Den Kloges Ord (Hugsvinnsmál)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Den Kloges Ord

Hugsvinnsmál

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2019

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915

---

1.

Lyt nu alle,

som vil lære om sæder

og øve gode gerninger,

og hør de råd,

en hedensk mand

gav sin søn engang.

2.

Af kærlig omsorg —

min eneste søn! —

giver jeg dig råd, du helst må huske;

en tankeløs mand

mindes dem ikke,

men en klog vil de gavne godt.

3.

Ydmyg og takkende

og uden fejl

skal du stadigt stå for din gud.

Favn med klogskab

din far og din mor;

sørg for hele din slægt.

4.

Får du kostbarheder

af kære venner,

så hav dem til nytte og nyd dem.

Vælg det gode,

vig fra det onde;

du må aldrig handle forhastet.

5.

Lev du høvisk,

hyld din lærer,

stræb støt efter hæder.

6.

Hver en mand,

du møder på vejen,

skal du hilse som en, du omgås;

den anses for uklog,

der om intet spørger,

når folk træffes tilfældigt.

7.

Undgå stedse

at ende i strid

med en, som er mere mægtig.

I alt skal du være

yderst opmærksom;

sørg for dit hus og din husstand.

8.

Vær mild i mælet,

når du møder folk;

tag vare på det, du har vundet.

Læg varigt vægt

på vid og forstand,

og lær dine sønner det siden.

9.

Afstå fra had,

gør ingen til grin,

gengæld gave med gave.

Vær du til stede

og vel opmærksom,

når man drøfter trætter på tinget.

10.

Sid kun sjældent

blandt soldebrødre;

drik du varsomt af vinen.

Din ægtehustru

skal du elske vel;

tænk over gaver du giver.

11.

Med od og æg

skal din arvejord værges;

tro ej på alt.

Dine ord og eder

må du altid huske;

du må aldrig løbe fra løfter.

12.

Læs i bøger

og lær villigt;

vær god imod den gode.

Søg ej samkvem

med slette kvinder;

rådgiv hvermand vel.

13.

Vær tro og retvis,

tæm din vrede,

tal ikke ondt til andre.

Glæd dig ved dyder,

vær gode mænds ven;

hold dig fra laster og løgn.

14.

Hold dig for god

til hån og latter

mod tiggere og fremmede folk.

Forbliv tålmodig;

bryd ej regler,

du selv har sat for andre.

15.

Afstå fra pral

med egen styrke;

løn det gode med godt.

Elsk du dem,

der elsker dig;

begær ikke andres ejendom.

16.

Når du sidder ved gildet

sammen med folk,

bør du altid tøjle din tale.

Anspor ej andre

til onde handlinger;

vær god i ord og gerning.

17.

Af alle råd

er ét dog bedst:

Hyld den højeste gud.

Påkald du ham

med pletfrit hjerte,

og elsk ham af hele din hu.

18.

Lad dig aldrig lokke

til overdreven søvn,

vær hellere vár og vågen.

Sjældent kan den,

som sover for længe,

sige sig fri for lyder og ladhed.

19.

Virk ikke snaksom,

men vægt dine ord,

så vinder du Guds gunst.

En bedre egenskab

vil ingen få

end at være tro i sin tale.

20.

Vis dig aldrig

vankelmodig;

vær du forsonet med dig selv.

En som ikke

enes med sig selv,

er ofte uenig med andre.

21.

Mærk dig engang

menneskers levned,

gransk deres gøren og laden;

når du ser på folk,

vil du snart indse,

at kun et fåtal er fejlfri.

22.

Ejer du penge,

som dig intet nytter

eller kun medfører mén,

da skænk dem bort,

skønt du mangler dem;

der er andet i verden end velstand.

23.

Vær oftest mild,

men af og til hidsig,

såfremt kårene kræver det.

En begavet mand

må gerne blive vred,

selv om han lever lydefrit.

24.

Hør kun lidt

på din hustrus klagen,

selv om hun tyvter din træl;

hun hader ofte

din hengivne hjælper;

led du selv efter sandheden.

25.

