Gravelsmøer. Hyldefolk

Fra heimskringla.no
Revisjon per 21. sep. 2017 kl. 10:31 av Carsten (diskusjon | bidrag) (Gravelsmøer. Hyldefolk)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Maren Jensdatter (f. 1812) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

A. Ellefolk

2. Gravelsmøer. Hyldefolk


25. Gravelsmøer opholder sig ved Bundsgårds træer og i Urbakken. Det er farligt at søge deres selskab for ofte. En mand, som hed Anders Væver, besøgte dem tit, men blev til sidst vanvittig. Han kunde ofte blive længe borte, og ingen vidste, hvor han var. Når han kom tilbage, talte han aldrig om sit opholdssted, men han pralede bestandig med sin rigdom og sagde, at han ejede mere end nogen herremand. Det var i grunden ganske sandt, ti han havde sin rigdom hos gravelsmøerne.

Øland. Nik. Christensen.


26. En gammel kone, som hed Ellen Bisp, gik til Birkfuldsdal for at hente sin ko, som græssede der. Da hun kom til stedet, fik hun øje på tre småpiger med hvide forklæder. Hun havde hørt, at nogle piger vilde gå derhen og samle enebærris, og troede da, at det var dem, og sagde, at de behøvede ikke at være bange for hende, hun skulde ikke røbe dem for skovfogden. Men da hun havde sagt dette, forsvandt de pludselig for hendes øjesyn, og da vidste hun, at det var gravelsmøer.

Øland. Nik. Christensen.


27. Thomas i Boden gik en aften fra Sønderskov til sit hjem. Da kom tre dejlige jomfruer til ham, og de fulgte ham til døren. Men da han var bange for, at de skulde følge med ham ind, gik han baglænds ind og stak en kniv over døren. De måtte da blive uden for, men han hørte længe, hvordan de turede. Disse jomfruer var gravelsmøer.

Nik. Chr.


28. I en lille höj ude på skoven på Drejø har der tidligere boet hyldefolk, de var små og grønne. Det var let at få dem at se, når det regnede, og solen skinnede, ti da var det deres bedste tid, og da havde de deres tøj ude til tørring. Höjen løftede sig i vejret og stod på pæle, og de små grønne puslinger dandsede nok så muntert der inde.

B. H. Schak.


29. Mens gamle Kristen Gade levede, så han en gang helt tydelig en hyldedreng. Et sted, hvor vejen går ned til stranden, stod der den gang et stort gammelt hyldetræ inde i et hjørne af hegnet. Ved siden af træet var der et hul ind i hegnet så stort, at en hare omtrent kunde krybe der igjennem. Da Kristen Gade en dag kom gående, lå to småpiger, hvoraf den ene var hans egen datter, og var falden i søvn i nærheden af hylden. Han så da, at en lille grøn hyldedreng kom ud af hylden, løb over de sovende piger og tilbage over dem igjen, derpå løb den ind igjennem hylden og ned i hullet i hegnet, hvor den forsvandt.

B. H. Schak.


30. Der har også været ellefolk på Lundø. Der var en gammel hyldebusk, som de boede under, og det var inde byen.

Ane Kirstine Refsgård, Rødding.


31. Folk her omkring var både bange for, at ellefolk og hyldefolk skulde komme og overse dem. Hyldefolkene var helt blanke at se til, men ellefolkene var mere dunkle, og de var hule bagtil.

Lærer K. N. Stegger, Lystrup.