Forskjell mellom versjoner av «Marmennil (Den lille havmand) 1»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(Marmennil (Den lille havmand) 1)
 
 
Linje 8: Linje 8:
  
  
<center><big>'''[[Mytiske sagn (på dansk)|Folkeæventyr og mytiske sagn]]'''</big>
+
<center><big>'''[[Færøske Folkesagn og Eventyr]]'''</big>
 
 
 
 
'''Færøske Folkesagn og Æventyr på dansk'''
 
  
  

Nåværende revisjon fra 12. mar. 2015 kl. 20:39

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif Faeroysk.gif


Færøske Folkesagn og Eventyr


Marmennil (Den lille havmand) 1

Oversat fra færøsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


Marmennil ligner et menneske, men der dog lidt mindre. Dens fingre er lange, den lever på havbunden og driller fiskerne ved at bide maddingen af firkekrogene og sætte linen fast i bunden, så de må rive snørerne over. Hvis den bliver fanget på fiskekrogen, er den så fiks på fingrene, at den kan løsne tømmerne under snøren.
   Bonden Annfinnur i Elduvík var dog så heldig, at hans fiskekrog fik fat i en marmennils hånd. Med kun en hånd fri, var den ikke i stand til at løsne tømmerne, og den var heller ikke i stand til at rive tømmen over. Annfinnur drog den op og ristede kors over den, da den var kommet op under bådssiden, ellers ville bonden ikke have været i stand til at få den ind i båden. Han bragte denne marmennil hjem med dig og gemte den i arnen. Men den ville ikke spise andet end madding. Annfinnur måtte hver aften huske at riste kors i arnens fire hjørner, hvor den opholdt sig. De bragte den med sig når de frog ud på fiskeri, og de måtte huske på at korse den, når de havde bragt den ombord i båden. Hvis de sejlede over en fiskestime, begyndte den at grine og lege i båden. Da kastede mændene snørene ud og fik masser af fisk, især hvis marmennil stak fingeren i søen.
   Annfinnur havde den hos sig i lang tid, men engang glemte han at riste kors over den i båden. Da de var kommet et godt stykke fra land, smuttede marmennil overbord og forsvandt i dybet. De så den aldrig igen.