Har du en ven,

som du værdsætter højt,

så driv ham til gode gerninger;

selv om han synes,

du sårer ham med ordene,

skal du værne ham mod vildfarelse.

26.

Undvig trætte

med ordhvasse mænd,

selv om du sikkert har ret;

en skarp tunge

blev skænket mange,

men kløgt har færre fået.

27.

Yd dine venner

den hjælp og støtte,

som ikke medfører mén.

Tål du aldrig,

at din egen trivsel

styres af andres ondskab.

28.

Alt, hvad der rygtes,

skal du ikke dele

ivrigt som den første i flokken;

hellere tie

end fortælle noget,

man siden må sande er løgn.

29.

Undlad at give

andre lovning

på noget, nogen skylder dig.

Ofte snydes man

af en, man tror på;

folk giver falske løfter.

30.

Læg du gerne

låg på din stolthed,

skønt du får rigelig ros.

Stol ej blindt

på brovtende mænd;

kend du selv dig selv.

31.

Al den bistand,

som andre giver dig —

nyd den, og nævn det for mange;

har gode venner

gavn af din hjælp,

da hold dig helst fra selvros.

32.

En ung må lære,

hvad en ældet behøver;

vogt dig i livet for lyder,

ellers kan du ikke

uden at klandres

laste andres levned.

33.

Hæft dig ikke

ved hemmelig snak;

undlad at ligge på lur.

Hver en mand,

som véd sig skyldig,

tror, at alle taler om ham.

34.

Tag dig i agt for ondt

på alle måder,

skønt du ikke mangler midler.

Hyppigt ser man

den holdne blive fattig;

du kan ikke regne med rigdom.

35.

Vent du aldrig

at vinde noget

ved det, at andre dør.

Ingen bestemmer

sin egen skæbne;

døden er ej fjernt fra folk.

36.

Hvis en fattig ven

med frejdigt sind

giver dig en lille gave,

tak ham for den

og tag den kærlighed,

som følger den armes foræring.

37.

Du må aldrig lade

din armod volde dig

tung sorg i sindet;

fra din mors liv —

mærk dig dette! —

kom du uden gods eller guld.

38.

Du må ikke ængstes

ved udsigt til døden,

ej heller rammes af rædsel;

spild ej livet

med at løbe fra døden;

skæbnen kan ingen undfly.

39.

Hvis dine venner

er dig værre støtter,

end du selv tænker, du fortjener,

skyd da ikke

skylden på din gud,

men last snarest dig selv.

40.

Søg du altid

at samle dig penge;

det er brave mænds brug;

vær aldrig ødsel

til ingen gavn,

skønt du véd, du er velstående.

41.

Oftere end én gang

skal du ikke love

folk at give dem en gave.

En sludrevorns ord

synes for en klog

at minde meget om vinden.

42.

Ingen skal tro

på usande ord,

skønt de er fagert fremlagt;

giv du igen

med glat tunge,

og gengæld sligt med sådant.

43.

Hvis nu arvinger

bliver dig undt engang,

men du knap har penge i pungen,

da giv dit afkom

gavnlige evner,

så de siden kan forsørge sig selv.

44.

Afstå fra griskhed,

elsk ikke penge,

selv om de frister farligt.

Det er ilde at ønske,

hvad andre besidder;

en klog er salig med sit.

45.

Du kan ikke dadle

dårlig adfærd,

når du gør det samme selv;

at laste andre

er lidet sømmeligt,

hvis du véd, du selv er syndig.

46.

Du må aldrig bede

en anden om noget,

som ikke regnes for rigtigt.

En uklog mand

vil ofte bede

om noget, han ikke har nødig.

47.

Sæt du altid

din sikre ven

over en ukendt mand.

Den, som synes trofast,

kan sagtens være ond;

en fremmeds ord er falske.

48.

Husk hver dag,

din helse er god,

at vise dig nyttig i noget.

Sygdom og død

kommer sidst, du venter det;

livet er langtfra sikkert.

49.

Undgå trætte

med dine egne folk,

og vær ikke stridbar og stejl;

af enighed vokser

ægte kærlighed,

med strid fremmer du fjendskab.

50.

