Gammeldansk lægebog

Fra heimskringla.no
Revisjon per 30. jun. 2024 kl. 08:30 av Jesper (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Gammeldansk lægebog[1]


oversat fra gammeldansk af Jesper Lauridsen[2]

Heimskringla.no

© 2017



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Lægebog fra top til tå på www.tekstnet.dk



Hovedet

Persille

Således som hovedet er ophav til alle lemmer, således skal der også findes lægemidler til det, for når hovedet værker, da værker alle lemmer.


Hårtab

Hvis håret falder af hovedet, skal man lave en lud af den aske, som bliver af duemøg, og så vaske hovedet deri, da hjælper det. For det samme skal man tage løv og mellembark af eg og koge i vand og vaske hovedet med det. For det samme virker persille, som man støder og siden lader koge i svineblod og hvidvin, og så snart det er kogt, sies det gennem et klæde ned i koldt vand, og siden tager man det fede, der flyder ovenpå, og blander det med kogt æggeblomme og arabisk kvæde og kommen og påsmører det dér, hvor håret er faldet af, da vokser der snart hår igen. Hvis man smører stedet, hvor håret er faldet af, med snegleblod, vokser håret fuldt ud igen — det hjælper også mod spedalskhed. For det samme virker det, hvis man tager honningrod og smører hovedet dermed og siden strør det med aske, som man brænder af grønne frøer. For det samme virker brændt bygbrød med salt, som man blander med bjørneflomme og påsmører stedet, hvor man ønsker håret skal vokse, da vokser det.

Hvis man ønsker, at håret ikke skal vokse, skal man lade det rage af og siden smøre med flagermuseblod[3] eller også små frøer. For det samme virker den aske, som brændes af kålstok. For det samme virker hundemælk[4] som man påfører dér, hvor man ikke ønsker hårvækst. For det samme virker bønnemel, hvis man strør det i håret.

Hvis man tager asken, som brændes af grønne frøer, og lægger i den badstue, som folk bader i, da falder håret af alle dem, som bader dér.


Udslæt i hovedet

For udslæt i hovedet tager man fennikelfrø og blander med hvidvin og smører hovedet med det. For det samme virker stødt malurt drysset over hovedet. For det samme virker rod af slangeurt kogt i stærk eddike; si det gennem et klæde og vask hovedet med det.


Hovedpine

For hovedpine er det bedste lægemiddel at lægge dild om nakken. For det samme virker et bundt isop, kogt og lagt oven på hovedet. For det samme virker en krone gjort af jernurt; sæt den på hovedet, da fjerner den al hovedpine. For det samme virker rå kålsaft hældt i næsen. For det samme virker saft af rødløg, som suges op i næsen. For det samme virker saft af porre, som suges op i næsen, straks man går i seng. For det samme virker stokrose svøbt om ansigtet, og når tindingerne smøres dermed. For det samme virker stødt vejbred, hvoraf man danner et plaster med hans eget vand og lægger det på hovedet. For det samme virker polej lagt bag øret. For det samme virker det at blande saften af vedbend med gammelt flæsk og smøre med det. For det samme virker hvidløg stødt med 2-3 peberkorn; smør det på hovedet, som gør ondt. For det samme virker stødte hvidløgsblade lagt ved øret med uld. For det samme virker saft af svaleurt; hældt i næsen hjælper det hovedet. For det samme virker det, hvis man tager alun og kålsaft og laver som tre bønner deraf, og spiser han dem kogte, da får han god bedring. For det samme virker saft af løv fra vedbend blandet med olie og eddike; hældes det i næsen, da hjælper det.


Brudfaldsot

Koriander

For den, der har brudfaldsot[5], hjælper hjortehorn brændt til aske og drukket med vin. Hvis man hyppigt giver små børn rævehjerne i drikken, får de aldrig brudfaldsot. For det samme virker det at drikke hestemælk. For det samme virker det, hvis man steger en vædderlunge og tager noget af det fedt, der dypper af, og kommer det i den syges drik, da får han bedring. For det samme virker hareløbe. For det samme virker ravneæg, hvis de drikkes. For det samme virker storkemøg, som drikkes med vand. Så længe man bærer et bælte af ulveskind, får man aldrig brudfaldsot. Den, der spiser et ulvehjerte, får sikker bedring. Spiser man af det svinekød, som fødes sammen af første byrd, får man bedring. Første gang, en falder i brud, skal man slagte en hund og tage dens galde og give den til den, som er syg. For det samme virker det at hænge bertram om hans hals. Drikker man koriandersaft, får man bedring. For det samme, hvis man tager en frø og flækker den i ryggen med en kniv og tager leveren og svøber den i et kålblad og således brænder den til aske i en ny lerpotte og hælder det i en drik, da hjælper det på alting. Hjælper det ikke første gang, skal man gentage det, til det hjælper, for man får til visse bedring deraf. Hvis man beder til de tre konger i Køln, som er Casper, Melchior og Balthazar, hjælper det. For det samme virker lammeblod drukket i vin.


