Jødedrengen i ovnen
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Jødedrengen i ovnen
Af gyðingsbarni
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2020
Jeg vil fortælle jer noget om den hellige Maria, og hvor stor en barmhjertighed hun formår at vise os, når hun går i forbøn for os hos sin eneste søn, som er kongernes konge og fyrsternes fyrste og alle skabningers skaber, og som kender til alt, både sket og usket, og som véd, hvad enhvert menneske gemmer i sine tanker og i sit hjerte. Den salige dronning Maria fødte denne søn, der skænker liv til alle dem, som han elsker, i alle deres levedage.
Hvor stor en barmhjertighed, hun formår at vise os, kan desuden anskueliggøres ved den hændelse, der fandt sted i en by, da en jødedreng løb med nogle kristne børn hen i en kirke, hvor præsten prædikede kristenlære om den salige Marias ære og fortjeneste. Og på denne højtidsdag skulle alle modtage corpus domini.[1] Jødedrengen gik også til alters sammen med sine kammerater og modtog det samme, som de andre drenge fik. Over alteret var der malet et billede af den salige fru Sankt Maria, der sad med Vorherre i sit skød. Men da jødedrengen stod ved alteret, forekom det ham, at barnet, som var malet over alteret, bøjede sig ned mod præsten, som fra barnet tog det, som han gav til folkene.
Da han havde modtaget corpus domini, ville drengen gå hjem. Og på vejen derhen mødte han sin far, som længe havde ledt efter ham, og faderen spurgte meget vredt, hvor han havde været. Drengen fortalte ham alt, hvad der var sket, og hvilket under han havde set. Men så snart hans far havde hørt dette, forstod han, hvilken slags mirakel dette var. Han blev derpå så ond og arrig af vrede, at han greb sin søn og kastede ham ind i en brændende varm ovn og spærrede åbningen. Han gik derefter hjem og fortalte sin kone, hvor hård en straf han havde udsat sin søn for.
Men da drengens mor hørte om sin mands afsindige gerning, begyndte hun at jamre og løb grædende hen, hvor ovnen var. Og i det samme ankom nogle kristne folk, som brød ovnen op. Og da ovnen var blevet brudt op, så de, at drengen sad i ilden, men da han så sin mor, blev han meget glad. De slukkede ilden, og drengen gik uskadt derfra. Så spurgte de drengen, hvordan det kunne være, at han ikke var kommet til skade. Han svarede, at »— hende den herlige dronning, jeg så over alteret,« sagde han, »— sad ved ovnen og anbragte mig på sit skød og lagde sin kappe over mig, og hun lod ikke flammerne komme nær mig.« Og da han havde sagt dette, priste alle, der hørte det, Gud og den hellige Guds moder Maria, der havde udvist så stor barmhjertighed mod denne dreng.
Drengen blev siden døbt sammen med sin mor, og mange jøder antog den kristne tro på grund af denne hændelse. Men man er i tvivl om, hvorvidt drengens far antog den kristne tro eller ej, og det skyldes, at mor og søn nævnes i den bog, hvor miraklet skildres, mens faderen ikke er nævnt, men de fleste formoder, at han var vildfaren til sine dages ende.
Note:
- ↑ Herrens legeme, ɔ: nadveren.
