Kildeindex H

Fra heimskringla.no
Revisjon per 28. jun. 2020 kl. 16:14 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Siden opdateres løbende. 35px-Emblem-star.svg.png Dansk.gif


KILDEINDEX
H-knap.png
H-knap.png

- en bibliografisk oversigt

Udarbejdet af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2010-2020




A-knap.png B-knap.png C-knap.png D-knap.png E-knap.png F-knap.png G-knap.png H-knap.png I-knap.png J-knap.png K-knap.png L-knap.png M-knap.png N-knap.png O-knap.png P-knap.png Q-knap.png R-knap.png S-knap.png T-knap.png U-knap.png V-knap.png Y-knap.png Þ-knap.png Æ-knap.png Ö-knap.png





★ Haddingja saga Harðgreipsfóstra
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En mulig tabt saga, som kan have ligget til grund for Saxos fortælling om den danske sagnkonge Hadding. Et håndskrift fra 1800-tallet bærer samme titel. Dette indeholder en genfortælling af Saxos historie om Hadding kombineret med elementer fra Snorres Edda og Ynglinga saga.
  • Håndskrift: Lbs 1493, 4to.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hafgeirs saga Flateyings
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 1775, muligvis et falsum.
  • Håndskrift: Kbh. Univ. Bibl. Add 6 fol.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hafgerðingadrápa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Håndskrift: Se ► Landnámabók (Sturlubók, Hauksbók, Melabók).
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hafliðamál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hafliðamál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




★ Hafliðaskrá
  • Beskrivelse: Den første skriftlige udgave af en islandsk lov. Den er opkaldt efter Hafliði Másson på Breiðabolstaðr i Vestrhóp (Nordisland). Ifølge Ari Thorgilsson (Íslendingabók) blev det vedtaget, at Hafliði sammen med lovsigemanden Bergþor Hrafnsson og andre kyndige mænd skulle nedskrive loven. Dette gjorde de i vinteren 1117–18. Loven blev kendt som Hafliðaskrá men kendes også som Bergjþórslög. Hverken loven selv eller afskrifter af den er bevaret, derfor kender vi ikke omfanget af den ligesom det ikke er muligt at afgøre, i hvor høj grad Grågåsen (Grágás) bygger på den og evt. indeholder passager fra den.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hafliðaskrá (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II). Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hagbardskvadet
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Dansk oldkvad, som er optaget i Saxos Danmarkskrønnike.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Haka saga og Hagbarðs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk fortælling fra 19. årh, som sammenskriver afsnit fra Saxo med dele af Ynglinga saga.
  • Håndskrift: Lbs 1494, 4to; Lbs 1506, 4to.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.


Hákonar saga Aðalsteinsfóstra (Fagrskinna)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga fra manuskriptet Fagrskinna.
  • Håndskrift: Fagrskinna
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hákonar saga Aðalsteinsfóstra (Heimskringla)




Hákonar Saga Hákonarsonar (Hákonar Saga gamla Hákonarsonar)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga. ”Hákonar saga Hákonarsonar er skrevet af Sturla Þórðarson, vistnok på Island omtrent 1265. Beretningen slutter med året 1263. Af samme forfatters Inga saga Bárðarsonar og Magnúsar saga lagabœtis er kun brudstykker bevarede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 72).
  • Håndskrift: Islandske: Flateyjarbók; Skálholtsbók yngri (ca. 1415); SKB 8, fol; norske: Frísbók, Eirspennill.
  • Litteratur:




Hákonar saga herðibreiðs




(★) Hákonar saga Ívarssonar
  • Beskrivelse: Tabt saga. “Fra midten af 11. årh., en saga om Hákon Ívarsson, En af de norske Hlade-jarler. Skrevet ca. 1200; den originale saga er nu tabt; fragmenter af en version fra 15. årh, findes i manuskriptet AM. 570A, 4°.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 14.). Både FJ og Simek/Pálsson har en del mere at sige om denne saga.
  • Håndskrift: Seks ark fra AM. 570A, 4to er bevaret.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hákonarsaga Ívarssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II). Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hákonar saga jarls Sigurðssonar
  • Beskrivelse: ”Hákon (Hlade)-jarl, Norges hersker fra 970-995. Der har formodentlig eksisteret en saga om Hlade-jarlerne (forfædre og sønner af Hákon), Jarlasaga (?), men den er nu tabt.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 14.)
  • Titlen benyttes undertiden for sidste del af Haralds saga gráfeldar.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hákonar saga jarls Sigurðssonar (Fagrskinna)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga som er bevaret i håndskriftet Fagrskinna.
  • Håndskrift: Fagrskinna
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hákonar Saga norræna




Hákonar saga Sverrissonar




Hákonar þáttr Hárekssonar




Hákonarbók




Hákonardrápa (- Goþþormr sindri)




Hákonardrápa (- Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld)




Hákonardrápa (- Þorleifr jarlsskáld Rauðfeldarson)




Hákonarmál




Haldórs þáttr Snorrasonar




Háleygjatal




Hálfdanar saga (/þáttr) Barkarsonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen fornaldersaga (17. årh.?), som gengiver noget af det samme stof, som findes hos Saxo.
  • Håndskrift: Lbs 479, 8vo; Lbs 1754, 8vo (ca. 1800); desuden 10 yngre håndskrifter.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hálfdanar saga Brönufóstra
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Håndskrift: AM 152, fol; AM 571, 4to; AM 589 c, 4to; BM Add 4860, fol.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hálfdanar saga Brönufóstra (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hálfdanar saga Eysteinssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Halfdan Eysteinsson i “Seven Viking Romances”.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Håndskrift: AM 343 a, 4to; AM 586, 4to; BM Add 4863.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Halfdanar saga Eysteinssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hálfdanar saga gamla
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “ En yngre og stærkt udvidet form af sagnet i Snorres Edda (Skáldskaparmál 62) om den mytologiske kong Hálfdan og hans sønner, der er stamfædre til de jordiske stænder og kongeslægter ” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: BM Add 11.116, 4to (18. årh.); AM 933, 4to (19. årh.).
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hálfdanar saga svarta (Fagrskinna)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga som er bevaret i håndskriftet Fagrskinna.
  • Håndskrift: Fagrskinna
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hálfdanar saga svarta (Heimskringla)




Hálfdanar þáttr svarta ok Haralds hárfagra
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Halfdan Svarte
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” bd. X, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: E. Eikill: Om Harald Halvdansson Dovrefostre i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
  • Beskrivelse: ”. . . en 1400-tals kompilation baseret på den oprindelige Hálfdanar saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 15).
  • Håndskrift: Flateyjarbók.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hálfdanar þáttr svarta (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hálfdans rímur Eysteinssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Digtet over den eksisterende saga - Hálfdanar saga Eysteinssonar. Ifølge FJ stammer digtet fra perioden 1450-1550.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Perifer berøring i Finnur Jónsson: Hálfdans rímur Eysteinssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hálfsrekkaljóð




