Gripes spaadom (Gripesspǫ́)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
||||||
|
Heimskringla Reprint
oversatt av
G. A. Gjessing
Kristiania
1899
(Gripesspǫ́)
Gripe hed Eylimes søn, broder til Hjordis. Han raaded for lande og var visere end nogen anden mand og fremsynt. Sigurd red alene og kom til Gripes hal. Sigurd var let at kjende. Han fik en mand i tale ude for hallen, han kaldte sig Geite. Sigurd gav sig i samtale med ham og spørger:
1.
«Hvem har bolig
i borgen her —
hvad kalder hird
sin høie drot?»
Geite kvad,
«Gripe heder
gjæves høvding,
som styrer folk
og fasten jord.»
2.
Sigurd kvad.
«Er hugsnild drot
til huse i land —
vil med mig kongen
komme at tale?
ukjendt svend her
hans ord trenger,
gad jeg skyndsomt
Gripe treffe.»
3.
Geite kvad.
«Gjæve drot vil
Geite spørge,
hvem den svend er,
som søger Gripe.»
Sigurd kvad.
«Sigurd jeg heder,
er Sigmunds søn,
men Hjordis er
den høvdings mor.»
4.
Gik da Geite
Gripe at melde:
«Ukjendt svend er
ude her kommen,
er af ydre
ædel at skue,
han vil, fylker!
faa dig i tale.»
5.
Hærmænds høvding
af hallen gaar
og komne helt
han hilser vel:
«Sigurd! min gjest vær!
- sømmed sig før det —
Geite! du tag
mod Grane der.»
6.
Talte de sammen
og snakked mangt,
der de kloge
kjemper mødtes.
Sigurd kvad.
«Morbroder min!
magter du, sig mig:
hvordan vil livet
ligge for Sigurd ?»
7.
Gripe kvad.
«Vorder du herligst
helt under sol,
født hver ædling
til overmand,
gavmild med guld,
men gnidsk til flugt,
ædel af ydre,
i ord saa klog.»
8.
Sigurd kvad.
«Bedre, end jeg fritter,
bolde drot! klog
sige du Sigurd,
om du se det tror:
hvad vil til held
hende mig først,
naar fra dit bo jeg
bort er dragen?»
9.
Gripe kvad.
«Først vil du, fylker
fader din hevne,
revse alt ondt,
Eylime led;
du vil Hundings
haarde, djerve
sønner felde —
seir vil du fange.»
10.
Sigurd kvad.
«Sig, fyrste gjæv,
frænde! du mig
sanddru, da sindigt
sammen vi taler:
ser du mod storverk
af Sigurd frem,
som hever høist
sig mod himmelhvælv?»
11.
Sigurd kvad.
«Ene du felder
ormen blanke,
som gridsk ligger
paa Gnitahede;
bane vorder
dem begge du,
Regen og Faavne —
ret spaar Gripe!»
12.
Sigurd kvad.
«Fuldt nok af gods —
fremmer jeg saa
kamp med kjemper,
som klogt du spaar;
tenk du dig om,
fortel end mer:
hvad venter mig
videre i livet?»
13.
Gripe kvad.
«Finde vil du
Faavnes leie,
skatten dyre
dig tilegne,
guldet lesse
paa Granes ryg
rider til Gjuke
du, gjæve drot!»
14.
Sigurd kvad.
«End skal du kongen
med kløgtens ord,
moddjerve drot!
mer fortelle:
Gjuke jeg gjester
og gaar derfra —
hvad venter mig
videre i livet?»
15.
Gripe kvad.
«Falden er Helge
paa fjeld sover
fylkers datter
fager i brynje;
hugge vil du
med hvasse sverd
flekke brynjen
med Faavnes bane.»
16.
Sigurd kvad.
«Brudt er brynjen
brud tar til orde,
saa saare mø
af søvn vaagned;
hvad siger viv
til Sigurd dog,
som til held kan
helten vorde?»
17.
Gripe kvad.
«Løndoms raad hun
lærer dig, bolde!
alle, som jordbørn
ønsked nemme,
og at tale
hvert tungemaal,
lægedoms hjælp —
lev du sæl, drot!»
18.
Sigurd kvad.
