Bemærkning om Grave fra Jernalderen
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Udgivet af Det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab
1843-1845
Der udgraves aarlig her i Landet vistnok mange Begravelser fra Jernalderen, hvis Indhold ikke tilstrækkeligt paaagtes, fornemlig fordi de ikke ere saa kjendelige, med Flid opkastede Höie som Steenaldercns og Broncealderens, tildeels ogsaa fordi de som oftest kun indeholde, foruden Levninger af ubrændte Lig, Kar af Træ og Glas o. a. desl., som har stor Lighed med hvad vi endnu bruge, og derfor af Finderne ansees for langt nyere og ubetydeligere end det er. For at henlede en almindeligere Opmærksomhed paa disse Grave, meddele vi föigende Notitser: Man har vel oftere i Danmark fundet brændte Lig fra Jernalderen i smaa Steenkister i Gravhöie; men sædvanligt ere dog Ligene ubrændte. De findes da ofte i smaa Steenkister, der svare til Ligets Störrelse, under en lille opkastet Höi; andre Lig begravedes ubrændte i meget store Höie, hvori den Döde ofte fik sin Hest med, og stundum byggedes en heel Stue af Træ, over hvilken Höien opkastedes, f. Ex. Dronning Thyre Danebods Grav ved Jellinge, rimeligviis vil man ogsaa kunne finde hele Skibe indsatte i Höie; men den almindeligste Begravelsesmaade har i Jernalderen været, at nedgrave Ligene hele i en naturlig Sand- eller Gruusbakke, der tjente til fælleds Begravelsesplads for en heel Egn eller et District, og det er disse Begravelsespladser, der fortjene en særdeles Opmærksomhed. Paa de saaledes begravede Lig findes hyppigt Smykker af Guld, og ved dem næsten altid Kar af Bronce, Glas eller Træ, der rimeligviis have indeholdt Levnetsmidler for den Döde. Af saadanne Gravpladser kjendes allerede mange i Sjælland, Fyen og Jylland, men langtfra et tilstrækkeligt Antal til deraf at turde slutte til Jernalderens Varighed og mange andre for Videnskaben vigtige Resultater.