Forskjell mellom versjoner av «Maríu jartegnir»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 11: Linje 11:
  
  
<center>Sammenstillende Indholdsliste over de forskjellige Bearbeidelser af Legenderne</center>
+
<center>Sammenstillende Indholdsliste over de forskjellige Bearbeidelser af Legenderne<br>(se [[Forord_(Maríu_saga)|forordet til Maríu saga]] for nærmere opplysninger om de forskjellige håndskriftene)</center>
  
  

Revisjonen fra 29. okt. 2019 kl. 21:00

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif


Heilagra Manna Sögur


Sammenstillende Indholdsliste over de forskjellige Bearbeidelser af Legenderne
(se forordet til Maríu saga for nærmere opplysninger om de forskjellige håndskriftene)



Jærtegn fra A og B (Den eldste legendesamlingen)

 Prologus 63-65.

1. Theophilus eller Pakten med Djævelen (4 Bearbeidelser) 65-69. 402-21. 1080-90. 1090-1104.

2. Jarlsdatterens Drøm eller Krøblingens Helbredelse (2 Bearb.) 69-70. 1060-62.

3. Abbedens (Abbedissens) Raad eller vor Frue frelser fra Skibbrud (3 Bearb). 70-71. 786-88. 788-89.

4. Vor Frues Kaabe eller Jødedrengen i den glødende Ovn (3 Bearb. og Fragment af en 4de) 71-72. 987-88. 989-90.

5. Den hellige Merkurius ombringer Keiser Julian (2 Bearb.) 72-73. 699-702.

6. Gaude dei genetrix eller den daglige Hymne (4 Bearb.) 73-74. 260-63 (608). 1191-92. 1192-93.

7. Rosen som voxede op fra den dræbte Klerks Tunge (3 Bearb.) 74-75. 762-63. 763-64.

8. Den druknede Munk kaldes til Live og gjør Bod og Bedring (2 Bearb.) 75-78. 835-36.

9. Erkebiskop Hildefonsus eller Messeserken og Stolen (4 Bearb.) 78-80. 704-6. 706-7. 707-8.

10. Vor Frue lærer en Klerk sin Natsang (3 Bearb.) 80-81. 769-70. 770.

11. Den fattige og goddædige Mands Sjæl bringes af Englene til Paradis 81.

12. Tyven Ebbo frelses fra Galgen (3 Bearb.) 81-82. 949-50. 950-51.

13. Forbønnen eller den slette Munk i Köln kaldes atter til Live for at omvende sig (3 Bearb.) 82-85. 860-62. 1062-64.

14. Pilgrimmen til St. Jago Giraldus lemlæster sig selv (3 Bearb.) 85-87. 863-69. 869-70.

15. Laanet af Jøden eller Frelseren som Cautionist (2 Bearb.) 87-92. 1064-67.

16. Kong Muselin eller Miklegards Beleiring 92-94.

17. Klerken Stephanus's Skibbrud og vidunderlige Redning (2 Bearb.) 94-97. 1067-70.

18. En Mand frelses fra Skibbrud ved Jomfru Marias Kaabe (2 Bearb.) 97-99. 714-16.

19. Den omvendte Synder eller Jomfru Marias specielle Ottesang (2 Bearb.) 99-101. 758-61.

20. Den onde Erkedegn Petrus fordømmes, men Dommeren Stephanus frelses (3 Bearb.) 102-4. 940-42. 942-45.

21. Den havesyge Bonde frelses (3 Bearb.) 104-5. 951. 1070.

22. Prioren i Pavia eller Broder Hugbertus's Drømmesyn (3 Bearb.) 105-6. 800-1. 801-2.

23. De tre Riddere, der myrdede Borgeren foran Alteret, frelses 106-7.

24. Nonnen Eulalia anbefales altid at sige Dominus tecum efter Ave Maria (2 Bearb.) 108. 911-12.

25. Kongen ved Gjæstebudet eller den aldrig manglende Mjød (3 B.) 108-9. 994-95. 995-96.

26. Konen Murieldis faar atter sin Forstand (2 Bearb.) 109-10. 1071-72.

27. Jøden spotter og korsfæster vor Herres Billede (3 Bearb.) 110-11. 722-24. 724.

28. Den intrigante Munk Leuricus frelses (2 Bearb.) 111-13. 802-5.

29. Jødernes frugtesløse Attentat paa Apostlernes Kirke i Libia. (2 Bearb.) 113-15. 690-91.

30. Den berusede Munk, der frelses fra en Tyr, Hund og Løve (2 B). 215-17. 842-44.