«Nu er det naaet,
nemmet er visdom,
rede er jeg derfra
at ride bort;
tenk du dig om,
forte end mer:
hvad venter mig
videre i livet?»
19.
Gripe kvad.
«Du vil Heimes
hjemsted finde,
glad være gjest
hos gjæve drot;
sagt er, Sigurd!
hvad se jeg fik;
lenger frem du
fritte ei Gripe.»
20.
Sigurd kvad.
«Nu mig ængster
ord, du mælte.
thi frem du ser
fylker! lengre;
for Sigurd sorg
saa svar du ved,
derfor, Gripe!
den du ei nevner.»
21.
Gripe kvad.
«Laa mig lysest
din levetids
ungdomsalder
at overse,
regnes med rette
jeg raadsnild ei,
fremsynt ei heller —
feil slaar min kløgt.»
22.
Sigurd kvad.
«Oven mulde
mand jeg ved ei,
som grant ser mer
end, Gripe! du;
skal du ei tie,
om tungt det er,
og mén voldes
i mine kaar.»
23.
Gripe kvad.
«Liv med laster
ei lagt dig er,
fest i din hug det,
høvding bolde!
thi være vil,
mens verden staar,
pilskurs vekker!
priset dit navn.»
24.
Sigurd kvad.
«Skam det mig tykkes,
skal skilles nu
Sigurd fra drotten,
som saa det staar;
min vei mig vis,
ved du den, bolde
morbroder min!
— hvad maa — saa sker!»
25.
Gripe kvad.
«Siges skal Sigurd
nu sandhed fuld,
da mig dertil
drotten nøder;
læg dig paa sinde,
det slaar ei feil:
venter én dag
dig døden vis.»
26.
Sigurd kvad.
«Høie herskers
harm jeg vil ei —
heller Gripes
gode raad faa;
vist vil jeg vide,
er end vel det ei,
hvad Sigurd har sig
sikkert i vente.»
27.
Gripe kvad.
«Mø er hos Heime
herlig af ydre,
hende «Brynhild»
heltene nevner,
datter af Budle;
men drotten gjæv,
Heime, der fostrer
haardsindet barn.»
28.
Sigurd kvad.
«Hvad rører mig,
om mø der er
fager af ydre
fostret hos Heime?
det skal, Gripe!
grant du sige,
thi al skjebnen
skuer du forud.»
29.
Gripe kvad.
«Fra flest al fryd
hun fjerner dig,
Heimes fagre
fosterdatter;
søvn du ei sover,
sag ei forliger,
agter paa mænd ei,
ser ei møen du.»
30.
Sigurd kvad.
«Hvad er Sigurd
sat til lindring?
sig du det, Gripe!
om du se det tror;
faar jeg mig vinde
til viv den mø,
hin den fagre
fyrstens datter?»
31.
Gripe kvad.
«Alle de eder
I to sverger
saa fuldt og fast —
faa vil I holde;
én nat Gjukes
gjest har du været —
glemt er saa Heimes
hugsnilde mø.»
32.
Sigurd kvad.
«Hvad, Gripe! saa?
sig du mig det,
ser du falskhed
i fyrstens sind,
da jeg skal bryde
mod brud mit ord,
den jeg saa trofast
tyktes elske?»
33.
Gripe kvad.
«Ud kommer, drot! du
for andens svig,
gjelde faar du
for Grimhilds raad;
lover hun dig
lyshaaret mø,
datteren sin —
daarer saa helten.»
34.
Sigurd kvad.
Skal jeg med Gunnar
skyldskab slutte,
gaa med Gudrun
til giftermaal —
fuldgodt gift da
fyrsten vel blev,
om syndesorg
saart ei tynged.»
35.
Gripe kvad.
«Grimhild dig vil
til grunds daare,
beile til Brynhild
hun beder dig
i Gunnars navn,
den Goters drot;
flux lover ferden
du fyrstens mor.»
36.
Sigurd kvad.
«Vanheld mig venter
vel jeg ser det,
sammen synker
for Sigurd alt,
skal jeg feste
den fagre mø,
jeg elsked høit,
en anden til viv.»
37.
Gripe kvad.