Ondt i øjnene

For øjenværk skal man tage æggehvide og piske det kraftigt, til det skummer; tag derpå skummet bort og stryg resten i øjnene, da befrier det øjnene for brænden og onde sting. For det samme virker saft af malurt, kvindemælk og rosenvand; lav et plaster deraf og læg det over øjnene, da fjerner det sygt blod og skadelig smitte fra øjnene. For det samme virker det, hvis man hænger krageøjne om sin hals. For det samme virker frisk malurt, som stødes med æggehvide og lægges over øjnene; det fjerner sygt blod og rødmen fra øjnene. Tager man ingefær og gnider på en slibesten med hvidvin og kommer denne vin i øjnene, da fjerner det al ømhed fra øjnene. For det samme virker persille stødt med æggehvide; det fjerner sygt blod. For det samme virker agerhønegalde og turtelduegalde. For det samme virker rudesaft blandet med honning, og tag siden skummet bort og kom resten i øjnene. For det samme virker blomster af røllike og kvindemælk, som stødes, sies gennem et klæde og kommes i øjnene. For det samme virker blade af katost, der trækker med lidt salt. For det samme virker blade af jernurt stødt med salt og vin; læg det på øjnene en nat og en dag, da hjælper det svækkede øjne. Blandes røgelse med æggehvide eller med kvindemælk, giver det rene øjne. For det samme virker varmt bygbrød, og strø kommen i og hold det således varmt henover. For det samme virker den art salt, der kommer fra Indien, som man kalder soda, hvis det blandes med honning og kommes i øjnene. Stampes krummen af hvedebrød med mærke og lægges over øjnene én nat, da hjælper det. Saft af fennikelrod blandet med honning fjerner al mørke fra øjnene, hvis de hyppigt smøres med det. Koges ambra i vand og lægges hen over øjnene, da virker det, hvis det stampes med talg, og de smøres dermed. Stamper man syre og lægger det ved øjnene, da hjælper det. For det samme virker saft af svaleurt, hvis det koges med honning i en kobbergryde ved svag varme til skummet flyder ovenpå; smør øjnene med det. For det samme virker stødt blæk, som blandes med æggehvide og piskes kraftigt til det skummer; lad det derpå stå til skummet sætter sig og lad siden skære deraf i øjet hver nat, lige til man får det bedre. Klør øjnene meget, skal man tage saft af mærke og blande den med hvidvin og lade det stå en dag og derpå vaske øjnene deri. For kløe og blegner i øjnene skal man tage saft af rude og kommen og æggehvide og derpå vride det gennem et klæde og komme det i øjnene, da får man rene øjne.


Ørepine

For ørepine virker varm kvindemælk blandet med olie. For det samme virker røgelse blandet med en lod vin og hældt i øret. For det samme virker tjære blandet med mandelolie. For det samme virker det, hvis man tager et stort rødløg og udhuler det og derpå fylder det med olie og pæremost og malurt og kvindemælk og steger det således på gløderne og derefter om morgenen presser en tår deraf i øret og siden tildækker øret med en silkeklud. For det samme virker porsesaft dryppet i øret. Stikkes violer i øret, bortdriver det al susen for ørerne. Tager man en lod jordhumle og stikker den i øret, da bortdriver det al smerte og døvelse i øret. For det samme virker saft af rødløg og kvindemælk, som blandes sammen og hældes i øret. For det samme virker stødte myreæg, som sigtes gennem et klæde og kommes i øret. For det samme virker det at komme børneurin i øret. Kommer små sten eller støv ud ad øret, skal man sætte en anden mands mund til og således suge det ud.


Galskab

For galskab skal man først rage håret af ham og så gnide hoved, hænder og fødder med salt, og derpå skal man tage en krage eller en høne eller en lille kat og sønderkløve i ryggen og bortkaste indvoldene og siden binde den eller en vædderlunge varmt om hovedet på ham og derefter lægge ham til at sove i et mørkt og koldt hus.


Pletter og rynker i ansigtet

For pletter i ansigtet virker rod af vejbred stødt med salt og eddike; vask så ansigtet med denne eddike. Vil man have et glat og skinnende ansigt, skal man vaske sig i tyreblod. For det samme virker møg stødt i eddike. For det samme virker liljerod, kogt og blandet med olie til en voks; det fjerner da alle rynker fra ansigtet.


