Brødrene

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Carl Chr. Th. Andersen
(1828-1883)
Islandske Folkesagn og Eventyr

Brødrene
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862


Der boede i Dalene to Brødre, Thord og Andreas, Andreas’ Sønner, som, efter hvad Folk syntes, hver havde et heftigt Sind. Vinteren 1820 begave de sig til Hjallasand, for at fiske der. De vare dengang komne til Modenhed og Mandsalder, men vare dog endnu ugifte. Begge havde de fattet Kjærlighed til een og samme Pige, og denne Omstændighed forstyrrede det broderlige Forhold imellem dem.


Tidligt paa Vinteren forliste den Baad, som Andreas var paa, og han blev borte med den. Nu fik hans Broder friere Hænder til sin Beilen, hvorover han da var saare glad, og han besøgte Pigen mere frit og aabenlyst, end han før havde gjort.


Der led nogen Tid, uden at Noget hændtes. Men en Kveld kom Thord i Mørkningen gaaende alene paa Veien fra Ingjaldshol, og da han kom ned til Hjallasand, ikke langt fra sin Bod, Storedumpa, og vilde til at gaae henimod Døren paa Boden, saae han, at der kom en Mand op fra Baaden, som stevnede lige midt i Veien for ham. Thord skyndte sig hen til Døren, og da havde han den Anden lige i Hælene. Thord saae paa Manden og kjendte der sin Broder Andreas; han blev forfærdet, foer ind i Boden og op paa Loftet, men glemte at lukke Døren efter sig. Paa Loftet i Boden vare Sengene opstillede paa den Maade, at i den ene Ende stod Huusbonden Thomas’ Seng, i den modsatte Ende en Seng til tre Fiskere, medens derimod Thords Seng stod midt opad Sidevæggen ligeoverfor Opgangen. Da Thord kom op paa Loftet, var der mørkt, og Folkene sov i Mørkningen. Bonden Thomas vaagnede ved at de gik deroppe. Thord satte sig paa sin Seng; og da han lige havde sat sig, hørte Thomas ham sige : »Troer Du, jeg er bange for at see Dig i Øinene?« men i samme Nu opstod der en stærk Støi, og Thord fløi, som en afskudt Kugle, over mod Fiskernes Seng, over dem op imod Væggen, og de vaagnede ved en ond Drøm. Men i samme Svip rev Gjengangeren Thord derfra og trak ham henad Gulvet og ned ad Stigen. Thomas Bonde tændte Lys og bad Fiskerne om at hjelpe Thord, der var saa ilde stedt, og de løb da Alle ned fra Loftet med ham. Da flygtede Gjengangeren, men Thord laa som død nede i Gangen og svømmede i sit Blod. De løftede ham op og bare ham til hans Seng, vaagede over ham om Natten og pleiede ham med stor Omhu. Hans Legeme var haardt medtaget, blaat og opsvulmet, og han kom ikke til sig selv igjen, før ved Daggry den næste Morgen. Han laa længe syg, men kom sig dog omsider, men den Vinter maatte der brænde Lys hos ham hver Nat, for at Gjengangeren ikke skulde komme.


Den næste Vinter betingede nogle Fiskere sig Plads i Boden hos Thomas i Dumpa. Een af dem hed Sigurd Sigurdsson og stamniede fra Bredevig i Bardestrands Syssel. Han var 21 Aar gammel og var, af saa ung en Mand at være, stor af Væxt og i Besiddelse af gode Kræfter. Han fik den Seng, der stod i den ene Loftsende, og i den fik nok een Fisker anviist Plads.


Noget senere kom Thord Andreasson, og Thomas bad da Sigurd om at modtage ham som Sengefælle for Vinteren. Sigurd, der ikke vidste, hvad der var skeet den foregaaende Vinter, opfyldte gjerne Bondens Anmodning, og da de gik tilsengs, laa Sigurd yderst, men Thord indad Væggen. Men da de vare faldne i Søvn, drømte Sigurd, at der kom en Mand med et forfærdeligt Udseende til ham og sagde: »Jeg skal nok lønne Dig for, at Du ligger der foran min Broder, saa jeg ikke kan komme ham nær.« »Hvad vilde Du ham?« spurgte Sigurd. »Jeg vil myrde ham,« svarede, den Anden. »Ja saa,« sagde Sigurd, »er det ikke Andet, Du vil ham?« I det Samme forekom det Sigurd, at den Anden angreb ham, de fik Tag i hinanden, og Enden blev, at Angriberen faldt. Sigurd vaagnede, og krøb da paa alle Fire paa Gulvet foran Sengen.


Næste Nat drømte Sigurd ganske det Samme; dog forekom det ham dennegang meget vanskeligere at faae Bugt med Spøgelset, end sidst, og saaledes endte dennegang deres Kamp, at Sigurd vaagnede ved at hans Sovefæller holdt paa ham heelt henne ved Loftslugen. De troede, at han gik om i Vildelse, og vilde forhindre ham deri.


Den tredie Nat drømte Sigurd, at han stod ved Baaden nede ved Søen, og at den samme Mand kom og overfaldt ham der med stor Forbittrelse, og længe brødes de med hinanden, men Sigurd gik dog tilsidst af med Seiren; han drømte, at han fældede Spøgelset, hvorpaa han tog et Sværd i Haanden og skar sin Modstander i Stykker dermed. Og hermed hørte da Spøgelset op med sine Angreb.


Sigurd blev om Vinteren i Dumpa og sov hos Thord, og aldrig drømte han efter den Tid om sin Kampfælle, der heller ikke den hele Vinter igjennem tilføiede sin Broder Thord nogen Skade med sit Gjengangeri.


Mange Aar senere traf Thord og Sigurd engang hinanden og talte om Spøgelset. Det havde da aldrig overfaldet Thord siden Sigurd vandt Seir over det. Thord overlevede omtrent i 20 Aar sin Broder Andreas, men aldrig kom han til sine gamle Kræfter igjen efter deres Møde paa Loftet i Boden. Han faldt engang igjennem Isen paa Hvidaa i Borgarfjorden og druknede. Han var dengang paa en Reise til Sønderlandet, hvor han drog hen for at fiske, og tømmede 3 Heste med Oppakning, der alle druknede med ham.