Gengæld altid

med et godt sind,

når venner har givet dig gaver;

omsorg og kærlighed

øges blandt mennesker,

som tilser hinandens tarv.

51.

Det sømmer sig vel,

at vige for andre,

skønt man har større styrke;

ved god vilje

kan du givet vende

visse fjender til venner.

52.

Tugt du ikke

din træl for hårdt,

og skån ham helst for skade;

den gør sig selv

synlig fortræd,

som volder egne mænd mén.

53.

Tøjl din hævnlyst

mod hadske ord,

vær gerne tålsom, og tilgiv.

Du må ikke miste

tålmodigheden,

hvis du ønsker at optræde høvisk.

54.

Rut du aldrig

din rigdom bort,

men brug den i stedet forstandigt;

man bliver ofte arm

som uarbejdsdygtig,

når først formuen er spildt.

55.

Vær ikke nærig,

når nogen trænger,

men hjælp dine venner vel;

fremgang og trivsel

skal findes hos den,

som er til gavn for sig og sine.

56.

En klog mand,

som vil kunne mere

og stræber efter større viden,

må læse bøger

af lærde mænd,

som har bibragt andre indsigt.

57.

— —

— —

— — —

for i gamle bøger

findes gode råd

om alt — —

58.

Enhver, som ønsker

at opnå klogskab,

må vægte god vilje;

større visdom

vinder man aldrig

end at leve uden lyder.

59.

Det anstår sig godt

for en yndet mand

ofte at hjælpe fremmede.

At have magt betyder

mindre for den kloge

end at få venner viden om.

60.

Lad dig ikke ængste

af alle de ting,

som Gud gemmer for mennesket;

vi på jorden

véd jo intet

om ting, som hænder i himlen.

61.

Afstå fra trætte

om usikre ting,

når din hu er fyldt af harme;

en vred mand

får et vrangt sind

og ser dårligt det sande.

62.

Vær ingen puger

med penge, du tjener,

og vær ikke karrig med kosten;

giv fattige folk

fordel af din velstand,

såfremt du møder mangel.

63.

Søg du lykken

i de små glæder,

og vær aldrig alt for ærgerrig;

den lille vig

giver ly for det skib,

som en storm ville sænke på søen.

64.

Del du ikke

dårlige nyheder

som den allerførste af folk;

hvis den, som er først,

dadles af andre,

så hold dig hellere tavs.

65.

Følg du ikke

falsknernes adfærd,

skønt den skaffer dem rigdom;

deres lyssky gerninger

er længe skjulte,

men til sidst bliver sviget synligt.

66.

Foragt ikke en,

som er uden kræfter

eller styg og stumpet af vækst;

en ynkelig mand,

som intet formår,

kan ofte være godt begavet.

67.

En mand bør fremtræde

fredeligt mod andre,

selv når hans styrke er større;

tit vil man se

den tabende part

tage hævn og sejre siden.

68.

Avind og strid

bør alle mennesker

undgå så meget som muligt;

det skader hjertet,

når skinsygen råder,

og man kan ikke se det sande.

69.

Ingen bør fritte

om sin fremtids velfærd

eller frygte for sin lykke i livet.

Lykken er bedst

forlenet af Gud;

den bør ingen erfare på forhånd.

70.

Mist ej modet,

hvis magtfulde folk

dømmer dig uden årsag;

kun stakket glæde

skal gives de mænd,

som opnår sejr ved svig.

71.

Gem ej længe

på gammel vrede,

men agt din ed om troskab;

stædigt at fortsætte

en strid, som er bilagt,

kaldes en slet mands måde.

72.

En mand bør aldrig

måle sig selv,

hverken med ris eller ros,

for sligt gør kun

de slette, som længes

efter verdslig pynt og pral.

73.

Undlad at prale

med egen forstand,

medmindre det er nogen til nytte;

det var givet ofte

til gavn for den,

som klogeligt skjulte sin kløgt.

74.

Vogt dig altid

for vrang begærlighed;

legemlig lyst er styg;

ingen vinder

et ædlere ry

end den med et syndfrit sind.

75.

