Kildeindex K

Fra heimskringla.no
Revisjon per 28. jun. 2020 kl. 11:33 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Siden opdateres løbende. 35px-Emblem-star.svg.png Dansk.gif


KILDEINDEX
K-knap.png
K-knap.png

- en bibliografisk oversigt

Udarbejdet af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2010-2020




A-knap.png B-knap.png C-knap.png D-knap.png E-knap.png F-knap.png G-knap.png H-knap.png I-knap.png J-knap.png K-knap.png L-knap.png M-knap.png N-knap.png O-knap.png P-knap.png Q-knap.png R-knap.png S-knap.png T-knap.png U-knap.png V-knap.png Y-knap.png Þ-knap.png Æ-knap.png Ö-knap.png





Kalevala
  • Grundtekst:
    • Finsk:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kalevala er en samling af gamle sagaer, sange og myter fra den finske mytologi. Værket er samlet og sammensat af Elias Lönnrot (1802–84).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Kalfsflokkr




Kálfsvísa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Håndskrift: Se ► Snorra Edda
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kálfsvísa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kára saga Kárasonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga.
  • Håndskrift: JS 11, 8vo; JS 101, 8vo.
  • Litteratur:




Karlamagnús saga (ok kappa hans)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af det oldfranske Rolandskvadet, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: A: NRA 61; AM 180 c, fol; AM 180 a, fol; AM 180 d, fol; AM 531, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Karlamagnússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Karls þáttr vesæla
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En fortælling fra kong Magnús goðis tid (ca. 1035), af tvivlsom historisk værdi.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 39).
  • Håndskrift: Flateyjarbók, Morkinskinna
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Karlsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




★ Káruljóð
  • Beskrivelse: Tabt heltedigt, hvortil der refereres i Helgakviða Hundingsbana II. "Káruljóðum: dette digt er fuldstændig tabt. Indholdet deraf genfindes (tildels) i Hrómundr Greipssons saga (og rimer)." (Finnur Jónsson: De gamle eddadigte, s. 221.) Ikke omtalt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Völsungakviða hin forna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Katerine saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Katerine Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift: AM 233 a, fol; AM 238, fol frag. II, SKB perg. 2, fol.
  • Litteratur:




Katrínardrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Katrínardrápa er en 1400-tals drape, som er digtet i hrynhent versemål. Det handler om den hellige Katharina fra Alexandria og er baseret på Katerine saga. Digteren kalder sig Kálfr (på latin vitulus vates, Kálfr broðir Hallsson), og benævner sig frater. Han er også forfatter til Völsunga rímur" (Kilde: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur")
  • Håndskrift: AM 713, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Katrínardrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ketils saga hængs
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: L. K. Schei: Kjetil Høngs saga i "Ramstasagaene".
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om Ketil Häng
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Håndskrift: AM 343 a, 4to; AM 471, 4to; SKB perg. 32, 4to; BM Add 4874.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ketils saga hæings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ketlerusar saga keisaraefnis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: IB 969, 8vo; Lbs 2114, 4to (ca. 1800); Lbs 1497, 4to.
  • Litteratur:




Kirialax saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift: AM 567, 4to; AM 489, 4to; AM 589a, 4to; AM 532, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kirjalaxsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




★ Kjalleklinga saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, hvortil der kort refereres i Landnámabók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Kjalnesinga saga
Kjalnesinga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Gisli Magnússon: Kølnæssingernes saga (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Kjalnesinge Saga eller Sagaen om Bue Andridssøn".
    • Norsk: Arnhild Mindrebø: Sagaen om kjalnesingene (Islendingesagaene, III, 2014)
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Búa saga Andríðarsonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 63).
  • Håndskrift: AM 471, 4to; afskrift efter Vatnshyrna.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kjalnesingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Kjartans þáttr Ólafssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “Er en ændret version af den tragiske historie om Kjartan Ólafsson fra Laxdæla saga. K. Þ. Ó, findes i Flateyjarbók og andre håndskrifter af Ólafs saga Tryggvasonar in mesta.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Flateyjarbók
  • Litteratur:




