Sneen ledet,
og sattes paa Hynden i Gjæsterummet.
Hans Hoved vakled, hans Blodstrøm flød,
han svæved en Tid mellem Liv og Død;
men han blev pleiet og vel forbundet,
om Vaaren havde han Alt forvundet.

Nu sidder han bøiet og høit bedaget,
og kan sin Æt omkring Arnen samle,
nu sidder han ofte med Sagn i Laget
og korter Tiden for Unge og Gamle.
Saa var det seneste Julekveld,
da Ungdommen raabte: "Fortæl, fortæl!"
Da flammed hans Blik, da saae han tilbage,
da maned han frem sine Bryllupsdage.