Vis kilden til Fragment af en Angelsaxisk Homili

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Angelsaksisk !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fragment af en Angelsaxisk Homili]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fragment af en Angelsaxisk Homili]] !!  !! 
|-
|}

[[Fil:Carl Richard Unger2.jpg|thumb|300px|<center>Carl Richard Unger (1817-1897)</center>]]


<center><big><big>'''Fragment af en allitereret Angelsaxisk Homili'''</big></big><br><big>'''hvori nævnes nogle af Nordens<br>hedenske Guddomme'''</big>
<br>Meddeelt efter en Codex i Britisk Museum med en ordret Dansk Oversættelse

<br>Ved '''[[Carl Richard Unger biografi|Carl Richard Unger]]'''

<br>''Annaler for nordisk oldkyndighed''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1846</center>



DET Haandskrift, hvoraf nærværende Fragment er taget, og som findes i Britisk Museum, Bibl. Cotton. Julius E. VII<ref>See Wanley’s Catalog, S. 190.</ref>, er en fortræffelig og vel skreven Pergaments-Codex, neppe yngre end Begyndelsen af tiende eller Slutningen af niende Aarhundrede (omtrent 900). Det udgjör 238 Blade i liden Folio, 32 Linier paa Siden, og indeholder forövrigt Legender og Helgenhistorier, Alt angelsaxisk. Nærværende Homili indtager de sidste 5 Sider i Bogen, idet den begynder överst fol. 236, b. og er defect i Slutningen; den forangaaende Side fol. 236, a nederst findes den i Prædikenen behandlede Text paa Latin med Overskrift ''De falsis diis'' saaledes: »O, fratres dilectissimi ! Divina scriptura cultum unius veri dei nos docuit his verbis dicendo: Unus est dominus, una fides, unum baptisma; unus est deus et pater omnium, qui est super omnes et per omnia et in om- nibus nobis, ex quo omnia, per quem omnia, in quo omnio; ipsi gloria in saecula!«


Med Hensyn til den angelsaxiske Text bemærkes, at den er nöiagtigen afskreven efter Codex, paa det nær, at alle Forkortninger ere oplöste, de lange Vokaler efter Grimm overalt adskilte fra de korte ved Circumflex, Diphthongerne fra de brudne Vokaler ved Accenten, og ä, der gaaer over til a (stäf pl. stafas) adskilt fra det lange æ (dæl pl. dælas), hvilke to Lyd i Haandskrifterne udtrykkes ved samme Tegn æ. Desuden ere de almindelige Skilletegn satte isteden for Skindbogens Punkter. Enkelte Rettelser af aabenbare Skrivfeil i Codex ere bemærkede under Texten. Oversættelsen er affattet saa ordret efter Originalen som det var muligt.



{|
|
:'''Angelsaxisk'''

:Eálâ, ge gebröðra ðá leôfestan! þät godcunde gevrit ûs tæhte þone biggeng ânes sôþes godes þysum vordum cveþende: Ân drihten is and geleáfa, and ân fulluht; ân god and fäder ealra Þinga, se þe is ofer ealle þing and þurh ealle þing and on ûs eallum; of þâm synd ealle þincg, and Þurh Þone synd ealle þincg, and on þâm synd ealle þincg; s&#375; him vuldor â tô vorulde ! Amen. 

:Se älmihtiga fäder gestr&#375;nde ænne sunu of him sylfum butan vtfes gemânan, and þurh þone sunu he gevorhte ealle gesceafta, gesevenlîce and ungesevenlîce. Se sunu is eallsvâ eald svâ se fäder, forþan þe se fäder väs æfre bûtan anginne, and se sunu väs æfre bûtan anginne of him âcenned, eall svâ mihtig svâ se fäder. Se hâlga gâst nis nâ âcenned, ac he is þäs fäder and þäs suna villa and lufu, of him bâm gelîce, and þurh þone hâlgan gâst syndon ealle gesceafte gelîffäste, þe se fäder gesceôp þurh his sunu, se þe is his vîsdôm. Þeós hâlige þr&#375;nnys is ân älmihtig god, æfre unbegunnen and ungeendod. Hî synd þr&#375; on naman: fäder and sunu and hâlig gâst , and hî ne synd nâ þr&#375; godas, ac hî þr&#375; syndon ân älmihtig god untôdæledlîc , forþâm þe him Þrym is ân gecynd and ân ræd and ân veorc on eallum þingum, and selre ûs is soðlîce to gel&#375;fenne on þâs hâlgan þr&#375;nnysse and hî geandettan , þonne ûs s&#375; tô smeágenne tô sv&#375;ðe ymbe þät. 