Stol kun sjældent

på den sludrevorne,

som spreder ondt om andre;

man sander ofte,

at en snaksom mands

ord er lutter løgne.

76.

Hvis folks fuldskab

fører til ulykker,

skal ingen unde dem ynk;

det er deres egen skyld,

når de uden måde

drikker sig fra sans og samling.

77.

Hemmelig viden,

som skal holdes blandt få,

skal du kun fortælle til tavse.

En begavet mand,

der gerne vil helbredes,

sender bud efter den bedste læge.

78.

Gentagne mén

må mødes fattet

af den, som tugtes fortjent;

enhver skal erlægges

løn med renter

for den gerning, han gjorde.

79.

Bliv aldrig forundret,

hvis ulykker sker,

når det ellers går efter ønske;

den værste vånde

forvinder den mand

snart, som så den komme.

80.

Når mén plager

en meget klog,

må det ikke sortne hans sind;

hver en mand

kan vente det gode,

skønt han er dømt til døden.

81.

Jeg véd om en mand

med vældig hårpragt,

som skæbnen ville blev skaldet;

det minder om manden

med mange penge,

som til sidst endte i armod.

82.

Hold du udkig

i alle retninger,

vær vár og vogt dig for fare;

gode øjne

gavner en mand

i forening med kløgt og klarsyn.

83.

Vær mådeholden

med mad og drikke,

så du ikke mindsker din formåen;

stræb i alt

mod styrke og helse,

og undgå et liv i lyst.

84.

Tal ikke ondt

om almuens dom,

hvis alle de andre roser den;

en, som taler

alle imod,

bliver sjældent videre vellidt.

85.

Én dags held

er ingen hjælp

for den, som higer efter helse;

ingen stund bestemmer

strid eller død,

alle tider er til at tro på.

86.

Tro ej, at drømme

bør tillægges vægt;

man bliver narret alt for ofte,

for i søvne ser man,

hvad man selv som vågen

enten ønsker eller frygter.

87.

Vil du leve skyldfrit,

så lær det gode,

og søg at nemme det nyttige;

mange vil støtte

den mand, som forstandigt

viser vejen til godhed.

88.

Den ypperste pragt,

man undes i livet,

er at oplære andre i godhed;

de fleste levede

et frugtesløst liv,

hvis de ikke blev bragt til forbedring.

89.

Hør du aldrig

på hadefuld dadel,

hvis du lever uden lyder;

det er ikke nemt

at gøre alle tilpas,

så gør, hvad de bedste bifalder.

90.

Skjul de laster

så længe som muligt,

som du véd, dine venner har;

bed dem ihærdigt

bøde på skaden,

men røb intet for andre.

91.

Hvis du mødes med ros

og milde ord,

så tænk, før du tror dem;

den taler tit smukt,

som tænker på svig;

vogt dig vel for bedrag.

92.

Afstå fra ladhed,

for at opnå det liv,

der anstår sig bedst for en brav.

Jo mere han fatter,

des mere ønsker

en mand at gøre det gode.

93.

Hvis et træls arbejde

tvunget må gøres,

så klø på med gejst og glæde,

for en munter mand

får meget fra hånden;

hvad man gør af lyst er let.

94.

Den kloge mand

skal kendes på det,

at han ikke ler af andres uheld;

den hånede part,

hævner sig ofte

og gengælder lige for lige.

95.

En gammel mand,

som er godt bemidlet

og har samlet sammen i sæk,

bør vise sig hjælpsom,

når venner trænger,

og give dem gaver til gavn.

96.

Gode råd

kan gavne en mand,

selv når det er en træl, der taler;

den trælbundne, tror jeg,

er tit klogere

end en, som frit kan fare.

97.

Hvis en ærlig mand

ønsker at gifte sig

og ikke synes at savne penge,

skal hans pungs formåen

prøves for alvor,

hvis brudekøbet er kostbart.

98.

Gå du gerne

efter gode forbilleder,

hvis du ønsker at opnå visdom;

lad skurkens straf,

stå som advarsel,

og gør, som de gode gør.

99.

Det passer sig dårligt

at påbegynde noget

af større omfang, end man evner.