Tandpine

Bulmeurt

For tandpine skal man tage salt og brød og brænde i ild og lægge dér, hvor det gør ondt. For det samme virker bulmefrø brændt over ild, og lad derpå denne røg gå gennem en pibe op til tænderne, som gør ondt. For det samme virker det, hvis man smører tænderne med hestemarv. For det samme virker gulerod, hvis man smører tænderne ofte med den. For det samme virker mel af dodderkorn. Tager man en død mands tand, således som Bernardus skrev, og lægger ved den tand, der gør ondt, da hjælper det for visse. For det samme virker bertram, hvis den steges og lægges dér, hvor det gør ondt, eller ved tandkødet, da hjælper det. På samme måde hjælper også vild merian. For det samme virker hjortehorn, brændt helt til det bliver hvidt; stød det og læg det dér, hvor det gør ondt. For det samme virker eddike, hvori man koger bulmerod; hold det længe i munden og vask derpå munden i det. For det samme virker det, hvis man lægger rod af malurt på stedet. Hvis tanden har hul, skal man lægge rævemøg deri, så brister tanden, og smerten forsvinder. For hullede tænder virker agerhønehjerne. Hænger man mærkerod om sin hals, da hjælper det mod tandpine. For det samme virker det, hvis man brænder sit hår og brænder rosenolie med, og kommes det i øret, da hjælper det mod tandpine. For det samme virker rude kogt i vin, og lagt over tandkødet fjerner det al uren væske. For det samme virker salvieblade lagt over tænderne. For det samme virker aske af marsvinetænder og at gnide tandkødet dermed.


Betændelse i mund og drøbel

For betændt mund og drøbel stampes bertram og eddike, og munden gurgles dermed; det virker mod nedfalden drøbel og betændt tunge og al udslæt i munden. For det samme virker det, hvis man rager håret af hovedet og sætter blodkopper oven på hovedet. Frisk saft af vild merian gavner hals og drøbel, hvis saften holdes i munden, og får man betændte læber, da hjælper alun opløst i vand. For det samme virker dildrod, fordi den løfter drøbelen op.


Dårlig hjerne

For dårlig hjerne og dårlig hukommelse virker vedvarende lugt af hvid røgelse. For det samme virker kryddernelliker; hvis de blandes med kvindemælk og drikkes, gør det hjernen godt og giver en god hukommelse. Hvis man skraber det, man kalder oksetunge[6] og gurgler det med vin, hjælper det hjernen.


Brystsmerter

For brystsmerter virker det at opløse kirsebærkvæde i vin og søbe det. For det samme virker lud gjort af aske fra en storeg; den fjerner alle smerter fra brystet. For det samme virker særligt rævelunge, hvis man spiser den. På samme måde virker vædderlunge, hvis man spiser det tit. Hvis man tager røg af auripigment i munden, da hjælper det. For åndedrætsbesvær, hvor nogen spytter blod, skal man give ham en drik af saft fra den urt, der hedder spurvetunge. For det samme virker det, hvis man tager et klæde og dypper det i honning og smeltet flomme og derover strør den aske man brænder af hundemøg; det virker mod al trang i brystet. For det samme virker tørrede figner og lakrids kogt i hvidvin og sigtet fra, og han skal derpå drikke det hver aften, inden han skal sove.


Kvalme og hikke

For kvalme og hikke virker jordhumle blandet med honning; giv deraf at spise så meget som en bønne, da opløser det maden godt. For det samme virker kogte dildfrø og desuden at snuse dertil; det tager ræben og hikke. For det samme virker kirsebærkvæde opløst i gammel vin og givet at drikke. For det samme virker mærkerod, kogt og drukket. For det samme virker jernurt, båret med sig, spist eller drukket.


Forstoppelse

Malurt

Hvis man har fyldt meget i maven, skal man tidligt om morgenen spise kirsebær, det virker afførende. For det samme virker en grød af nyserod og mellembark af hyld og flomme med aske gjort af musemøg; læg det på brystet, da renser det livet og virker afførende. For det samme virker rod af malurt stødt med svineflomme; læg det i et klæde og over maven. For det samme virker det, hvis man lægger en valnøddeskal fyldt med smør oven for navlen, og ligger man sådan med hænderne foldet over, giver det hurtigere virkning. Tager man råt flæsk og dypper det i blæk og smører med det over navlen, virker det afførende. Stampes alun med grønkålssaft og drikkes, løsner det bugen. Let stampet jordhumle i hvidvin og vand virker afførende, og bliver det drukket med honning hjælper det mod forstoppelse og løsner bugen. Spises katost kogt som kål, da hjælper det. Koger man laktuk og spiser den, gør det godt i maven og virker søvndyssende og afførende. Hvidløg drukket med vin virker afførende.


Tynd mave

For den, som har tynd mave, virker det at koge stokrose og derefter drikke det, som den blev kogt i. For det samme virker blodkopper, hvis de sættes på maven. For det samme virker det at spise kogte bønner med eddike, og lav et plaster af dem og læg det forneden. For det samme virker pære kogt i eddike. For det samme virker korianderfrø. Drikker man kridt, da binder det maven. For det samme virker det vand, som man koger pærer i. Steger man en kålstok til aske og spiser den, binder det maven. For det samme virker det, hvis man spiser kål gjort af skræppe. For det samme virker løbe fra et kid eller også løbe fra en hare, og givet med most af vejbred binder det hurtigt maven. For det samme virker saften af rød valmue, hvis den drikkes. For det samme virker bønnemel æltet med æggeblomme og indtaget fastende. For det samme virker det bedst, hvis man tager komælk og koger den med brændte sten eller glohede jern og giver dette at drikke ofte. Drikkes mærkesaft med eddike og vand, da virker det. For det samme virker oksemarv kogt med mælk og hvedemel — således siger Avicenna, at man ikke finder noget bedre lægemiddel for tynd mave end dette, hvis det er koldt. For det samme virker kålblomster givet to gange om dagen.