:Ðeós þr&#375;nnyss gesceôp 
:þâ scînendan englas 
:and Adam and Euan 
:eft syððan tô mannum, 
:<small><FONT COLOR=49727E>5 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and sealde him anveald 
:ofer eorðlîce gesceafta; 
:and hî mihton vunian<ref>Dette Vers mangler Alliteration; man kunde læse ''sittan'' for ''vunian.''</ref> 
:symle bûtan deâðe, 
:gif hî Þät ân godes bebod 
:<small><FONT COLOR=49727E>10 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>næfre ne tôbræcon. 
:Þâ vunode Adam svâ 
:orsorh on blysse 
:and him nân gesceaft 
:scäððan ne mihte, 
:<small><FONT COLOR=49727E>15 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Þâ hvîle þe he geheóld 
:þât heofonlîce bebod. 
:Him ne derode nân f&#375;r, 
:þeáh þe he mid fôtum onstôpe, 
:nê nân väter ne mihte 
:<small><FONT COLOR=49727E>20 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>þone mannan âdrencan, 
:þeâh þe he on &#375;þum 
:urne færlice. 
:Nê nân vildeór ne mihte 
:nê nân vyrmcyn ne dorste 
:<small><FONT COLOR=49727E>25 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>derian þâm men 
:mid his mûðes slite. 
:Nê hunger nê þurst 
:nê hefigtîma c&#375;le 
:nê nân svîðlîc hæto 
:<small><FONT COLOR=49727E>30 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>nê seócnys ne mihton 
:Adam gesvincan 
:on þâm earde, 
:þâ hvîle þe he þät lytle bebod 
:mid geleáfan geheóld. 
:<small><FONT COLOR=49727E>35 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Eft Þâ þâ he âgylt häfde 
:and godes bebod tôbräc, 
:þâ forleás he þâ gesælða, 
:and on gesvincum leofode, 
:svâ þät hine biton l&#375;s 
:<small><FONT COLOR=49727E>40 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>bealdlîce and fleán, 
:þone þe ær ne dorste 
:se draca furþon hreppan. 
:He môste þâ varnian 
:við väter and við f&#375;r, 
:<small><FONT COLOR=49727E>45 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and behealdan värlîce, 
:þät hearde ne feólle, 
:and mid âgenum gesvince 
:him ætes<ref>Cod. ''œtas''. —</ref> tilian, 
:and þâ gecyndelîcan gôd 
:<small><FONT COLOR=49727E>50 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>þe him god ongesceôp, 
:he môste þâ healdan<ref>Cod. ''healden''. —</ref> 
:gif he hî habban volde, 
:mid mycelre<ref>''mycelre'' rettet for ''mycele'' i Texten, da ''g&#375;men'' er Hunkjön.</ref> g&#375;mene, 
:svâ svâ git dôð þâ gôdan, 
:<small><FONT COLOR=49727E>55 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>þe mid gesvince healdað 
:hî sylfe við leahtras. 
:Eác svilce seó sunne 
:and sôðlîce se môna 
:vurdon benæmede 
:<small><FONT COLOR=49727E>60 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>heora vynsuman beorhtnysse 
:äfter Aclames gylte, 
:nâ be âgenum gevyrhtum, 
:Be seofonfealdum väs 
:seó sunne þâ beorhtre, 
:<small><FONT COLOR=49727E>65 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>ær þâm se man âgylte, 
:and se môna häfde 
:þære sunnan beorhtnysse, 
:svâ svâ heó sc&#375;nð nû ûs. 
:Hî sceolon eft svâþeáh, 
:<small><FONT COLOR=49727E>70 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>äfter dômnes däge, 
:heora beorhtnysse, 
:habban be fullan 
:be þâm þe<ref>Her kunde man vente ''be þære þe'' paa Grund af de foregaaende Hunkjönsord ''beorhtnysse'', men ''þâm'' er her Dat. Intetkjön: i Overeensstemmelse med det (&#596;: det Væsen) , hvormed de vare skabte.</ref> hî gesceapene væron; 
:and se môna ne ealdað 
:<small><FONT COLOR=49727E>75 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>äfter þâm däge, 
:ac bið ansund scînende 
:svâ svâ seó sunne dêð nû. 
:Men magon eác geearnian 
:mid mycelre earfofinysse, 
:<small><FONT COLOR=49727E>80 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>þät hî vunian mid gode 
:on vynsumnysse æfre 
:äfter dômes däge 
:â bûtan deâðe, 
:þâ þe nû geh&#375;rsumiað 
:<small><FONT COLOR=49727E>85 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>his hæsum mid veorce; 
:and þâ þe god forseôð 
:beóð besencte on helle, 
:on þâm êcum vîtum 
:and endeleásum cvylmingum. 
:<small><FONT COLOR=49727E>90 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Nû ne rædde ve on bôcum, 
:þät man ârærde hæþengild 
:on eallum þâm fyrste 
:ær Noes flôde; 
:ôþ þät þâ entas vorhton 
:<small><FONT COLOR=49727E>95 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>þone vundorlîcan stypel 
:äfter Noes flôde, 
:and him svâ fela 
:gereord god þær 
:forgeaf svâ þæra vyrhtena väs. 
:<small><FONT COLOR=49727E>100 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Þâ þâ hî tôfêrdon 
:tô fyrlenum landum, 
:and mancynn þâ veóx. 
:þâ vurdon hî bepæhte 
:þurh þone ealdan deofol, 
:<small><FONT COLOR=49727E>105 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Þe Adam ær besvâc, 
:svâ þât hî vorhton 
:vôlîce him godas, 
:and þone scyppend forsâvon, 
