Forskjell mellom versjoner av «Fiølsviders Sang (B.C.Sandvig)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
 
Linje 276: Linje 276:
 
::''Fiølsvidr''.
 
::''Fiølsvidr''.
 
::31. Lee den lyse,
 
::31. Lee den lyse,
::Som ligger blant vidofnirs Fiere,
+
::Som ligger blant Vidofnirs Fiere,
 
::Kom du i en Skindsæk,
 
::Kom du i en Skindsæk,
 
::Sinnmøra at skienke,
 
::Sinnmøra at skienke,
Linje 301: Linje 301:
 
::''Vindkaldr''.
 
::''Vindkaldr''.
 
::34. Sig du mig det, Fiølsvidr!
 
::34. Sig du mig det, Fiølsvidr!
::Hvem har gjort det,
+
::Hvem har giort det,
 
::Som jeg saae inde hos,
 
::Som jeg saae inde hos,
 
::Ase-Slægten?
 
::Ase-Slægten?
Linje 373: Linje 373:
 
::43. Nei! ingen Mand lever
 
::43. Nei! ingen Mand lever
 
::Som maatte i Menglauds
 
::Som maatte i Menglauds
::Søde Arme sove
+
::Søde Arme sove.
 
::Undtagen Svipdagr,
 
::Undtagen Svipdagr,
 
::Ham blev den soelskinnend’ Jomfrue
 
::Ham blev den soelskinnend’ Jomfrue

Nåværende revisjon fra 31. jul. 2021 kl. 13:09

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785


Fiølsviders Sang


1. Uden for Gaarden
Fiølsviders Sang.jpg
Han saae op at komme
Flok af Thursers Hær.
” Vey, du kom fra,
” Skynd du dig igien ad.
” Her kan slig en Staader ikke være.


Fiølsvidr.
2. Hvad Udyr er det
Som staaer for Forgaarden,
Og løber om høyen Lue?
Hvad leder du om,
Eller hvad er her dit Ærende,
Eller hvad vil du, Venløse! vide?


Den Fremmede.
3. Hvad Udyr er det,
Som staaer for Forgaarden,
Og byder en Reisende ind?
Uden godt Rygte
Har du stedse levet.
Men skynd dig hiem herfra.


Fiølsvidr.
4. Fiølsvidr jeg heder,
Og jeg besidder Viisdom;
Paa min Mad er jeg ey gavmild.
Ind udi Gaarden du
Aldrig kommer,
Og skynd dig nu, Ulv! af Veien.


Den Fremmede.
5. Fra sin Øyenlyst
Vil man nødig gaae,
Naar man faaer smukt at see.
Muren synes mig skinne
Om gyldne Sale,
Her vilde jeg gierne leve.


Fiølsvidr.
6. Sig mig da af hvem
Er du, Yngling, avlet?
Og af hvad Stamme er du født?


Den Fremmede.
7. Vindkaldr jeg heder,
Vaarkaldr heed min Fader,
Hans Fader var Fiølkaldr.


8. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Som jeg dig spørge vil,
Og jeg vilde vide.
Hvem raader her
For Guld og Penge,
Og haver Riget?


Fiølsvidr.
9. Menglaud hun heder,
Og hende Moder avled’
Med Svafr, Thorins Arving.
Hun raader her
For Guld og Penge,
Og haver Riget.


Vindkaldr.
10. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Som jeg dig spørge vil,
Og jeg vilde vide,
Hvad den Dør heder,
Som er det største Jertegn,
Folk har seet blant Guder?


Fiølsvidr.
11. Thrimgaull den heder,
Og den tre giorde
Solblindes Sønner.
Fieder heftes
Paa hver Reisende,
Som letter den af Hængslen.


Vindkaldr.
12. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Hvad den Gaard heder,
Som er det største Jertegn,
Folk har seet blant Guder?


Fiølsvidr.
13. Gastropnir den heder,
Men jeg den bygget har
Af kogte Leer-Stykker.
Saa har jeg den opbygt
At den stande skal
Ævig, mens Folk leve.


Vindkaldr.
14. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Hvad de Hunde hede
Som Graadige have,
Forjaget, til Landets Trøst?


Fiølsvidr.
15. Gifr er den eene,
Geri den anden,
Om du vil det vide.
Elleve Vagter
Maae de passe
Til Guders Undergang.


Vindkaldr.
16. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Om der findes nogen,
Som derind kunde komme,
Imedens de glubske sove?


Fiølsvidr.
17. Forskiellig Søvns-Tid
Er dem bestemt af Skiebnen,
Siden de fik Vagten at passe.
Een om Natten sover,
Den anden om Dagen,
Ingen kommer ind, om han kom.


Vindkaldr.
18. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Er der nogen Spise,
Som Folk kan bekomme,
Og løbe ind medens de æde?


Fiølsvidr.
19. To Vingeretter ligge
I Vidofnirs Ledder,
Om du vil det vide.
Den Mad er den eenest’,
Som Folk dem kan give,
Og løbe ind medens de æde.


Vindkaldr.
20. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Hvad det Træ heder,
Som breder sig,
Over alle Lande?


Fiølsvidr.
21. Mimameidr det heder,
Men kun faa det vide,
Hvad for Rødder det har.
Af det hun falder,
Som færste troe,
Hende skader ey Iid, ey Jern.


Vindkaldr.
22. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Hvad bliver tilsidst
Med det berømte Træ,
Da det ey skader Ild, ey Jern?


