FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Steinn Herdísarson
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Første Bind
Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920
Første tidsrum
2. afsnit: SKJALDEKVAD
§ 7 Islandske skjalde
C. Fyrsteskjalde.
Steinn Herdísarson
Denne digter var en datterdattersøn af Einarr skálaglamm (1) og altså en slægtning af Stúfr skáld og Ulfr staller. Faderens navn kendes ikke, og om hans liv vides kun, at han var med i Nizåslaget på sin frænde Ulfs skib (2) (1062) og at han har været i Norge under Olaf kyrre. Som bekendt har Svb. Egilsson i sin tid søgt at identificere denne Steinn med digteren Hallar-Steinn. Herimod taler dog bestemt flere grunde. Hallar-Steinn nævnes i kilderne aldrig Herdísarson. Hallar-Steins digt Rekstefja frembyder sprogformer og udtale (som ö = ó), der aldrig forekommer i Steins digte og, hvad der er af størst betydning, Hallar-Steinn bruger en sådan omskrivning som »bogens sol« = sten (»sten« betegner nemlig også 'farve', hvormed blandt andet bøger illumineredes); dette viser på det klareste, at Hallar-Steinn må være betydelig yngre end Steinn Herdísarson (3). Af Steinn Herdísarson kendes følgende digte (4):
Nizarvísur, en flokkr (5) om kampen i Nizå, hvoraf der haves 7 vers. Beskrivelsen af forberedelserne til kampen og denne selv er digtets indhold. Særlig dvæler digteren ved Haralds mandige ord før slaget. I de to sidste vers omtaler digteren bægge de stridende konger på en bevidst upartisk måde, idet han i høje toner også priser kong Svens mod og personlige kampdygtighed, men siger, »at han blev ladt i stikken af sine egne folk.« Hermed giver Steinn sig selv et smukt skudsmål for retsind og besindighed. Versene er i formel henseende ret gode, men nogen original digterånd viser Steinn sig ikke at være. Vi møder idelig reminiscenser fra ældre skjalde som Þorbjörn hornklofe, Þórmóðr, Tindr, Þjóðólfr, Stúfr og vistnok endnu flere (som Þórleikr fagre).
Ulfsflokkr, et digt om Ulfr staller, nævnes udtrykkelig (6) men vi har intet tilbage deraf, med mindre et vers om Ulfs drabelige færd i Nizåslaget skulde høre hertil. Muligvis har digtet været et arvekvad. Ulfr døde 1066 lige før Haralds Englandstog.
Óláfsdrápa, om kong Olaf kyrre (7), forfattet omkring 1070, har et klofastef, bestående af 3 linjer. Heraf er betydelige brudstykker opbevarede. Det første vers indeholder, hvad der er enestående, en påkaldelse af gud. At dette vers hører til et fyrstedigt og da snarest til Oláfsdrápa, synes at fremgå af, at digteren siger: »Jeg påkalder gud før end mænd.« Digteren omtaler begivenhederne i England 1066 og Óláfs hjemrejse til Norge året efter; dernæst kongens krigerske forberedelser og ufred med Sven Ulfsson, indtil forliget kort efter kom istand imellem dem. Alle de øvrige vers behandler kongens kraftige indenlandske styrelse og priser i høje toner hans gavmildhed. Fremstillingen lider her af bredde og en mindre heldig gentagelse af en og samme tanke.
I det hele taget er der intet fremragende ved Steins digte. De opviser mange efterligninger og genklange. Dog må det siges, at omskrivningerne ikke er mange og ingenlunde uheldige, ordstillingen er naturlig og den metriske form strængt korrekt. Men vi mærker, hvor stærkt Steinn repræsenterer overgangen fra det 1. til det 2. tidsrum i skjaldepoesiens historie og stærkere end nogen anden af hans samtidige. Ved hans digte står vi ved et vendepunkt. Steins egen personlighed og subjektive følelse fremtræder i enkelte sætninger og udtalelser. Han synes at have været en af dem. som satte pris på de fredelige tider under Olaf kyrre, hvem han roser stærkt for hans forsvar af Norge og fasthed.
Noter
1) Ldn. 95.
2) Hkr. III, 160.
3) Iøvrigt henvises til Sn.-E. III, 608-12, og til Hallar-Steinn (bind II).
4) Skj. digtn. B I, 376-83.
5) Navnet findes: Fms. XI, 215.
6) Hkr. III, 130.
7) Navnet findes: Hkr. III, 223 (jfr. 199).