Mavekneb

For mavekneb virker det at koge en gammel høne hårdt med meget salt og lade det stå sådan natten over og derefter om morgenen blande det i en drik. For det samme virker det med en krage, dræbt før den er ni dage gammel, som renses godt og koges og spises, og det bevirker, at man aldrig får mavekneb. For det samme virker liljerod kogt med blindnælder og givet at drikke — det fjerner mavekneb. For det samme virker granbark kogt med vin, og det hjæper at drikke denne vin. For det samme virker hvidløg givet med lidt brød, for over alle lægemidler virker dette mod mavekneb.


God lød

Hvis man hyppigt drikker jordhumle, får man en god lød. Spiser man ofte mærke, får man en god lød. Drikker man ofte eller meget isop, da får man en god lød.


Hold

For hold virker hvidløg kogt i grød, og spises det, hjælper det mod hold.


Mælk

Fennikel

For de kvinder, som ikke har brystmælk, virker anis, hvis man spiser det hyppigt. Drikker en fostermoder ofte dild, får hun mælk i brystet. Spiser en fostermoder ofte laktuk, får hun mælk. Drikkes fennikelsaft med vin, fremkalder det mælk.


Dårligt hjerte

For al dårligdom i hjertet virker muskatblomme. For det samme virker indisk nardus, hvis man drikker det med koldt vand.


Bugvrid

For bugvrid virker det, hvis man spiser peber. Drikkes jordhumle med en lod vand, da hjælper det. For det samme virker hvidtorn, og det heler blegner i munden. Drikker man saar med en lod vand, da virker det mod bugvrid. Stampes gulerod med honning og lægges om livet, hjælper det mod bugvrid. Persille lindrer ondt vrid i bugen. Vaskes livet hyppigt i saft af vejbred, da hjælper det. For det samme virker hvid dild, hvis det drikkes ofte. Malurt er gavnligt for vandladning og mod bugvrid.


Blodsot

For blodsot virker særligt røgelse med vin eller eddike. Blandes kridt med eddike og rosenolie, virker det mod blodsot, uanset hvordan man pines af det. Pilesaft virker også mod blodsot. Koges stokroserod med vin, virker det mod blodsot. Skræppesaft virker også. For det samme virker dildfrø, brændt og svøbt forneden med honning. For det samme virker det, hvis man tager et silkeklæde og dypper det i vand, som dild er blevet kogt i, og derpå tørrer det og stryger sig med det forneden. For det samme virker det, hvis man tager de æggeskaller, som kyllingen er kommet ud af, og brænder dem til aske, og drikkes denne siden med hvidvin, da får man bedring.


Gulsot

For gulsot virker indisk nardus, hvis man smører sig med det. Stampes kommen til støv og koges og drikkes, virker det mod hoste. Vaskes man ofte med vandet, som vild merian koges i, hjælper det mod kløe og fordriver gulsot. Drikkes jordhumle med en lod vin, da hjælper det mod gulsot. Afkog af isop i næsen hjælper. Drikkes mældefrø stampet med vin, hjælper det. Bynke virker også mod gulsot, hvis det drikkes ofte med vin. Kogte skræpperødder i vin eller vand hjælper. Drikkes jernurt med vin, hjælper det. Blandes malurt med mærke og drikkes, hjælper det. Blandes blindnældesaft med vin og drikkes, hjælper det mod gulsot.


Væskeansamling

For væskeansamling virker saften af vild merian, hvis den drikkes. Jordhumle drukket med honning og vin hjælper mod væskeansamling. Stampes fennikel med mærke og drikkes saften, hjælper det. Stampes isop med tørrede figner, hjælper det, hvis det lægges udenpå. Tilsvarende hjælper det, hvis vejbred koges som kål og spises. Gives hvidløg at spise med tusindgylden, da udtørrer det den sygdom, som væskeansamlingen kommer af. For det samme virker brændeurt, hvis man tager lidt af det, men tager man meget, kan man dø af det.


Lungesot

Koges isop med figen og honning, kurerer det al sygdom i lungerne. Holdes myrra under tungen, indtil det smelter, og sluges det så, da virker det mod slem lungesot. Jernurt virker. Koges hvidløg med honning og drikkes, hjælper det mod lungesot.


Smertende indvolde

Safran heler smertende indvolde. Grønne kogler af cypres stampet med vin fordriver al sygdom, der går ned til tarmen. Blandes kalk med eddike og rosenolie, hjælper det mod smertende indvolde.