31. Ridderen beskyttes mod sine Fiender af Jomfru Marias Ærme. 117-18.

32. Klerken forskyder sin Fæstemø for Jomfru Marias Skyld (2 Bearb.) 118-20. 770-75.

33. Den døde Kvindes Advarsel til den levende 120-21.

34. Den faldne Abbedisse frelses (2 Bearb.) 121-26. 900-4.

35. Den tilbagekaldte Afsættelse eller Præsten, som ikkun kjendte Marias Messe Salve sancta parena (3 Bearb) 126-27. 747-48. 748-49.

36. Klerken Jeronimus kaldes til Biskop (3 Bearb.) 127. 710-11. 711.

37. Den hellige Jomfrus Billede bliver uskadt i Klosterbranden (3 B.) 128. 259-60 (603-4). 1072.

38. Messeklædet, hvorpaa Rødvin spildes, bliver efter hvidt (3 Bearb.) 128-29. 871-72. 872.

39. Korsbroderen i Pisa drager sig tilbage fra Verden, ingen ved hvorhen (2 Bearb.) 129-30. 756-57.

40. Manden faar sin afhuggede Fod tilbage 130-31.

41. Pigen Musas Drøm (2 Bearb.) 131. 910-11.

42. Jomfru Maria trøster den Døende (2 Bearb.) 132. 1072-73.

43. Jøden besudlede den hellige Jomfrus Billede (2 Bearb.) 132-33. 255-256. (599-601).

44. Nonnen med den sønderslagne Hovedskal kommer til Live (2 B.) 133-34. 1073.

45. Den af Djævelen i Kvindeskikkelse forlokkede Eneboer frelses 134-36.

46. Underet med Jomfru Marias Billede i Mariakirken i Miklegard (2 Bearb.) 136-37. 1073-76.

47. Hvorledes man daglig er kommen til at læse Jomfru Marias Tider 137-40.

48. Det tyrkiske Hoved (2 Bearb.) 140-43. 990-93.

49. Den lærde Hermannus forfører Nonnerne i et Kloster (3 Bearb.) 143-44. 1076-77. 1077-79.

50. Lilien i Klerkens Mund, der trods sin Ryggesløshed daglig havde læst Ave Maria 145-46.

51. Romaldus (3 Bearb.) 146-52. 728-36. 736-39.

52. Edderkoppen faldende i Kalken sluges af Præsten og kommer ud af hans Lillefinger 153.

53. Den uretfærdige Anklage eller det talende Kjødstykke (2 Bearb.) 154. 1079.

54. Arnbjørg paa Kalfafell helbredes 154-55.

55. Ljodey paa Svinafell helbredes 155-56.

56. Thurid i Kirkjubø helbredes 156-57.

57-92. s. nedenfor 157-331.


Jærtegn fra St og E (Den yngste legendesamlingen)

I. s. ovenfor No. 1. 402-21.

II. Det myrdede Barn og den Uskyldige anklaget eller Fruen, som vaagnede med Kniven i Haand (3 Bearb.) 421-38. 1104-12. 1112-16.

III. Johannes Damascenus og hans afhuggede Haand (3 Bearb.) 438-44. 1116-21. 1121-26.

IV. Kvinden som dræbte sit i Blodskam avlede Barn (3 Bearb.) 157-69 (444-53). 1126-33. 1133-39.

V. Pave Gregor den Yngres retfærdige Strenghed eller Kirkedørene, som sprang op af sig selv (2 Bearb.) 453-65. 1139-41.

VI. Kongens og Jarlens Had og Jomfru Marias Billede (2 Bearb.) 170-74 (466-68). 1141-42.

VII. Anselmus saa Djævelen i Abeskikkelse skrive (3 Bearb.) 174-80 (468-73). 1142-45. 1145-47.

VIII. Abbed Hugo og Djævelen, som søgte at komme ind i Klosteret (2 Bearb.) 180-93 (473-83). 1147-51.

IX. Abbed Hugos Syn, og hvorledes han raadede tre fristede Novicer (2 Bearb.) 483-88. 1151-52.

X. Jomfruen giver St. Bernard Die 193-98 (489-93).

XI. Petrus monoculos, Abbed af Clairvaux, hans Syn og hellige Levnet (2 Bearb.) 493-99. 1152-54.

XII. Legenden om St. Stephanus, Stifteren af Grammontenser-Ordenen (2 Bearb.) 499-505. 1154-56.

XIII. Broder Kristian og hans Syn (2 Bearb.) 505-07. 1156-57.

XIV. Eremiten Peter og den krænkede Helligdag. Hans Seier over Djævelen i en nøgen Kvindes Skikkelse (2 Bearb.) 507-14. 1157-60.