Man finder nytten

i det færdige værk;

folk spørger altid om udfaldet.

100.

Skjul du aldrig,

skønt man beder dig,

hvad du véd om andres udåd;

den, som dækker over

dårlige gerninger,

vil regnes for ond af alle.

101.

Søg råd og støtte

fra retslærde mænd,

hvis du vil modgå usande anklager;

den, som får ret

med dommernes hjælp,

har værget sig vel mod uret.

102.

Lyt til kundskaben

og lær dig versene,

som digtes til menneskers morskab;

fornøjelige minder

kan nydes af folk,

når skjalden kvæder til skæmt.

103.

Man bør aldrig snakke

unødigt meget,

når mange sidder sammen;

den meget talende

mangler omtanke,

men en mand med forstand er stille.

104.

Du skal ikke ænse

en arrig kone

eller tro hendes slette sladder;

en ond kvinde

vil ofte, tror jeg,

bede om unyttige ting i tårer.

105.

Udvis omtanke

i alle pengesager,

og brug dine midler med måde;

en ødsel mand,

som har opbrugt sit gods,

er for altid afhængig af andre.

106.

Folk skal ikke

frygte døden,

for den ender alt ondt;

for den brave mand,

som er brødefri,

er døden og livet lige.

107.

En mand skal være

sin mor og sin far

hengiven af samme sind;

søg aldrig sådan

den enes kærlighed,

at du taber den andens yndest.

108.

På ingen måde

skal du elske det,

som hæderlige folk hader;

det mål af lykke,

en mand har opnået,

bør gøre ham fro og tilfreds.

109.

En sorgløs mand

savner intet,

blot han ejer til livets ophold,

mens en grisk klynker,

og klager over nød;

sin velstand til trods er han trist.

110.

En ligeglad mand

må lære det gode

for at skærme sig mod skade.

Det onde, der sker,

er ej skæbnebestemt;

man volder selv våden.

111.

Enhver bør passe

og pleje sin krop;

sundhed er særligt vigtig.

Den, der døjer

med dårlig helse,

kan næppe nyde sin velstand.

112.

Hvis du formanes strengt

af din mor og far,

så glem viseligt din vrede;

hellere vejledes

af en vred lærer

end af en med et svigefuldt sind.

113.

Sørg for at gøre,

hvad der sømmer sig bedst,

men vogt dig for vildfarelse.

Vær ofte villig,

hvor hjælpen trænges;

det er godt at bistå de gode.

114.

Vær aldrig sen

til at undersøge det,

du ser, som synes fordækt;

lønlige lyder,

som længe var skjult,

blev ofte mange til mén.

115.

Den må døje svært,

som drikker for meget —

tilsvarende den kvindekære;

til kødets lyst

lokkes enhver,

som lever et liv i frås.

116.

Besidder du styrke

og stor udholdenhed,

så dyrk sindets sysler;

den anses for bedre

end øvrige mænd,

som har både kløgt og kræfter.

117.

Er der et arbejde,

som du ikke magter

at afslutte ene mand?

Sig til en trofast ven,

at du trænger til bistand;

den gæve er en god hjælper.

118.

Gaver og ofring

gavner intet

til bod for en mands misgerning;

kun tåbelige folk

tror på sjælebod

ved det, at man slagter småfæ.

119.

Fandt du dig gerne

en fuldtro ven,

og ønsker du et varigt venskab,

mål ham da ikke

på megen velstand,

men hellere på sande sæder.

120.

Vil du gerne kaldes

god af alle,

og er ros fra andre dit ønske,

da fryd dig aldrig

ved folks uheld,

men find glæden ved godhed.

121.

En, som ønsker

at optræde klogt,

skal ej le af en grånet gubbe,

for en kroget knark

giver kloge råd;

hvad han véd, véd ingen ung.

122.

Forøg dine evner

på alle måder,

som er en gæv mand til gavn;

svinder din rigdom,

og svækkes din kraft,

har du stadig noget, der nytter.

123.

Den kloge mand,

som kommer blandt mange,

lytter til snakken og lærer,

for sindet kendes

på de sagte ord;

det er uvist, hvad en tavs tænker.