Dårlig milt

Gulerod, kogt i vin og lidt honning og drukket, hjælper mod dårlig milt. Skræpperod stampet og kogt hårdt i stærk eddike hjælper, hvis det lægges uden på milten. Blandes saft af liljeblade med vin, renser det sygt blod og hjælper mod dårlig milt. Tørrede mandler hjælper mod dårlig milt og lever og dårlig nyre og fremmer vandladningen. Drikkes de med mynte, da stiller det blodflåd. Leverurterod er godt for lever og milt.


Dårlig lever

Peber virker mod dårlig lever. For det samme virker muskat. For det samme virker ingefær. Pors styrker også leveren. Koges gulerod med vin og lidt honning, hjælper det mod dårlig lever.


Dårlig nyre

Persille er godt for dårlig nyre. Drikkes saft af vejbred, hjælper det mod nyresygdom. Koges blade af slangerod med vin, hjælper det mod dårlig nyre. Blandes malurt med eddike og drikkes, hjælper det mod dårlig nyre.


Smerter i siden

Kommes ikke mere end som en bønne af slangeurt[7] i drikken, virker det mod smerter i siden og hoste og besvær med vejrtrækningen. Blandes hestemynte med vin og drikkes, virker det mod sygelighed og langvarige smerter i siden. Fennikelfrø, blandet med vin og drukket, giver kvinder lyst og virker mod smerter i siden — også hvis et afkog deraf drikkes. Drikkes salvie med vin, virker det mod langvarig hoste og mod smerter i siden.


Betændte sener

Peber virker mod betændte sener. Blandes liljesaft med honning og eddike og lægges på, virker det mod opsvulmede sener.


Lændesmerter

Drikkes porresaft, er det godt mod lændesmerter. Koges gulerod i vin med lidt honning og drikkes, virker det mod lændesmerter.


Lårsmerter

Oksetunge

For lårsmerter virker vild merian, hvis det lægges på med tørrede figner. Drikkes saft af en urt, som hedder oksetunge, med en lod vand, da hjælper det meget mod lårsmerter. Hvis urten stampes og vedlægges karse, eller hvis dens frø stampes med eddike, da virker det mod lårsmerter.


Blæresten

For blæresten virker ræveblod, hvis man smører det på sit redskab; dermed brister stenen, hvilket kan bevises derved, at hvis man lægger en blæresten i ræveblod, da brister den før tredjedagen. For det samme virker hareblod og -skind, og hvis man tager det og kommer det i en ny lerpotte og lukker foroven med ler og brænder det til aske og giver ham deraf — fastende — en skefuld med hed vin i en badstue, da knuser det stenen og leder den ud med vandet. Desuden kan tørret og stødt menstruationsblod bevirke, at blæresten knuses og fjernes helt.[8] For det samme virker bynkesaft, hvis det drikkes hyppigt. For det samme virker kirsebærkvæde. For det samme virker det, hvis man tager syv hvidløgstoppe og lader dem koge længe i vand og giver det at drikke til den, der har blæresten; inden tre dage bliver han visselig bedre. For det samme virker det, hvis man tager en eller to eller tre levende harer og lægger dem i eddike, til de drukner deri, og siden brænder dem til aske i en gammel lergryde, som er lukket godt foroven, og giver man siden denne aske til ham, som har blæresten, da får han bedring. For det samme virker bukkeblod og gåseblod blandet med eddike, som siden koges ved ikke for høj varme; at det hjælper bevises derved, at lægger man en blæresten eller glas deri, bliver dette blødt, så man kan skære det i stykker, som man vil. For det samme virker blade af slangeurt kogt i vin, som man laver et plaster af og lægger forneden. For det samme virker det, hvis man spiser rævekød og smører med dens flomme. For det samme virker det, hvis man tager en tre vintre gammel buk og brænder dens blod til aske og giver ham det at spise med kamille.


Koldpis og dårlig blære

For dårlig blære og koldpis virker det, hvis man tager komøg blandet med honning og varmer det op og lægger det forneden, da lokker det vandet frem med liden smerte. For det samme virker det, hvis man tager roden af jernurt og udbløder den og søber den med noget flydende. For det samme virker aske af brændt hare, og givet i en drik, hjælper det. Hvis man tager galbanum og lægger det over livet neden for navlen, da lader man vandet. For det samme virker skræpperødder kogt med vin, og lagt forneden driver det vandet ud. For det samme virker stødt hvidløg, og lagt dér, hvor smerten er, da hjælper det. Drikkes kørvel med vin, da fremmer det vandladningen. For det samme virker saft af selleri og persillerod eller lavet som kål. Dansk kommen gavner også vandladningen. For det samme virker blade af stor vejbred, stødte og givet i en drik.


Betændelse

For den, som er opsvulmet eller har et smertende legeme, virker det, hvis man blander tørrede figner og hvedemel og olie og lægger det ovenpå. For det samme virker saften af stor vejbred kogt med lidt honning, hvis det smøres oven på stedet, som er opsvulmet. For det samme virker gedemælk kogt med saften af vejbred; det heler sår og betændelse i blæren og på det hemmelige lem.