XV. Den bodfærdige Nonne, i hvis Sted Jomfru Maria havde tjent i Klosteret 514-21. (521-27).

XVI. Den angerfulde Tyv, eller Abbeden frelser Peter, der havde stjaalet fra Kongen 527-33.

XVII. Den uvidende Klerk oplyses af Jomfru Maria 223-24 (533-34).

XVIII. Legende om Thomas a Becket (3 Bearb.) 198-203 (534). 1160-61. 1161-62.

XIX. Gundelinus og hans Syn (2 Bearb.) 534-41. 1162-68.

XX. Klædningen skjænket af vor Frue til Biskop Bonus (2 Bearb.) 541-49. 1168-71.

XXI. Jomfru Maries Fødselsdag aabenbares for en Eneboer, Dagens Høitideligholdelse skyldes Biskop Philibertus (2 Bearb.) 549-54. 1171.

XXII. Indførelse af det ugentlige Officium for Jomfru Maria. og dets Forsømmelse af Munkene i St. Vincent (2 Bearb.) 211-14 (554). 1171-72.

XXIII. Jomfru Marias Aabenbaring for en gudfrygtig Præst, hans Sygdom og Helbredelse 214-219 (554).

XXIV. Løverdags Fasten, eller Jomfru Marias Aabenbaring for den fattige forkrøblede Kvinde 219-21 (554).

XXV. Den gamle Munk og den vidunderlige Blomst med Ave Maria paa hvert Blad 221-23 (554-55).

XXVI. Jomfruen befrier Rom fra Pest paa St. Gregors Bøn (2 B.) 224-25 (555). 1172-73.

XXVII. Maleren trues af Djævelen, men frelses af Jomfruen (2 B.) 555-66. 1173-74.

XXVIII. Konen og Konkubinen eller vor Frues Dom 274-75 (275-76).

XXIX. (63). Fruens vidunderlige Drøm eller det delte Voxlys (2 B.) 207-11 (566). 1174-76.

XXX. (70). Nonnen rede til Fald eller vor Frues Klosterbesøg 226-30 (566).

XXXI. (92). Jomfruen frelser den af sin Moder til Djævelen givne Søn (2 Bearb.) 325-31 (566-71). 1177-80.

XXXII. (71). Vor Frue lærer Kjeldermesteren sine fem Hilsener, frelser ham fra Røverne i Skoven og trøster ham ved hans Endeligt (3 Bearb.) 230-43 (572-77). 243-49. 1180-85.

XXXIII. (72). De tre Munke i Skoven og Djævleklosteret som forsvandt 249-52 (577).

XXXIV. (87). Vor Frue indtager den Kvindes Plads, som af sin Mand var solgt til Djævelen (2 Bearb.) 282-91 (291-97, 577-78). 1185-1187.

XXXV. (91). Nonnen, som brød Klosterløftet, vender angrende tilbage 317-24 (579-88).

XXXVI. (89). Den begravne Nonne føder et levende Barn 306-14 (588-94).

XXXVII. (90). Enken tager Jesusbarnets Billede i Pant for sin Søn 314-17 (594).

XXXVIII. (88). Vor Frues Vidnesbyrd mod den ubestandige Elsker 298-302 (302-06).

XXXIX. Gregor af Tour fortæller: 1) hvorledes vor Frue frelser Klosteret i Jerusalem fra Hungersnød (3 Bearb.) 595-96. 598-99. 1187-88. 2) hvorledes Guldkorset med vor Frues Helligdom standser Ild. 3) hvorledes Røveren forgjæves søger at brænde vor Frues Helligdom, som Pilegrimen Johannes medtog fra Jerusalem 596-98.