124.

At arbejde godt

udmærker den,

som mestrer mange sysler;

alle behøver

at yde noget,

så længe helbredet holder.

125.

Ingen skal kende

sin egen lod

eller nære skræk for sin skæbne;

døden og livet

duer det samme

for den sanddru, som enhver véd.

126.

Del din viden

i venners kreds

til nytte for dig og dem;

at give og få

gavnlige råd

er det bedste gøremål, der gives.

127.

Du skal ikke tale

ondt om noget,

du selv har berømmet og rost,

eller lovprise det,

du lastede før;

det er ilde med et ustadigt væsen.

128.

Bliv aldrig så sølle,

at du ikke venter

en bedre lod i livet,

ej heller så holden,

at du helt glemmer

at frygte alskens ondt.

129.

Bliv vejledt vel

af vise mænd,

lad klogskaben bo i dit bryst;

enhver, der ønsker

at vide meget,

vil aldrig ende som rådløs.

130.

Styr din brug

af store ord,

og ros og last kun lidt;

meget, man hidtil

mente var godt,

bliver snart bedømt som dårligt.

131.

Mist du aldrig

modet til at spørge,

hvis du vil lære og nemme nyt;

den kloge roser

kløgtige mænd,

men lader de dumme dadle.

132.

Undgå fylderi,

for andet følger,

som volder mange mén:

Had og trætte

og heftigt begær,

sygdom og synd i mængde.

133.

Når elven flommer,

er der fare for mange,

skønt den ikke strømmer stærkt;

vær på samme måde

særligt på vagt

for en mand, som er træsk og tavs.

134.

En mådelig mand,

som midt på fjorden

savner vind i sejlet,

ham nytter det mere

at nærme sig land

end at styre mod det store hav.

135.

Hold dig fra strid

med hæderlige mænd

uden gældende grund;

Gud betaler

givet en mand

for hans sinds vrange vrede.

136.

Bevar fatningen,

hvis formuen svinder,

selv om dit tab er betydeligt;

støt dig til det,

du stadig har —

han, som er tilfreds med sit, er sæl.

137.

Tag det aldrig for givet,

skønt du ikke er gammel,

at du undes at leve længe;

ingen kan flygte

fra sin egen skygge

ej heller forhale døden.

138.

Søg ikke Gud

ved at slagte kvæg,

spænd i stedet oksen for arden;

duften af røgelse

fra de rette sæder

må du hellere yde end ofre.

139.

En synder må øve

selvtugt for sin gerning

og dermed bøde sin brøde;

en smertefuld kur

må den syge udstå,

som gerne genvandt sin helse.

140.

Gør ingen skade

på en ond mand,

som ellers har svigtet dig svært;

en andens godhed

vil ideligt bedre

på den, som har optrådt uvenligt.

141.

Tag din tørn

og vær trofast med,

når der skal ydes en fælles indsats;

en ugidelig mand

glemmer sin pligt;

det er ondt med et virke som værktyv.

142.

Virk du aldrig

vred på andre,

og vogt dig meget for mistro.

Alt kan skræmme

en ængstelig mand;

dagen nytter ham næppe.

143.

Med mildhed og nåde

må du møde den,

der gør gavn som træl på din gård;

husk, at trællen

og herskerens søn

er af samme jordiske æt.

144.

Glæd dig aldrig

skønt en ond mand

pludseligt dør en dag.

En udmærket mand

skal efter døden

givet findes blandt frelste.

145.

Fra dette digt

kan du drage råd,

som givet vil gavne din trivsel,

men den, som vrager

versene her,

er skyld i egen skade.

146.

Lad disse vers

vise alle,

hvad brave folk har brug for:

Venlighed, godhed,

værn mod synder,

råd og rette sæder.

147.

Kærlige råd

kvad jeg for dig —

husk dem altid, min eneste søn!

Til den sidste dag

skal denne lærdom

lede dig vel på vej.

148.

»Den Kloges Ord«

har jeg kvædet for folk;

jeg gav dem gavnlige råd,

og sjælens visdom

fra en særligt klog —

men nu er ordene til ende.

---

Note: