Den glemte ølspand o.s.v.
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind I, s. 63
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
242. Det var saa kjedeligt for en Kone i en Gaard, for hver Gang hun bryggede, slap Øllet af Karret, og hun kunde ikke forstaa, hvordan det gik til.
En Aften siger Karlen: "Det skal a vide gode Raad til, lad mig nu ligge og passe paa, og saa tager I en Halmbrønge og lægger over mig."
Ligesom han ligger, tykkes han, der er noget, der pusler ved Døren. Saa kommer der et Par bitte Folk knaslende ind, Mand og Kone, og det var Bjærgfolk. Han vilde jo til at drikke af Øllet, men var saa bitte og kunde ikke naa, og saa kravler han op paa denher Halmbrønding. Karlen tykte, han var ikke kommen godt nok oppe paa ham, han skulde noget bedre op paa hans Ryg, og saa gav han et bitte Rylt. Det stod Bjærgkonen i Døren og saa. Saa siger hun til Bjærgmanden: "Stro gi (Straa gik)." Han svarer: "Aa i (Aa nej)". Saa strækker han stærkt til for at faa Øllet, og da vipper Karlen saa stærkt op, at Bjærgmanden vipper paa Hovedet ned i Karret. Bjærgkonen springer ud og siger: "A saww, Stro gi (A sagde, Straa gik)".
Ane Dortea Pedersdatter, Lundø.
243. En gammel Kone, der hed Mette Møllers og boede i Huset tæt ved Skolen her, hun fortalte, at hun var født i Holm, og saa kom der en Bjærgmand, som havde hans Bolig oppe i Hinge Skov, og vilde stjæle af deres øl. Han havde to Flasker, der var lænket sammen med en Lænke, og dem hængte han i Lænken tværs over Karret, mens han fyldte dem. Men saa blev han jaget derfra og fik ikke Flaskerne med sig. Folkene havde nu de Flasker og den Guldkjæde, de var lænket med, i den Gaard i mange Aar.
Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
244. Der ligger et Hus ved Foden af en høj Bakke i Toksværd Sogn, og deri boer Trolde. Manden i Huset kom en Nat kjørende ned ad Bakken og vilde hjem. Da syntes han, der var et underligt Spektakel nede under Vejen. Saa spændte han fra og gik ind og fik noget Mad. Konen havde brygget den Dag, og Øllet stod ude i Kjøkkenet i et Kar.
Bedst som han spiser, hører de en pibende Stemme nede under Gulvet, der siger: "Ate, nu er Mate død!" og saa giver det et Rabalder i Kjøkkenet. Manden springer op og hen til Døren for at se, hvad det er. Da staar der en Pusling ude ved Karret med et Bæger øl i Haanden, men han har faaet saadant et Jag med at komme af Sted, at han glemmer Sølvbægeret, og det beholder de da i Stedet. Bakken har deraf faaet Navnet Atibanken.
Seminarist Holmsø, Jelling.
245. En Ungkarl var bleven forlovet med en Enke, der boede i Nærheden af Skoven. Han red saa flere Gange gjennem den, naar han skulde hen at besøge hende.
En Aften han saa red der inde, da var der nogen, der sagde lige saa tydelig:
"Hils Sortøje-Kuløje, at Vippi er død."
Da han kom op til Gaarden og kom ind, sagde han:
"Det var dog mærkværdigt, hvad jeg hørte ude i Skoven i Aften. Jeg hørte én sige til mig: "Hils Sortøje-Kuløje, at Vippi er død."
Saa sagde det ude i Spisekammeret: "Er Vippi død, er Vippi død," og saa sprang det ud af Vinduet, men glemte en Lejle under Øltønden, og den skal være i Gaarden endnu.
Vi har jo ment, at det var den lille Mands Kone, der var død, og som hed Vippi.
Dorothea Knudsen, Vesterborg.
246. De havde brygget et Sted i Læjbølle, Bjødstrup Sogn, og havde deres øl staaende i deres Bryggers. Saa kommer deres Tjenestekarl ind i Stuen og siger:
"Jeg kan dog ikke forstaa det, for da jeg kom forbi Højen her oppe, saa raabte det til mig: "Sig til Kuløø, at Vippi er død."
Da er der en ude i Bryggerset, der raaber i det samme: "Aa, er Vippi død, er Vippi død!" og saa rendte han alt det han kunde og glemte sin grønne Lejle i Ølkarret. Den Lejle havde de i Gaarden i mange Aar, saadan hed det sig da.
