Johannes H. T. Fibiger biografi
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
.jpeg)
Johannes H. T. Fibiger
(1821-1897)
Fibiger, Johannes Henrik Tauber, 1821-97, Præst og Forfatter, er Søn af nedenstaaende Rektor P. G. F. 27. Jan. 1821 blev han født i Nykjøbing paa Falster og flyttede 1822 med sine Forældre til Kolding. I 1833 døde hans i lang Tid sygelige Fader, og i 1834 flyttede hans Moder til sin Fødeby Roskilde, i hvis lærde Skole J. F. blev sat. 1837 dimitteredes han til Universitetet. Sammen med en ældre Broder blev han nu optagen i Huset hos Konferensraad, Højesteretsassessor P. Møller, der var gift med hans Moders Søster. Han studerede Theologi og paavirkedes stærkt af Martensen, medens han kun i ringe Grad fængsledes af de andre Professorers kritisk-historiske Forelæsninger. I 1841 faldt han i en nervøs Sygdom, og han maatte nu 3 Aar afbryde sine Studeringer. I denne Tid opgik den kristelige Tro for ham, og han besluttede at dyrke sin Videnskab paa en mere ligefrem Maade. 1845 tog han saa sin Embedsexamen og beskæftigede sig derefter med Undervisning og Studier, mest af Religionshistorie og det gamle Testamente. 1846 overtog han en Plads som Huslærer for Grev Chr. Petersdorff, der blev opdragen hos Overpræsident Lange, i hvis Hus F. forblev til 1850. I disse Aar udgav han «Jephtas Datter », et Sørgespil med Klagesange i det gamle Testamentes Stil (1849), og «Jeremja», et historisk Sørgespil (1850). Efter sin Hjemkomst fra en Norgesrejse udnævntes han 10. Sept. 1850 til 5. Lærer ved Haderslevs lærde Skole, og 29. Nov. s. A. ægtede han Marie Amalie Waage, Datter af den da afdøde Direktør for Sorø Akademi G. H. W. S. A. blev han tillige Præst ved St. Johannes Hospital i Haderslev, og 1853 blev han Kollaborator ved samme Skole. I 1859 udnævntes han til residerende Kapellan ved Garnisonskirken i Kjøbenhavn og forflyttedes i 1874 der fra til Vallensved i Nærheden af Næstved, hvorfra han igjen i 1881 blev befordret til sit nuværende Embede, Ønslev og Eskildstrup paa Falster. – d. 13. Nov. 1897. – Han har foretaget sig flere Rejser til Udlandet og f. Ex. været Italien igjennem til Kalabrien.
Foruden de 2 ovennævnte Sørgespil har F. udgivet «Johannes den Døber», en kristelig Tragedie (1857). I disse 3 Arbejder er Bibelens Aand gjengiven med stor Troskab. Det var F. en Skuffelse, at de ikke trængte igjennem hos Publikum, og han søgte da «gjennem Folkevisens mere hjemlige Toner at tolke Middelalderens og Katholicismens Alvor og Uret»; han skrev «Kors og Kjærlighed», en Familietragedie (1858); men heller ikke denne vandt Popularitet. I 1865 udgav han «Nogle Sagn», 7 versificerede Fortællinger, i 1878 «Den evige Strid», en Tragedie i græsk Stil, i 1881 «Mine Søstre», en Fortælling, og i 1882 «Graabroderen», en Fortælling i 16 Sange fra Reformationstiden, disse 3 sidste under Forfattermærket «Diodoros». Beviser paa sit omfattende Studium af Grækernes og Nordboernes, Finnernes, Slavernes, Indernes og Persernes Oldsagn og religiøse Forestillinger har F. afgivet i forskjellige Afhandlinger. – I 1884 udgav han Digtsamlingen «Sorgens Genier» og i 1875 en Prædikensamling, «Juletiden», der snart efterfulgtes af en anden, «Paasketiden».
F. har rige Tanker og store Syner, men de fremtræde tit i tunge Ord, der gjøre Læsningen besværlig. Han er en dyb, alvorlig, mørk, indadvendt og ensom Natur, der aldrig bliver tilgængelig for Mængden. Ihvorvel han ofte tegner træffende Figurer, kan Omridset dog undertiden staa mindre klart, og i hans Digtningers Plan kan der mangle Bestemthed og Simpelhed. Skjønt han forstaar at sætte sig ind i de forskjellige Tidsalderes og Folkefærds Aand og maler dem med sandfærdig Kolorit, har han fjærnet det almene Publikum fra sig, fordi han har følt Trang til at levendegjøre Forhold, der – baade med Hensyn til Tid og Sted – ere fjærne. Tvært imod hvad der i Almindelighed er Tilfældet, har han mere Geni end Talent, og Publikum stiller sig snarere tilfreds ved det omvendte. – Digteren Karl Gjellerup er hans Plejesøn.
Efterretn. om Haderslevs lærde Skole i 1850-51. J. L. Ussing, Høyens Levned I, 237 ff. 386 ff. II, 86 ff. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 612 f. Cl. Petersen, Dramaturgisk Kritik S. 32 ff. P. Hansen, Illustr, dansk Lit. Hist. II, 612. Winkel Horn, Den danske Lit. Hist. II, 407.
Nic. Bøgh.
Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)