:þe hî gesceôp tô mannum. 
:<small><FONT COLOR=49727E>110 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Hî nâmon þä tô vîsdôme, 
:Þät hî vurðodon him for godas 
:þâ sunnan and þone mônan 
:for heora scînendan beorhtnysse, 
:and him lâc offrodon 
:<small><FONT COLOR=49727E>115 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and forlêton heora scyppend. 
:Sume men eác sædon 
:be þâm sc&#375;nendum steorrum, 
:þät hî godas væron, 
:and vurþodon hî georne, 
:<small><FONT COLOR=49727E>120 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Sume hî gel&#375;fdon on f&#375;r 
:for his færlîcum bryne, 
:sume eâc on väter, 
:and vurþodon hî for godas, 
:sume on þâ eorðan 
:<small><FONT COLOR=49727E>125 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>forþan þeheó ealle þing âfêt. 
:Ac hî mihton tôcnâvan, 
:gif hî cûþon þät gesceád, 
:þât se is âna god, 
:þe hî ealle gesceôp 
:<small><FONT COLOR=49727E>130 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>ûs mannum tô brice 
:for his micclan gôdnysse. 
:Þâs gesceafta dôð 
:svâ svâ him gedihte hyra scyppend, 
:and ne magon nâht dôn 
:<small><FONT COLOR=49727E>135 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>bûtan drihtnes villan, 
:forþan þe nân scyppend nis 
:bûtan se ân sôþa god; 
:and ve hine vurðiað 
:mid gevissum geleáfan, 
:<small><FONT COLOR=49727E>140 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>cväþende mid mûðe 
:and mid môdes incundnysse, 
:Þät se is âna god 
:Þe ealle þincg gesceôp. 
:Git þâ hæþenan 
:<small><FONT COLOR=49727E>145 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>noldon beón gehealdene 
:on svâ feavum godum, 
:ac fêngon to vurðigenne 
:mislîce entas 
:and men him tô godum, 
:<small><FONT COLOR=49727E>150 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>þâ þe mihtige væron 
:on voruldlîcum geþincðum, 
:and egefulle on lîfe, 
:þéah þe hî leofodon fûllîce. 
:Ân man väs eardigende 
:<small><FONT COLOR=49727E>155 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>on þâm îglande Creta, 
:Saturnus gehâten, 
:sv&#375;ðlîc and välhreóv, 
:svâ þät he âbât his suna, 
:þâ þâ hî geborene væron, 
:<small><FONT COLOR=49727E>160 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and unfäderlîce macode 
:heora flæsc him tô mäte. 
:He læfde svâ þeáh 
:ænne tô lîfe, 
:þeâh ðe he âbite 
:<small><FONT COLOR=49727E>165 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>his gebrôðra on ær; 
:se väs Jouis gehâten, 
:hetol and þrymlîc. 
:He âflîgde his fäder 
:of þâm foresædan îglande, 
:<small><FONT COLOR=49727E>170 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and volde hine âcvellan, 
:gif he him côme tô. 
:Se Jouis väs svâ gâl, 
:þät he on his svustor gevîfede, 
:seó<ref>saaledes rettet for ''se'' i Codex.</ref> väs gehâten Juno, 
:<small><FONT COLOR=49727E>175 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>svîðe heálîc gyden. 
:Heora gedôhtra væron 
:Minerua and Uenus; 
:þâ forläg se fäder 
:fûllîce bûtâ, 
:<small><FONT COLOR=49727E>180 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and manega his magan 
:mânlice gevemde. 
:Þâs mânfullan men 
:væron þâ mærostan godas, 
:þe þâ hæþenan vurðodon 
:<small><FONT COLOR=49727E>185 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and vorhton him tô godum; 
:ac se sunu väs svâ þeáh 
:svîþor gevurþod 
:þonne se fäder være 
:on heora fûlan biggencge. 
:<small><FONT COLOR=49727E>190 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Þes Jouis is ârvurþost 
:ealra þæra goda, 
:þe þâ hæþenan häfdon 
:on heora gedvylde, 
:and he hâtte Þôr 
:<small><FONT COLOR=49727E>195 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>betvux sumum þeódum, 
:þone þâ deniscan leóda 
:lufiað sv&#375;ðost. 
:His sunu hâtte Mars, 
:se macode æfre saca, 
:<small><FONT COLOR=49727E>200 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and vrôhte and vâvan 
:he volde æfre styrian. 
:Þisne vurðodon þâ hæþenan 
:for heálîcne god, 
:and svâ oft svâ hî fyrdodon, 
:<small><FONT COLOR=49727E>205 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>oððe tô gefeohte voldon, 
:þonne offrodon hî heora lâc 
:on ær þysum gode. 
:Hî gel&#375;fdon þät he mihte 
:micclum him fultumian 
:<small><FONT COLOR=49727E>210 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>on þâm gefeohte, 
:forþan þe he gefeoht lufode. 
:Sum man väs gehâten 
:Mercurius on lîfe, 
:se väs svðîe fâcenful 
:<small><FONT COLOR=49727E>215 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and svicol on dædum, 
:and lufode eác stala 
:and leáshrednysse; 
:Þone macodon þâ hæþenan 
:him tô mæran gode, 
:<small><FONT COLOR=49727E>220 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and ät vega gelætum 
:him lâc offrodon, 
:and tô heágum heorgum 
:him brôhton onsägednysse. 
