Barnevuggen
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Barnevuggen
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862
Kirstine, der boede paa Mindre-Thveraa, fortalte om sin Moder, der var synsk, at denne engang havde været ude paa Engene med sin Moder og derfra seet to Kvinder komme ned af Fjeldet og lede et Manfolk, som bar paa Noget, imellem sig. Da de nærmede sig, saae hun, at det var en Vugge, over hvilken der var bredt noget Rødt. Siden toge de Manden og bankede ham udvendig, til han lidt efter lidt formindskedes og blev til en lille Pusling. Da gave de sig til at ælte ham, til han ikke var større, end et Vuggebarn. Derpaa lagde de ham ned i Vuggen, bredte det røde Klæde derover, bare ham imellem sig og stevnede med det Hele henimod Gaarden.
Pigen fortalte da sin Moder, hvad hun havde seet, men denne gjorde en hastig Vending, løb hjem og kom før Huldrekvinderne til en Barnevugge, som hun havde ladet blive staaende ude paa Gaardsladet. Da Huldrekvindeme saae dette, toge de strax Barnet op af Vuggen igjen, gave det Riis og stødte og puffede det foran sig. Under denne Medfart blev Puslingen i en Haandevending større og større, indtil han blev, som han oprindelig havde været; saa fulgte han med dem op paa Fjeldet og der forsvandt de Alle tre.
