Oddrunes Klage (FM)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
[I Originalen Oddrúnar-Grátr. See den store Udg. II. 335-60, 944-46. Jfr. Saga-Bibl. II, 81, hvorved jeg dog maa anmærke, at Forfatteren af Volsunga-Saga synes ligesaalidet at have kjendt eller benyttet denne Sang som den næstforegaaende, thi der, hvoraf man har sluttet det modsatte, nemlig Brynhildes Spaadom om Gunnars ulykkelige Kjærlighed til Oddrune, er et öjensynligt Uddrag af det 3die Qvad om Sigurd Str. 56 (S. 78-79) men ikke af Oddrunes Klage. Ogsaa det Træk, at alle Slanger i Ormetaarnet bleve, paa een nær, neddyssede ved Gunnars sidste Harpespil, læses udtrykkelig i Slutningen af denne Eddas korte prosaiske Beretning, kaldet Niflungernes Mord (her foran S. 105[1].]
OM BORGNY OG ODDRUN.
Heidrek hed en Mand.[2] Hans Datter hed Borgny. Hendes Elsker[3] hed Vilmund. Hun kunde ikke föde Börn, förend Oddrun, Atles Söster, kom hende til Hjelp. Hun havde været Gunnars, Giukes Söns, Kjæreste. Om denne Fortælling har man digtet fölgende:
- 1. I gamle Sagn
- Jeg siges hörte[4]
- Hvorledes Qvinden
- Kom til Morgenland;[5]
- Ingen kunde
- Over Jord
- Yde Hjelp
- Heidreks Datter.
- 2. Det spurgte Oddrun,
- Atles Söster,
- At den Mö havde
- Haarde Veer.
- Fra Stalden hun tog
- Sorte (Ganger)
- Bidslet til Ridt,
- Sadel paa den lagde.[6]
- 3. Over jævn Jordvej
- Lod hun Hesten rende,
- Til höjtknejsende
- Hall hun naaede;
- Sadlen hun kasted
- Af den smækkre Ganger;
- Ind gjennem hele
- Huset hun gik,[7]
- Og hun af Ord
- Allerförst det sagde:
- 4. "Hvorom tales mest
- her blandt Folk,
- Hvad er hedest[8]
- I Hunners Land?"
- 5. BORGN. "Her ligger Borgny
- Nedtrykket af Smerter,
- Oddrun! din Veninde
- See om du kan hjelpe!"
- 6. ODDR. "Hvilken Hövding har
- Lyde (dig) tilföjet?
- Hvi ere Borgnys
- Veer saa haarde?"
- 7. BORGN. "Vilmund heder den
- Högförernes[9] Ven —
- Han i varmt Lagen
- Möen indhylled
- Hele fem Vintre;
- For Fader hun det skjulte!" — —
- 8. Ej troer jeg de talte
- Mere end dette —
- Mild hun gik at sidde
- For Möens Knæe.
- Höjt goel[10] Oddrune,
- Stærkt goel Oddrune
- For Borgny kraftfulde
- Tryllesange. —
- 9. En Mö og Dreng da monne
- Muldvej betræde,[11]
- Blide Börn, som Högnes[12]
- Banemand avled. —
- Dette talte den
- Dödsyge Qvinde,
- Saa at hun intet
- Ord för sagde:
- 10. "Saa hjelpe dig,
- Hulde Vætter
- Frigga og Freya[13]
- Og flere Guddomme,
- Som du fra mig
- Fjærnede Nöden!"
- 11. ODDR. "Ej jeg mig nedlod
- Til dig at hjelpe,
- Fordi du det var
- Værd nogensinde.
- Jeg lovede og holdt
- Hvad fordum jeg sagde,
- At jeg allevegne
- Hjelpe skulde
- Naar Ædlinge
- Arv omskifted.[14]
- 12. BORGN. "Rasende er du Oddrun!
- Og afsindig,
- At mig af oprört Sind
- De fleste Ord du sagde —
- Da jeg dig
- Fulgte paa Jorden
- Som om tvende Brödres
- Börn vi vare."
- 13. ODDR. "End jeg mindes hvad
- Du en Aften talte,
- Da for Gunnar
- Drik jeg laved.
- Du sagde sligt
- Derefter ej skulde
- Nogen Mö hændes
- Uden mig alene." —
- 14. Da sig nedsatte
- Sörgmodig Qvinde,
- Af megen Harm,
- Sit Uheld at fortælle.
- 15. "Opammet jeg blev
- I kongelig Sal,
- Omhyggelig plejet
- Efter Hövding-Bud[15]
- I Faders Hus
- Livet jeg nöd
- Kun fem Vintre,
- Medens han leved.
- 16. Disse sidste Ord
- Sagde han,
- Den mödige Konning,
- Förend han döde:
- 17. Mig bad han udstyre
- Med röden Guld
- Grimhildes Sön[16]
- I sydligt Land til Ægte;
- Ej vilde, han sagde,
- Til Verden födes
- En herligere Mö,
- Hvis Skjæbnen sligt ej spildte.