XL. (73). Manden som slog Haanden af Jesusbarnets Billede (2 Bearb.) 252-54 (599). 1188-90.

XLI. (74). Jøden som overskar Struben paa Jesusbarnets Billede 254 (599).

XLII. (74). s. ovenfor No. 43. 599-601.

XLIII. (76). Maleriet af vor Frue, hvis Bryster dryppede Melk 256-59 (601-3).

XLIV. (77). Klosterets Brand, men vor Frues Billede uskadt. (2 B.) 259-60 (603-04). 1190-91.

XLV. Den Druknede reddes fra Djævelen ved Jomfru Marias Mellemkomst og vender tilbage til Livet 604-08.

XLVI. (78) s. ovenfor No. 6.

XLVII. (62). Presten, som sang „Gaude Maria“, bortføres af en Jøde og befries af vor Frue 203-07 (608).

XLVIII. To Riddersønner, forhen Røvere, bedre sig; den ældste gaar i Kloster, den yngste i Kongens Tjeneste; begge Brødre udaande i samme Time 608-22.

XLIX. (79). Jomfruen kalder til Live den angerfulde Røver, som Djævelen havde ombragt 263-66 (266-68).

L. (80). Vor Frue frelser Baaden fra Undergang paa Floden Rhone (2 Bearb.) 268-70 (622). 1193-94.

LI. (81). Vor Frue frelser et Skib fra Skibbrud (2 Bearb.) 270-72 (623). 1194-95.

LII. Ridderen straffedes, som mistroede vor Frues Undergjerninger (2 Bearb.) 623-24. 1195-96.

LIII. (85). Vor Frue forløser Kvinden, som havde gaaet svanger 30 Maaneder (2 Bearb.) 279-80 (625-26). 1196-98.

LIV. Den unge Mand med den overskaarne Hals helbredes af Jomfru Maria (2 Bearb.) 626-29. 1196-98.

LV. Djævelens Gave eller Tyvene magiske Guldring 629-31.

LVI. En Kvinde Stephana mishandles af Ulve (2 Bearb.) 631-35. 1198-1200.

LVII. (82). Hermannus frelses fra Jordskjælv (2 Bearb.) 273-74 (635). 1200-01.

LVIII. Klosterbroderen, der kommer under den nedstyrtende Sten, reddes af vor Frue. 635-37.

LIX. (86). Smedens Søn, der slugte Jernstykket 280-82 (637-39).

LX. (84). Kvinden, som lod sin Svigersøn dræbe, reddes af Jomfru Maria (2 Bearb.) 277-79 (639). 1201-04.

LXI. Kannikerne i Laudunum (Laon) drage om med Jomfru Marias Skrin for at samle Bidrag til hendes afbrændte Kirke, og mange Jertegn udføres ved dette 639-54.

LXII. Jertegn af vor Frue i Soissons 654-681.

LXIII. s. ovenfor No 29. 690-91.

LXIV. Jomfru Marias Billede malet af Evangelisten Lucas 691-94.

LXV. Pave Leo faar sin Haand tilbage, som han formedelst Forargelse havde afhugget 694-95.

LXVI. Jomfru Maria skjænker den blinde Mand Synet, som havde talt de Kristnes Sag imod Jøderne 695-98.

LXVII. Kirkedørene aabne sig for Biskop Eusebius paa hans Bøn til Jomfru Maria. 698-99.

LXVIII. s. ovenfor No. 5. 699-702.

LXIX. Jomfru Maria aabenbarer sig i Søvne for Johannes Patriarch i Alexandria 702-04.

LXX. s. ovenfor. No. 9. 704-08.

LXXI. Præsten, som ved Djævelens Hjælp erhvervede Biskopværdighed, angrer sin Brøde og beholder Bispestolen ved Jomfru Marias Hjælp 708-10.