Hyppig vandladning

Skal en mand ofte lade vandet, skal man tage harehjerne med vin i en drik — det styrker. Er det sådan, at dette lægemiddel ikke virker, så virker det til visse, hvis man tager svømmeblæren fra søfisk ved næ og spiser den. For det samme virker det, hvis man spiser stegte nødder. Spiser man galanga, da holder det inden aften vandet inde, som ville løbe ud. For det samme virker blæren fra et vildsvin, stegt og spist. Intet er bedre mod vandladning end lungen fra et kid, hvis man spiser den, siger Plinius.


Svigtende rejsning

For den, som ikke kan pleje ægteskabet, virker det, hvis man spiser rævetestikler. For det samme virker det, hvis man tager moskus og blander det med vin og smører lænder og lyske med det. For det samme virker det, hvis man spiser hørfrø med peber. For det samme virker det, hvis man i hemmelighed spiser tingen fra en hjort eller fra en tyr.


Overdreven kønsdrift

Enebær

For den, som har en overdreven trang til kødets lyst, virker det, hvis de spiser pileblomster. For det samme virker det, hvis man drikker jernurt eller også lægger den under hovedet, da vil man ikke pleje sådanne ting.

Hvis man drikker noget af jernurt, da kan han ikke gøre sådanne ting de næste syv dage, hvilket kan bevises derved, at giver man en hane deraf med klid, da kan han ikke skikke sig med hønerne. Smører man en rem af læder med saft af jernurt og tager den om sig, da modvirker det sådanne lyster. Tager man bønnemel og lægger over børns hemmelige ting, da får de aldrig lyst til sådanne ting. For det samme virker enebær, hvis man smører dermed på det hemmelige sted.


Byld i livmoderen

Hvis en kvinde har en byld eller anden hårdhed i livmoderen, skal hun koge katost og stokrose sammen, og det vand hjælper mod al smerte, også i livmoderen. For det samme virker gåseflomme og porresaft blandet sammen og ledt dertil, hvor skaden er. For det samme virker klinte, myrra, hvid røgelse og safran kogt sammen, og hvis kvinden sidder over denne vellugtende damp, da hjælper det livmoderen godt mod alle sygdomme, så kvinden kan blive med barn.


Udskillelse af urent blod

For den kvinde, som har besvær med at udskille urent blod, virker det at koge vild merian i vin og drikke denne vin. Hvis man kommer gulerod i en drik, da uddriver det sygt blod. Liljefrø taget i en drik virker mod sygt blod og et dødt barn. For det samme virker en linnedpose — så stor, at en finger kan være i den — som man lader fylde med stødt, kogt hvidløg og anbringer forneden. For det samme virker slangeurt anbragt forneden. Saar renser kvinden for blod og uddriver et dødt barn. For det samme virker det, hvis man tager kamille, kardemomme, salvie, fennikelfrø, saar og polej.

Tager man den olie, der laves af liljer, da er intet lægemiddel dets lige. For det samme virker — og som Constantinus skriver: Intet er kraftigere end det — hestemøg drukket med vand, fordi det uddriver blod og et dødt barn og den hinde, som barnet ligger i. For det samme virker hundemælk[9], og drukket med vin eller honning udstøder det et dødt barn og renser livmoderen.


Kraftig blødning

For den, som plages meget ved kraftig blødning[10], skal man tage gedemøg og saft af blodurt og stor vejbred og lægge det forneden. For det samme virker det at drikke koral. For det samme virker aske af agern, og strøet forneden renser det og udtørrer al uren væske i livmoderen. For det samme virker det, hvis man brænder de muslingeskaller, som pilgrimme henter udenlands[11], til aske og drikker det med vand. For det samme virker det, hvis man tager en stor frø og brænder den til aske, og hvis kvinden bærer denne aske i en lille pose, da kommer der intet blod fra hende, hvilket bevises derved, at hvis man hænger denne aske omkring en hønes hals i en dag og dræber den næste dag, da løber der intet blod af den. Tager man den most, der kommer fra egen, og blander med regnvand, da virker det. Det samme gør også vand, som man koger polej i.


Betændte brystvorter

For betændte brystvorter af for megen amning virker knoglemarv med æggehvide og gryn, og kogt i eddike ved ny, da hjælper det alle spændte brystvorter. Tager man krummen af brød og ælter med mærkesaft og lægger ovenpå . . .[12] For det samme virker brændt menneskemøg, og lagt oven på brystvorten, hvorfra det flyder, hjælper det. Hvis man tager bulmefrø og støder med vin og lægger ovenpå . . .[13] For det samme virker blade af slangeurt og blindnælde; lav et plaster deraf med flomme, da fjerner det al hævelse fra brystvorten. Hvis jomfruer smører deres brystvorter med skarntyde, da bliver de aldrig andet end små. Hvis man tager honningvoks og duemøg og blander sammen og laver et plaster af det og lægger det på brystvorten, da fjerner det al hævelse og lader ikke brystvorten vokse. For det samme virker gedemøg og bygmel blandet med eddike, og lagt ovenpå hjælper det.


