Forskjell mellom versjoner av «Odins høie Sang (B.C.Sandvig)»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda
TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE
Linje 408: | Linje 408: | ||
::Og et halvt Bæger | ::Og et halvt Bæger | ||
::Fik jeg mig kiøbt en Ven. | ::Fik jeg mig kiøbt en Ven. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::46. Sorger ei sove, | ||
+ | ::Snevre er Folks Hierter. | ||
+ | ::Thi alle Mænd | ||
+ | ::Er' ei lige Kloge. | ||
+ | ::Halv hver Alder er. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::47. Velsædet | ||
+ | ::Hver være skal, | ||
+ | ::Dog ei formeget, | ||
+ | ::De Mænd leve | ||
+ | ::Allerlyksaligst, | ||
+ | ::Som meget vide. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::48. Velsædet | ||
+ | ::Hver være skal, | ||
+ | ::Dog ei formeget. | ||
+ | ::Thi viis Mands Hierte | ||
+ | ::Blir sielden glad, | ||
+ | ::Er han viis og dydig ret. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::49. Velsædet | ||
+ | ::Hver være skal, | ||
+ | ::Dog ei formeget. | ||
+ | ::Skiebne at kiende | ||
+ | ::Ønske ingen forud; | ||
+ | ::Saa kan man sødeligst sove. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::50. Brand af Brand optændes, | ||
+ | ::Til brændt den er; | ||
+ | ::Mand af Mand bliver | ||
+ | ::Ved Tale kyndig: | ||
+ | ::Af Stolthed den Stolte. | ||
+ | |||
+ | |||
Revisjonen fra 11. okt. 2013 kl. 07:31
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785
- 1. Alle Gader,
- Før du gaaer frem
- Omskue skal du,
- Randsage skal du!
- Thi ingen uagtsom
- Bør at være,
- Hvor hans Fiender sidde
- I Baghold mod ham.
- 2. Hil dem, som give!
- En Giest er indkommen:
- Hvor skal han Sæde faae?
- Meget haster han,
- Som ved Ilden vil
- Atter vederqvæges.
- 3. Ild er behov
- Ham som indkommer,
- Og er paa Knæ hvalen:
- Men Mad og Klæder
- Er’ den Mand behov,
- Som over Field haver reist.
- 4. Vand er behov
- Dem som gaae til Giest,
- Høflighed og Varme.
- For Velgierning
- Skal man giengielde
- Roes eller Vederlag.
- 5. Vid er behov
- Dem, som langt omreise;
- Frit er hiemme alt.
- Til Vidunder bliver
- Den som intet kan,
- Om han hos Vise sidder.
- 6. Et tankefuldt Hierte
- Bør ingen med spotten drille.
- Men heller den ædle
- Tause Giest beundre,
- Naar han kommer
- Til nogens Huus.
- 7. Bange Giest,
- Som til Maaltid kommer,
- Med klog Taushed tier.
- Med Øre han lyder,
- Med Øie omskuer.
- Da sees snart, hvo der er viis.
- 8. Salig, hvo
- Selv sig skaffer
- Lov eller Medynk.
- Usikkert er alt det,
- Som man eie kan
- I andres Hierte.
- 9. Salig den,
- Som selv har
- Lov og Vid, mens han lever;
- Thi ondt Raad
- Har een tidt taget
- Af en andens Bryst.
- 10. Vid er behov
- Dem som langt omreise;
- For Skade bli’r man sielden varet,
- Har man ei en viis og omhyggelig Ven
- Thi en troere faar ingen mand,
- Og saameget retviis.
- 11. Bedre Byrde
- Bær’ man ei til sit Hiem,
- End ret megen Viisdom.
- Intet bedre
- Finder man i ubekiendt Stad.
- Den er Værn for Skade.
- 12. Bedre Byrde
- Bær’ man ei til sit Hiem,
- End megen Viisdom.
- Men kommer det værste,
- Ligger man paa Veien,
- Det er formeget Øl.
- 13. Ikke er saa got,
- Som nogle sige,
- Øl for Mennesker.
- Jo meer’ man drikker,
- Jo mindre man veed
- Sin Fornuft at bruge.
- 14. Forglemmelses Heire heder
- Fugl over Drikket svævend’,
- Den stieler Folks Forstand.
- Den Fugls Fiedre
- Var jeg fanget i,
- I Gunnladas Boelig.
- 15. Drukken jeg blev,
- Og ret drukken,
- Hos den vise Fiolvarin.
- Ved Øl er det best
- At siden bekommer
- Hver sin Fornuft igien.
- 16. Taus og høimodig
- Skal en Konges Søn
- Og tapper være.
- Gavmild og god
- Skal ærekier Mand
- Til sin Død være.
- 17. Uviis Mand
- Troer at leve evig,
- Om han fra Krig sig holder.
- Men Alderdom ham
- Ei gier Fred,
- Skiønt Spyd ham sparer.
- 18. Taaben han gloer,
- Naar til Giest han kommer,
- Tier reent eller mumler.
- Han svelger alt
- Hvad ham synes.
- Det forstaaer han allene.
- 19. Viis er kun den,
- Som Veie kiender,
- Og har reist om Lande,
- Hvis Forstand udforsker
- Hver en Mand.
- Det er den Vises Vid!
- 20. Man holde vel Bæg’ret,
- Drikke dog til Maade,
- Tale vel eller tie!
- Uhøflig kalder dig
- Ingen Mand,
- Skiønt du ganger tidlig at sove.
- 21. Graadig Mand,
- Styrer han ei Lysten,
- Æder sig Døden.
- Latterlig,
- Naar han hos Vise er,
- Giør en graadig Maven.