LXXII. s. ovenfor No. 36. 710-11.

LXXIII. Klerken Nikolaus forkynder efter Jomfru Marias Bud sin Biskop hans Død og bliver hans Efterfølger 711-14.

LXXIV. s. ovenfor No. 18. 714-16.

LXXV. Om den hellige Dunstan 716-22.

LXXVI. s. overfor No. 27. 722-24.

LXXVII. Biskop Fulbertus helbredes ved vor Frues Melk 724-25.

LXXVIII. En Eneboerske trøstes over Thomas Erkebiskops Død af Jomfru Maria ved en latinsk Tiltale 725.

LXXIX. Om den hellige Edmund 725-28.

LXXX. s. ovenfor No. 51. 728-39.

LXXXI. Jomfruen løste den Bandsatte 740-47.

LXXXII. s. ovenfor No. 35. 747-49.

LXXXIII. Presten, som ingen anden Messe kunde end Vultum tuum domine 749-50.

LXXXIV. En Præst indvier et Kapel til Jomfru Maria, fordi en Dreng sang Responsoriet: Veni electa mea 750-51.

LXXXV. Den syndige Præst erholder ved Jomfru Marias Mellemkomst Frist at bedres og frelses fra Dommen 751-53.

LXXXVI. En Kirke, der var bleven besudlet af dens Præst, styrter ned, saa at den maa opbygges og indvies paany. Præstens Brøde bliver derved skjult for Jomfru Marias Fortjenestes Skyld 753-56.

LXXXVII. s. No. 39 ovenfor 756-57.

LXXXVIII. En Biskop irettesættes af Jomfru Maria, fordi han havde begravet den ildesindede Degn mellem Lægmænd 757-58.

LXXXIX. s. No. 19 ovenfor 758-61.

XC. s. No. 7 ovenfor 762-64.

XCI. En Mand, Jomfru Maria hengiven, lader sig af sine Forældre overtale til, at trolove sig, men paa Bryllupsdagen tyr han atter til Jomfru Marie, tages til Naade og gaar i Kloster 764-67.

XCII. En Klerk, som i sin Sygdom havde sønderbidt sin Tunge og Læber, helbredes ved Jomfru Marias Melk 767-69.

XCIII. s. No. 10 ovenfor 769-70.

XCIV. s. No. 32 overfor 770-75.

XCV. En Biskop irettesættes af Jomfru Maria, fordi han havde jordet en gjenstridig Klerk mellem Lægmænd 776-78.

XCVI. I en Munks Mund fandtes ved hans Død et Brev med Guldbogstaver, hvorpaa stode Ordene Gaude dei genitrix, som han stadig havde fremsagt til Jomfru Marias Pris 778.

XCVII. Klerken, der døde med onde Forsætter, frelses af Jomfru Maria 778-79.

XCVIII. Klerken som sang Erubescet infelix iudeus efter at være ombragt af Jøderne 779-80.

XCIX. En Klerk led Kulde og Hede i den anden Verden, fordi han havde været for sparsom mod de Fattige 780-81.

C. Jomfru Maria afvender Guds Vrede fra de Kristne, saa at de beseire Hedningerne 782-83.

CI. Om den hellige Odilo, Abbed af Cluny 783-86.

CII. s. No. 3 ovenfor 786-89.

CIII. Om Walter, Abbed i Tavistock 789-800.

CIV. s. No. 22 ovenfor 800-02.

CV. s. No. 28 ovenfor 802-05.

CVI. Prioren Gaufredus, hvis Sjæl i hans Dødsstund grebes af Djævlene, frelses 805-06.

CVII. Jesus og Maria vise sig ved den hellige Priors Dødsleie og byde ham til sig 807-08.

CVIII. Om Broder Geirardus i Cluny 808-11.

CIX. Den hellige Dominicus's Syn 811-12.

CX. Den syge Decan Reginaldus helbredes af Jomfru Maria og bliver Prædikebroder 813-15.

CXI. Den hellige Dominicus's Død 815-16.

CXII. Den fordømte Sakristan frelsen af Jomfru Maria 816-32.

CXIII. Jomfru Maria helbreder Klosterbroderen ved at dryppe sin Melk paa hans Ansigt 832-34.

CXIV. s. No. 8 ovenfor 835-36.

CXV. Jomfru Maria aabenbarer sig for en Munk i Søvne og viser ham Propheten Esaias Bog med Guldskrift 836-39.

CXVI. En Munk, som altid pleiede at dyrke Jomfru Maria, faldt i Synd, men hun forbarmede sig over ham 835-42.

CXVII. s. No. 30 ovenfor 842-44.

CXVIII. Den druknede Munk kommer til Live, fortæller hvorledes Djævle og Engle strede om hans Sjæl, indtil de første flygtede ved Jomfru Marias Komme 845-48.