Hálfs saga ok Hálfsrekka
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Rolf Stavnem: "Sagaen om Half og hans kæmper" (Oldtidssagaerne, IV, 2017).
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: C. C. Rafn: Halfs Saga i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: Alexander Bugge: Fortællingen om Halv og kjæmperne hans
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om Half och Halfs Kämpar.
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. - ”Hálfs saga eller saga af Hálfi ok Hálfsrekkum indeholder en række sagn om Hördelands og Rogalands konger, med skildringer af fylkes- og søkongers færd i tiden før Norges forening til ét rige, og forsynet med mange viser, der godtgøre dens gamle oprindelse. Men affattelsen er næppe ældre end 13de århundrede. Den mytiske begyndelse er udpyntet med fortællinger om trolddom, havmænd o. s. v. , skønt noget historisk må ligge til grund. Hálfs sønnesønner droge fra Norge til Island.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 52).
  • Håndskrift: GkS 2845, 4to; kun papirhåndskrifter.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hálfssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Halldórs þáttr Snorrasonar inn fyrri




Halldórs þáttr Snorrasonar inn síðari




Hallfreðar saga (vandræðaskálds)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. En anden redaktion af sagaen er indarbejdet i den store Olafssaga (C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. II og III, findes i E-Bibliotek). - ”Hallfreðar saga. Stedet er Vatnsdalen, tiden omtrent 1000. Hovedpersonen er den bekendte skjald Hallfreðr vanðræðaskáld, som ovenfor er omtalt som en af de berømteste skjalde hos Olav Tryggvasøn. Der findes to redaktioner, en længere og en kortere, optagne i den vidtløftige Olav Tryggvasøns saga og i Flatøbogen. Sagaen hører til de ældre, er skrevet i et godt og fyndigt sprog, en livlig næsten poetisk stil, med bestræbelse for at stille den egenrådige skjald i det rette lys, og anfører mange af hans viser. Interessant er skildringen af hans overgang til kristendommen.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
  • Håndskrift: Flateyjarbók; Möðruvallabók.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hallfreðarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hallmundarkviða
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad på seks og en halv strofe i Gretters saga. Selv om digtet er skrevet i "edda-stil", kan det ifølge Simek og Pálsson være digtet af sagaskriveren selv. Åke Ohlmarks knyttet kvadet til et par andre strofer af samme Hallmund og ender således med et digt på ni strofer.
  • Håndskrift: Se ► Grettis saga Ásmundarsonar
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hallvarðs saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Hallvarðs Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga. ”Legenden om Hallvarðr Vebjarnarson (d. 1043), den lokale helgen I det sydøstlige Norge (Oslo)…nu tabt bortset fra to korte fragmenter.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 16.)
  • Håndskrift: AM 238, fol frag. VIII (15. årh.); AM 235, fol (ca. 1400); AM 670 1, 4to.
  • Litteratur: Ludvig Daae: Den hellige Halvard




Hamðismál




Haralds rímur Hringsbana
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Haralds rímur Hringsbana (6 ialt) handler om en dansk kongesøn; et hovedmotiv er elskov mellem denne og den engelske kongedatter Signy, til hvem han på sin faders vegne bejler (Tristanmotiv); efter lange forviklinger og efter at Harald er bleven sin faders banemand, var det vist meningen, at han og Signy får hinanden, men dette mangler i rimerne (jfr. Kölbing, Beitr. s. 227—28). Rimerne er i formel henseende mindre godt digtede; digteren siger, at de er hans første." (Finnur Jónsson: “Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie”, bd. 3, s. 137.) FJ placerer værket i perioden 1450-1550.
  • Håndskrift: AM 604 c, 4to; AM 606 d, 4to; AM Access. 22
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Haralds rímur Hringsbana (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Haralds saga gilla




Haralds saga gilla (Morkinskinna)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga.
  • Håndskrift: Morkinskinna.
  • Litteratur:




Haralds saga gráfeldar




Haralds saga gráfeldar (Fagrskinna)




Haralds Saga harðaráða (Flateyjarbók)




Haralds Saga harðaráða (Morkinskinna)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga
  • Håndskrift: Morkinskinna.
  • Litteratur:




Haralds saga harðráða Sigurðarsonar




Haralds saga harðráða Sigurðarsonar (Fagrskinna)




Haralds saga hárfagra (Fagrskinna)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga som er bevaret i håndskriftet Fagrskinna.
  • Håndskrift: Fagrskinna
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Harald Hårfagres saga
Haralds saga hárfagra (Heimskringla)




Haralds saga hilditannar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En meget sen saga om en af hovedpersonerne i Skjöldunga saga.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: Lbs 1507, 4to.
  • Litteratur:




Haralds saga Hringsbana
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Indholdet af denne saga kendes kun fra rímur fra 15. årh. Sagaen som i dag findes i manuskript er antagelig baseret på disse rímur.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 21).
  • Håndskrift: SKB papir 4 fol (1686); SKB papir 13, 4to (ca. 1670); Kall 614, 4to; AM 298 I og II, 4to; Rask 31; Lbs 170, fol; Lbs 222, fol; BM Add. 4863.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Haraldssaga Hríngsbana (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Haralds þáttr grenska
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Fortællingen om Haraldr Guðröðarson, kaldet ‘hinn grenski’ (fra Grønland), fader til Ólafr helgi, dræbt i Sverige i 995. Nogle få kapitler i Ólafs saga helga, kaldes i Flateyjarbók for ”þáttr” (II. pp. 3-5).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 18.)
  • Håndskrift: Flateyjarbók; ► Den store saga om Ólaf Tryggvason.
  • Litteratur:




Haralds þáttr dofrafóstra




Haralds þáttr hárfagra
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Harald Haarfager
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” bd. X. s. 138-155, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: E. Eikill: Om Harald Halvdansson Dovrefostre i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse";
  • Beskrivelse: “860-872. En fortælling om kong Haraldr frem til slaget ved Hafrsfjord, fortsættelsen til Hálfdanar þáttr svarta.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 68.) Anden titel: Upphaf ríkis Haralds hárfagra.
  • Håndskrift: Flateyjarbók.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Uphaf rikis Haralds hárfagra (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Haraldskvæði (- Þjóðólfr ór Hvini)




