Hymeskvæde (Hýmeskviþa)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899

Hymeskvæde
(Hýmeskviþa)

1.
Æser i old
paa jagt fik fangst,
men savned drik,
før sult blev stilt;
staver de rysted,
stirred i spaablod:
fandt de hos Æge
fuldt op af kjedler.

2.
Sad der bjergbo
som barn saa glad,
mest lig søn af
Miskorblinde;
stivt i øiet
Yggs barn ham saa:
«Gilde skal gjævt du
gjøre for æser!»

3.
Ordstride mand
gav jotnen stræv —
grunded paa hevn da
mod guder han;
Sivs mand bad han
søge sig kjedel,
«slig, at øl Jer
alle jeg brygger.»

4.
Intet sted den
store guder,
høie magter
mægted skaffe,
forinden Tyr
af trofast sind
Hlórride vidste
venneraad stort:

5.
«Bor i øst for
Elevaager
hundvis Hyme
ved himlens rand;
bedstefar djerv
bryggekar har,
rumstor kjedel,
en rast vel dyb.»

6.
Thor kvad.
«Tror du vi kan
den kjedel naa?»

Tyr kvad.
«Ja ven, om list
vi legger til.»

7.
Fór den dag de
drøit fremefter
fra Aasgaard bort
til Egils bo;
horn'de bukke
i hus han lod,
hen de til hal gik,
som Hyme eied.

8.
Farmor helt fæl
fandt der svenden,
ni hundrede
hoveder bar hun;
men moder gik
der guldsmykt frem,
skjerbrynt, sønnen
skjenk at bære:

9.
«Jotners ætling!
eder faar jeg,
I gjæve to,
gjemme bag kjedler;
er fader min
saa mangen gang
gløgg mod gjester,
let gram i hug.»

10.
Silde vendte
den vredladne
haarde Hyme
hjem fra fangsten;
ind han i sal gik,
istapper klang,
paa karl, som kom,
var kindskog stiv.

11.
Datteren kvad.
«Hil dig, Hyme!
i hug vær mild,
søn nu er kommen
til salen din,
som af viden vei
vi vented lengst;
ham der følger
den fjende bold,
menneskers ven,
Véor hans navn er.

12.
Se, hvor de sidder
for salens gavl!
saa de sig sikrer,
søilen staar for.» —
For jotnens syn
sønder sprang støtten,
men først i to
tverbjelken brast.

13.
Ned faldt otte,
kun én af dem,
haardsmidd kjedel,
hel fra træet;
gik da frem de —
gamle jotnen
fulgte med øiet
sin avindsmand.

14.
Varsled ei hugen
vel, da han saa
gygrens gremmer
paa gulv kommen;
trende tyre
der tagne blev,
jotnen sammen
dem syde bød.

15.
Kortere hug de
et hoved dem,
satte dem saa
siden paa ild;
aad Sivs husbond,
før han sove gik,
hele to øxne
for Hyme op.

16.
Den Thors kveldsverd
tyktes Hrungne’s
graahærde ven
ret veldig stor. —
«Næste aften
nok vi trende
faar ved fangst os
føden skaffe.»

17.
Kvad Véor ville
paa vaag sig ro,
om jotnen arg
agn kun skaffed:

Hyme kvad.
«Tred du til hjorden,
tror du dit mod,
urdboers skræk!
agn at søge.»

18.
«Dig jeg tenker,
tungt det kan ei
falde af oxen
agn at hente.»
Skyndsomt svenden
til skogen strøg,
der ude stod
den oxe sort.

19.
Thursens bane
af tyren brød
de tvende horns
høie sæde.

Hyme kvad.
«Meget verre
dit verk tykkes
snekkens eier,
end sad du stil.»

20.
Baaden bad da
bukkers herre
abers ætling
mer ud at ro;
men jotun sagde
sig at have
kun liden lyst
lengre at fare.

21.
Drog saa Hyme
djerv to hvaler
ene paa anglen
op tilsammen;
men i agterstavn
Odens frænde,
Véor, med snille
snøre sig gjorde.

22.
Ætters bjerger,
ormens bane,
agned paa angel
oxens hoved;
gabte mod agnet
guders fjende,
alle de landes
omslyng fra bund.

23.
Djervelig drog
daadraske Thor
edderblank orm
op mod borde;
ulvens broder
brat han fæle
«haarets høifjeld»
med hamren slog.