- 22. Hiorder vide
- Naar de skulle
- Gange hiem af Marken,
- Men uviis mand
- Veed aldrig Maal
- Paa sin Mave.
- 23. Usel Mand
- Og ondhiertet
- Leer ad alle Ting.
- Han sidst begriber,
- Om man ham og spotter,
- Naar han hos Kloge er.
- Han ei begriber,
- Hvad ham vigtigt var,
- At han er ei selv uden Feil.
- 24. Uviis Mand
- Vaager om alle Nætter
- Og tænker paa alting.
- Naar Morgenen
- Kommer, er han træt,
- Og dog saa viis, som han var.
- 25. Uviis Mand
- Troer de medsmilend’
- Alle sine Venner.
- Han ei begriber,
- At om ham der spottes,
- Naar han hos Kloge er.
- 26. Uviis Mand
- Troer alt at vide,
- Naar han er paa fiendtlig’ Steder;
- Veed dog ei
- Hvad han skal svare,
- Om de vil ham prøve.
- 27. Flink troer den sig,
- Som de flygtende forfølger.
- En giør Nar af anden.
- Dog veed ikke
- Den som til Giest kommer,
- Om han med Skiend’giest kiendes.
- 28. Nogle engang
- Lode ret Venner;
- Men i Prøven
- Alle svigted’.
- Ondskabsfuld
- Snak bliver evig.
- Fiendsk er Giest mod Giest.
- 29. Lange Afveie
- Ere mig til onde Venner,
- Skiønt de boe for mig lige over.
- Men til gode Venner
- Ere mig Gangveie alle,
- Skiønt de boe fra mig langt borte.
- 30. Ikke længe
- Skal Giest være
- Paa eet og samme Sted;
- Kier bliver kied,
- Om længe han
- Er i andens Huus.
- 31. Huus er bedre,
- Hvor lidet end,
- Frit er hiemme alt.
- Hiertet maa bløde
- Paa hvem som tigge skal
- Sig Mad hvert et Maaltid.
- 32. Huus er bedre,
- Hvor lidet end,
- Frit er hiemme alt.
- Om man tvende Geder
- Eied’ i fletted Hytte,
- Det var bedre end Bøn.
- 33. Ei fandt jeg saa mild en Mand,
- Eller en saa gavmild,
- At reent omsonst han bortgav;
- Eller en saa kied af Rigdom,
- At Løn var ham leed for velgiort.
- 34. Rigdom sin,
- Som man har,
- Bør Mand sig ei at nægte.
- Tit til ukiere spares,
- Hvad kiere nægtes.
- Meget gaaer værre end haabes.
- 35. Vaaben og Klæder
- Skulle Venner elske,
- Som de før baaret have;
- Thi givende og giengieldende
- Ere længst Tid Venner,
- Og det lader at gaae vel.
- 36. Sine Venners
- Ven skal man være,
- Og deres Venners;
- Men dog være Ven
- Skal ingen
- Af sin Uvens Venner.
- 37. Men har du faaet en Ven,
- Som du elske kan,
- Og vil du af hannem Got nyde,
- Dit Sind skal du med hans blande,
- Og Gaver skifte,
- Og hannem besøge tit.
- 38. Men har du faaet en Ven,
- Som du ilde troer,
- Og vil du af hannem Got nyde;
- Favrt skal du tale
- Og Svig tænke,
- Og Løgnen med Løgn betale.
- 39. Det er end om den,
- Som du ilde troer,
- Og mistænker hans Venskab.
- Smile skal du mod ham,
- Og mod dit sind tale,
- Lige for Lige betale.
- 40. Ung var jeg fordum
- Og reiste eene,
- Da blev jeg forvildet.
- Riig jeg holdt mig,
- Naar jeg en anden fandt.
- Mand er Mands Glæde.
- 41. Gavmild’ og tappre,
- De Mænd best leve,
- Som passe hvad de have,
- Men usnild Mand
- Frygter allevegne,
- Og sidder bange ved Gaver.
- 42. Mine Klæder
- Jeg på Marken gav
- Til to Træmænd.
- Kiemper tykk’des
- De, da de dem deelt havde.
- Stødt er nøgen Mand.
- 43. Det Træ forvisner,
- Som ene staaer,
- Det som ei beskiermes
- Af Væg eller Planker.
- Saa er den,
- Som ingen lider,
- Saalænge han skal leve.
- 44. Klarere end Ild
- Brænder hos onde Venner
- Fred i fem Nætter.
- Dog slukkes
- Naar den siette Nat kommer,
- Og forgaaer Venskab alt.
- 45. Meget man
- Skulde bortgive,
- Tit kiøber man med lidet Priis.
- For et halvt Brød
- Og et halvt Bæger
- Fik jeg mig kiøbt en Ven.
- 46. Sorger ei sove,
- Snevre er Folks Hierter.
- Thi alle Mænd
- Er' ei lige Kloge.
- Halv hver Alder er.
- 47. Velsædet
- Hver være skal,
- Dog ei formeget,
- De Mænd leve
- Allerlyksaligst,
- Som meget vide.
- 48. Velsædet
- Hver være skal,
- Dog ei formeget.
- Thi viis Mands Hierte
- Blir sielden glad,
- Er han viis og dydig ret.
- 49. Velsædet
- Hver være skal,
- Dog ei formeget.
- Skiebne at kiende
- Ønske ingen forud;
- Saa kan man sødeligst sove.
- 50. Brand af Brand optændes,
- Til brændt den er;
- Mand af Mand bliver
- Ved Tale kyndig:
- Af Stolthed den Stolte.
Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.