Haraldskvæði (- Þorbjörn hornklofi)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af skjalden Þorbjörn hornklofi (Torbjörn Hornklove), (omkr. 900). Anden titel: Hrafnsmál (Ravnens tale).
  • Håndskrift: Fagrskinna (2 str.); Flateyjarbók (þáttr Hálfdanar ok Haralds) Se ► Heimskringla (14 str.); ► Snorra Edda (2 str.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Haraldskvæði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Haraldssona saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i Heimskringla fra kong Inges magtovertagelse (1136) til Eysteinn Haraldssons fald (1157).
  • Håndskrift: Se ► Heimskringla
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hárbarðsljóð
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Harbardsljod/Sangen om Harbard. ”Hárbarðsljóð indeholder foruden dunkle antydninger, der synes at pege på nu tabte myter, en skæmtende og spottende fremstilling af de højeste guder (parodi). Slige spøgefulde satirer over gudernes afmagt i al deres vælde træffes oftere, f. eks. i Tors færd til Udgårds-Loke , og hensigten er vel ikke at nedsætte guderne og svække troen på dem, men snarere er det et udbrud af overgivent lune. Odin er nedsunket til at blive færgemanden Hárbard, men Tor fremtræder i sin egen person; begge er i en bedrøvelig tilstand og i forfærdelig slet humør, medens de dog trøste sig ved deres udførte bedrifter, idet Odin bestandig driller Tor. Ejendommelig for dette kvad er også en aldeles enestående frihed og uregelmæssighed i versemål og bogstavrim.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 25).
  • Håndskrift: Codex Regius.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hárbarðsljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Harðar saga Grímkelssonar (upphaf)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Der har været en gammel saga, men af den er kun begyndelsen bevaret. Langt senere er den bleven helt omarbejdet, så at en ny saga kan siges at være opstået.” (Finnur Jónsson: Den islandske litteraturs Historie, s. 243.) Den oprindelige saga er Harðar saga Grímkelssonar, den omarbejdede er Harðar saga ok Hólmverja.
  • Håndskrift: AM 564 a, 4to (Fragm.); AM 556 a, 4to.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur” (Holmverja saga); Finnur Jónsson: Harðarsaga Grímkelssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Harðar saga ok Hólmverja
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Harðar saga Grimkelssonar ok Geirs (eller ok Hólmverja) er ligeledes en af de ældste, og dens begivenheder kendes af Landnáma. Handlingen foregår 950—990, men slægtregistrene føres ned til 1150, efter hvilken tid den da må være optegnet (omtrent 1250), men håndskrifterne er alle yngre. Den indeholder de sædvanlige beskrivelser af drab og hævn ; Hörðs og Geirs ophold i Norge hos dronning Gunhild ender med deres forvisning; mange fredløse mænds hændelser, indtil deres høvding lumskelig bliver fangen og dræbt.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58).
  • Håndskrift: AM 564 a, 4to (Fragm.); AM 556 a, 4to.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur” (Holmverja saga).




Harmsól
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske digterpræst Gamli kanóki, (12. årh.).
  • Håndskrift: AM 757 a, 4to.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Háttatal
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Snorres Edda. Opregning af versarter.
  • Håndskrift: Se ► Snorra Edda
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Haugbúi
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Haukdæla þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Jónas Kristjánsson og ikke accepteret af Finnur Jónsson. - “Fem kapitler i Íslendinga saga vedrørende efterkommerne af Ketilbjörn gamli, den berømte Haukdælir; en interpolation der kommer til at stå som indledning til Gizur Þorvaldssons saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 48.)
  • “Haukdölasagan, sydländsk kortsaga om de gamla släkterna på Haukadal och Mosfell, från landnamsmannen Ketilbjörn gamle till Torvald på Hraun, som dog 1235. Den har sammanställts efter Are Frodes verk och haukdölingarnas ättetraditioner mot 1200-tallets slut, sannolikt av lagman Tord Narvason på Skard (död 1308), som även insamlade Sturlunga-sagan.” (Åke Ohlmarks: "Fornnordiskt Lexikon".)
  • Håndskrift: Se ► Sturlunga saga
  • Litteratur: Finnur Jónsson berører kort Haukdæla þáttr i sin artikel om Sturla Þórðarson. I førsteudgaven af sin Litteraturhistorie skrev han kategorisk "jeg kan ikke erkende en sådan saga". I andenudgaven (1923) erstattede han denne afvisning med en moderat formulering.




Hauks saga hugglaða og Ulfs konungs illa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh.
  • Håndskrift: Lbs 1510, 4to.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hauks þáttr hábrókar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Hauk Haabrog
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X. s. 156-166, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: E. Eikill: Tåtten om Hauk Håbrok i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
  • Beskrivelse: Þáttr. “En uhistorisk fortælling om Hauk hábrók og hans oplevelser i Hólmgarðr og Bjarmeland under en mission for kong Haraldr hárfagri.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 18).
  • Håndskrift: Flateyjarbók
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hauks þáttr hábrókar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hauksbók
Hauksbók
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript som indeholder følgende tekster:
Af Upplendinga konungum
Algorismus
Breta sögur
Cisio janus
Eiríks saga rauða
Elucidarium
Fóstbræðra saga
Heimslýsing ok helgifrœði
Heimspeki ok helgifrœði
Hemingsþáttr
Tosta þáttr
Hervarar saga ok Heiðreks
Kristni saga
Landnámabók
Náttúrusteinar
Pronostica temporum
Merlinuspá
Ragnarssona þáttr
Skáldasaga
Trójumannasaga
Viðræða æðru ok hugrekki, likams ok sálar
Völuspá
Se i øvrigt Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Haustlöng




Hávamál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Havamål/Den Højes Tale. ”Hávamál (den højes sang, højsangen) er en samling af klogskabsregler og korte tankesprog, uden indre sammenhæng, ikke den poetiske følelses, men den koldt beregnende forstands værk. Det afgiver et tro billede af de gamle Nordboers begreber om ret, klogskab og sømmelighed efter deres moral. Dette mytisk-etiske kvad består af tre dele: det egenlige Hávamál, Loðfafnismál (hvor en Lodfavne tiltales af sin lærer, idet han får formaninger om venskab, kærlighed o. s. v.) og Runatalsþåttr Óðins (Odins runetale), som efter en mystisk indledning giver 18 tryllevers, som det er nyttigt at kende; ligesom digtets første hoveddel slutter med beretning om Suttungsmjøden og Odins besøg hos Gunlød, hvilket udførligere fremstilles i Bragaræður i Sn. Edda.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 26).
  • Håndskrift: Codex Regius; GkS 2365, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hávamál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hávarðar saga Ísfirðings
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Ísfirðinga saga. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 48). - ”Hávarðar saga Ísfirðings eller Ísfirðingasaga hører hjemme ved Ísafjörðr og begivenhederne tildrager sig ved år 1000 (omtales også i Landnáma). Fortællingen skylder den gamle Hávards viser sin tilblivelse, men disse er i de bevarede håndskrifter så mishandlede, at det er umuligt at restituere dem, ligesom tildragelserne også er forvanskede, efter hvad der kan ses af de renere kilder. Skjalden Hávarðr kommer i strid med Þorbjörn i anledning af et drab, og derom drejer fortællingen sig.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 59).
  • Håndskrift: AM 160, fol; AM 502, 4to (begge fra beg. af 17. årh.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hávarðarsaga ísfirðings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hectors saga




Heðins saga ok Hlöðvers (/Hlöðvis)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga.
  • Håndskrift: Lbs 229, 8vo m.fl. (alle 19. årh.).
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Heðins saga ok Högna




Heiðarvíga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Víga-Styrssaga ok Heiðarvíga (kampen på heden) er en af de allerældste sagaer, der vel står Are frodes arbejder nærmest i tiden. Begivenhederne foregår ved Borgarfjörðr og Breiðafjörðr omtrent år 1000. Begyndelsen mangler, men er tilføjet efter hukommelse i den nyere tid, da originalhåndskriftet brændte 1728 ligesom så mange andre håndskrifter, og fortællingen om Styr findes også i Eyrbyggja. For resten er der en rig afveksling af kampe og drab, flugt og forfølgelse, straf og hævn, og endelig forlig (med angivelse af en mærkelig formular).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58).
  • Håndskrift: SKB perg. 18, 4to; Lbs Fragm. 1 (kun ét ark); sammenfatning: AM 450 b, 4to; AM 1024, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heiðarvígasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Heiðarvígs saga