CXIX. En ung Munk helbredes af Sygdom ved Jomfru Maria 848.

CXX. Den om sin Salighed mistvivlende Munk trøstes af Jomfru Maria ved et Syn 849-51.

CXXI. En Abbed irettesættes af Jomfru Maria, fordi han havde nægtet den i Synd døde Munk kristelig Begravelse 851-52.

CXXII. Broderen, der flygtede fra Klosteret, befries fra Helvede paa Marias Forbøn 852-53.

CXXIII. Den af Klosteret jagede Munk eftersøges paa Jomfru Marias Befaling, findes død og jordfæstes med stor Høitidelighed 853-55.

CXXIV. En Klosterbroder paa forbudne Veie falder ned af en Bro og drukner; da Brødrene lade hans Legeme ligge i Sanden, overfaldes Klosteret af Pest 855-57.

CXXV. De fire onde Ting, som Mennesket især have at kjæmpe med her i Verden, og Munken, som nær var bukket under for Fristelsen 857-60.

CXXVI. Den løsagtige Munk i St. Peters Kloster i Køln frelses ved Jomfru Marias Forbøn 860-62.

CXXVII. s. No. 14 ovenfor 863-70.

CXXVIII. s. No. 38 ovenfor 871-72.

CXXXIX. Den pludselig bortkaldte Broder i Burgundien løser ved sin Aabenbaring Munkene fra deres Uvidenhed om hans Begravelsesmaade 872-75.

CXXX. Munken revses, der hovmoder sig af sine gode Gjerninger 875-77.

CXXXI. Munken som fristedes af Djævelen til Selvmord 877-79.

CXXXII. Broder Kristian plages af Djævle i forskjellige Dyrs Skikkelse 879-80.

CXXXIII. Ridderen som paa sin gamle Alder gik i Kloster 880-82.

CXXXIV. Jomfru Maria irettesætter Munken, der hovmoder sig af sin Lægedomskundskab 882-84.

CXXXV. Vor Frue helbreder den af Rosen plagede Munk 884-87.

CXXXVI. Broderen som saa Djævleflokken i Vildsvins Skikkelse 887-88.

CXXXVII. Fem Roser voxe op af en død Munks Ansigt 888-89.

CXXXVIII. Paa en Munks Grav voxer en Lilie, hvis Blade alle havde med Guldbogstaver indskrevet „Ave Maria” 889-90.

CXXXIX. Jomfru Maria aabenbarer for en gammel Klosterbroder sine Smerter ved Jesu Død 890-93.

CXXXX. Jomfru Maria udfrier af Skjærsilden Abbeden, der havde skjænket af Klosterets Gods til sine Slægtninge 893-94.

CXXXXI. Præsten Carpus lærer i en Aabenbaring af Kristi Exempel Forbarmelse over Syndere 894-95.

CXXXXII. Legenden om Maria fra Ægypten 895-900.

CXXXXIII. s. No. 34 ovenfor 900-04.

CXXXXIV. Jomfru Maria frelser den angrende Nonne, der havde forladt Klosteret og trolovet sig 904-07.

CXXXXV. Den faldne Nonne frelses af Jomfru Maria 907-10.

CXXXXVI. s. No. 41 ovenfor 910-11.

CXXXXVII. s. No. 28 ovenfor 911-12.

CXXXXVIII. Jomfru Maria tilretteviser Abbedissen, der paa en ugrundet Klage havde jaget Nonnen fra Klosteret 912-13.

CXXXXIX. Nonnen, der overtalt af en Mand vil forlade Klosteret, standses af Jomfru Maria 913-15.

CL. Om Jomfru Marias Himmelfart 915-17.

CLI. Om Maria de Oegenis 917-20.

CLII. Sibilla aabenbarer Keiser Octavianus Kristi Fødsel 921-22.

CLIII. Tre Skoledrenge reise Pilarerne til Marias Kirke 922.

CLIV. Det af Gangerolf beleirede Chartres (Carnotum) reddes af vor Frues Serk 922-24.

CLV. Jomfru Maria breder Alterdugen over Ridderen i den brændende Kirke og frelser ham 924-25.

CLVI. Paa Ridderens Grav, der havde sparet Pigen Maria for hendes Navns Skyld, voxer en Rose op, der har sin Rod i hans Hjerte 925-28.