:Þes god väs ârvurðe<ref>saaledes rettet for ''arvurða'' i Codex.</ref> 
:<small><FONT COLOR=49727E>225 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>betvux eallum hæþenum, 
:and he is Ôþon gehâten 
:ôþrum naman on denisc. 
:Sum vîf hâtte Uenus, 
:seó väs Joues dôhtor, 
:<small><FONT COLOR=49727E>230 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>svâ fracod on gâlnysse, 
:Þät hire fäder hî häfde 
:and eác hire brôþor 
:and óþre gehvylce 
:on myltestrena vîsan, 
:<small><FONT COLOR=49727E>235 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>ac hî vurðiað þâ hæþenan 
:for hâlige gydenan, 
:svâ svâ heora godes dôhtor. 
:Manega ôþre godas 
:væron mislîce âfundene, 
:<small><FONT COLOR=49727E>240 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>and eác svylce gydenan 
:on sv&#375;ðlîcum vurðmynte 
:geond ealne middaneard 
:mancynne tô forvyrde, 
:ac þâs synd þâ fyrmestan, 
:<small><FONT COLOR=49727E>245 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>þeáh þe hî fûllîce leofodon. 
:Se syrvigenda deófol, 
:þe svîcað embe mancynn, 
:gebrôhte þâ hæþenan 
:on þät heálîce gedvyld, 
:<small><FONT COLOR=49727E>250 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>þät hî svâ fûle menn 
:him fundon tô godum, 
:þe ðâ leahtras lufodon, 
:þe lîciað þâm deófle, 
:þät eác heora biggengan 
:<small><FONT COLOR=49727E>255 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>heora bysmor lufodon, 
:and älfremede vurdon 
:fram þâm älmihtigan gode, 
:se þe leahtras onscunað 
:and lufað þâ clænnysse. 
:<small><FONT COLOR=49727E>260 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Hî gesetton eác þâ 
:þære sunnan and þâm mônan<ref>rettet for Textens: ''þæra sunnan and þa monan''. —</ref> 
:and þâm ôþrum godum 
:âlcum his däg; 
:ærest þære sunnan 
:<small><FONT COLOR=49727E>265 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>þone sunnandäg, 
:and siððan þâm mônan 
:þone mônandäg, 
:and þone þriddan däg 
:hî þeóvdon Marte, 
:<small><FONT COLOR=49727E>270 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>heora feohtegode, 
:him, tô fultume; 
:þone feorðan däg hî sealdon 
:him tô frôfre 
:þâm foresædan Mercuri&#281;,
:<small><FONT COLOR=49727E>275 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>heora mæran gode; 
:þone fîftan däg 
:hî freolsodon mærlîce 
:Joue tô vurðmynte, 
:þâm mærostan gode; 
:<small><FONT COLOR=49727E>280 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>þone sixtan däg hî gesetton 
:þære scamleásan gydenan, 
:Uenus gehâten, 
:and Frycg on denisc; 
:þone seofoðan daghî sealdon 
:<small><FONT COLOR=49727E>285 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Saturne þâm ealdan, 
:þæra goda fäder, 
:him sylfum tô frôfre, 
:endenexð svâ þeáh, 
:þeáh þe he yldest være. 
:<small><FONT COLOR=49727E>290 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Hî voldon git vurþian 
:ârvurðlicor þâ godas, 
:and forgeáfon him steorran, 
:svilce hî âhton heora geveald, 
:þâ seofon tunglan: 
:<small><FONT COLOR=49727E>295 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>sunnan and mônan 
:and þâ ôþre fîf; 
:þâ farað æfre 
:ongean þone rodor<ref>''þâ farað æfre ongean þone rodor;'' man kan hermed sammenligne et Sted af en gammel tydsk Naturlære, Wackernagels Althochdeutsches Lesebuch, 770, 10; die plânête hânt zwêne genge; einen betwungenlichen hânt si mit dem firmamente von oriente, unde der ganc nimet obern hant; der ander gane ist der naturlich gane den die plânêten hânt von occidente wider daz firmamente. — </ref> 
:to eástdæle verd, <ref>Partikelen ''veard, verd'' sammensættes almindelig med Adverbier for mere at udhæve Retningen af en Bevægelse: ''þiderveard'' didhen, ''hiderveard'' hid, ''hâmveard'' hjemad, men sættes ogsaa, skjönt sjældnere som paa dette Sted, efter et Substantiv med en Præposition, f. Ex. ''ealle deór beoð âlotene tô eorðan veard'', alle Dyr skulle lude mod Jorden, ''við heofones veard'' op mod Himlen. — </ref>
:<small><FONT COLOR=49727E>300 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>ac hî gebîgð se heofon<ref>Codex ''seo heofon''.</ref> 
:underbäc æfre. 
:Ac steorran svâþeáh 
:scinon on heofonum 
:on frymðe middaneardes, 
:<small><FONT COLOR=49727E>305 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>ær þâ mânfullan godas 
:vurdon âcennecle 
:oþþe gecorene tô godum. 
:Hî vorhton eác anlîcnyssa 
:þâm ârvurðum godum, 
:<small><FONT COLOR=49727E>310 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>sume of smætum<ref>''smætum'', med dette Ord ender Codex; det bruges kun i forbindelse med ''gold, gylden'', og ''smæte gold'' forklares ved ''aurum obryzum'', cfr. tydsk ''Geschmeide'', angels. ''smitan'', dansk ''smide'' = slaae, kaste.</ref> 
|
&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;
|
:'''Dansk'''

