Forskjell mellom versjoner av «Dyre Vaa (J. S. Welhaven)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(Dyre Vaa (J. S. Welhaven))
 
 
Linje 18: Linje 18:
 
Diktet om Dyre Vaa er fra 1846 av J.S. Welhaven (1807-1873) og henviser til et segn om når [[Dyre Vaa og Troldet ved Totak|Dyre Vaa rodde trollet over Totak]] i Rauland, Telemark. Dyre Vaa levde på 1600-talet, og var en av de gjeveste bønder i Vinje gjeld, og forfar til billethoggaren med same navn.
 
Diktet om Dyre Vaa er fra 1846 av J.S. Welhaven (1807-1873) og henviser til et segn om når [[Dyre Vaa og Troldet ved Totak|Dyre Vaa rodde trollet over Totak]] i Rauland, Telemark. Dyre Vaa levde på 1600-talet, og var en av de gjeveste bønder i Vinje gjeld, og forfar til billethoggaren med same navn.
  
<blockquote>Den gjeveste Bonde i Vinje Gjeld
+
 
 +
<blockquote>
 +
Den gjeveste Bonde i Vinje Gjeld
 
<br>var Dyre fra Vaa at nævne.
 
<br>var Dyre fra Vaa at nævne.
 
<br>Han var saa sikker og stø som et Fjeld
 
<br>Han var saa sikker og stø som et Fjeld
Linje 26: Linje 28:
 
<br>med Trold og med Bjerguhyre."
 
<br>med Trold og med Bjerguhyre."
 
<br>"Ja, om der var mørkt," sagde Dyre.
 
<br>"Ja, om der var mørkt," sagde Dyre.
 
 
<br><br>Saa skulde det hende, at Dyre Vaa
 
<br><br>Saa skulde det hende, at Dyre Vaa
 
<br>sad lunt i et Julekveldsgilde.
 
<br>sad lunt i et Julekveldsgilde.
Linje 35: Linje 36:
 
<br>og et Brøl som af hundrede Tyre.
 
<br>og et Brøl som af hundrede Tyre.
 
<br>"Nu er det vel mørkt," sagde Dyre.
 
<br>"Nu er det vel mørkt," sagde Dyre.
 
 
<br><br>Og Dyre gik flux til Totak-Vand
 
<br><br>Og Dyre gik flux til Totak-Vand
 
<br>og løste sin Baad behendigt;
 
<br>og løste sin Baad behendigt;
Linje 44: Linje 44:
 
<br>der rusler i Urer og Myre,
 
<br>der rusler i Urer og Myre,
 
<br>saa mørkt som det er?" spurgte Dyre.
 
<br>saa mørkt som det er?" spurgte Dyre.
 
 
<br><br>"Jeg er fra Aashoug og skal afsted
 
<br><br>"Jeg er fra Aashoug og skal afsted
 
<br>til Glomshougs-Møerne mine.
 
<br>til Glomshougs-Møerne mine.
Linje 53: Linje 52:
 
<br>en Krop som de sværeste Fyre,
 
<br>en Krop som de sværeste Fyre,
 
<br>og husk, det er mørkt," sagde Dyre.
 
<br>og husk, det er mørkt," sagde Dyre.
 
 
<br><br>Saa skrumpede Trolden sig dygtig ind
 
<br><br>Saa skrumpede Trolden sig dygtig ind
 
<br>og sad som en Dværg paa Tilie;
 
<br>og sad som en Dværg paa Tilie;
Linje 62: Linje 60:
 
<br>"Nei stop, den Lyst faaer du styre!"
 
<br>"Nei stop, den Lyst faaer du styre!"
 
<br>"Ja, mørkt er det og," sagde Dyre.
 
<br>"Ja, mørkt er det og," sagde Dyre.
 
 
<br><br>Men Trolden gjorde sig blid om Lidt
 
<br><br>Men Trolden gjorde sig blid om Lidt
 
<br>og sagde ved Fartens Ende:
 
<br>og sagde ved Fartens Ende:
Linje 71: Linje 68:
 
<br>det er din Færgemandshyre."
 