CLVII. Djævelen der havde taget Tjeneste hos Ridderen for at hindre ham i at bede Ave Maria 928-30.

CLVIII. Ridderen var ved Messen, og Jomfru Maria i hans Sted ved Turneringen 930.

CLIX. Ridderen som ved sin Død hindredes fra at bygge Kloster 930-34.

CLX. Den unge Mand, som fornægtede Kristus men ikke vilde fornægte Maria 934-38.

CLXI. Jomfru Maria frelser de tre Riddere, der havde dræbt Manden for Alteret 938-40.

CLXII. s. No. 20 ovenfor 940-45.

CLXIII. Manden, som frelstes ved Bønnen O intemerata fra Djævelens Efterstræbelser, der havde paataget sig et Tyendes Skikkelse 945-47.

CLXIV. Manden frelses fra den haarde Anklage ved at iføre sig Haarklæde, gaa barfodet til Kirken og faa Præsten til at synge Messe til Jomfru Marias Ære 947-49.

CLXV. s. No. 12 ovenfor 949-51.

CLXVI. s. No. 21 ovenfor 951.

CLXVII. Den fattige Mand, der havde hædret Jomfru Maria, føres af Englene til Paradis 952.

CLXVIII. Borgeren i Strasburg gav i Haab om hundredfold Gjengjeld sin eneste Penning til vor Frue Kirke, kommer siden uventet til stor Rigdom og opbygger Kirken fra nyt og udstyrer den prægtigt 952-54.

CLXIX. En Karl, som gav sin Ko til Maria Kirke, kjøbte for et Guldbæger, der faldt fra Himmelen paa hans Klædning, hundrede Kjør 955-56.

CLXX. Vor Frue læger den syge Mands Fod 956-58.

CLXXI. Den fattige Valterus, der ved i Hidsighed at nævne Djævelens Navn havde paadraget sig en forfærdelig Sygdom, læges af Jomfru Maria 958-63.

CLXXII. Jøden Jacobus befries fra Røvernes Lænker af Jomfru Maria; da denne viser ham Helvede og Paradis, lader han sig døbe og faar Navnet Johannes 963-65.

CLXXIII. Den tydske Krøbling helbredes af Jomfru Maria 966-67.

CLXXIV. Trælen frelses fra den haarde Tugtelse ved Jomfru Maria 967-68.

CLXXV. En Klerk, der efter sin Død led Pinsler, viser sig for sin Kammerat og beder ham istedenfor at græde at læse Bønner for ham 968-69.

CLXXVI. Djævelen søger at forlede et Par Ægtefolk til at tage sig af Dage ved Hængning 969-71.

CLXXVII. Den syge Mand, der er ængstelig for sin Sjæl, styrkes af Jomfru Maria 971-72.

CLXXVIII. Den syndige Mand frelses derved, at Jomfru Maria med sin Haand tynger ned den Side af Vægten, hvor hans gode Gjerninger ere lagte 972-75.

CLXXIX. Den unge Mand straffes, som under Terningspillet bandede Kristus og hans Moder 975.

CLXXX. Jomfru Maria frelser den svangre Kvinde fra den voldsomme Bølgegang 975-77.

CLXXXI. Vor Frue gjengiver en Moder sin døde Søn 977-79.

CLXXXII. Jomfru Maria befrier den fattige Pige fra Traaden, som havde fæstet sig fast i hendes Læber, da hun spandt paa Mariæ Bebudelsesdag 979-80.

CLXXXIII. Jomfru Maria hjælper Jødekvinden i Barnsnød 980-81.

CLXXXIV. Jomfru Maria forbarmer sig over Pigen, der dør i Barnsnød 981.

CLXXXXV. Jomfru Maria staar ved den fattige Enkes Dødsleie, men Djævelen ved den rige Mands 982-86.

CLXXXVI. Slottet der forsvaredes af vor Frues Billede 986-87.

CLXXXVII. s. No. 4 ovenfor 987-90.

CLXXXVIII. s. No. 48 ovenfor 990-93.

CLXXXIX. Barnet, som rakte Kristusbarnets Billede Brød 993-94.

CXC. s. No. 25 ovenfor 994-96.

CXCI. Pigen i Arras helbredes af Jomfru Maria 996-1002.

CXCIII. Jomfru Marias Graad eller Klage 1003-12.

CXCIV. Om Kardinal Manfredus 1012-16.

CXCV. En Konge faar sit Syn igjen ved Jomfru Marias Fødsel 1022-23.

CXCVI. Munkene der frelstes fra Forulempelse af Djævelen ved at nævne Marias Navn 1023-24.

CXCVII. Ugjerningsmændene omvende sig ved at se Abbed Hugos Standhaftighed 1024.

CXCVIII. Abbed Gigo var uagtet sit hellige Levnet hengiven til forfængelig Tale; den ham derfor efter Døden overgangne Straf hæver Biskop Hugo ved Brødrenes Forbønner og syv Dages Taushed 1025.