Heiðreks saga (konungs) vitra




Heiðreksgátur




Heilagra manna drápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilagra manna drápa, (hyldestkvad til helgenerne) er en drape, hvoraf der er bevaret 26 strofer, digtet i hrynhent mål. Digtet stammer vel fra det 15. årh. og viser stort kendskab til de skandinaviske helgener som fx de engelske Thomas Becket og Edmund, de danske Knud og Benedikt, de norske Hallvard og Blasius den hellige og mange andre." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 720 a, VI, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagra manna drápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Heilagra manna sögur
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilagra manna sögur (hellige mænds sagaer/helgensagaer) er den overordnede betegnelse for oldnordisk helgenlitteratur uanset om der er tale om en original islandsk tekst eller en tekst oversat fra latin. Siden Ungers udgave fra 1877 har udtrykket været almindelig benyttet om værker, der indeholdt hagiografisk materiale og ikke faldt ind under nogen anden genre, som fx bispesaga, apostelsaga eller Mariasaga." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagra manna sögur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Heilagra Meyja drápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilagra Meyja drápa, (”Hyldestdigt til den hellige moder”) er en drápa fra omkring 1400. Den består af 70 hrynhent-strofer over et stort antal hellige kvinder, deriblandt den hellige Jomfru Maria, den hellige Agnes, den hellige Scholastica m.fl." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 721, 4to; AM 713, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagra Meyja drápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Heilags anda vísur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilags anda vísur (Helligåndsvisen) er den sene titel på et digt om Helligånden, som formodentlig stammer fra det 13. årh." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 757 a, 4to (frag., ca. 1400).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagsandavísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




★ Heimdallargaldr
  • Beskrivelse: Tabt mytologisk digt, som Smorre nævner i sin Edda (Gylfaginning 26 og Skálskaparmál 8). Digtet må have omhandlet guden Heimdal.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Heimskringla
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Norsk: S. Schjött: Kongesogur.
    • Norsk: Gustav Storm: Snorre: Kongesagaer.
    • Svensk: Emil Olson: Norges konungasagor.
    • Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
    • Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. I-III.
    • Dansk: Jesper Lauridsen: Heimskringla.
    • Engelsk: Samuel Lang: Heimskringla, The Chronicle of the Kings of Norway, findes i E-Bibliotek.
    • Søg også under den enkelte saga i "Heimskringla":
Prologus
Ynglinga saga
Hálfdanar saga svarta
Haralds saga hárfagra
Hákonar saga Aðalsteinsfóstra (Hákonar saga góða)
Haralds saga gráfeldar (Sagan af Haraldi konungi gráfeld ok Hákoni jarli)
Ólafs Saga Tryggvasonar
Ólafs Saga hins helga
Magnús saga góða
Haraldi saga harðráða
Ólafs saga kyrra
Magnús saga konungs berfœtts
Sigurðar saga jórsalafara ok bræðra hans, Eysteins ok Ólafs
Magnús saga blinda og Haralds gilla
Inga saga Haraldssonar ok bræðra hans
Hákonar saga herðibreiðs
Magnús saga Erlingssonar
  • Beskrivelse: Samling af kongesagaer. “Historien om Norges konger fra de ældste tider (mytisk-heroiske Ynglinger) frem til slaget ved Ré 1177; skrevet ca. 1220-30 af Snorri Sturluson.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 19). - ”Heimskringla eller Noregs konunga sögur, af Snorri Sturlusom. Skønt alle er enige om at erkende dette for det ypperste værk af gammel nordisk historieskrivning, er man dog indtil vore dage ikke kommet på det rene om, hvad der er denne forfatters arbejde og hvad der ikke tilhører ham, hvilket er så meget vanskeligere at afgøre, som de forskellige håndskrifter afviger fra hverandre i mere, end hvad der kan kaldes læsemåder, nemlig tildels i redaktionen og optagelse eller udeladelse af hele partier, og de oprindelige skindbøger er tabte undtagen enkelte, især: 1) Fríssbók, codex Frisianus (efter ejeren O. Friis, den kom senere i Arne Magnussons eje) fra begyndelsen af 14de århundrede. Den mangler Olav den helliges saga, men indeholder foruden Heimskringla Hákonar saga Hákonarsonar. 2) Eyrspennill (ɔ: bogen med messingspænder) fra omtrent 1300, indeholder hele slutningen af Heimskringla. Af de fortrinlige skindbøger Jöfraskinna og Kringla, der brændte 1728, haves afskrifter ved A. Manussons håndskriver Ásgeir Jónsson, og efter disse ere udgaverne væsentlig besørgede. – Ligesom vor tids behandling af kilderne har frembragt en så sikker og rigtig tekst af Heimskringla, som ingensinde tidligere, således har den allernyeste tids kritiske undersøgelser godtgjort, at vi i Heimskringla haves Snorres eget værk fra begyndelsen til enden, hvilket bestyrkes både ved de ydre og indre kendetegn. En anden sag er at afgøre, hvilke kilder Snorre har haft, hvilket må udfindes dels af hans egne angivelser, dels af hvad vi kender til ældre historiske værker; og hvorledes han har benyttet dem, kan kun bedømmes, for såvidt de er bevarede. Det står i alle tilfælde over enhver tvivl, at Snorres værk er det mest fuldendte i den gamle litteratur, at han med overlegen kritik og smag har øst af sine kilder. Dertil kommer hans mønsterværdigt rene og skønne sprog, hans fyndige, klare og livlige fremstilling, der gør ham til en historieskriver af første rang i alle henseender. Som sine kilder nævner han selv dels skriftlige dels mundtlige meddelelser, dog sjældnere de første (som E. Oddssons Hryggjarstykki); gamle kvad, stamtavler og kyndige mænds fortælling anføres ofte. — Heimskringla — hvilket navn for resten ikke skriver sig fra forfatteren, men er langt sildigere, fremkaldt ved begyndelsesordene — indeholder: (1) Fortalen, der er en del forvansket, (2) Ynglingasaga, der næst efter formodninger om Asernes indvandring og de ældste tider fortæller Ynglingekongernes historie efter Þjóðólfs beretning, ligesom Lejrekongernes efter den nu tabte Skjoldungesaga. (3) Saga Hálfdanar svarta, kort, uden viser, som indledning til (4) Haralds saga hárfagra, især efter skjaldekvad, dog vel også efter Are frodes æfi Noregs konunga, (5) Hánkonar saga hins góða, bygget på mundlige efterretninger, (6) Ólafs saga Tryggvasonar og (7) Ólafs saga helga, efter kvad og Are frode; der angives ingen skriftlige kilder, (6) Mágnúsar saga góða og (9) Haralds saga harðráða antydes ikke i fortalen. Her var den mundtlige fortælling mere levende end ved de ældre. (10) Af de følgende er til Saga af Sigurði, Inga ok Eysteini efter forfatterens egne ord benyttet Eirikr Oddssons Hryggjarstykki. De sildigere kongere sagaer er korte, og Snorre slutter med slaget på Re, 1177.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 70ff.).
  • Håndskrift: AM 35, fol; SKB papir 8, fol; AM 39, fol; Frísbók; AM 37, fol.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Heimslýsing ok helgifrœði
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Tekst i Hauksbók som beskriver "verden, dens inddeling og folkeslag, med indblanding af meget fabelagtigt og æventyrligt (folk med hundehoveder, enøjede folk osv. — i den bekendte maner); her gives også en liste over byer med helgenlævninger." (FJ).
  • Håndskrift: Fire forskellige redaktioner: A: Hauksbók; B: AM 764, 4to; C: AM 764 4to; D: AM 736 I, 4to (13. årh.); AM 47, fol; AM 194, 8vo.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lærd litteratur. § 2. Geografi (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Heimspeki ok helgifrœði




