Heimskringla Reprint

Fra heimskringla.no
Revisjon per 13. nov. 2019 kl. 19:36 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif



Reprint Logo blå.png
Heimskringla Reprint


Heimskringla Reprint er en serie genudgivelser af bøger, som ikke længere er tilgængelige, hovedsageligt norrøne kildetekster og baggrundsmateriale for disse. Serien udgives som en del af projektet Norrøne Tekster og Kvad, hvis formål er at formidle norrøn litteratur. Hidtil er dette udelukkende foregået over nettet på www.heimskringla.no, der med sine ca. 6000 tekster i dag er den største database med norrøne tekster på internettet. Nu tager vi skridtet videre og udgiver nogle af de centrale tekster i bogform. Bøgerne kan bestilles direkte fra forlaget (BoD) ved at klikke på linket ud for de enkelte titler.

__________________________________________________________________________________________


425 skjalde cover.jpg

425 norsk-islandske skjalde
Guðmundur Þorláksson
Sidetal: 220
Sprog: dansk
Pris: Kr. 169,-
Bestil bogen her: Bestillingsknap blue.jpg

Den norsk-islandske skjaldedigtning udgør en betydelig kilde til forståelsen af vikingetid og middelalder i Norden. Flere tusinde digte er bevaret, nogle som enkelte løsrevne vers (lausavisur) andre som store helstøbte kvad på mange vers. Men hvem var skjaldene, som digtede de ofte meget kunstfærdige strofer? Nogle få kender vi fra sagaerne fx Egil Skallagrimsson eller Gunnlaug Ormstunge, men størstedelen er blot navne blandt et utal af andre navne. I denne lille opslagsbog gennemgås 425 navngivne skjalde. De tidsfæstes og i den udstrækning det er kendt, gives nogle få oplysninger om deres liv og digtning og endelig anføres hvilke kvad de har digtet.


Völuspá Cover.jpg

Vølvens spådom - en antologi
Red.: Carsten Lyngdrup Madsen
Sidetal: 404
Sprog: norrønt, dansk, norsk, svensk, latin
Pris: Kr. 249,-
Bestil bogen her: Bestillingsknap blue.jpg

Vølvens Spådom har til alle tider fascineret, inspireret og draget. Grundtvig skrev, at han ikke ville bytte dette ene digt bort for 10 Iliader og 10 Odysseer. Suzanne Brøgger har kaldt digtet for "Nordens svar på Johannes' Åbenbaring". Derfor er Vølvens Spådom blevet oversat og gendigtet utallige gange. Denne antologi består af 26 udgaver af digtet. To på originalsproget - oldislandsk og 24 i oversættelse til hhv. dansk, norsk, svensk og en enkelt til latin. Nogle af udgaverne er forsynet med indledning, noter og anmærkninger, mens andre blot består af en ukommenteret oversættelse.



Brates Edda Cover.jpg

Eddan – De nordiska guda- och hjältesångerna
Erik Brate
Sidetal: 252
Sprog: svensk
Pris: Kr. 189,-
Bestil bogen her: Bestillingsknap blue.jpg

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Brates svenske oversættelse indeholder samtlige digte fra Den ældre Edda - digte om vikingetidens guder og helte. Desuden indeholder den Solsangen, der stilmæssigt har meget til fælles med eddadigtene men indholdsmæssigt er et kristent digt, måske et af de første kristne digte i Norden. Hele værket er forsynet med et omfattende register.



OH Edda cover.jpg

Den ældre Edda
Olaf Hansen
Sidetal: 272
Sprog: dansk
Pris: Kr. 189,-
Bestil bogen her: Bestillingsknap blue.jpg

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. – Denne oversættelse indeholder samtlige digte i Eddaen og er forsynet med en generel indledning til Eddadigtningen og en kort indledning til hver af de to dele – gudesangene og heltesangene. Desuden har hver afdeling et kapitel med anmærkninger og noter til de enkelte kvad. Olaf Hansen var forfatter og digter, hvilket vil fremgå af det levende og lyriske sprog i oversættelsen.



FJ Skuggsjá cover.jpg

Kongespejlet – Konungs Skuggsjá
Finnur Jónsson
Sidetal: 188
Sprog: dansk
Pris: Kr. 159,-
Bestil bogen her: Bestillingsknap blue.jpg

Kongespejlet – Konungs skuggsjá er et norsk middelalderskrift fra 1200-tallet. Bogen skildrer datidens verdensbillede og i en dialog mellem far og søn gives gode leveregler. Første del handler om købmandens liv. Denne del indeholder bl.a. beskrivelser af Island, Grønland og Irland. Anden del skildrer livet ved kongens hof og giver bl.a. gode råd om påklædning og korrekt optræden. Bogens forfatter kendes ikke.
Oversættelse: Finnur Jónsson.



Møllers Edda Cover.jpg

Den ældre Edda
Hans Georg Møller
Sidetal: 268
Sprog: dansk
Pris: Kr. 189,-
Bestil bogen her: Bestillingsknap blue.jpg

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. H. G. Møller udgav oprindeligt sin oversættelse i to små bind, ét med 13 gudesange og ét med 22 heltesange. I denne genudgivelse er hans oversættelse samlet i ét bind. Møllers udgave rummer hverken indledning eller anmærkninger til de enkelte sange. Bortset fra nogle få kortfattede noter indeholder udgaven således kun den danske oversættelse af sangene. Dette kan være én af grundene til, at den slog igennem i et bredt publikum.



Gylfaginning Cover.jpg

Gylfaginning
Finnur Jónsson
Sidetal: 108
Sprog: dansk
Pris: Kr. 79,-
Bestil bogen her: Bestillingsknap blue.jpg

Gylfaginning er første del af Snorres Edda. Her gives en systematisk gennemgang af det førkristne verdensbillede. Snorre går kronologisk til værks – begynder med skabelsen og slutter med verdens undergang – ragnarok. Han gengiver myterne om guderne og fortæller om deres bedrifter. Her skildres Tors kamp med jætterne, Balders tragiske død og tiden efter ragnarok. Snorre Sturlason (1178-1241) er Islands mest fremtrædende middelalderdigter. Han skrev sin Edda omkring 1220 og byggede bl.a. på Den ældre Eddas gudesange. Ud over sin Edda skrev han det store værk om de norske konger: Heimskringla og muligvis også Egil Skallagrimssons saga.



Íslendingabók Cover.jpg

Íslendingabók
Finnur Jónsson
Sidetal: 168
Sprog: norrønt og dansk
Pris: Kr. 149,-
Bestil bogen her: Bestillingsknap blue.jpg

Íslendingabók. Ares Íslendingabók (Islændingebogen) indeholder en kort beretning om landets bebyggelse og dets ældste historie. Denne udgave indeholder tre versioner af bogen: en fotografisk afbildning af alle siderne i det islandske håndskrift, en fuldstændig gengivelse af den oldislandske tekst med fyldige kommentarer og noter og endelig en dansk oversættelse. Are hinn fróðe Þorgilsson (Are frode Thorgilsson) (1067-1148) var Islands første historiker. Allerede i begyndelsen af 1100-tallet skrev han sin Islandshistorie – Íslendingabók. Med sin kronologiske, saglige og kortfattede stil har der altid været respekt om Are som historiker.