FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Gull-Ásu-þórðr
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1924
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.
Gull-Ásu-þórðr
I Eysteins og Sigurds tid kom der en mand til Norge, ved navn þórðr; han stammede fra østfjordene og var en »ubemidlet men kyndig mand, der digtede godt«. Om ham haves en lille þáttr1), hvor hans skæbne i Norge udførlig fortælles. Han var her så heldig at træffe på en ung og rig enke, der hed Åsa (Guld-Åsa), af den mægtige Bjarkøfamilje, hvis overhoved den gang var Viðkuðr Jóansson. þórðr blev antaget af Åsa som etslags tyende, men det viste sig snart, at hun syntes godt om ham, og så fik rygterne travlt. Han siges at have »underholdt godt« (med sange og sagaer, vistnok). Han blev hos enken i nogle år og gjorde købmandsrejser på hendes vegne. Åsas slægtninge vare ikke helt fornøjede over de rygter, de hørte, og en dag, da Viðkuðr kunde væntes, rådede man (Åsa selv) Þórðr til at søge at erhværve sig hans gunst ved at digte om ham. Dette gjorde Þórðr, og Viðkuðr erklærede digtet for at være godt, gav digteren en guldring og lovede ham sit venskab. Dette kom ham senere til god nytte under et sammenstød mellem ham og den mægtige Ingimarr af Askr (jfr. ovf. s. 28), som endte med dennes fuldstændige nederlag og flugt fra landet (o. 1112). Tilsidst ægtede Þórðr Åsa og nød stor anseelse. Af Þórðs digte kendes kun det anførte, i Skáldatal antydede digt om Viðkuðr, der i Sex söguþ. siges at have været en fimtug drápa (drape på 50 vers). Der anføres også der et halvvers, der skal været stevet, men det er forvansket. Desuden haves en veldigtet lausavísa, digtet i anledning af striden med Ingimarr2).
Noter
1) Fms. VII, 111-18; Mork. 170-4; Sex söguþ. 72-8.
2) Skj. digtn. B I, 421-22
