Gripers Spaadom (Olaf Hansen)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
Heimskringla Reprint
Oversat af
Olaf Hansen
1911
Der var en Mand, der hed Griper, Søn af Eylime og Broder til Hjørdis. Han raadede over Lande, var klogere end alle andre og fremskuende. Engang red Sigurd ud alene og kom til Gripers Hal. Sigurd var let at kende. Uden for Hallen gav han sig i Snak med en Mand; det var Geiter. Efter at de havde talt lidt sammen, spurgte Sigurd:
1.
Hvem er det, der bor
i Borgen her?
Hvad kalder Folket
Folkenes Drot?
Geiter:
Griper kaldes
vor Konge her -
Fyrste over Mænd
og den faste Borg.
Sigurd:
2.
Drotten er vel ikke
draget af Land?
Kan en fremmed Svend
faa Fyrsten i Tale?
Trang jeg har
til at høre hans Ord -
vil gerne ind
til Griper straks.
Geiter:
3.
Den glade Konge
vil kræve, Geiter
skal vide, hvem
der venter ude.
Sigurd:
Sigurd jeg hedder,
er Sigmunds Søn,
Heltens, Hjørdis
hedder min Mor.
4.
Geiter gik ind
til Griper og sagde:
"Ude staar der
en ukendt Mand.
Herlig ser han ud
af Aasyn og Vækst;
han ønsker, Drot,
at faa dig i Tale."
5.
Høvdingen staar op
og gaar udenfor,
hilser den komne
Konge venligt.
"Velkommen, Sigurd!
Saa ses vi engang!
Tag du, Geiter,
og træk Grane ind."
6.
Saa talte de kloge
Kæmper sammen,
de havde meget
og mangt at drøfte.
Sigurd:
Sig mig, Morbror,
hvis du selv ved det,
hvorledes Sigurds
Liv vil rinde.
Griper:
7.
Du bliver en Mand
uden Mage paa Jord,
større end alle
andre Fyrster,
altid gavmild,
aldrig bange,
herlig at se
og høre paa.
Sigurd:
8.
Gode, kloge
Konge, sig mig.
- bedre end jeg spørger -
hvis du spejded det ud:
Hvilken Lykke
venter mig først,
efter at jeg er
kommet ud af din Gaard.
Griper:
9.
At hævne din Far,
der faldt, min Drot!
gengælde alt,
hvad Eylime led,
fælde Hundings
haarde, djærve
Sønner i Slag
og gaa sejrrig bort.
Sigurd:
10.
Ædle Fyrste,
Frænde, sig mig,
aabent og klogt,
da jeg ønsker Besked:
Skal jeg øve stolte
Storbedrifter,
hvis Ry naar vidt
til Verdens Ende?
Griper:
11.
Ene skal du vinde
over den gridske
glinsende Snog
paa Gnitahede.
Ikke blot Fafner
fælder du der,
men ogsaa Regin -
jeg faar Ret, maa du tro.
Sigurd:
12.
Overflod af Guld
vil det give, vinder
jeg saadan en Sejr,
som du siger, jeg vil.
Tænk nøje efter,
sig endnu mer.
Hvad kan der videre
være tilbage?
Griper:
13.
Du skal finde
Fafners Bolig,
tage hans skønne
Skatte med dig,
læsse hans Guld
paa Granes Ryg,
styre til Gjuke,
stolt af din Kamp.
Sigurd:
14.
Sig mig, dristige
Drot, end mer
med kloge Ord
om de kommende Ting.
Jeg gæster Gjuke,
og jeg gaar derfra -
Hvad kan der videre
være tilbage?
Griper:
15.
Paa et Fjæld sover
en Fyrstedatter,
harniskklædt, lys,
efter Helges Død.
Du hæver dit hvasse
Vaaben til Hugg,
flænger Brynjen
med Fafners Bane.
Sigurd:
16.
Nu er Brynjen
brusten - Møen
søger, vakt af sin
Søvn, at tale.
Hvad vil Kvindelæben
forkynde, som kan
love mit Liv
Lykke og Held?
Griper:
17.
Runernes Brug,
du bolde Svend,
alle, Mennesket
ønsker at kende -
at tale ethvert
Tungemaal,
og Lægens Kunst -
Vær lykkelig, Drot!
Sigurd:
18.
Nu er det naaet -
jeg har nemmet alt;
rede jeg er
til at ride derfra.
Tænk nøje efter,
sig endnu mer!
