Brynhilds Helridt (Olaf Hansen)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

Oversat af
Olaf Hansen
1911

Brynhilds Helridt

Efter Brynhilds Død blev der rejst to Baal; det ene var til Sigurd, og det blev først antændt. Paa det andet blev Brynhild brændt. Hun sad i en Vogn, der var tjældet med Gudvæv. Det fortælles, at Brynhild kørte ned ad Helvejen i den Vogn og kom over et Tun, hvor der boede en Gyge. Gygen sagde:

1.
Gennem denne
Gaard, der er bygt
fast i Klippen
kommer du ej.
Hold dig heller
høvisk til Væven!
Følg ikke efter
en andens Mand!

2.
Hvad vil du her
ved mit Hus, du vankel-
modige Viv
fra Valens Land?
Vegrisk du læsked,
vil du vide alt,
mangen en Ulv
med Menneskeblod.

Brynhild:
3.
Dadl mig ikke,
Datter af Fjældet.,
at jeg har været
i Viking før.
Du regnes kun
for ringe mod mig
blandt alle, der ved,
af hvad Æt, vi er.

Gygen:
4.
lngen blev, Brynhild,
Budles Datter,
født under værre
Varsler end du.
Du tilintetgjorde
Gjukes Afkom,
lagde de høje
Haller øde.

Brynhild:
5.
Nu skal jeg sanddru
sige dig hvorfor,
fra min Vogn, du dumme,
vil du vide alt.
Gjukes Sønner
har gjort mig Fortræd,
gjort mig elskovsløs
og til Edbryder.

6.
Medens jeg leved
i Hlymdale
hed jeg Hild med Hjælmen
hjemme og ude.

*

7.
Den anden hed Agnar,
Audas Bror,
ham vilde ingen
yde sin Hjælp.

*

8.
Vore Hamme tog
den tapre Drot,
vi otte Søstres -
ved en Eg blev de gemt.
Tolv Vintre jeg var,
vil du vide alt,
da jeg svor min Ed
til den unge Drot.

9.
Saa lod jeg i Godtjod
den gamle Mand,
Hjalmgunnar, gaa
som Gæst til Hel.
Jeg gav Audas Bror,
den unge, Sejr
og ramtes af al
Odins Vrede.

10.
Jeg blev sat mellem Skjolde
i Skatelund,
røde og hvide -
Rand rørte Rand.
Han bød, kun den
maatte bryde min Søvn,
der aldrig følte
Frygt paa Jord.

11.
Rundt om min sydvendte
Sal lod han Skovens
høje, halsende
Hunde springe.
Gennem Ilden maatte
kun een ride,
Fyrsten, der kom
med alt Fafners Guld.

12.
Grane bar Guldets
gode Fordeler
til Huset, min Fosterfar
herskede i.
Blandt alle de andre
ingen der var
som den Viking
i Danernes Hal.

13.
Saa sov vi sødt
paa samme Leje,
som Bror og Søster
deler Seng med hinanden.
Ingen af os lagde
i otte Nætter
Armene om
den andens Hals.

14.
Da lasted Gudrun,
Gjukes Datter,
at jeg havde sovet
i Sigurds Arm.
Jeg hørte, hvad jeg ønsked,
jeg aldrig havde hørt:
Sveget jeg var
i Valg af Mand.

15.
Altfor længe
skal Livsens Kummer
være Kvinde og Mand
meget for tung.
Nu skal Sigurd og jeg
bo sammen al
vor ganske Tid.
Gyge, synk!

---

Anmærkninger:

Prosaen. Gudvæv er et kostbart Stof.
Vers 6 - 7. I det tabte maa hun have fortalt om den Kamp, der skulde staa mellem Hjalmgunnar og Audas Broder og om Odins Bud, at hun skulde give Hjalmgunnar Sejr - hvad der forhindres af hans Modstander,
idet denne tager Søstrenes Svanehamme og tvinger dem til at lyde sig.
Vers 10:2. I Sigurd og Fafner hedder Stedet Hindarfjæld.
Vers 11:2,4. En Ildkenning.
Vers 12. Verset er enten tankeløst kommet ind fra en anden Forestillingskreds (Brynhild er jo her i Digtet Valkyrie), eller uægte.