- 18. Brynhilde i Buret
- Borden, handtered;
- Om sig hun havde[17]
- Lande og Folk; —
- Södt slumred Jorden,
- Og Himlen foroven,
- Da Fafners Drabsmand
- Borgen kjendte.
- 19. Da med vælsk Klinge
- Kampen blev fört,
- Og den Borg opbrudt
- Som Brynhilde ejed.[18]
- Ej længe det vared
- (Som underligt ej var)
- För den hele Svig[19]
- Hun opdaged.
- 20. Haardt lod hun sligt
- Hævnet vorde,
- Det vi alle have
- Overflödig prövet;
- Hvert Land skal det spörge
- Hvor Mennesker boe,
- At selv hun med Sigurd
- Sögte Döden.
- 21. Men jeg Gunnar,
- Ringes Uddeler,
- Kom til at elske
- Som Brynhild det skulde. —
- Men han Brynhilde
- Bad Hjelm tage.
- Sagde han Valkyrie[20]
- Vorde burde.[21]
- 22. Atle de röde
- Ringe böde,
- Og min Broder
- Böder ej smaa;
- End for mig han[22] böd
- Femten Gaarde,
- Granes Siders Byrde,
- Hvis tage sligt han vilde.
- 23. Men Atle sagde
- Sig aldrig ville
- Saadant Gods[23] modtage
- Af Giukes Sönner.
- Dog vi ikke kunde
- Elskov modstaa,
- Og mit Hoved
- Heltens mödte.
- 24. Af min Slægt
- Mange fortalte
- At os tilsammen
- Truffet[24] de havde,
- Men Atle sagde
- At jeg aldrig vilde
- Mig Lyde paadrage
- Eller Last udöve;
- Dog sligt ingen skulde,
- For anden Mand,
- Forsværge naar
- Det Kjærlighed gjelder! —
- 25. Sine Svende
- Sendte Atle
- Over mörke Skov
- Mig at friste;
- Og der de kom
- Hvor de komme ej burde,
- Da i et Lagen
- Os vi tilhylled.
- 26. Dem vi röde
- Ringe böde,
- At de sligt ej skulde
- Til Atle sige;
- Men de i Hast
- Hjem sig skyndte
- Og hurtigen ham
- Det hele fortalte. —
- 27. De for Gudrune
- Dulgte alt,
- Skjönt meget heller
- Hun det vide burde. —
- 28. Guldskoede Heste
- Hörte man trave
- Da Giukes Sönner
- I Gaarden indrede[25] — —
- De[26] af Högne
- Hjertet skare,
- Men den anden i
- Ormegaarden kasted! —
- 29. End en Gang
- Var jeg draget
- Til Geirmunds[27] Hjem
- Gilde at berede. —
- Herlig Fyrste
- Harpen slog,[28]
- Han meente det,
- Den höjbaarne Konning
- At ham jeg kunde
- Komme til Hjelp.
- 30. Fra Hlesey[29]
- Hörte jeg
- Hvor hisset de stride
- Strænge klange.
- 31. Terner jeg bad
- Berede sig skulde,[30]
- Ædlingens Liv
- Bjerge jeg vilde.
- Over Sundet Færgen
- Flyde vi lode
- Til jeg saa alle
- Atles Gaarde.
- 32. Ud kom da Atles
- Arme Moder[31]
- I bugtet Fart —
- Forbandet hun være!
- Ind hun sig grov
- Til Gunnars Hjerte,
- At jeg ej kunde
- Ædlingen bjerge.[32]
- 33. Tit siden derover
- undredes jeg,
- At jeg, en Qvinde, Livet
- Kan beholde,
- Da fast jeg troede
- At tappreste Kjæmpe
- Elsket som
- Mig selv jeg havde.
- 34. Du sad og lytted
- Mens jeg sagde dig
- Mangen Vanskjæbne,
- Min og Andres Lod! —
- Efter eget Sind[33]
- Lever enhver — —
- Nu er Oddrunes
- Klage til Ende." —
Noter
- ↑ Tydeligst indsees dette ved Sammenligningen af hine Steder med dem i Volsunga-Saga, som lyde saaledes (S. 114 hos Rafn l. c.): "Gudrun skal blive gift med Atle mod "sin Villie. Oddrun skal du önske dig, men Atle vil forhindre det. Da ville I begge have lönlige Sammenkomster og hun vil elske dig, men Atle skal svige dig" o. s. v. samt (S. 136): "Gunnar slog Harpen… — og saavidt bragte han det med sin Kunst at alle Ormene sov ind, undtagen en Ögle, stor og skrækkelig; den kröb til ham og gravede sig ind med sin Braad indtil den stang i hans Hjerte, og saaledes lod han sit Liv med megen Heltemod." Jfr. Atlaqv. Str. 32-33 og Atlam. Str. 62 (i den kh. Udg.) Sagaskriveren anmærker ikke engang, at Atles Moder havde forvandlet sig til Öglen, hvilket han dog vel havde gjort, hvis han havde kjendt nærværende Digt. Af dette og andet mere er det indlysende, at den Samling af Eddadigtene, som Volsunga-Sagas Forfatter har benyttet, tildels har manglet nogle af de som findes i vor Cod. reg. og tildels atter har indeholdt adskillige andre, som vi ikke mere have.