Helenu saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk oversættelse af dansk værk, som igen bygger på en fransk versroman fra middelalderen.
  • Håndskrift: (A:) AM 568 4to; (B:) BM Add 11.8; (C:) Lbs 1370, 8vo; (D:) Lbs 1637, 4to (frag.); ialt 14 håndskrifter.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Helga saga Hallvarðssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Islændingesaga, som i hvert fald ikke er skrevet før 19. årh. ” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Lbs 2307, 4to.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Helga saga ok Droplaugarsona




Helga þáttr ok Hróars




Helga þáttr ok Úlfs
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “En uhistorisk fortælling, hvis scene er placeret på Orkneyøerne i det 10. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 30).
  • Håndskrift: Flateyjarbók.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Helga þáttr ok Úlfs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Helga þáttr Þórissonar




Helgakviða Hjörvarðssonar




Helgakviða Hundingsbana I




Helgakviða Hundingsbana II




Helganna saga




Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar




Hellismanna saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson, Jónas Kristjánsson eller Halldór Hermannsson. ”Er en ’islændersaga’, som først er skrevet i 1830 af Gísli Konráðsson (1787-1877), hvori han på baggrund af omtale i Landnámabók og lokalhistoriske traditioner fortæller om en forbryderbande, som skulle have holdt til i bjergene omkring Borgarfjord.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: ÍB 548, 8vo; AM 277, 8vo; Lbs 671, 4to; ÍB 250, 4to (19. årrh.).
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Helreið Brynhildar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Brynhilds Færd til Hel. ”Sigurds død omhandles i Sigrdrífumál, Sigurdarkviða III, [brot af] Brynhildarkviða, Helreið Brynhildar, Gudrunarkviða I. Sigrdriva er en valkyrje, som er opsætsig mod Odin og derfor stikkes af ham med en søvntorn. Nogle antager hende for den samme som Brynhild. Sigurd ægter Gudrun, en datter af Gjuke og Grimhild, hvis sønner er Gunnar, Høgne og Guttorm. Gunnar ægter Brynhild, idet Sigurd red for ham gennem lueborgen (vafrlogi, kæmpevisens Glasbjerg). Brynhild og Gudrun komme i strid ; Sigurd dræbes af Guttorm, og Brynhild gennemborer sig selv. (I Helreið Br. tiltales Brynhild af en gyge ɔ: hendes onde samvittighed). Gudrun forstummer af smerte og hensmelter først i tårer, da liget vises hende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 31).
  • Håndskrift: Codex Regius (str. 7 kun her); Flateyjarbók (Norna-Gests þáttr).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Helreið Brynhildar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hemings þáttr Áslákssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Se Tosta þáttr
  • Beskrivelse: Þáttr. “Oldnordisk udgave af Tell-legenden iblandet historiske begivenheder fra kong Harald hårderådes regeringstid.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 30). Et mindre afsnit i denne fortælling findes separat under titlen ► Tosta þáttr.
  • Håndskrift: Hauksbók; Flateyjarbók; AM 65, fol; AM 326 a, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hemings þáttr Áslákssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hendreks saga ok Kunegundis




Henriks saga heilraða
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Lbs. 1505, 4to; Lbs 1660, 4to; Lbs 1493, 4to; IB 430, 4to; Lbs 2114, 4to.
  • Litteratur:




Henriks saga hertoga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Lbs 678, 4to; Lbs 1567, 4to; IB 910, 8vo; Lbs 23, 4to.
  • Litteratur:




Henriks saga jarls




Herburts rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Herburts rímur, som stammer fra 1400, er en bearbejdning af afsnit 14 i Þiðreks saga, som handler om Herburt og Hildr." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) Ifølge FJ benyttes titlerne Herburts rímur og Herburts þáttr om samme tekst.
  • Håndskrift: AM 604 a, 4to; Kollsbók.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Herburtsrimur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Herburts þáttr




Hercúlianus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: AM 930, 4to (ca. 1800); Lbs 661, 4to; JS 340, 4to.
  • Litteratur:




Herkúles saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh.
  • Håndskrift: Rask 94 (1735).
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Herlaugs saga jarls gauzka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Lbs 1498, 4to; Lbs 2943, 4to.
  • Litteratur:




Hermanns saga illa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18./19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Lbs 1498, 4to; Lbs 1767, 4to; Lbs 681, 8vo.
  • Litteratur:




Hermanns saga ok Ingvars
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18./19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Lbs 1499, 4to;
  • Litteratur:




Hermanns saga ok Jacobs




Hermanns saga ok Jarlmanns




Hermóðs saga ok Háðvarar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Lbs 349, 8vo; IB 468, 4to; IB 203, 8vo; IB 790, 8vo (19. årh.).
  • Litteratur:




Herpins saga hertoga




Herpins saga ok Leo
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af det tyske værk Herzog Herpin.
  • Håndskrift: Lbs 1874, 4to.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Herrauðs saga ok Bósa




Hervarar saga ok Heiðreks
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: G. Thorarensen: Sagaen om Hervarar og Kong Heidrek
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: Annette Lassen: "Sagaen om Hervør og Hejdrek" (Oldtidssagaerne, II, 2016).
    • Dansk: F. W. Horn: Hervørs og Hejdreks Saga i Nordiske Heltesagaer.
    • Norsk: Alexander Bugge: Sverdet Tyrfing (Uddrag)
    • Svensk: Olof Verelius: Hervarasagan i "Tre isländska sagor om Sverige".
    • Engelsk: Christopher Tolkien: The saga of king Heidrik the Wise, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. ”To versioner” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 22). - ”Hervararsaga (ok Heiðreks konungs) peger hen på et tidspunkt, der ligger nær ved de foregående sagaers tid, om den end i det hele er mere romantisk. Begyndelsen og enden er historisk, men den største mellemste del grunder sig på gamle sange: om kampen på Samsø, krigen med Hunerne, Heidreks gåder, ældgamle ættedigte om sværdet Tyrving og ringen Andvaranaut, Arngrims sønner, Anganty og Ørvarodd o. s. v., af hvilke nogle ere bekendte fra Sakse. Hervør fremstilles ganske som en skjoldmø; kærlighedsforholdet mellem Hjalmar og Ingeborg er skildret smukt og rørende. Sagnet om Tyrving går gennem det hele. I gåderne have vi gode prøver på oldtidens vid og skarpsindighed. Håndskrifterne ere meget afvigende fra hverandre, og vi har i det mindste tre meget forskellige redaktioner.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 49).
  • Håndskrift: GkS 2845, 4to; Hauksbók; Uppsala Univ. Bibl., R: 715.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Finnur Jónsson: Hervarar saga ok Heiðreks konungs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hervararkviða




