Groas Galder (1924)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 6. feb. 2019 kl. 07:30 av Jesper (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Grógaldr Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif

Groas galder (W.G. Collingwood, 1908)


Atlantis, 2. Bind,
Aargang 1924


Oversættelse fra oldnordisk af
Thøger Larsen


Svipdagr-Kvadene

I. Groas Galder

som hun død gol for sin Søn


Sønnen (Svipdagr?)
1. Vaagn, o Groa, vaagn, gode Kvinde!

— Jeg vækker ved de dødes Døre, —

hvis du sanser, du selv din Søn gav Lov

at gæste Gravdyssen.


Moderen
2. Hvad er det som ængster min eneste Søn?

Hvad ondt er der øvet imod dig,
at du kalder din Moder, som i Muld er kommen
og fra Livsverdenen leden?


Sønnen
3. Et Ulykkes-Tavlbræt skød ond foran mig

den Kvinde, som favned min Fader,
bad mig fare didud, hvor ingen ved Vej,
ud at møde Menglåd.


Moderen
4. Lang er Rejsen, lange Vejene,

lange Menneskers Længsler,
og sker det, din Lykke skinner paa dig,
da skyldes det Skæbnens Gunst.


Sønnen
5. Gal du gode Galdre for mig,

skærm du, Moder, Sønnen!
jeg frygter paa Vejen Vandringen ender,
jeg føler mig for ung til Færden.


Moderen
6. Jeg galer dig det første, det gavnrige Kvad,

galet for Rindr af Rani:
at du skyde af Skulder, hvad der synes tynge,
kom selv dig selv til Hjælp.


7. Jeg galer dig det andet, hvis du om skal flakke
viljeløs paa Veje:
Urd's Værn imod alle Sider
holde, hvor Spot du ser.


8. Jeg galer dig det tredje, trues dit Liv
af Folks og Fylkers Anfald[1]:
[Horn og Rudr] til Hel imedens
vendes og viger for dig.


9. Jeg galer dig det fjerde, hvis i Fjenders Vold
du gaar paa Galgens Vej:
deres Hu sig vende til Haande dig
og deres Sind til Soning.


10. Jeg galer dig det femte, om Fødder eller Hænder
man vil dig lægge i Lænker:
Løsegalder jeg læser, saa Laas
og Lænker af Lemmerne falder.


11. Jeg galer dig det sjette, om Sø dig tumler
værre end Mænd ved:
Vejr og Sø gaa sammen til Ro
og give dig fredelig Færd.


12. Jeg galer dig det syvende, om sviende haard

Frost paa Fjæld dig plager:
Højvinters Kulde fra Krop dig fare,
og Kræfter livne dine Lemmer.


13. Jeg galer dig det ottende, om ude ved Nat

Mulm dig mørkner Vejen:
at ej dig skader, om end dig møder
kristen død Kone.


14. Jeg galer dig det niende, nærmer sig Jætten

væbnet, og Ord I skifter:
Mæle og Mandsvid i Mund og Hjerte
være dig gavmildt givet.


15. Far du nu aldrig, hvor Fare du aner,

ej møde dig Men for Lyst!
Jeg stod paa jordfæstet Sten inden Døre,
mens jeg dig Galdrene gol.


16. Din Moders Ord være med dig, min Søn,

og lad dem i Brystet bo,
og Lykkens Rigdom dit Liv skal eje,
imens du mindes mine Ord.




Noter:

  1. Andre oversætter: "store Floders" Anfald og betegner Horn og Rudhr som saadanne. Sandsynligheden taler for "Folk". Hvis Horn og Rudhr er Egennavne, kan de ligesaa vel betegne "Folk" som "Floder".