Dårlig livmoder

Skarntyde

For en livmoder, der kvæles og er fyldt med uren væske, virker det at drikke gulerodsfrø. Endvidere virker malurt og pileløv gjort til et plaster og lagt ovenpå lidt fra navlen og nedefter både for og bag. For det samme virker en blodkop, hvis den sættes neden for maven. For det samme virker rude, stødt og kogt med olie og hønseflomme eller gåseflomme, og lagt ovenpå både for og bag hjælper det. Rude kogt med olie og lagt ind med pessarium hjælper. For det samme virker det, hvis man lader røg af brændt gedeklov[14] komme i næsen og holder rude og andre gode urter, som ryger godt, forneden, da kommer livmoderen på rette plads. Drikker en kvinde det vand, som skarntyde er kogt i, da ordner det sig sådan den samme dag, at hun kan blive med barn.


Svangerskabsforebyggelse

Hvis en kvinde ikke vil være med barn, fordi hun frygter at dø eller af andre årsager, da skal hun spise den knogle, som findes i et hjortehjerte. For det samme virker det, hvis kvinden hos sig bærer livmoderen fra en ged, der har fået kid. For det samme virker det, hvis kvinden går over andre kvinders blod eller smører sig dermed.


Spoleorm

For at kurere spoleorm skal den, der har spoleorm, fastende drikke mælk i tre dage og fjerde dag drikke stødt hvidløg i en lod eddike, da fordrives de. For det samme virker det at drikke kålfrø eller mærkefrø, da fordrives alle orm fra mandens liv. Kommen fordriver også spoleorm. Saft af hyld fordriver også spoleorm. Drikkes hestemynte med vin, virker det mod spoleorm. Drikkes ambra ofte, virker det mod spoleorm.


Kuldesot

For kuldesot virker myrra — så meget som en bønne — før kuldesoten kommer. For det samme virker det, hvis man tager et blad af vejbred og to lod jordhumle og stamper og drikker med en lod vand, før kuldesoten kommer. Smøres man med den olie, som bertram koges i, før feberen kommer, da hjælper det. Drikkes mærkesaft med vand, før feberen kommer, da hjælper det. Ambra drukket med vand er godt mod kuldesot — også den olie, den koges i, hvis man smører med det. Hvis man har den feber, der hedder kvartan, da skal man drikke saft af vejbred, to timer før feberen kommer, da får man bedring.


Sår

For sår blandes hvid røgelse med eddike og kvæde; det heler friske sår. Alun renser alle sår, der er friske, for al betændelse, hvis den stampes fint og strøs i såret. Blandes beg med voks, heler det sår. Bland beg med honning, og det heler slemme sår. Olie gjort af hyld virker mod bylder og blegner i hovedet og åbner lukkede sår. Koges liljer og lægges ovenpå, da findes intet bedre til at udtørre sår og gamle vunder. Koges stokrose med to lod vand og en tredje af vin og drikkes, hjælper det mod betændelse. Koges den og stampes med honning, da gør det et hulsår tæt og heler det, hvis det ofte lægges ovenpå. Blandes slangeurt med honning, da renser det såret og heler det. Vejbred renser et sår for betændelse og heler og tørrer det for megen væde, hvis det blandes med honning og lægges ovenpå. Kommes salt på porre, da heler det friske sår. Stampes jernurt og lægges oven på et friskt sår, da trækkes det sammen.


Bylder

For bylder blandes salt med nældeblade; det gør godt mod bylder og slemme sår og kræft og mod hundebid og genskaber kød, som er væk fra knoglen, og udtørrer al skadelig væske. Blandes kalk med olie eller fedt, da virker det mod blegner og betændte bylder og trækker sår sammen og tætner alt, som er skåret eller sønderhugget. Drikkes arvesaft, da renser det legemet for skab og blegner og blod i overmål, som kommer af for megen tørhed og varme, og renser legemet for alskens betændelse, der kommer af sygt blod. Tørres dildrod og stampes fint, heler det slemme sår og bylder.


Byld

Fennikelrod blandet med eddike hjælper på hver en byld. Drik afkog af roser, da helbreder det skadelige bylder indefra. Stampes porre med honning, da virker det mod bylder. Stampes hvidløg med svineflomme og lægges på, er det godt mod bylder.


Slangebid

Kommen

Kommen drukket med vin hjælper mod slangebid eller -sting. Brændes bulmeurt, da flygter alle slanger og alle giftige dyr fra dens røg . . .[15] Drikkes fennikelsaft og vin sammen, virker det mod alskens gift. Malurt virker også mod gift. Stampes karsefrø med vin og drikkes det, virker det mod hugormegift. Mærker slanger lugten af brændt karse på ilden, da flygter de.