Hieronymus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: SKB perg. 3, fol.
  • Litteratur:




Hildebrands dødskvad




Hinriks saga heilraða




Hinriks saga keisara ok frú Kunegundis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: SKB perg. 3, fol.
  • Litteratur:




Historia de antiquitate regum Norvagiensium (Theodricus)
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
    • Norsk: A. Salvesen: Historien om de gamle norske kongene.
    • Engelsk: "Historia de antiquitate regum Norvagiensium - Theodricus Monachus: The Ancient History of the Norwegian Kings", findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Historie. Anden titel: Theodrici monachi Historia de antiquitate regum Norwagiensium.
  • Håndskrift: "Pergamenthåndskriftet, som lå til grund for den første udgave fra 1684 er siden gået tabt." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Historia de antiquitate regum Norwagiensium (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Historia de profectione Danorum in Terram Sanctam
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
    • Norsk: A. Salvesen: Historien om danenes ferd til Jerusalem.
    • Dansk: Jørgen Olrik: "Beretning om Danernes Færd til det hellige Land" i Krøniker fra Valdemarstiden, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Historie.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Historia de profectione Danorum (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Historia Norvegiae
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
    • Norsk: A. Salvesen: Norges Historie.
    • Engelsk: Carl Phelpstead/Devra Kunin: Historia Norwegiae i A History of Norway and The Passion and Miracles of the Blessed Óláfr, s. 1-26 (E-Bibliotek)
  • Beskrivelse: “Historie og beskrivelse af Norge fra de tidligste tider frem til Olaf den helliges regeringstid; ufuldstændig.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 31).
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Historia Norwegiæ (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Historia Regum Britanniae
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Pseudohistorisk værk.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hjaðningavíg
  • Grundtekst:
  • Beskrivelse: Afsnit af Bragi Boddasons Ragnarsdrápa. Se denne for links til oversættelser og flere udgaver.




Hjálmarskviða




Hjálmþérs rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Hjálmþérs saga ok Ölvers fra begyndelsen af 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 604 c, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hjálmtérs rímur og Ölvis (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hjálmþérs saga ok Ölvis (Ölvers)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. ”Dette er en version af en tidligere saga (formentlig fra ca. 1300), som nu er tabt. Den er baseret på rímur (fra 15. årh.)” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 26).
  • Håndskrift: SKB papir 30, 4to; SKB papir 63, fol.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hjalmtérs saga ok Ölvis (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II), Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.




Hjalta þáttr




★ Hjarrandaljoð
  • Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Gýgjarslag og Drömbuð. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




★ Hlaðajarla þáttr/saga
  • Beskrivelse: En tabt saga over de norske Ladejarlers slægt.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hlöðskviða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: G. Thorarensen: Hlødskvadet
    • Dansk: Martin Larsen: Hlodskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Eddalignende digt. Hlodskvadet.
  • Håndskrift: GkS 2845, 4to (15. årh.); ellers kun papirhåndskrifter fra 17. årh., Cod. Ups. 715, 8vo; AM 203, fol.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hólmverja saga




Holta-Þóris saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”En ’islændingesaga’ som er skrevet i det 19. årh. og som beskæftiger sig med begivenhederne omkring Njáls broder.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson.
  • Litteratur:




Hrafnagaldr Óðins
Hrafnagaldr Óðins
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke nævnt hos Simek/Pálsson, Halldor Hermanson eller Finnur Jónsson. Eddalignende kvad, som de fleste forskere anser som et falsum. Se dog Anette Lassens artikel: "Hrafnagaldur Óðins / Forspjallsljóð: et antikvarisk digt?" i The Fantastic in Old Norse/Icelandic Literature (2006). Andre titler: Forspjallsljóð; Hrævagaldr Óðins, Odins Ravnegalder. ”Hrafnagaldr Óðins, der er en morgenhymne, hører måske ikke egenlig med til Eddakvadene, ligesom det heller ikke findes i codex regius, men kun i papirshåndskrifter; hvorfor nogle anser det for yngre, en efterligning af en sildigere skald, måske dannende en indledning til Baldrs draumar, og udskyde det af Edda. Indholdet er dette: alle væsners virksomhed afbrydes af natten; guderne føle angst og uro, hvorfor Heimdal, Brage og Lopt (Loke) udsendes for at spejde. Morgenen oprinder og solen står op, men Idun føler sig beklemt, Nanna fryser og sørger og »magterne«  øve galder.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 26).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Hrafnaspá
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for to strofer, som er bevaret dels i Landnámabók (Sturlubók, kap. 168; Hauksbók, kap. 138), dels i Hrómundar þáttr halta (Flateyjarbók, bd. 1, s. 412f.). Navnet Ravnespådommen (Hrafnaspá) findes ikke i den norrøne tekst men stammer - så vidt jeg kan se - fra Rasmus Nyerup: »Udsigt over Nordens ældste Poesi« (1798).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Hrafnistumannasögur





Hrafnkels saga
Hrafnkels saga Freysgoða




Hrafns saga Sveinbjarnarsonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Samtidssaga, som udgør et afsnit i “Sturlunga Saga”. Anden titel: Hrafns saga ok Þorvalds (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 52.)
  • Håndskrift: (selvstændig:) AM 557, 4to (15. årh. frag.); AM 154, fol; ► Sturlunga saga
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrafns saga Sveinbjarnarsonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hrafns saga Sveinbjarnarsonar in sérstaka




Hrafns þáttr Guðrúnarsonar




Hrafns þáttr hrútfirðings
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hrafns þáttr hrútfirðings findes i Magnus den godes saga i Fornm. s. VI, 102—19. Det er en hel lille biografi. Hrafn, en søsterson af Sigvatr skjald, hævner sin uskyldig dræbte fader, dømmes fredløs og rejser til Norge. Her kommer han i huset hos en Ketill rípr, men denne bliver vred på ham og vil sælge ham som træl, hvorpå Hrafn slår ham ihjæl. Nu må han flakke omkring, da kongen er forbitret på ham på grund af drabet. Endelig bliver han taget til nåde af denne, ved Sigvats hjælp og efter at have deltaget i et tog mod Danmark og kæmpet tappert. Han bliver kongens mand og ægter Ketils datter. þáttr’en er redigeret eller forfattet af en gejstlig mand, men den stammer sikkert fra tiden ved 1200." (FJ)
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrafns þáttr hrútfirðings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hrafnsmál (- Þorbjörn hornklofi)




Hrafnsmál (- Þormóðr Trefilsson)




