Hákonardrápa (Goþþormr sindri)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
||||
|
||||||
|
Goþþormr sindri
Hákonardrápa
1.
Aaren skummed, da Helten
Højen Bølge pløjed,
Og i Valmøens Uvejr (1)
Vældig Mænd han fældte;
Han, som Høge glæded,
Hurtig Fjenden fulgte,
Og med Vundevinen (2)
Vædede Ravnes Svælge.
2.
Siden med tvende Havets
Heste foer hin tapre
Kæmpers Høvding ad Skibes
Grønne Slette fra Sønden;
Elleve danske Skuder
Daadfulde Konning rydded,
Blev den vældige Kæmper
Vide navnkundig siden.
3.
Siden den mandige Kriger
Sjælland sig underlagde,
Tog de Venders Skibe
Under Skaanes Kyster.
4.
Brynjeklædte Høvding
Goterne Skat paalagde,
Gjæveste Gulduddeler
Gjorde Vaabenuvejr.
5.
Han som Sværde rødned,
Satte over Norges
Østre Fylker Folkets
Frækne Modopvækker,
Som ad Søfugles Veje
Var fra Irer kommen,
Dem hin djærve Høvding
Havde i Kampfærd gjæstet.
6.
Lod hin frækne Kampens
Fører over de dræbte
Høvdingers Kroppe Skjolde
Skingrende sammenstøde;
Højen Kampgnys Vækker
Voldte Konningen Bane,
Sejrende ved det brede
Sund han gik fra Valen.
7.
Krigerfyrstens Brødres
Folk, det grandt jeg mindes,
Tit da Overmagten
Maatte af Helten Prøve;
Havets djærve Kriger
Holdt med Skuden i Søen,
Alle sin Broder Eriks
Sønner drev paa Flugten.
8.
Fjendens Hære flyed,
Frygtende Kongens Vaaben,
Thi hin vise Høvding
Trængte sig frem for Banret,
Ej den Konning plejed,
Han som guld i Mængde
Vandt, og gavmild deelte,
Sig i Kamp at skaane.
Fodnoter:
1) Valens Mø, Valyrien; hendes Uvejr, Kampen.
2) Saarenes Viin, Blodet.
1. Oldnordiske Sagaer - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, Bind 1-3, oversatte af C. C. Rafn, København, 1826-27
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15
Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)
Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."