Klári saga




Klarilius saga sterka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Lbs 677, 4to.
  • Litteratur:




Klerka rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Klerka rímur også kaldet Klerkaspil, er en versbearbejdning fra det 15. årh. af en komisk fortælling om to gejstlige i Paris, hvoraf den ene er troldkyndig og derved vinder en prinsesses hånd." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 604 h, 4to.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Klerkaspil (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Knud Lavards lidelse
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet. Latinsk titel: »In passione sancti Kanuti«
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Knud Lavards skrinlæggelse
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet. Latinsk titel: »In translacione sancti Kanuti«
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Knúts saga helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39) Simek/Pálsson finder det tvivlsomt. (“Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Knúts saga kappsama
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Knúts saga lávarðar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
  • Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Knúts saga ríka
  • Beskrivelse: Tabt saga om Knud den Store. Snorre benytter den som kilde i Magnúss saga góða (i Heimskringla) under titlen Saga Knúts ins gamla, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Knúts saga (Steinssonar) heimska
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Knúts þáttr (hins) ríka
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “Ca. 1024. Kapitler fra Ólafs saga helga i Flateyjarbók” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 39).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Knútsdrápa (- Óttarr svarti)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Óttarr svarti, (11. årh.).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Knutsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Knútsdrápa (- Sigvatr Þórðarson)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Knutsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Knytlinga saga
Knýtlinga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C.C.Rafn: Knytlinga Saga.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. XI, s. 157-357, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
  • Beskrivelse: Kongesaga. - ”Knytlingasaga (det er: Knud den stores efterfølgeres, indtil Knud den 6te, altså lige så langt som Sakso går) er et hovedskrift for Danmarks ældste historie, fra Gorms regerings begyndelse til 1186. Den første del til Sven Estridsøns død er kortfattet, men det følgende (1076-1086) er meget udførlig fortalt. Slutningen (de sidste hundrede år) støtter sig uden tvivl til dansk tradition. Affattelsestiden er omtrent 1250, og forfatteren er vistnok Ólafr Hvítaskáld, der en tidlang opholdt sig hos kong Valdemar den 2den. Sproget er noget stift og kunstlet. ”(Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 73).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Knytlingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kong Knuds lidelseshistorie
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse: Dansk: Hans Olrik: Kong Knuds lidelseshistorie
  • Beskrivelse: Lille anonym krønike om Knud den Helliges død. Skriftet, der stammer fra omkr. 1100, har titlen Passio Sancti Kanuti regis et martyris.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Konráðs rímur keisarasonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Konráðs rímur keisarasonar, er en versbearbejdning af Konráðs saga keisarasonar. Må antages at stamme fra omkr. 1500." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Konráðsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Konráðs saga keisarasonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Konráðssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Konukjör
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Konukjör (»Hustruvalg«) findes i Stockh. hds. 22, 4° perg. og handler (20 vers) om en hustrus egenskaber »idet digteren fremhæver modsætningen mellem den pragtsyg-hovmodige og stille huslige kvinde« (FJ)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Konukjör (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Konungabók