Hrana saga hrings
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga, som ifølge Kr. Kålund er en en opdigtet saga. (Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island, bd. 2, s. 153). Anden titel: Hrana hrings saga.
  • Håndskrift: AM 1023, 4to; KG 30; Lbs 137, 4to; Lbs 671, 4to; ca. 15 andre håndskrifter.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hreiðars þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C.C.Rafn: Fortælling om Reidar
    • Svensk: Ylva Hellerud: Tåten om Hreiðar Hemföding
    • Dansk: Margit Lave Rønsholdt: Totten om Rejdar (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Dansk: M. Larsen: “Islandsk vadmel og norsk purpur” i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Reidar og Tord i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. Lund: Fortællingen om Reidar i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: Rune Kyrkjebø: Tåtten om Reidar (Islendingesagaene, I, 2014)
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Hreiðars þáttr heimska Þorgrímssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 48.)
  • Håndskrift: Se ► Morkinskinna
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hreiðars þáttr heimska (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hreiðmars saga ok Farbata
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 18./ 19. årh.
  • Håndskrift: IBR, 4to; Lbs 1503, 4to.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hrímgerðarmál




Hríngs rímur ok Tryggva
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hrings rímur og Tryggva eller Geðraunir (»Sjælsprøvelser«). Rimerne, der er udgivne i Rimnasafn II. er i alt 12; i et par hdskr. haves 13, men den 13. er af yngre oprindelse; rimerne mangler slutningen. Hertrygg er konge i Garderige og har datteren Brynhild. Hos ham opfostres kong Dags son Hringr; denne og Brynhild lover hinanden tro og elskov, men hun nærer bange anelser om fremtiden. Hringr går på vikingetog og bliver konge i Grækenland. Imidlertid kommer en viking og bejler til Brynhild og tilbyder kamp, ifald han får afslag. Under kampen, i hvilken det går Hertrygg ilde, kommer den saksiske konge Tryggve til og tilbyder sin hjælp på det viikar, at han får Brynhild til ægte. Dette går kongen, modstræbende og nødig, ind på; vikingen fældes. Tryggve ægter Brynhild og rejser hjem. Da Hringr får dette at vide, sejler han til Saksland og kæmper med Tryggve; de såres farlig, men forliges, og Hringr ægter Tryggves søster Brynveig. En ond rådgiver, Erik, jages bort af Tryggve, kommer nogen tid efter og overfalder ham og fælder ham. Ved budskabet herom brast hans søsters, Hrings hustrus hjærte af sorg. Hringr hævner Tryggve, og nu kan han og Brynhild endelig forenes. Det er en ret kønt fortalt roman, uagtet der er meget kunstlet deri. Alle navnene er nordiske, og der er næppe nogen tvivl om, at det hele er islandsk digtning. Rimerne er alle, med undtagelse af VIII., digtede i firlinjede versemål. De er godt digtede og næppe yngre end fra o. 1400. Der findes deri ligheder med Skíðaríma. Mansange findes kun i 1. og sidste rime af sædvanlig art. " (FJ)
  • Håndskrift: Kollsbók; AM 604 d, 4to; AM 605, 4to; SKB perg. 23, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hríngs rímur og Tryggva (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hrings saga ok Hringvarðar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift: Lbs 1505, 4to; Lbs 1660, 4to; Lbs 2114, 4to.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hrings saga Skjaldar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Yngre romantisk saga af skjaldesagatypen.
  • Håndskrift: Lbs 221, fol; Lbs 228, 8vo; NkS 1197, fol.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hrings saga ok Tryggva
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Beslægtet med fornaldersagaerne, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: AM 489, 4to; AM 586, 4to; AM 572 b og c, 4to (17. årh.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hríngssaga ok Tryggva (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hróa þáttr (heimska)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Roe
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Roe i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd.V, s. 224-238, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: Magnússon/Morris: The Tale of Roe the Fox i “Three Northern Love Stories”, findes i [[E-Bibliotek].
  • Beskrivelse: Þáttr. ”En underholdende fortælling af orientalsk udspring.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Flateyjarbók
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hróa þáttr heimska (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




★ Hróars saga Tungugoða
  • Beskrivelse: Tabt saga hvis eksistens fremgår af Landnámabók (Sturlubók).
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hróars þáttr ok Helga




Hrokkinskinna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “... (‘Det rynkede skind’) et håndskrift fra det 15 årh. af en version (13. årh.) af sagaerne om de norske konger fra Magnus den gode (1035) til Magnús Erlingsson (1177).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.) - ”Hrokkinskinna («den runkne skindbog» efter Torfæus’s benævnelse) begynder historien efter Magnus den godes tronbestigelse og går ligeså langt som Heimskringla (f.77; slaget på Re). De første kongesagaer er meget udførlige, med småfortællinger, men står dog Heimskringla nærmere end Morkinskinna, hvilket endnu mere gælder Flateyjarbók; navnlig fra Harald Gille stemmer de næsten ordret med Heimskringla. Med Hrokkinskinna stemmer tildels den samling der er bevaret under navnet Hryggjarstykki.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 69).
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




★ Hróks saga svarta
  • Beskrivelse: Tabt fornaldersaga, nævnt i Geirmundar þáttr heljarskinns.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hrókskviða
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Hrokskvadet
    • Dansk: Martin Larsen: Hrokskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Hálfs saga ok Hálfsrekka, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. SeHálfs saga ok Hálfsrekka.
  • Håndskrift: Se ► Hálfs saga ok Hálfsrekka.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hrólfs rímur Gautrekssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Hrólfs saga Gautrekssonar. Stammer formentlig fra første halvdel af det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 146 a, 8vo.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfs rímur Gautrekssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hrólfs saga Gautrekssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Svensk: Olof Verelius: Götriks och Rolfs saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Håndskrift: AM 152, fol; AM 590 b-c, 4to; SKB perg. 7, 4to; BM Add 4860.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfs saga Gautrekssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II), Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hrólfs saga kraka ok kappa hans
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. “Sagaen består af adskillige Þættir (Fróða þáttr; - Helga þáttr ok Hróars; - Svipdags þáttr; - Böðvars þáttr bjarka; - Hjalta þáttr; - Af Aðils Uppsalakonungi; - þáttr af Skuldarbardaga).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 27.) - ”Hrólfs saga kraka ok kappa hans (om Rolv og hans kæmper) er en meget omfattende sagnkreds om flere danske konger, inddelt i 7 afsnit (þættir), der hvert er et mindre hele. 1 handler om Halvdans sønner Roar og Helge, og Sakse har ganske fulgt samme sagn; 2 om Helge, Yrsa og dennes søn Rolv. Samme sagn findes i Snorra Edda, ligesom Grottesangen kender det, og Ynglingasaga har en lidt afvigende beretning. De følgende afsnit om Rolv s forhold til Skuld og Hjørvard, om Bødvar Bjarke og Hjalte, om Vøgg og kongens undergang ere eventyrligt udpyntede (Bjarkemålet); Sakse har en simplere og troværdigere fremstilling. En historisk grund mangler ikke (Rolv må sættes i 6te århundrede), men sagaen selv er af sildig oprindelse (14de århundrede) og strejfer helt ind på eventyrets enemærker.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 50).
  • Håndskrift: AM 9, fol; AM 11, fol; AM 285, 4to; BM Add. 4860.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfs saga kraka (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hrólfs þáttr skuggafifls
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En af fortællingerne ved afslutningen af den udvidede udgave af Mágus saga jarls.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 592 a, 4to (17. årh.); Lbs 988, 8vo; JS 625, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfsþáttr skuggafífls (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hrómundar saga Gripssonar
Hrómundar saga Gripssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga; skrevet i 1700-tallet (Kult. Hist. Leks.) “Papirhåndskrift. Den oprindelige saga (omtalt i Sturlunga) er tabt og dens indhold kendes kun fra de rímur, som går under navnet Griplur, muligvis af Sigurðr blindi (c. 1470- c. 1540). Den nuværende saga er baseret på rimerne. Indholdet behandles også i de skandinaviske folkeviser.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 30.)
  • Håndskrift: AM 345, 4to; AM 193 c, fol; BM Add.4859 fol.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrómundar saga Greipssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hrómundar þáttr halta




