Brynhilds helferd (Helreiþ Brynhildar)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899


Bryhilds helferd
(Helreiþ Bryhildar)


Efter Brynhilds død blev der gjort to baal, det ene for Sigurd, og brandt det først; men Brynhild blev brendt paa det andet, og var hun i en vogn, som var tjeldet med gyldenstykke. Saa er fortalt, at Brynhild kjørte med vognen ad helveien og fór over et tun, hvor en gyger boede. Gygren kvad:

1.
«Gjennem mine
gaarde bygde
fast i fjeld du
fare skal ei;
vev at strekke
stod dig bedre
end at gjeste
andens husbond.

2.
Hvi skal hugvild
fra hærmarken
hen til mine
hus du søge?
Vil du det vide:
varger har du
ménfuld mettet
med mandeblod.»

3.
Brynhild kvad
«Klandre ei mig,
du kvind fra fjeld!
om før jeg var
i vikingferd;
af os to jeg
mon agtes bedst,
hvor mænd vor æt
i minde har.»

4.
Gygren kvad.
«Blev du, Brynhild!
Budles datter!
med varsel verst
til verden født;
Giukes børn du
brat har ødet,
herjet deres
hjem det gode.»

5.
Brynhild kvad.
«Sige jeg skal dig
sanddru fra vogn,
vil du det vide,
du vidløse,
hvor mig gjorde
Gjukes sønner
paa elskov arm
og édbrydersk.

6.
Kaldte mig alle,
som kjendte mig,
Hild under hjelm
i Hlymdale

- - - - -

(Sigdr. pr. 8)

Hin hed Agnar,
Auda's broder,
hvem ei væsen
vilde hjelpe.

- - - - -

7.
Hugdjerve helt
hammene vore,
otte søstres,
ved ég gjemte;
vil du det vide,
vintre jeg tolv var,
da ungen drot
min ed jeg gav.

8.
Lod i Godthjod
jeg graahærde
Hjaalmgunnar saa
til Hel fare;
seir gav jeg unge
Auda's broder,
grumt mig derfor
gram blev Oden.

9.
Stengte med skjold han
i Skatalund mig,
— røde og hvide —
raded sig plader;
den han bryde
bød min slummer,
som paa jord ei
ængstes kunde.

10.
Lod om min sal han,
mod sønden vendt,
høie «skovens
herjer» brende;
over bød ride
den ene svend,
som førte mig guld
fra Faavnes ból.

11.
Guldskifter gjæv
paa Grane kom,
hvor fosterfar min
førte styret;
der i hirden
Daners viking
ene tyktes
af alle bedst.

12.
Sødt i samme
seng vi blunded,
som min broder
han baaren var;
ingen af os
otte nætter
om den anden
armen lagde.

13.
Lasted saa Gudrun,
Gjukes datter,
mig, at jeg sov
i Sigurds favn;
hvad verst mig var,
jeg da vide fik,
at mig de sveg
i mandevalg.

14.
Altfor lenge
liv vil friste
mand og kvinde
i kvide tung;
leve skal vi
vort liv sammen
Sigurd og jeg.
Synk du, troldkjøn!»




Noter:

2, 6—8 efter F. Jóns's text fra «Nornagests þáttr».
Strofeordning: 6—7 = B's 7—6, med indskudt halvstrofe fra Sigrdrivsord, som herhenhørende, efter F. Jóns's udg.
10): skovens høie herjer ɔ: luen.
11): fosterfar min ɔ: Heime, gift med Brynhilds søster Bekkhild. Vols. s. c. 23. - Daners viking ɔ: Sigurd.