Konunga sögur




Konungsbók (/Grágás)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript som indeholder Grågåsen, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Konungsbók (/Codex Regius)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Se de enkelte Edda-kvad i Tekstoversigt
  • Beskrivelse: Manuskript som indeholder Den ældre Edda, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Konungsskuggsjá
Konungsskuggsjá
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Finnur Jónsson: Kongespejlet
    • Dansk: Chr. Dorph: "Kongespejlet" (uddrag).
  • Beskrivelse: "Kongespejlet, Konungs skuggsjá (speculum regale). Grunden til dette navn angiver forfatteren selv i indledningen eller fortalen: «det smukke navn skulde skaffe bogen læsere, og de givne forskrifter gælde ligeså vel kongens som andre menneskers sæder; kongen bør således ofte se i dette spejl.» Dernæst angives den plan først at omhandle købmænds idrætter og sæder, dernæst kongers, høvdingers og deres mænds, derefter gejstlighedens (de lærdes), endelig bønders og almuens. Af disse fire parter er imidlertid kun de to første udførte, enten fordi forfatteren ikke er kommen videre eller — hvad der dog er usandsynligt — fordi det øvrige er tabt. Der er i håndskrifterne ikke spor af, at værket har været større end det nu er. Bogen er sikkert skreven i Norge og om ikke af kong Sverre selv, så af en Nordmand, der hørte til Sverres parti og omgivelser, i den nordlige del af landet (Hálogaland). Forfatteren ønsker selv, at hans navn skal være ukendt, for at man i bedømmelsen af skriftet kun skal se på sagen, ikke på personen. Angående affattelsestiden er det sikrest at sætte den efter Sverres regeringstid eller efter 1200, ikke langt ned i den følgende ridderlige tid under Sverres efterfølgere (1250). Den ældste fortrinlige skindbog, som indeholder skriftet, må også være fra midten af 13de århundrede, og er måske en afskrift af originalen. At skriftet vandt stort bifald og blev meget læst, derom vidner de talrige afskrifter; at dets anskuelser (opposition mod gejstligheden, hævden af kongemagten) gjorde sig gældende, spores tydeligt af ånden i den norske statsstyrelse og lovgivning, der fulgte efter. Foruden politiske og moralske spørgsmål afhandles også meget henhørende til naturvidenskab og naturhistorie; alt vidner om en høj grad af kultur og dannelse, en vakt religiøs og sædelig sans og slebenhed i omgangslivet. Det har derfor altid med rette været anset for en sand pryd i den gamle literatur, og sprog og udtryk er sirligt og rent, fyldigt og klart, om end noget retoriserende." (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58f). Se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Konungsskuggsjá (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kormáks saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Kormaks saga fremstiller begivenheder fra 930—984 i Miðfjörðr. Skjalden Kormakr Ögmundsson elsker Steingerðr; hans mange kærlighedsviser i denne anledning, rejser, holmgang (med angivelse af holmgangslovene) o. s. v. Fortællingen er usædvanlig romantisk, men dog vel fra 12te århundrede, og giver et billede af heltens urolige og eventyrlige liv. Af sangene er dog måske mange ikke af ham, men senere indskudte.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Kormákssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kraka saga ok Bjólmars
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Krákumál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet. ”Krákumál eller Loðbrókarkviða er også et mærkeligt kvad fra hedenskabens tid, om det end ikke er af Ragnar lodbrog selv, som siges at have digtet det i ormegården, eller af Brage eller hans dronning Kråka. Det indeholder en opregning af kongens bedrifter i 29 strofer i den ældre slags dróttkvæði på 10 linjer, hvoraf den første er et omkvæd (hjuggu vér með hjörvi), og ender med den døendes glæde ved tanken om hævn.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 34).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Krákumál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kredda
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Finnur Jónsson: Kredda
  • Oversættelse:
    • Dansk: Finnur Jónsson: Kredda (credo)
  • Beskrivelse: Kvad af den færøske høvding Þrándr i Götu, (11. årh.).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Kringilnefjukvæði
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Et digt fra 1400-tallet, som handler om kvinder, som bliver forgjort.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Konukjör (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Kristni saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga om kristendommens indførelse på Island. - ”Kristnisaga, beretning om kristendommens indførelse på Island, fremstiller kortelig landets historie fra 980 til 1120, især hvad det gejstlige angår, og et tillæg (Þáttr af Ísieifi biskupi) går til 1146. Man har tillagt Are frode dette skrift, som synes ført i pennen før 1200, om end den form, hvori vi have det, kan være noget yngre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 55).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Kristnisaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kristni þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr; ”997-1000. I Ólafs saga Tryggvasonar i Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 69). "Einar Ól. Sveinsson antager, at dette afsnit om kristendom i (Njals) saga oprindelig udgjorde en seperat skrevet Kristni þáttr, specielt med sigte på den sydøstlige del af landet og efter al sandsynlighed skrevet i begyndelsen af det trettende århundrede i augustinerklosteret i þykkvabær (grundlagt 1168)" (Dag Strömbäck: The Conversion og Iceland, 1975)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Kristni saga meistara Adams
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Et lille afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 17-18, som på baggrund af Adam af Bremens De hamburgske ærkebispers historie fortæller om de danske konger Gorm, Harald og Svend og om de svenske konger Erik Sejrsæl og Olaf Skotkonge. – Samme som Ór Hamborgar historíu.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Krítarþáttr