:O, I elskeligste Brödre! den guddommelige Skrift har lært os at dyrke een sand Gud, sigende med disse Ord: der er een Herre og Tro og een Daab, een Gud og Fader for alle Ting, der er over alle Ting, gjennem alle Ting og i os alle; af ham ere alle Ting, ved ham bestaaer alting og paa ham beroe alle Ting; ham være Priis altid i Evighed! Amen. 

:Den almægtige Fader avlede en Sön af sig selv uden Kvindes Medvirkning og ved Sönnen frembragte han alle Skabninger, synlige og usynlige. Sönnen er ligesaa gammel som Faderen , thi Faderen var stedse uden Begyndelse, og Sönnen var stedse uden Begyndelse födt af ham, ligesaa mægtig som Faderen. Den hellige Aand er ikke födt, men han er Faderens og Sönnens Villie og Kjærlighed med lige megen Deel i dem begge, og ved den hellige Aand ere alle Skabninger levendegjorte, som Faderen skabte ved sin Sön, der er hans Viisdom. Denne hellige Treenighed er een almægtig Gud evig uden Begyndelse og Ende. Der er tre i Navn : Fader og Sön og hellig Aand, og dog ingenlunde tre Guder, men de tre ere een almægtig uadskillelig Guddom; thi de tre have een Natur, een Villie og eet Arbeide med alle Ting; og bedre er det os sandeligen at troe paa denne hellige Treenighed og bekjende den, end det vilde være for os at gruble for meget herover.
 