- ↑ Andre: Konge. Den berömte Heidreks Slægt hörte til de germaniske Gother, og dette Navn peger da maaske her til en saadan Oprindelse af Sagnet.
- ↑ Fridill er egentl. Masc. til Fridla, Frilla (Frille) af Fridr som oprindelig betydede Kjærlighed, Venskab, og siden Fred.
- ↑ See Saga-Bibl. II, 132-33.
- ↑ Orig. Mornaland; G. Magnæus gjætter og at det kunde betyde Mähren (Moravia). I det 11te Aarh. kaldte Islænderen, Illuge i en Vise, de Egne, som Harald Haardraade havde undertvunget: Sunnlönd, ɔ: "sydlige Lande, hvor Budles Sön (Atle) gav sine Svogre (det berygtede sidste) Gjæstebud." Hkr. III, 60. VI, 149.
- ↑ Alt dette lader maaake Digteren hende selv gjöre for at antyde saa stor en Skynding, at hun ikke vilde bie efter en Tjener, til hvis Forretninger sligt ellers hörte.
- ↑ ɔ: Til de inderste Værelser.
- ↑ Maaske man for hlæs burde læse hlægst ɔ: latterligt, mest til Spot. Det hele sigter vist til Oddruns nu röbede Vanære.
- ↑ Falkejagt synes kun da at være bleven brugt af de Store. Jfr. foran S. 54.
- ↑ ɔ: sang; jfr. III, 142 (bruges mest om Tryllesange, deraf kaldede Galdre).
- ↑ ɔ: kom til Jorden.
- ↑ Om Giukes berömte Sön menes her, kunne vi ikke sige. I det Tilfælde maa Vilmund have været en af Atles Krigere eller Hofsinder.
- ↑ I lignende Tilfælde paakaldte ogsaa Romerne saavel Juno Lucina som Maanegudinden Diana.
- ↑ ɔ: ved Födselen (da Arvegangsmaaden stedse forandres).
- ↑ Kan og oversættes saaledes: i alskens Herlighed, til Brud for en Ædling.
- ↑ ɔ: Gunnar.
- ↑ ɔ: besad, befalede over.
- ↑ Denne Beretning synes at stemme overens med Vilk. S. Kap. 148. hvor det fortælles at Sigurd opbröd Jernporten paa Brynhildes Slot og ihjelslog dets Vogtere.
- ↑ Ved Sigurds Forklædning som Gunnar og Frierie i hans Navn.
- ↑ E. O. Önskemö. Jfr. S. 42-43, 55.
- ↑ Man skulde tro at disse 4 Linier handlede om en ældre Begivenhed. Her maa de, jevnförte med Strophens förste Hælvte, tilkjendegive: at Gunnar allerede elskede Oddrune medens Brynhilde levede, var allerede bleven kjed af sin Kone og bad hende at vende tilbage til hendes forrige Skjoldmö-Stand. Dette modsige dog de övrige gamle Fortællinger.
- ↑ ɔ: Gunnar.
- ↑ I Orig. Mundr, nemlig Brudeskat (forsaavidt som den efter den ældste fra Österlandene indförte Skik, gaves af Frieren til Brudens Fader.
- ↑ El. grebet, overrumplet.
- ↑ Efter Atles forræderiske Indbydelse.
- ↑ ɔ: Atles Mænd.
- ↑ Navnet Geirmund forekommer ikke allene i det gamle Tydskland, men ogsaa (formodentlig som gothisk) i det hedenske Lithauen.
- ↑ Saa höjt, at Oddrune kunde höre det i en lang Frastand.
- ↑ Eller Hliesey, Hléssey. Her kan ikke det danske Hlésey (nemlig Læssöe) menes. Liesi, Lihesi hed en Egn eller By blandt Ostfrankerne i gamle Dage. Endnu findes i Saxen Stederne Lösnig, Lefsa o.s.v.
- ↑ ɔ: til hurtig Bortreise.
- ↑ Hun har saaledes ikke været Oddrunes Moder; — her menes vel at hun ved Trolddom har forvandlet sig til en Ögle. See Indledn.
- ↑ See her foran S. 105. Den yngre Eddas udförligere Fortælling S. 142, samt Rafns Vols. S. S. 136.
- ↑ El. for sin Kjærlighed, sine Elskede.