FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Norsk litteratur. Erexsaga og Parcevalssaga

Fra heimskringla.no
Revisjon per 15. jan. 2013 kl. 21:34 av Jesper (diskusjon | bidrag) (FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Norsk litteratur. Erexsaga og Parcevalssaga)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
6. afsnit. Norsk litteratur
§ 1. Romantiske sagaer og andre dermed beslægtede frembringelser


6. Erexsaga og 7. Parcevalssaga


Til de to sidstnævnte sagaer slutter sig, også ved den sproglige behandling, to sagaer om Erec og Perceval.

Erexsaga [rigtigere : Errex] findes kun i yngre papirsafskr. som AM 181 B fol.; udg. af Cederschiöld 1880. Jfr. Kölbing i Germania XVI. Hovedpersonerne er Erec og Enide, i den isl. tekst Evidá; sagaen er en oversættelse af Chrestiens Erec et Enide, hvis tekst er behandlet på sædvanlig måde, men da hdskrr. er så unge, er den oprindelige oversættelse sikkert endel bearbejdet og ændret (jfr. udg. s. VI—VII). Således findes to æventyr tilføjede i kap. 10, foruden enkelte mindre tilføjelser hist og her samt sagaens slutning. De to æventyr er uden tvivl tilføjede af en Islænder, og det ene synes at bero på Didrikssaga k. 105—7. Oversætteren skyldes derimod forskellige religiøse betragtninger, der findes, hvilket ikke er almindeligt. Indholdet er Artus-helten Erecs giftermål med Enide; da hun bebrejder ham hans uvirksomhed, drager han ud med hende alene og udfører en række bedrifter.


------------------------


Parcevalssaga findes i Stockh. 6, 4°, udg. af Kölbing i Riddarasögur; jfr. Germania XIV—V. Denne handler om hjemmefødningen, den naive, velopdragne Parceval, der følger sin moders og, senere, en ædel høvdings gode råd og viser sig altid som den retskafne, tapre, men over al måde naive helt. Som yngling rider han til kong Artus' hof, slår en ridder ihjæl, tager hans rustning og udfører en mængde bedrifter og sender alle de overvundne til Artus' hof. Han ægter en skøn jomfru og lever i ro resten af sit liv. Han er meget gudfrygtig og det hele har en stærkt moraliserende karakter. Som bekendt er Perceval den egenlige Graalridder, men Graalsagnet spiller i sagaen så godt som ingen rolle. Denne er en fri gengivelse af Chrestiens Perceval (eller conte del Gral). Begyndelsen og slutningen er selvstændig, fordi originalen var ufuldstændig; i øvrigt er teksten behandlet på sædvanlig måde. De i kapitlernes slutning stående rim hidrører fra en afskriver.

Til denne saga slutter sig nøje en lille þáttr om Valver, der i sagaen spiller en episodisk rolle, udg. efter samme hdskr. sammen med Parc.s, Þáttren er en oversættelse af et stykke af samme digt af Chrestien, men af en anden oversætter. Jfr. i øvrigt Kölbing i Germania XXI 1).



Noter:
1) Mírmanssaga henfører jeg ikke til oversættelser af oldfranske tekster.