<br>det er din Færgemandshyre."
 
<br>"For nu er det mørkt," sagde Dyre.
 
<br>"For nu er det mørkt," sagde Dyre.
 
 
<br><br>Det var en Vantefinger af Uld,
 
<br><br>Det var en Vantefinger af Uld,
 
<br>der laae under Dyres Tofte.
 
<br>der laae under Dyres Tofte.
Linje 79: Linje 75:
 
<br>at Dyre var Karl for at gaae som Thor
 
<br>at Dyre var Karl for at gaae som Thor
 
<br>mod Trold og mod Bjergehyre.
 
<br>mod Trold og mod Bjergehyre.
<br>"Helst naar det er mørkt," tænkte Dyre.</blockquote>
+
<br>"Helst naar det er mørkt," tænkte Dyre.
 +
</blockquote>
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Nåværende revisjon fra 23. des. 2013 kl. 18:15

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Naturlyrikk og romantikk


Johan Sebastian Welhaven

Dyre Vaa


Diktet om Dyre Vaa er fra 1846 av J.S. Welhaven (1807-1873) og henviser til et segn om når Dyre Vaa rodde trollet over Totak i Rauland, Telemark. Dyre Vaa levde på 1600-talet, og var en av de gjeveste bønder i Vinje gjeld, og forfar til billethoggaren med same navn.


Den gjeveste Bonde i Vinje Gjeld
var Dyre fra Vaa at nævne.
Han var saa sikker og stø som et Fjeld
og eiede tolv Mands Evne.
Hans Grander sagde saa stort et Ord:
"Du turde vel prøve en Leg som Thor
med Trold og med Bjerguhyre."
"Ja, om der var mørkt," sagde Dyre.

Saa skulde det hende, at Dyre Vaa
sad lunt i et Julekveldsgilde.
Mens Ølet gik rundt og Natten faldt paa,
de drukke saa meget de vilde.
Med Et blev der tyst i det lystige Lag;
der hørtes fra Fjeldet et grueligt Brag
og et Brøl som af hundrede Tyre.
"Nu er det vel mørkt," sagde Dyre.

Og Dyre gik flux til Totak-Vand
og løste sin Baad behendigt;
men da han kom nær til den anden Strand,
det raabte ham an ubendigt:
"Hvem er det som pusler i Kjernet nu?"
"Det er nok Dyre fra Vaa. - End du?,
der rusler i Urer og Myre,
saa mørkt som det er?" spurgte Dyre.

"Jeg er fra Aashoug og skal afsted
til Glomshougs-Møerne mine.
Læg hid til Stranden og tag mig med,
og brug saa Kræfterne dine!"
"Ja, let dig først," gav Dyre til Svar,
"For Prammen er klein, og jeg tænker, du har
en Krop som de sværeste Fyre,
og husk, det er mørkt," sagde Dyre.

Saa skrumpede Trolden sig dygtig ind
og sad som en Dværg paa Tilie;
men da fik Dyre et andet Sind
og meldte paa Stand sin Villie:
"Aa, syn mig nu, hvad Rise du er!"
Men Trolden brummede studs og tvær:
"Nei stop, den Lyst faaer du styre!"
"Ja, mørkt er det og," sagde Dyre.

Men Trolden gjorde sig blid om Lidt
og sagde ved Fartens Ende:
"Jeg lægger et Mærke i Truget dit,
hvoraf du mit Maal kan kjende.
"Se vel under Toften, naar det er Dag,
og tag, hvad du finder, for din Umag;
det er din Færgemandshyre."
"For nu er det mørkt," sagde Dyre.

Det var en Vantefinger af Uld,
der laae under Dyres Tofte.
Med fire Skjepper den maaltes fuld,
og Dyre har maalt den ofte.
Da blev det for Alvor et stadigt Ord,
at Dyre var Karl for at gaae som Thor
mod Trold og mod Bjergehyre.
"Helst naar det er mørkt," tænkte Dyre.