:Denne Treenighed skabte 
:de skinnende Engle 
:Og Adam og Eva 
:siden til Mennesker, 
:<small><FONT COLOR=49727E>5 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og skjenkede dem Magt 
:over jordiske Skabninger; 
:og de kunde leve 
:stedse uden Död, 
:hvis de det ene Guds Bud 
:<small><FONT COLOR=49727E>10 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>aldrig overtraadte. 
:Da boede Adam 
:saa tryg i Salighed, 
:og ham ingen Skabning 
:skade kunde 
:<small><FONT COLOR=49727E>15 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>den Stund han holdt 
:det himmelske Bud. 
:Ham skadede ingen Ild, 
:skjönt han traadte paa den med Födder, 
:og heller intet Vand kunde 
:<small><FONT COLOR=49727E>20 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>drukne Mennesket, 
:om han end paa Bölgerne 
:löb dristigen. 
:Og intet vildt Dyr kunde 
:og ingen Ormeyngel turde 
:<small><FONT COLOR=49727E>25 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>plage Mennesket 
:med sin Munds Slid, 
:Ei heller Sult eller Törst 
:eller besværlig Kulde 
:eller overvættes Hede 
:<small><FONT COLOR=49727E>30 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>eller Sygdom kunde Adam 
:pine i det Land 
:al den Stund han det lille Bud 
:holdt med Tro. 
:<br>
:<small><FONT COLOR=49727E>35 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Da han nu derimod havde syndet 
:og brudt Guds Bud, 
:da tabte han de Herligheder 
:og levede med Möie, 
:saa at ham bede Luus 
:<small><FONT COLOR=49727E>40 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>dristigen og Lopper, 
:hvem ei för vovede 
:Slangen engang at röre. 
:Han maatte da vogte sig 
:for Vand og for Ild, 
:<small><FONT COLOR=49727E>45 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og tilsee varligen, 
:at han haardt ei faldt, 
:og med eget Arbeide 
:erhverve sig Föden; 
:og de naturlige Goder, 
:<small><FONT COLOR=49727E>50 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>som Gud skabte ham med, 
:han maatte dem passe, 
:hvis han vilde beholde dem, 
:med megen Omhu, 
:saaledes som end de Gode 
:<small><FONT COLOR=49727E>55 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>gjöre, 
:der med Möie passe 
:sig for Synder. 
:Saaledes ogsaa sandeligen 
:Solen og Maanen 
:<small><FONT COLOR=49727E>60 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>bleve berövede 
:sin yndige Klarhed 
:efter Adams Feiltrin, 
:ingenlunde ved egen Forseelse. 
:Syvfold 
:var Solen da lysere, 
:<small><FONT COLOR=49727E>65 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>för Mennesket forbröd sig, 
:og Maanen havde 
:Solens Klarhed, 
:som den skinner nu for os, 
:De skulle dog atter 
:<small><FONT COLOR=49727E>70 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>efter Dommens Dag 
:have tilfulde sit Skin, 
:<br>
:saaledes som de skabtes
:og Maanen skal ei aftage 
:<small><FONT COLOR=49727E>75 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>efter den Dag, 
:men skal skinne i sin Heelhed 
:saa som Solen gjör nu. 
:Menneskerne kunne ogsaa opnaae 
:med stor Vanskelighed, 
:<small><FONT COLOR=49727E>80 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>at de komme til at boe hos Gud 
:evig i Salighed 
:efter Dommens Dag 
:stedse uden Död, 
:de som nu fölge 
:<small><FONT COLOR=49727E>85 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>hans Bud i Gjerning, 
:og de som Gud foragte 
:skulle styrtes i Helvede 
:i de evige Pinsler 
:og endelöse Martre. 
:<small><FONT COLOR=49727E>90 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Nu læste vi ei i Skriften, 
:at man reiste Afguder 
:i al den Tid 
:för Noas Flod, 
:indtil Kæmperne byggede 
:<small><FONT COLOR=49727E>95 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>det underbare Taarn 
:efter Noas Flod, 
:og dem saa mange 
:Sprog Gud da 
:gav, som der var Arbeidere. 
:<small><FONT COLOR=49727E>100 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Da de nu droge 
:til fjerne Lande, 
:og Menneskeslægten tiltog, 
:da bleve de forlokkede 
:af den gamle Djævel, 
:<small><FONT COLOR=49727E>105 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>som Adam för besveg, 
:saa at de ryggeslöse 
:gjorde sig Guder, 
:og foragtede Skaberen, 