«Alle de eder
I vil sverge,
Gunnar og Hogne,
helt! du selv tredje;
vexler paa veien
væxt I og lader,
Gunnar og du;
Gripe ei lyver.»
38.
Sigurd kvad.
«Hvad baader det?
hvi bytter saa
paa veien vi
væxt og lader?
under er der
anden falskhed,
ménsvanger mest;
mer sig du, Gripe!»
39.
Gripe kvad.
«Gunnars væsen
og væxt du har,
ordsnillet dit
og dit ædelsind;
fester du Heimes
fosterdatter,
freidige mø —
faar hende dog ei.»
40.
Sigurd kvad.
«Skam det mig tykkes
skalk blir jeg kaldt,
Sigurd, blandt svende
som saa det staar;
lokke med liste
lidt mig hued
høvdingebrud,
jeg herligst véd.»
41.
Gripe kvad.
«Du, hærens drot!
dele skal leie
bold med den mø,
som din mor hun var;
thi være vil
mens verden staar,
folke-fører!
feiret dit navn.»
42.
Sigurd kvad.
«Skal Gunnar faa
det gode viv
blandt svende sæl
— svar du mig, Gripe! -
og nætter tre
nær mig dog hvilte
heltebrud djerv?
ei hørt er sligt.»
43.
Gripe kvad.
«Sammen vil begge
bryllup drikkes,
Sigurds og Gunnars
i Gjukes hal;
skifter ved hjemkomst
skabning I da,
men sind har hver
dog sit som før.»
44.
Sigurd kvad.
«Lemper derefter
til lykke sig
det slegtskabsbaand ?
- svar du mig, Gripe!
vil alt vorde
vendt til gammen
siden for Gunnar
og saa for mig?»
45.
Gripe kvad.
«Mindes de eder —
maa du dog tie,
giftermaal godt
Gudrun du under;
men svegen brud
Brynhild sig tror,
sig til hevn hun
svigraad legger. »
46.
Sigurd kvad.
«Hvad vil i bøder
den brud tage,
der vi for møen
ménraad lagde?
svorne ord fik
den ædle af mig,
ind ei løste,
og lykke krank.»
47.
Gripe kvad.
«Gunnar vil hun
grant fortelle,
at ei du vel
de eder holdt,
mens Gjukes søn,
den gjæve drot,
saa fuldt og fast
fyrsten troede.»
48.
Sigurd kvad.
«Hvad, Gripe! saa?
sig du mig det;
vil skyld mig slaa
ved saadant ord,
eller lyver mig paa
lovsæle viv,
saa paa sig selv og?
sig du det, Gripe!»
49.
Gripe kvad.
«For kvide og harm
den kvinde stolt
huldrigt ei vil
handle med dig;
aldrig den ædle
ondt du volder,
dog kongens brud
I bittert sveg.»
50.
Sigurd kvad.
«Vil Gunnar klog,
Guthorm og Hogne
agte paa hendes
egging siden?
vil Gjukes sønner
sverds egg rødne
paa mig sin maag?
mer sig du, Gripe!»
51.
Gripe kvad.
«Gudrun gaar det
grumt til hjerte,
der hendes brødre
bane dig volder,
og gleden gaar
til grunde saa
for vise viv —
volder det Grimhild.
52.
Hærs høvding! du
hugsvales skal:
det held er lagt
til heltens liv:
kommer paa jord ei
saa ædel mand
under solens hvælv,
som Sigurd tykkes.»
53.
Sigurd kvad.
«Skilles vi trøstig!
skjebnen ei magtes,
vel har du, Gripe!
nu gjort, som jeg bad;
villigt vilde
du varsle mig
et lysere liv,
laa i din magt det!»
Noter:
5): Grane ɔ: Sigurds hest.
9): fader din ɔ: Sigmund.
15): Helge? F. Jónss. udg. II, 125: Helge Hjorvardssøn, idet digteren identificerer Sigrdrifa — Brynhild med Svaava.
19): Heime ɔ: Brynhilds fosterfader.
31): Gjuke (Burgundernes konge) fader til Gunnar, Hogne og Gudrun.
33): Grimhild ɔ: Gjuke’s dronning.
39,8): B.: «fær vætr fyr þvi».