24.
Vætter gjalled,
vidder skralled,
ældgamle jord
fór al sammen,
sank saa siden
i sø den fisk.

25.
Harm var jotnen,
da de hjem roed,
saa Hyme ord
ved aare ei kvad,
fra borde tvert
han bladet svang.

26.
Hyme kvad.
«Vil med mig være
om verk du halvt,
saa hvaler hjem
til hus du bær —
eller «bølgebuk»
du binde fast!

27.
Gik Hlórride,
greb i stavnen,
med bundvand op
han baaden svang;
ene med aarer
og øseskovl
bjergbo’s «brotsvin»
han bar til gaards
de skovskrenters
skard igjennem.

28.
Dog om styrken,
til stivsind vant,
trætted jotnen
med Thor endnu:
kvad mand ei sterk,
om mægtig end
han kunde ro,
brød kalk han ei.

29.
Men Thor, da han
i haand den fik,
strax med glaret
støtten sprengte,
slog fra sædet
søiler gjennem —
bar de dog hel den
til Hyme siden.

30.
Til den fagre
frille ham lærte
venneraad stort,
hun vidste bedst:
«Mod skumle jotuns
skalle kast den;
mod den hver kalk
vil knuses brat.»

31.
Barsk i knæ steg
bukkers herre,
øved helt sin
aasestyrke;
hel blev karlen
hjelmstub oven —
runde vinkar
revned sønder!

32.
«Fuldt skatters verd
jeg ved mig tabt.
der kalk jeg ser
af knæ mig stødt:
karl det ord kvad —
kan jeg det aldrig
atter sige —
«øl! du for varmt er!»

33.
Nu staar det kaar,
om kan I faa
ud af vor hal
det «ølskib» bragt.»
To gange Tyr
tog til at rokke —
stod dog kjedlen
stø som før der.

34.
Móde’s fader
fat tog om rand,
og gjennem steg
han gulv i sal;
kjedel om hoved
Siv's husbond svang,
men om hæler
de hadder klang.

35.
Lenge fór de,
før tilbage
éngang sig saa
den Odens søn:
saa han, af urder
østfra med Hyme
folkeflok fór
flerhovedet.

36.
Heved han kjedlen
af herd paa stand,
svang mordgriske
Mjollne han frem,
og urdboer
alle han drebte.

37.
Fór de ei lenge,
førend halvdød
Hlórride's buk
bar sig ei oppe;
skaglehesten
var halt paa fod;
men det den lede
Loke voldte.

38.
Hørt I har det —
herom kan hver
gudekyndig
grant nok melde —
hvad af bjergbo
i bod han fik,
der sine børn
han begge gav.

39.
Til guders thing
den trøste kom,
havde han kjedlen,
Hyme aatte;
hver vinter haard
høie guder
glade hos Æge
øl skal drikke.

---

Noter
(1): staver ɔ: runemerkede lodtrekningsstaver. Æge ɔ: havets jotun.
(2): bjergbo ɔ: jotnen Æge. Miskorblinde: jotunnavn. Yggs barn ɔ: Thor.
(3): Ordstride mand ɔ: Thor. Sivs mand ɔ: Thor.
(4): Hlórride ɔ: Thor
(5): Elevaager Vavthr.ord str. 31 — hundvis ɔ: meget vis. — «bedstefar» ɔ: morfader: Tyr er søn af Oden og Hymes datter, derfor «jotners ælling» (str. 9). Jvf. F. Jónssons udg. I. 119 b. —
(7): Egil, rimeligvis Thjalve’s og Roskva’s fader. — (8): svenden ɔ: Tyr.
(11): Véor ɔ: Thor.
(14): gygrens gremmer ɔ: Thor.
(16): Hrungne: en jotun.
(19): Thursens bane ɔ: Thor — snekkens eier ɔ: Hyme. (20): bukkers herre ɔ: Thor — abers ætling ɔ: Hyme. (22): ætters bjerger ɔ: Thor — alle de landes omslyng ɔ: Midgardsormen.
(23): haarets høifjeld ɔ: hovedet.
(26): bølgebuk ɔ: baaden.
(27): brotsvin ɔ: baaden.
(29): glaret ɔ: glaskalken.
(30): frille ɔ: Odens frille, Tyr’s moder, Hymes datter.
(33): ølskib ɔ: kjedlen.
(34): Mode's fader ɔ: Thor.
(36): Mjollne ɔ: Thors hammer.
(37): skaglehesten ɔ: bukken.
(38): bjergbo: rimeligvis den ovf. nevnte Egil, som maatte give Thor sine børn, Thjalve og Roskva, i bod.