:der skabte dem til Mennesker. 
:<small><FONT COLOR=49727E>110 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>De grebe da til den Viisdom, 
:at de dyrkede som sine Guder 
:Solen og Maanen 
:for deres skinnende Glands, 
:og ofrede dem Gaver, 
:og forlode sin Skaber. 
:<small><FONT COLOR=49727E>115 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Nogle Mennesker sagde ogsaa 
:om de skinnende Stjerner, 
:at de vare Guder, 
:og tilbade dem ivrigen. 
:<small><FONT COLOR=49727E>120 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Nogle troede paa Ilden 
:for dens ödelæggende Brænden, 
:Nogle ogsaa paa Vandet, 
:og dyrkede dem som Guder; 
:Nogle paa Jorden, 
:<small><FONT COLOR=49727E>125 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>fordi den ernærer alle Ting. 
:Men de maatte skjönne, 
:hvis de havde nogen Forstand, 
:at han er alene Gud, 
:som skabte dem alle 
:<small><FONT COLOR=49727E>130 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>til Nytte for os Mennesker 
:for sin store Godheds Skyld. 
:Disse Skabninger gjöre, 
:som deres Skaber har tilsagt dem, 
:og kunne intet gjöre 
:<small><FONT COLOR=49727E>135 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>uden Herrens Villie, 
:fordi der er ingen Skaber 
:uden den eneste sande Gud, 
:og vi skulle tilbede ham 
:med fast Tro, 
:<small><FONT COLOR=49727E>140 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>sigende med Munden 
:og med Sjælens Inderste: 
:at han er ene Gud, 
:som Alting skabte. 
:Dog Hedningerne 
:<small><FONT COLOR=49727E>145 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>vilde ei nöies 
:med saa faa Guder, 
:men begyndte at dyrke 
:forskjellige Jætter 
:og Mennesker som Guder, 
:<small><FONT COLOR=49727E>150 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>hvilke vare mægtige 
:i verdslige Værdigheder 
:og anseede i levende Live, 
:skjönt de levede skjændigen. 
:En Mand boede 
:<small><FONT COLOR=49727E>155 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>paa Öen Creta, 
:Saturnus kaldet, 
:ubændig og blodtörstig, 
:saa at han dræbte sine Sönner, 
:naar de vare födte, 
:<small><FONT COLOR=49727E>160 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og ufaderligen gjorde 
:deres Kjöd til sin Spise. 
:Han levnede dog 
:een i Live, 
:skjönt han, havde dræbt 
:<small><FONT COLOR=49727E>165 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>hans Brödre tilforn; 
:han blev kaldet Jovis, 
:grum og vældig. 
:Han forjog sin Fader 
:fra den for omtalte Ö, 
:<small><FONT COLOR=49727E>170 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og vilde dræbe ham, 
:dersom han kunde komme over ham. 
:Denne Jovis var saa töileslös 
:at han ægtede sin egen Söster, 
:hun blev kaldet Juno, 
:<small><FONT COLOR=49727E>175 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>en saare ophöiet Gudinde. 
:Deres Dötre vare 
:Minerva og Venus; 
:dem besov Faderen 
:skjændigen begge to, 
:<small><FONT COLOR=49727E>180 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og mange af sine Slægtninge 
:skjændede han nedrigen. 
:Disse ryggeslöse Mænd 
:vare de ypperste Guder, 
:som Hedningerne tilbade 
:<small><FONT COLOR=49727E>185 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og gjorde til sine Guder; 
:men Sönnen blev dog 
:mere hædret, 
:end Faderen havde været 
:i deres onde Dyrkelse. 
:<small><FONT COLOR=49727E>190 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Denne Jovis er ærværdigst 
:af alle de Guder, 
:som Hedningerne havde 
:i deres Vildfarelse 
:og han hed Thor 
:<small><FONT COLOR=49727E>195 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>hos nogle Folk; 
:ham de danske Folk 
:elske höiest. 
:Hans Sön hed Mars, 
:han yppede altid Tvistigheder, 
:<small><FONT COLOR=49727E>200 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og Strid og Elendighed 
:vilde han altid vække. 
:Denne tilbade Hedningerne 
:som herlig Gud, 
:og saa ofte de togede, 
:<small><FONT COLOR=49727E>205 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>eller vilde i Striden, 
:da ofrede de sine Gaver 
:i Forveien til denne Gud. 
:De troede at han kunde 
:storligen hjelpe dem 
:<small><FONT COLOR=49727E>210 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>i Kampen,
