Forskjell mellom versjoner av «Lausavísur: Hrómundr halti og Þórbjörn þyna (B1)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
 
(Ingen forskjell)

Nåværende revisjon fra 22. mar. 2016 kl. 18:40

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den norsk-islandske skjaldedigtning

ved
Finnur Jónsson
1912-1915


Hrómundr halti og Þórbjörn þyna
Islændere, begge d. o 955


Lausavísur
(»Hrafnaspá«)

(o. 955)


1. Út heyrik svan sveita
sára þorns, es mornar
brǫ́ð vekr borginmóða,
bláfjallaðan gjalla;
svá gól fyrr, þás feigir
folknǫ́rungar vǫ́ru,
gunnar haukr, es gaukar
Gauts bragða spǫ́ sǫgðu.


2. Hlakkar hagli stokkinn
hræs es kømr at sævi,
móðr krefr morginbráðar,
mǫ́r valkastar bǫ́ru;
svá gól endr, þás unda
eiðs, af fornum meiði
hræva gaukr, es haukar
hildinga mjǫð vildu.




   1. Heyrik út bláfjallaðan sára þorns sveita svan gjalla; brǫ́ð vekr borginmóða es mornar; svá gól gunnar haukr fyrr, es Gauta bragða gaukar sǫgðu spǫ́, þás folknǫ́rungar vǫ́ru feigir = Derudefra hører jeg den sortfjædrede ravn skrige; når det dages, vækker byttet den; så skreg ravnene engang för, da, de varslede om, at krigere skulde dø.
   2. Hagli stokkinn valkastar bǫ́ru mǫ́r hlakkar, es kømr at hræs sævi; móðr krefr morginbráðar; svá gól hræva gaukr endr af fornum meiði, þás [es] eiðs haukar vildu unda mjǫð hildinga = Den haglbestænkte ravn skriger af glæde, idet den kommer til (det udgydte) blod; ophidset kræver den sin morgenføde; således skreg ravnene fordums i det gamle træ, da de krævede krigernes blod.