★ Hryggjarstykki
  • Beskrivelse: Håndskrift. “... (‘Rygstykke’) Det er nu tabt, men blev brugt af senere saga-forfattere.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.)
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hrynhenda (- Arnor Jarleskjald)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Arnórr Þórðarson jarlaskáld, (11. årh.) Anden titel: Hrynhenda Magnúsdrápa
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrynhenda (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hrynhenda (- Sturla Þórðarson)




Hugsvinnsmál
Hugsvinnsmál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hugsvinnsmál (”Visdomssang”) hedder en islandsk bearbejdelse af det latinske værk Disticha catonis, skrevet i versemålet ljóðaháttr. Der er tale om en samling af latinske leveregler fra det 3.-4. årh., som fejlagtigt er blevet tilskrevet Cato den ældre. Som den mest udbredte skolebog i middelalderen, skulle eleverne lære kupletterne (dobbelte verslinjer) udenad, såvel i forhold til latinundervisning som morallære. I karolingertiden blev værket udvidet med prosaafsnit og efterfølgende oversat til de fleste vesteuropæiske folkesprog.
  • Den islandske oversætter har udvidet værket med ordsprog fra andre kilder, mens nogle af de oprindelige leveregler er udeladt. Allerede i Den første Grammatiske Afhandling (ca. 1150) citeres Disticha catonis og ledsages af en prosaoversættelse, der viser stor overensstemmelse med teksten i Hugsvinnsmál. Forholdet mellem Hugsvinnsmál og et læredigt fra 12. årh., som i hvert fald er islandsk – Havamál – er svær at afgøre; der kan være tale om gensidige lån. Hugsvinnsmál har kun afsat sig svage spor andre steder i den tidlige oldnordiske litteratur." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 624, 4to; 243f, fol; AM 696 XV, 4to; AM 723a, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hugsvinnsmál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hulda
Hulda
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “...(er også blevet kaldt Hryggjarstykki), et 1300-tals skinddokument med sagaerne om Norges konger fra 1035 til 1177 i en version fra 1200-tallet.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.)
  • Litteratur:




★ Huldar saga
  • Beskrivelse: “Huldar saga nævnes i “Sturlunga Saga” (Vigfusson's ed. II. p. 270), men er ikke bevaret i skrift. Der findes dog en Huldar saga i tre versioner, som alle stammer fra det 18. årh. men som næppe har nogen forbindelse til den gamle saga. En af disse versioner er trykt på islandsk (version II; tilskrevet Jón Espólin), og en anden i en dansk udgave (version I. . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 72.)
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Huldar saga innar miklu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Huldar saga innar miklu er en saga, som først er forfattet engang i 1700-tallet. Den er tydeligvis foranlediget af den tabte Huldar Saga, som omtales i Sturlunga Saga." Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: BM Add 11.109; Lbs 221, fol; Lbs 354, 4to; Lbs 381, fol; (18. årh.); og desuden mere end 20 yngre håndskrifter.
  • Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.




Hungrvaka
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “Historien om de fem første biskopper i Skálholt, 1056-1176, skrevet af en gejstelig med forbindelse til bispesædet i Skálholt; forfatterens højeste autoritet er Gizur Hallson (d.1206); sikkert skrevet omkring 1200, kun bevaret i papirafskrifter efter et nu tabt skindmanuskript.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 54).
  • Håndskrift: AM 205, fol; AM 379, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hungrvaka (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Húsdrápa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Úlfr Uggason, (omkr. 1000).
  • Håndskrift: Se ► Snorra Edda
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Húsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hversu Nóregr byggðist




Hymiskviða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Hymerskvadet/Sangen om Hymer. ”Hýmiskviða handler om Hyme, herskeren over det fjerne, mørke ishav, hos hvem Tor og Ty hente en kedel, hvori der skal brygges mjød til gudernes gilde hos Øge (Ægir). Tor fisker med jætten og drager midgårdsormen op, dernæst forherliges hans kraft ved de følgende styrkeprøver; men digtets slutning er dunkel. Samme emne blev besunget af Ulfr Uggason i hans digt Húsdrápa (om billederne i Ólafr Pá' s hus).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 24).
  • Håndskrift: Codex Regius
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hymiskviða (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hyndluljóð
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Hyndlasangen. "Hyndluljoð har navn af jættekvinden Hyndla, der af Freyja føres til Valhal og giver oplysning »om kongernes ætter og de mænds, som stamme fra guderne«. Hyndla opregner først Ottar Innsteins søns æt, derefter Skjoldunger, Völsunger, Gjukunger, endelig Aserne. Kvadets bestemmelse er vel at herømme høvdingen Ottar, der efter sagaerne er en historisk person fra 8de århundrede (Harald Hildetands tid); dette kvad kan da henføres til en bestemt tid og et bestemt sted.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 28).
  • Håndskrift: Flateyjarbók
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hyndluljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hænsa-Þóris saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Hænsa-Þórissaga. I denne saga, hvis tid er omtrent 960, hvis personer alt har været kendte af Landnámabóks forfattere og flere andre sagafortællere, og som altså hører til de tidligst opskrevne, findes vigtige bidrag til den gamle islandske forfatnings historie (tale på altinget, oprettelse af fjerdingsting , Blundketils indebrændelse efter en hæftig strid o. s. v.). Om beretningen end er gammel, høre håndskrifterne dog ikke til de ældre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58).
  • Håndskrift: AM 501, 4to, AM 162 G, fol (frag.); AM 165 f, fol.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hænsaþórissaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Höfuðlausn (- Egill Skallagrímsson)




Höfuðlausn (- Óttarr svarti)




Höfuðlausn (- Þórarinn loftunga)




Högna saga Hálfdanarsonar




Høyersannáll
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Høyersannáll (efter den norske afskriver af håndskriftet Henrik Høyer) går fra 547 til 1310. Hoveddelen (før 1302) er nært beslægtet med Annales Reseniani og Annales vetustissimi, men de resterende år har helt selvstændigt materiale. (AM 22 fol)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 22, fol
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Henrik Höyers annaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).






A-knap.png B-knap.png C-knap.png D-knap.png E-knap.png F-knap.png G-knap.png H-knap.png I-knap.png J-knap.png K-knap.png L-knap.png M-knap.png N-knap.png O-knap.png P-knap.png Q-knap.png R-knap.png S-knap.png T-knap.png U-knap.png V-knap.png Y-knap.png Þ-knap.png Æ-knap.png Ö-knap.png