Hvad kan der videre
være tilbage?
Griper:
19.
Du kommer hen
til Heimers Borg,
fro skal du gæste
Folkenes Drot.
Nu har jeg sagt,
hvad jeg ser af din Fremtid -
Spørg mig saa ej
til ingen Nytte!
Sigurd:
20.
Hvad du sagde, har gjort
mig sorgfuld i Hu!
Fyrste, du ser mere
om Fremtiden end,
ved, der venter mig
vefulde Dage -
Dette betyder
din Tavshed, Griper.
Griper:
21.
Lysest af dit Liv
laa din Ungdoms
Dage for mig -
dem kan jeg følge.
Med Uret fik jeg Ord
for at eje mit Snilde,
er ej Fremseer -
jeg har sagt, hvad jeg ved.
Sigurd:
22.
Ingen ser som du
af alle, der lever,
saavidt jeg ved,
hvad der skal komme.
Skjul intet for mig,
hvor ondt det end gaar -
intet, end ikke
min egen Skændsel.
Griper:
23.
Skændsel vil du ikke
blive skyldig i,
min ædle Drot -
det skal du vide.
Mindes man vil
til Verdens Ende,
djærve Kriger,
at du var til.
Sigurd:
24.
Tungest det falder mig,
Fyrste, at du vil
skilles fra Sigurd
paa saadan Vis.
Led mig, ti alles
Liv er bestemt!
Sig, mægtige Morbror,
hvad mit skal bringe!
Griper:
25.
Nu skal jeg, Sigurd,
sige dig alt,
da du selv tvinger mig
til at forkynde.
Dette vil du sikkert
sande er vist:
Der kommer en Dag
med din Dødsensstund.
Sigurd:
26.
Har jeg vakt din Vrede,
vældige Drot?
Det vilde jeg ikke -
giv mig vise Raad!
Jeg beder dig sige,
hvad du sikkert ved
vil hænde Sigurd,
hvor haardt det end er.
Griper:
27.
Hos Heimer findes
en fager Kvinde;
Brynhild er Navnet,
hun nævnes med,
Budles Datter -
den bolde Konge
fostrer hin Mø
saa mandigdjærv.
Sigurd:
28.
Hvad hænder der vel,
fordi Heimer har
en fager Mø
til Fosterdatter?
Sig mig, Griper,
grant, hvad du ved -
intet, der skal ske,
er skjult for dig.
Griper:
29.
Du glemmer alt,
hvad der glæded dig før
for den fagre, Heimer
fostrer hos sig.
Sove kan du ikke,
ikke drømme -
du ænser ingen
uden hende.
Sigurd:
30.
Hvad redder mig ud
af al den Traa?
Ser du det, Griper,
saa sig det straks!
Gives hun mig
for Guld til Brud,
faar jeg den fagre
Fyrstedatter?
Griper:
31.
I sværger hinanden
alle Eder til,
fuldt og fast -
faa vil I holde.
Du bliver Gæst
hos Gjuke en Nat -
du husker ej hende,
Heimer fostrer.
Sigurd:
32.
Er det sandt, Griper!
Sig mig hvorfor!
Ved du, om jeg handler
i Vankelmod,
da jeg bryder mit Ord
til den unge Mø,
jeg syntes at elske
af al min Hu?
Griper:
33.
Du falder, Drot,
i en Fælde, der stilles,
skal undgælde
for Grimhilds Planer.
Hun leder din Hu
til en lyslokket Mø,
sin egen Datter -
hun bedrager dig, Drot.
Sigurd:
34.
Bliver jeg, Griper,
Gunnars Svoger
og ender som Gudruns
Ægtemand,
da klager jeg ej
over Kaar og Viv -
hvis jeg ikke led
under min Svig.
Griper:
35.
Grimhild bedrager dig,
Drot, fuldtud;
hun faar ægget dig
op til at bejle
til Brynhild for Gunnar,
Goternes Konge -
du drager straks
paa Dronningens Bud.
Sigurd:
36.
Ondet trækker op -
jeg øjner det nu;
alt maa synke
sammen for mig,
er jeg villig til
at vinde en anden
den ædle Mø,
jeg elsker selv.
Griper:
37.
I sværger hinanden
alle Eder til,
Gunnar, Høgne
og, Høvding, du.
Skikkelse skal I
skifte paa Vejen,
du og Gunnar -
tro Gripers Ord.
Sigurd:
38.
Hvad vindes derved?