Brandsår

For brandsår stampes røgelse og gåseflomme eller væddertalg sammen og påsmøres dér, hvor ilden har brændt. Bades med katost kogt med olie, da hjælper det på det forbrændte. Blandes vejbred med æggehvide, virker det mod forbrænding og mod hundebid, hvis det lægges ovenpå. Koges syre[16] og lægges på det forbrændte, da hjælper det.


Dødt kød

Tørres dildrod og stampes fint, virker det mod dødt kød i sår.


Hugormebid

For hugormebid virker rødløg stampet med salt. For det samme virker hørfrø og salt, stødt sammen. For det samme virker smalbladet timian, kogt, afkølet og drukket.


Udvækster

Stampes rose og salt sammen, fjerner det udvækster — også hvis de er gamle — hvis det ofte lægges over. Stampes bynke med flomme og lægges over udvækster, hjælper det.


Skab

For skab virker det, hvis en blodkop sættes inden i hånden. Blandes svovl med eddike, hjælper det mod skab og alskens sår, hvis de vaskes deri. Olie gjort af hyld virker mod skab. Vaskes man ofte i det vand, som honning er kogt i, virker det mod kløe og jager al udvortes smitte af legemet. Drikkes arvesaft, renser det kroppen for skab.


Vorter

Pilebark, brændt og blandet med eddike, fordriver vorter.


Kløe

For kløe virker det, hvis man koger polej og vasker sig i dette vand. Megen kløe og sår, som river i huden, sendes på flugt af saften af skræppebark, hvis man vasker sig i det.

Afkog af malurt virker mod kløe, hvis man vaskes deri. Har man megen kløe og sår på hovedet, da skal det oftes smøres med gåseflomme og karse blandet sammen.


Opkastning

For opkastning stampes jordhumlerod og drikkes med vand og lidt vin, da kurerer det sygdom med opkastning. Drikkes malurt, da kaster man ikke op.


Spedalskhed

For spedalskhed skal man lade halsåren. Dodderkorn stampet med peberrod og lidt salt lindrer sygdommen, når det lægges over.


Fodsot

Rod af viol, stampet med eddike og lagt over, hjælper mod fodsot. Drikkes slangeurt med vand, virker det mod fodbylder. Læg kogt polej på foden, da hjælper det den. Blandes vejbred med eddike, da virker det. Stampes nælderod med eddike, virker det mod fodsot.


Hvordan man gør folk glade

For at gøre folk glade virker jernurt, hvis den strøs derinde, hvor folk spiser eller drikker. Spredes tordenskræppe ved et gilde eller et andet sted, da bliver folk glade. For det samme virker hjulkrone indtaget med vin; det gør flok glade. Af slangeurterod bliver små børn glade.


For lopper og fluer

Stampes malurt med eddike og smører man med dette, da bortjages lopper, og fluer bortjages af lugten.


Dårlig ånde

For dårlig lugt fra munden virker hyppig indtagelse af rødløg.


Stort søvnbehov

For den, som behøver for meget søvn, virker ingefær stødt med stærk eddike og kommet i næsen. For det samme virker hans eget hår, brændt og blandet med eddike og lidt tjære og lagt ved næsen. For det samme virker det at lægge øjne og hjerte fra nattergalen i sengen, hvor man sover.


Søvnløshed

For den, der ikke kan sove, virker mærke og bulmefrø og sukker blandet med saft af laktuk og lagt over ansigtet. For det samme skal man tage hvid valmue og hvid bulmeurt og blande det med æggehvide og kvindemælk og lægge det over ansigtet, og da kommer man til at sove.




Noter:

  1. Teksten er overleveret i håndskriftet D600, som findes på Uppsala Universitetsbibliotek. Håndskriftet er fra sidste halvdel af 1400-tallet, men indholdet baserer sig på kilder fra 1200-tallet, herunder Henrik Harpestrengs skrifter.
  2. Oversætteren fralægger sig ethvert ansvar for eventuel fejlbehandling, som kan henføres til en mangelfuld eller forkert oversættelse af grundtekstens recepter.
  3. Oversættelsen er usikker. Forlægget har »bakke blood« (bakkeblod), hvilket ikke umiddelbart giver mening, men aftenbakke el. natbakke er gammeldansk for flagermus.
  4. En plante.
  5. ɔ: epilepsi.
  6. En plante.
  7. Selve midlet mangler i forlægget. »... slangeurt ...« er taget fra Henrik Harpestrengs urtebog (Sth. K48).
  8. Dette råd er i forlægget affattet på latin.
  9. En plante.
  10. ɔ: menstruation.
  11. ɔ: skal af kammusling.
  12. Slutningen af sætningen mangler.
  13. Slutningen af sætningen mangler.
  14. En plante.
  15. Oversætteren har desværre ikke haft held med at få slutningen af sætningen til at give mening.
  16. En plante.