Króka-Refs rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Króka-Refs rímur, er en versbearbejdning af Króka-Refs saga. Må antages at stamme fra det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Krókarefsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Króka-Refs saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Alex Speed Kjeldsen: Sagaen om Den snu Ræv (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Norsk: Jan Ragnar Hagland: Soga om Kroka-Rev (Islendingesagaene, III, 2014)
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
  • Beskrivelse: "En fuldstændig fiktiv islændingesaga, som først er forfattet omkr. 1350." Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Krókarefssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kræklinga saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, som anvendes i Landnámabók (Sturlabók), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Kúgadrápa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Kúgadrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kumlbúa þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Þorsteins draumr Þorvarðssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 70).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Kumlbúaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kvad

Kvad eller kvæde, islandsk kvæði, betyder en sang eller digt, oprindelig blot »noget, der fremsiges« med rytmisk tonefald (at kveða = udtale, fremsige). Bruges nu mest om de gamle digte som en Slags artsbetegnelse (Eddakvad, skjaldekvad, ved siden af Eddadigte osv.) eller som en mere højtidelig betegnelse for sang, vise i almindelighed F. J.




Kvæði um Ástríði dróttningu
  • Grundtekst:
    • Norrøn: (Digt om dronning Astrid)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sigvatr Þórðarson, (ca. 995-1045).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Kvæði um Eirík blóðöxi




Kvæði um Erling Skjalgsson




Kvæði um Guðleif Arason




Kvæði um Harald harðráða (Illugi Bryndælaskáld)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: (Digt om Harald Hårderåde)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Illugi Bryndælaskáld, (1000-tallet).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Kvæði um Harald harðráða (Valgarðr á Velli)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: (Digt om Harald Hårderåde)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Valgarðr á Velli, (1000-tallet).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Kötludraumr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Blandt nogle digte fra perioden 1450-1550, som kun er "versificerede æventyr" er der et digt, som ifølge Finnur Jónsson indtager en særstilling. Det er den såkaldte Kötludraumr. ”Katla, der drømmer, siges at have været høvdingen Már til Reykjaholars hustru; hun faldt engang i søvn og sov i 4 dage uden at man kunde vække hende. Sagen var den, at hun drømte, at en alvekvinde kom til hende og førte hende til sit hjem, hvor alvekvindens søn lå syg af elskov til Katla. Mod sin vilje blev hun hans hustru og blev frugtsommelig ved ham. Hun fødte en søn, der fik navnet Ari; hun fortalte sin mand del hele, og han tog sagen meget ædelmodigt. Ari blev en lykkelig mand. Et eller andet gammelt familjesagn synes at ligge til grund. Det er vel forfattet på Vestlandet.” (FJ)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Kötludraumr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).





A-knap.png B-knap.png C-knap.png D-knap.png E-knap.png F-knap.png G-knap.png H-knap.png I-knap.png J-knap.png K-knap.png L-knap.png M-knap.png N-knap.png O-knap.png P-knap.png Q-knap.png R-knap.png S-knap.png T-knap.png U-knap.png V-knap.png Y-knap.png Þ-knap.png Æ-knap.png Ö-knap.png