Hvorfor skal vi
skifte Lader
og Lød paa Vejen
Atter vil der blive
øvet Bedrag,
og det grummeste vel -
Griper, fortæl!
Griper:
39.
Du faar Gunnars Lød
og Gunnars Lader,
din egen Stemme
og stolte Hu -
fæster dig Heimers
Fosterdatter,
den kække Mø -
saadan maa det være.
Sigurd:
40.
Det er værst af alt -
Usling blir jeg kaldt
i Folkemunde,
gaar jeg med til sligt.
Sidst jeg vilde
søge at svige
det Kongebarn,
jeg har kærest paa Jord.
Griper:
41.
Du skal, Hærens
herlige Fører,
være hos Møen,
som hun var din Mor.
Derfor vil man
til Verdens Ende,
Folkenes Hersker,
huske dit Navn.
Sigurd:
42.
Ægter Gunnar,
den ypperlige Helt,
den gode Kvinde?
Griper, fortæl -
skønt den tapre Mø
i tre Nætter
har sovet hos mig. -
Kan saadant ske?
Griper:
43.
Sammen skal begge
Bryllupper drikkes,
Sigurds og Gunnars,
i Gjukes Sale.
I skifter igen
Skikkelse hjemme,
men Sindet bliver
det samme endda.
Sigurd:
44.
Hvordan vil det gaa
efter denne Stund
med vort Giftermaal? -
Griper, fortæl!
Høster Gunnar
Glæde deraf
siden i Tiden
og jeg selv med?
Griper:
45.
Du mindes, du svor
men maa tie,
og under Gudrun,
hun er gift saa vel.
Men Brynhild finder,
hun er forfordelt
og vil øve Svig
for at svale sin Hævn.
Sigurd:
46.
Hvad Bod vil hun,
der skal bødes med
for al den Svig,
hun har undgældt for.
Svorne Eder
hun af mig fik -
ingen jeg holdt -
hun høsted kun Sorg.
Griper:
47.
Hun vil selv gaa
til Gunnar og sige,
du ikke ænsed
de Eder, du svor,
da den ædle Konge
af al sin Hu
troed dig godt -
hin Gjukes Søn.
Sigurd:
48.
Hvad saa, Griper?
Giv mig Besked!
Er det sandt,
hvad hun siger om mig,
eller lyver den vidtkendte
Viv mig paa,
og sig selv med? -
Sig det, Griper!
Griper:
49.
Fyldt af Vrede
og forfærdelig Sorg
gør den mægtige Viv dig
det værste, hun kan.
Du skal aldrig krænke
den ædle Kvinde,
skønt I henter Kongens
Hustru med Svig.
Sigurd:
50.
Vil den kloge Gunnar
og Guttorm og Høgne
rette sig efter,
hvad hun ægger dem til?
Skal Gjukes Sønners
Sværd farves røde
paa Søsterens Mand? -
Sig det, Griper!
Griper:
51.
Gudrun vil faa
saa gram en Sorg:
hendes Brødre bliver
dine Banemænd.
Og den vise
Viv skal aldrig
glæde sig siden -
det er Grimhilds Skyld.
52.
Vær dog, høje
Høvding, trøstig,
for i din Lod
falder denne Lykke:
Aldrig faar man Mage
til Mand, saa vide
der gaar Sol over Jord,
Sigurd, som dig.
Sigurd:
53.
Vi skilles som Venner,
Skæbnen er vor Herre.
Nu har du, Griper,
gjort, som jeg bad.
Jeg ved, du gerne
havde varslet mig
et lysere Liv,
hvis det laa i din Magt.
Anmærkninger:
Prosaen. Hjørdis er Sigurds Moder, Eylime er Sigurds Morfader, se Stykket om Sinfjøtles Død.
Vers 9. I dette Digt og i Regin og Sigurd overføres Helges Kamp med Hundingssønnerne paa Sigurd.
Vers 11. Om Fafner og Regin se de to følgende Digte.
Vers 15:4. Helge er Helge Hjørvardssøn. Valkyrien altsaa Svafa.
Vers 25. Dette er endnu et Forsøg paa at undgaa at fortælle Sigurd hans Skæbne.
Vers 30:6. Guld. Der menes ”Brudekøbssummen.” Bejleren ”købte” Bruden af hendes Slægt.
Vers 33. Grimhild, Gjukes Hustru. Nævnes ofte i det følgende. - Datteren er Gudrun.