CXCIX. I Klosteret Petra Pertusa sang man i 3 Aar efter de Brødrene paabudte Tider altid Jomfru Marias Tider, indtil dette hindredes af Munken Gazo til stor Skade for Klosteret. Længe efter, Aar 1095, bestemte Pave Urban ved Synoden i Clairmont, at hver Løverdag skulde hendes Messe synges 1026.

CC. Horkonen viger frivillig Pladsen for Ægtehustruen paa Grund af Jomfru Marias Overbærenhed 1027-28.

CCI. Kvinden som tilstod alle Synder undtagen een 1023-29.

CCII. En Ridders Hustru faar sin tabte Forstand igjen ved en af Grækerne i en stor Skov opført Mariæ Kirke 1029-30.

CCIII. Abbed Elphinus (Elsinus) overfaldes paa Reisen fra Danmark til England af Uveir; da han anraaber Gud om Bistand, skrider en Mand i Biskopskrud hen over Havet og paalægger ham som Betingelse for hans Frelse at høitideligholde Jomfru Marias Fødselsdag (2 Bearb.) 1030-31. 1031-32.

CCIV. I Dalen Getsemane findes et Billede af Maria med Jesusbarnet paa en Pilar, voxet ud af selve Stenen 1032.

CCV. Et Sted nær Damascus findes i en Kirke et Billede af Jomfru Maria, hvoraf der flyder en Olie, der helbreder Syge 1032-33.

CCVI. Et Billede af Jomfru Maria, paa Græsk kaldet odiguria (d. e. odigitria όδηγήτρια), befrier Miklegardsmændene fra Sarcenerne 1033-34.

CCVII. En Klerk trolover sig med Jomfru Maria ved at drage sin Ring paa hendes Finger 1034-35.

CCVIII. Saracenerne ødelægge alle Helgenernes Billeder i Mariæ Kirke, men hendes kunne de ikke tilføie Skade 1035-36.

CCIX. En Sacristan straffes med Døden, fordi han for at spare paa Olien ikke tændte Lamperne ved Marias Billede Hellig Torsdag og Pintse 1036-38.

CCX. Jomfru Maria skjænker en ung Mand den fornødne Lærdom, da han bliver valgt til Biskop, uagtet han for verdslig Tant havde forsømt Skolen 1038-41.

CCXI. Den begravne Kvinde føder et Pigebarn 1041-42.

CCXII. Vor Frue lader en Kirke indvie af 7 levende Biskoper og en ottende ubekjendt (opvakt fra de Døde?) 1042-45.

CCXIII. Præsten der i det brændende Kapel har taget Monstrantsen fra Høialteret, taber denne i sin Forskrækkelse, men finder den siden igjen paa Brandtomten ved Jomfru Marias Hjælp 1045-47.

CCXIV. Da en Konge af England med sin Dronning og Søn vilde ride ind i Marias Kapel i Valsigham, bleve de samtlige med Hestene ubevægelige som Marmor og kunde ei flytte sig af Stedet, før Kongen havde lovet at skjænke til Kirken en Statue af sig og Hesten i Sølv 1047-48.

CCXV. En Frue i Rom, som en Aften er tilstede ved Completorium i Prædikebrødrenes Kirke, falder i en Døs og ser under denne, hvorledes Marias Billede, medens Brødrene synge Antiphonen Salve regina, stiger ned med Kristusbarnet paa Armen, ser sig om og rækker Sønnen frem 1048-49.

CCXVI. Karlen, som gav Jomfru Maria en Ko, faar hundrede igjen 1049-54.

CCXVII. Jomfru Maria frelser Munken fra Jætten 1054-58.

CCXVIII. Jøderne mishandle Hostien; paa de Steder, som de med deres Knive gjennemstikke, strømmer Blod ud; i sin Forfærdelse herover, grave de den ned i Jorden. Hostien blev siden funden og en Stenkirke reist til Erindring paa samme Sted 1058-59.

CCXIX. En Klerk lod sig bevæge af en Munk til at lære og daglig synge Bønnen O intemerata; faa Dage efter dør han og bliver af Jomfru Maria udfriet af Djævlenes Hænder 1059.