:fordi han elskede Kamp. 
:En Mand kaldtes 
:Mercurius i levende Live, 
:han var saare svigagtig 
:<small><FONT COLOR=49727E>215 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og falsk i Gjerninger, 
:og elskede ogsaa Tyveri 
:og Underfundighed. 
:Ham gjorde Hedningerne 
:til en ypperlig Gud, 
:<small><FONT COLOR=49727E>220 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og ved Korsveiene 
:ofrede de ham Gaver, 
:og til höie Bjerge 
:bragte ham Offere. 
:Denne Gud var hædret 
:<small><FONT COLOR=49727E>225 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>hos alle Hedninger, 
:og han kaldes Odon 
:med et andet Navn paa dansk. 
:En Kvinde hed Venus, 
:hun var Jovis Datter, 
:<small><FONT COLOR=49727E>230 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>saa fræk i sin Lyst 
:at hendes Fader havde hende, 
:og tilmed hendes Broder, 
:og andre hvilkesomhelst 
:paa Skjögers Viis, 
:<small><FONT COLOR=49727E>235 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og hende dyrke Hedningerne 
:som hellig Gudinde, 
:som sin Guds Datter. 
:Mange andre Guder 
:bleve paa forskjellig Maade opfundne, 
:<small><FONT COLOR=49727E>240 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>og saaledes ogsaa Gudinder 
:i stor Anseelse 
:over hele Jordkloden 
:til Fordærvelse for Menneskerne, 
:men disse ere de fornemste, 
:<small><FONT COLOR=49727E>245 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>skjönt de levede skjændigen. 
:Den besnærende Djævel, 
:som sviger Menneskeslægten, 
:bragte Hedningerne 
:i denne forfærdelige Vildfarelse, 
:<small><FONT COLOR=49727E>250 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>at de saa onde Mænd 
:fandt sig til Guder, 
:som elskede de Synder, 
:der behage Djævelen, 
:saa at ogsaa deres Dyrkere 
:<small><FONT COLOR=49727E>255 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>elskede deres Vanære, 
:og bleve vild fremmede 
:for den almægtige Gud, 
:som hader Synder 
:og elsker Reenhed. 
:<small><FONT COLOR=49727E>260 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>De satte da ogsaa 
:for Solen og Maanen 
:og de andre Guder, 
:for enhver sin Dag; 
:först for Solen 
:<small><FONT COLOR=49727E>265 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Söndagen, 
:og derpaa for Maanen 
:Mandagen, 
:og den tredie Dag 
:underkastede de Mars, 
:<small><FONT COLOR=49727E>270 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>sin Krigsgud, 
:til Hjelp for sig. 
:Den fjerde Dag 
:skjenkede de til Tröst for sig 
:den föromtalte Mercurius 
:<small><FONT COLOR=49727E>275 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>den herlige Gud. 
:Den femte Dag 
:helligholdt de herligen 
:til Priis for Jovis 
:den ypperste Gud. 
:<small><FONT COLOR=49727E>280 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Den sjette Dag bestemte de for 
:den skamlöse Gudinde 
:Venus kaldet 
:og Frigg paa dansk. 
:Den syvende Dag gave de 
:<small><FONT COLOR=49727E>285 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Saturnus den gamle. 
:Gudernes Fader, 
:sig selv til Gavn, 
:dog allersidst, 
:skjönt han var ældst. 
:<small><FONT COLOR=49727E>290 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>De vilde endnu dyrke 
:med mere Ære Guderne, 
:og gave dem Stjerner, 
:som om de havde Magt over dem: 
:de syv Himmellegemer, 
:<small><FONT COLOR=49727E>295 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>Solen og Maanen 
:og de andre fem; 
:de bevæge sig altid 
:imod Firmamentet, 
:ad Östen til, 
:<small><FONT COLOR=49727E>300 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>men Himlen bringer dem ved sin Omdreining 
:stedse tilbage. 
:Men Stjernerne skinnede 
:dog paa Himlen 
:ved Verdens Begyndelse, 
:<small><FONT COLOR=49727E>305 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>för de ryggeslöse Guder 
:blev födte 
:eller kaarne til Guder. 
:De gjorde ogsaa Billeder 
:af de ærværdige Guder,
:<small><FONT COLOR=49727E>310 &nbsp;&nbsp;</FONT></small>nogle af puurt . . .  
|}



----

==Fodnoter==

<references/>


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Tekster på anglosaksisk]]
[[Kategori:Angelsaksiske kilder]]
[[Kategori:Religiøs litteratur]]
[[Kategori:Carl Richard Unger]]