Det skete i den Gaard, som Henrik Nielsen har haft i vor Tid.
Ane Kirstine Hansdatter, Løgtofte.
247. Der boede en Mand i Barup, han skulde kjøre til Kjøbenhavn og tog afsted om Aftenen for at være der om Morgenen. Da han kom ud for Elverhøj, der laa paa hans Mark, var der noget, der raabte ud fra Højen:
"Skynd dig og vend om og kjør hjem og sig til Ada, at Dada er død!"
Han skyndte sig ogsaa hjem og kom ind i Stuen og fortalte det mærkelige, han havde oplevet ude ved Højen. Da gaar Døren op ud til det gamle Bryggers, og en fremmed Pige jager til at sætte en Kjedel fuld af øl ned paa Gulvet, idet hun siger:
"Hvad, er Dada død!"
Dermed løber hun ud af Døren til Gaarden og sætter af ud til Højen.
Folkene i Gaarden formodede, at hun var bleven sendt derhen fra Bjærgfolkene for at hente øl, som de jo havde manglet, og saa havde hun nu glemt Kjedelen, da hun var bleven saa overrasket. Kjedelen blev i Gaarden og er der endnu.
Andreas Jensen, Barup.
Jeg har set Kjedelen, der er en almindelig gammel Messing-Hankekjedel.
E. T. K.
248. I Addis Banke ved Dysted har været Bjærgfolk. Da en Mand paa nuværende Ole Christensens Gaard for mange Aar siden kom forbi Højen og vilde hjem, saa han den staa paa 4 gloende Pæle, og inde i Højen var der en Støj og en Hurlumhej, og man raabte, at Adde var død.
Da Manden kom hjem, stod der netop en lille Nisse inde i Huset og tappede øl. Manden fortalte nu sin Kone, hvad han havde hørt, men da Nissen hørte det, raabte han:
"Ja, hvis Adde er død, saa maa jeg nok skynde mig hjem."
Karrene, han havde tappet i, var han rendt fra, og man har tidligere vist dem paa Gaarden.
C. C. Hedemand, Græsted.
249. Paa min Fædregaards Mark i Grønnegade ved den nordre Side af Vejen, der fører fra Kjettinge til Grønnegade By, ligger to Kjæmpehøje, den ene hedder Gillehøj, men den anden er der intet Navn paa.
En Aften kom den Mand, som da boede i Gaarden, kjørende fra Nysted og vilde hjem. Idet han kom forbi Gillehøj, blev der raabt til ham:
"Sig til Sortøje, at Vittind er død."
Manden kjørte hjem, spændte fra og kom ind.
"Jeg har hørt noget forunderligt noget i Aften," siger han. "Da jeg kom forbi Gillehøj, blev der raabt til mig: "Sig til Sortøje, at Vittind er død."
Saa var der en Stemme ude fra Ølkammeret, der svarede: "Hvad! er Vittind død, saa maa jeg skynde mig og hjem."
De løb saa derud for at se, hvad der var paa Færde, og da de kom ind i Kammeret, stod der en stor Kobberkjedel under deres Gammelølstønde, og der var én, der havde været i Færd med at tappe øl i den. Kjedelen beholdt de, og den blev siden brugt som Bryggerkjedel.
Jørgen Mortensen, Herridslev.
250. Der har været Bjærgfolk i nogle Bakker i Birket Sogn. De gik omkring og tappede Øllet af Folks Øltønder.
En Gang laa en af dem hjemme og var syg, og saa skulde en anden gaa hen og hente øl til ham for at vederkvæge ham. Den syge hed Vipping. Da han nu er henne at tappe, da kommer der en Stafet hjemme fra for at sige ham, at Vipping var død. Den siger saadan:
"Hør du, Kuløje, sig til Sortøje, at nu er Vipping død."
Det blev han saa forhippet over, at han glemte at sætte Svikken i Tappen, og alt Øllet løb paa Gulvet, og saa klagede han sig:
"Aa, er Vipping død, er Vipping død!"
Søren Jensen, Utterslev.
251. En Nisse gik op til Jens Haarmarks i Ørby og drak øl af Ølkarret. Mens han sad og drak, kom der én og sagde, te Witti var død. Saa maatte han af Sted.
Jens Madsen Rus, Kolby.
J. P. Møller, S. 9: Underjords vil stjæle øl. Alterbægeret til Kirken. De løber efter ham.