Fiølsvidr.
23. Paa Ild skal lægges
Af Træets Frugter,
For barselsyge Koner.
Ud det drager
Hvad ellers blev inde,
Slig Lægedom er det blant Folk.


Vindkaldr.
24. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Hvad den Hane heder,
Som sidder i hiint høye Træe,
Og som heel af Guld skinner?


Fiølsvidr.
25. Vidofnir han heder,
Og han staaer luftskinnend’
Paa Mimameids Qviste.
Den ikkun giør fort
Sorg, ey som ændres
Kan, til sin Spise.


Vindkaldr.
26. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Er der noget Vaaben,
Ved hvis Hielp Vidofnir kan,
Til Hels Boelig styrtes?


Fiølsvidr.
27. Hævatein heder det,
Og det giorde Loptr Ruinn
Neden for Liigdøren,
I et Jernkar ligger det
Hos Sinmøra,
Det giemmer stærke Laase ni.


Vindkaldr.
28. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Om den lever,
Som derefter gaaer,
Og vil det Spyd tage?


Fiølsvidr.
29. Vist han lever,
Som derefter gaaer
Og vil det Spyd tage,
Om han fører,
Hvad faa kun vide,
Skin-Jordens Nymphe,


Vindkaldr.
30. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Er der noget kostbart,
Som Folk kan eye,
Og hvorved den stygge Gygie glædes?


Fiølsvidr.
31. Lee den lyse,
Som ligger blant Vidofnirs Fiere,
Kom du i en Skindsæk,
Sinnmøra at skienke,
Før hun dig rette
Vaaben til Striden giver.


Vindkaldr.
32. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Hvad den Sal heder,
Som omgiven er,
Med viis Flaggre-Lue?


Fiølsvidr.
33. Hyrr den heder,
Men den længe skal
Paa Spyds Odd bevæges.
Det øde Huus skulle
I al Alder
Folk høre tale om.


Vindkaldr.
34. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Hvem har giort det,
Som jeg saae inde hos,
Ase-Slægten?


Fiølsvidr.
35. Uni og Iri,
Bari og Ori,
Varr og Vegdrasill,
Dori og Uri,
Dellingr, Atvardr,
Den listig’ Alf Loke.


Vindkaldr.
36. Siig du mig det, Fiølsvidr!
Hvad det Bierg heder,
Hvorpaa jeg Jomfru seer,
Folkpriist at blive?


Fiølsvidr.
37. Hlyfvia-Bierg det heder,
Og det haver længe været
Raad for Saar og Smerte.
Sund bliver hver,
Skiønt hun har Aars Syge,
Naar hun klavrer derop.


Vindkaldr.
38. Siig du mig det, Fiølsvidr!
Hvad de Møer hede,
Som for Menglauds Ansigt,
Synge eenig’ sammen?


Fiølsvidr.
39. Hlif den eene,
Den anden Hlifthursa,
Tredie Thiodvarta,
Biort og Blid,
Blidur, Frid,
Eyr og Aurboda.


Vindkaldr.
40. Sig du mig det, Fiølsvidr!
Kunne de hielpe noget,
Dem, som offre dem,
Om man behøved’ det?


Fiølsvidr.
41. Hver Sommer
Naar Mænd offre dem
Paa et helligt Sted:
Fare ey saa stor
Kommer paa Heltes Sønner,
At de jo af Nød hielpe.


Vindkaldr.
42. Siig du mig det, Fiølsvidr!
Skulde der være nogen,
Mand, som maatte i Menglauds,
Søde Arme sove?


Fiølsvidr.
43. Nei! ingen Mand lever
Som maatte i Menglauds
Søde Arme sove.
Undtagen Svipdagr,
Ham blev den soelskinnend’ Jomfrue
Til Kone loved.


Vindkaldr.
44. Stød du paa Døren,
Oplad Porten,
Her kan du Svipdagr see!
Dog at vide faae
Om Menglaud ønsker
Endnu min Elskov.


En af Vagten.
45. Hør du, Menglaud!
Her er en Mand kommet,
Gak du Giest at see!
Hundene glædes,
Huset er oplukket,
Jeg troer at det Svipdagr er.


Menglaud.
46. Stolte Ravne
Skulle dig i høy Galge
Rive Øynen’ ud,
Om du det lyver
At han langt fra kommen
Er til mine Sale.


47. Hvor kom du fra?
Hvorfra giorde du Reisen?
Hvad kaldte dig din Slægt?
Paa Æt og Navnet
Maae jeg Jertegn vide,
Om jeg var dig til Kone loved.


Vindkaldr.
48. Svipdagr jeg heder,
Solbiartr heed min Fader,
Derfra førde Vinde mig kolde Veye
Urds Beslutning
Modstaaer ingen,
Endskiønt den let er paalagt.


Menglaud.
49. Nu da! velkommen!
Jeg har mit Ønske opnaaet!
Hilsen skal følge Kys.
Uvented Syn
Giør allerstørst Glæde,
Naar en elsker den anden.


50. Længe jeg sad
Paa mit kiere Slot,
Vented’ dig Dag og Nætter.
Nu skeede det
Som jeg har vented’
At du igien kommet
Er til mine Sale.


Svipdagr.
51. Stor længsel
Havde jeg vist til din Omgang,
Og du til min Elskov.
Nu er det sandt
At vi slide skulle
Heele vor Alder sammen.



Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.