Groas Tryllesange

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

Oversat af
Olaf Hansen
1911

Groas Tryllesange

Svipdag:

1.
Vaagn op, Groa,
du gode Kvinde!
Jeg raaber ved Dødens Døre.
Du har selv sagt,
din Søn maatte komme
hid til denne din Høj.

Groa:

2.
Hvad ondt er der hændt
min eneste Søn,
hvad rædsom Gru har ramt dig,
da du vækker din Mor,
som fandt Hvile her,
da hun vandred fra Menneskets Verden?

Svipdag:

3.
Til et farefuldt Tavlbord
har den træske Kvinde,
der favner min Far, sat mig.
Hun bød mig drage ud,
hvor ingen har været,
til Møen Menglads Hjem.

Groa:

4.
Lang er din Færd,
lange dine Veje,
lang er Længslernes Tid.
Hænder det dig,
du faar Held og Lykke,
er det Skæbnens Skyld, det sker.

Svipdag:

5.
Syng mig da gode
Galdre, Mor!
Syng og frels din Søn!
Jeg omkommer ellers
ude paa Vejene
er altfor ung til at fare.

Groa:

6.
Saa synger jeg den,
som man siger bringer Held,
og som Rane sang for Rind:
at du trækker paa Skuldren
ad truende Farer -
Stol paa dig selv, min Søn!

7.
Dernæst denne,
hvis du døjer meget
ondt paa din vilde Vej:
Urds Skærm om dig
til alle Sider
i Spottens tunge Timer.

8.
Og jeg synger en tredje,
hvis du trues af den sikre
Død i dybe Elve:
Horn og Rud
rinder til Hel imens -
de lægger sig lydigt for dig.

9.
Jeg synger en fjerde,
hvis du falder blandt Fjender
i Vaaben paa Galgevejen:
Deres Sind skal blive
forsonligt stemt -
de rækker dig hurtigt Haand.

10.
Jeg synger en femte,
hvis du fanges og faar
de smidige Lemmer lænket,
løser dig igen
ved den Galder, jeg kan,
og Lænkernes Laas springer.

11.
Jeg synger en sjette,
stiger Søerne om dig
saa højt som end aldrig et Havs:
Vindstille Vejr
skal værne dig
og skænke dig fredsæl Fart.

12.
Jeg synger en syvende,
hvis du ser, du trues
af Frost paa et højt Fjæld:
Dødskulden
skal ej dræbe dit Kød
eller løsne det fra dine Led.

13.
Jeg synger en ottende,
hvis den sorte Nat
gør det mørkt paa en mulmfyldt Vej:
En død kristen
Kvinde skal ikke
kunne gøre dig mindste Men.

14.
Jeg synger en niende,
hvis du savner Ordstriden
Hjælp mod den spydgæve Jætte:
Kløgt og Ord
skal du aldrig mangle,
rustet med rede Svar.

15.
Drag frem, nu truer
Faren dig ej!
Hil din unge Elskov!
Jeg stod paa en jordfast
Sten derinde,
mens jeg Tryllesangene sang.

16.
Søn, tag med,
hvad din Mor har sagt!
Gem det godt i dit Bryst!
Idel Lykke
over alle dine Dage,
saalænge mine Ord lever!

---

Anmærkninger:

Vers 3. Meningen er : Min Stemoder har tvunget mig til at foretage en fortvivlet Gerning.
Vers 6:3. Rane d.e. Odin.
Vers 7:4. Urd, den ene Norne.
Vers 15:3,6. Meningen er: Lige saa fast som Stenen staar i Jorden, lige saa faste skal mine Ord være.