FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Gizurr gullbrárskáld

Fra heimskringla.no
Revisjon per 25. des. 2013 kl. 23:30 av JJ.Sandal (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


C. Fyrsteskjalde.


Gizurr gullbrárskáld

Om denne digter vides ikke ret meget. Han har rimeligvis været mindst 50 år gammel, da han deltog i Stiklestadslaget, eftersom han var digteren Hofgarða-Refs fosterfader (1). Hvor længe han har været udenlands før 1030, ved vi ikke; kun siges der, at han fulgte kong Olaf til Garderige 1029 (2). At denne Gizurr er identisk med Gizurr svarte, der en længere tid opholdt sig hos Olaf den svenske som dennes hirdskjald, og som sammen med andre skjalde (år 1017) kom til at spille en betydelig rolle under forsøget på at bringe fred og forlig i stand mellem den norske og den svenske Olaf (3), lader sig omtrent med sikkerhed bevise. Det er for det første ikke rimeligt, at der til samme tid har levet to digtere med det samme, temmelig sjældne navn. I én kilde, nemlig den legendariske Óláfssaga (4), kaldes den Gizurr, som i andre recensioner på tilsvarende sted hedder gullbrár skald, netop hinn svarte. At en mand havde to tilnavne var ikke ualmindeligt; hinn svarte betegner naturligvis Gizurs hår- og skægfarve, og er rimeligvis hans ældste tilnavn. Det andet tilnavn bør sikkert hedde gullbrárskáld; det har han senere fået, fordi han har digtet om en i øvrigt ukendt kvinde, hvis tilnavn var gullbrá (»med gyldne øjenhår«). At skrive gullbrá skáld kan ikke være rigtigt, da gullbrá næppe kunde være tilnavn på mænd og navnlig da det ikke kan ses, hvorledes Gizurr den svarte tillige kunde benævnes således (5). Jeg må således slutte mig til J. Sigurðsson (6), med hensyn til dette tilnavns form og betydning. Gizurr faldt i Stiklestadslaget efter en drabelig kamp (7). At han har været en kraftig og ufortrøden mand, viser selve hans deltagelse i kampen, samt den omstændighed, at kongen lidt før slaget sendte ham ud for at dræbe en norsk høvding (8). Et smukt eftermæle har hans fostersøn Refr sat ham i et arvedigt. Af Gizurs digte er der nu intet tilbage med undtagelse af en vershalvdel, som tillægges »Gizurr svarte« og synes at være af et digt om Olaf den svenske (9), samt en lausavísa, digtet lige før Stiklestadslaget (10). I Skáldatal (Ups.) antydes, at han har besunget Olaf Tryggvason.




Noter

1) Fms. V, 56, hvor forskellige forvanskede læsemåder anføres; Flat. II, 340.
2) Flat. II, 315.
3) Hkr. II, 111-15. 122; ÓH (53) 54-6; Fms. IV, 134. 137-8. 143; Flat. II, 60-1. 64.
4) ÓH (49) 64.
5) Gullbrá kaldes Gizurr i Hkr. II, 459. 490 (hvilket beror på en misforstået forkortelse); jfr ÓH (53) 206. 217; gullbrár skald Fms. V, 25 not, 56 not., 80 not; på disse steder findes forskellige løjerlige forvanskninger.
6) Sn.-E. III, 334.
7) Hkr. II, 490; ÓH (49) 67; Fms. V, 80; Flat. II, 355.
8) ÓH (49) 64; Flat. II, 344.
9) K. Gíslason: Njála II, 306 anm.
10) Skj. digtn. B. I, 292-93.