Forskjell mellom versjoner av «Odins høie Sang (B.C.Sandvig)»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda
(12 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist) | |||
Linje 3: | Linje 3: | ||
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk | !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk | ||
|- | |- | ||
− | ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hávamál]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Håvamål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Tale]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges sång]] !! | + | ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hávamál]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Håvamål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Tale]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges sång]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Nökur örindi úr »Hávamáli« (gamalt eddukvæði)]] |
|- | |- | ||
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den Høies ord (Hǫ́vamǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamál]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Håvamål (Den Höges sånger)]] !! | ! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den Høies ord (Hǫ́vamǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamál]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Håvamål (Den Höges sånger)]] !! | ||
Linje 22: | Linje 22: | ||
|- | |- | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af Hávamál]] !! !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af Hávamál]] !! !! | ||
+ | |- | ||
+ | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odins høie Sang (B.C.Sandvig)]] !! !! | ||
|- | |- | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rune-Capitlet (B.C.Sandvig)]] !! !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rune-Capitlet (B.C.Sandvig)]] !! !! | ||
|- | |- | ||
− | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= | + | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vers af Havamaal]] !! !! |
+ | |- | ||
+ | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Højsangen (V.B.Hjort)]] !! !! | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
Linje 39: | Linje 43: | ||
<big>'''Odins høie Sang'''</big></center> | <big>'''Odins høie Sang'''</big></center> | ||
− | |||
− | |||
Linje 684: | Linje 686: | ||
::Uvist er det alt. | ::Uvist er det alt. | ||
+ | |||
+ | ::78. Saa er Fred af Qvinder, | ||
+ | ::Som Svig tænke, | ||
+ | ::Som reed man Hest ubraaddet, | ||
+ | ::Paa Isens Glathed: | ||
+ | ::Føl to Aar gammelt, | ||
+ | ::Som er ilde tæmmet, | ||
+ | ::Eller stærkt for Vinden | ||
+ | ::Om gik roerløs Snekke, | ||
+ | ::Eller Halt skulde hente | ||
+ | ::Rensdyr paa Fieldet. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::79. Smukt skal den tale, | ||
+ | ::Og smukt give, | ||
+ | ::Som Møes Elskov vil faae; | ||
+ | ::Rose smukke | ||
+ | ::Piges hvide Krop. | ||
+ | ::Ordrig er den som frier. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::80. Elskov unde | ||
+ | ::Skal ingen Mand | ||
+ | ::Anden for Skiønhed eene. | ||
+ | ::Tit paa Taaber sees, | ||
+ | ::Som de Vise fattes, | ||
+ | ::Lystfavre Farver. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::81. Ei forlade | ||
+ | ::Mand den anden skal | ||
+ | ::For hvad mange kan have. | ||
+ | ::Af Vise skaber | ||
+ | ::Folk reent om til Taaber | ||
+ | ::Hint det mægtig' Guld. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::82. Ingen Soet er værre | ||
+ | ::For den vise Mand, | ||
+ | ::End et uroeligt Hierte. | ||
+ | ::Det har jeg prøvet, | ||
+ | ::Da jeg paa Røret sad, | ||
+ | ::Og vented' paa Venner. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::83. Sindet ene veed, | ||
+ | ::Hvad der gaaer Hiertet nær, | ||
+ | ::Som det nærmest omsvæver. | ||
+ | ::I Sind og i Tanke, | ||
+ | ::Var mig den skiønne Møe, | ||
+ | ::Som jeg dog ei fik til Kone. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::84. Skiere Møe jeg fandt | ||
+ | ::Paa sin Seng | ||
+ | ::Soelklar sove. | ||
+ | ::Og bedre intet | ||
+ | ::Syntes mig da at være, | ||
+ | ::End hos slig Krop at leve. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::85. Tidlig om Aftenen | ||
+ | ::Skal du indkomme, | ||
+ | ::Om du vil tale med Møe. | ||
+ | ::Ond er Ulykke, | ||
+ | ::Om fleer' end to vide | ||
+ | ::Hvad I have sammen. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::86. Jeg gik bort | ||
+ | ::Og troede at have | ||
+ | ::Hendes Samtykke alt. | ||
+ | ::Jeg da vist tænkte, | ||
+ | ::At jeg ganske eied' | ||
+ | ::Al hendes Gunst og Yndest. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::87. Jeg kom igien, | ||
+ | ::Men strax blev' alle | ||
+ | ::Krigbeqvemme vaagne; | ||
+ | ::Med lysende Fakler | ||
+ | ::Og brændende Lygter, | ||
+ | ::Den vilde Stie var mig beskikket. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::88. Og om Morg'nen, | ||
+ | ::Da jeg der indkom, | ||
+ | ::Da laae alle Folk at sove. | ||
+ | ::Hund jeg der fandt | ||
+ | ::For smukke Møe | ||
+ | ::I Sengen bundet. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::89. Faa er' saa gode, | ||
+ | ::At ei kan forvandles | ||
+ | ::Deres Hue og Sind. | ||
+ | ::Det har jeg prøvet, | ||
+ | ::Da jeg forførde dydig | ||
+ | ::Qvinde til Ondt. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::90. Med al Spot mig bespottede | ||
+ | ::Hun den ædle Møe, | ||
+ | ::Dog fik jeg ei hende til Viv. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::91. Hiemme glad | ||
+ | ::Skal hver en være, | ||
+ | ::Og mod Giester mild. | ||
+ | ::Vaersom og | ||
+ | ::Vel ihukommend' | ||
+ | ::Snaksom om han klog vil være, | ||
+ | ::Tit skal han om Got tale. | ||
+ | ::Fimbulfambi heder | ||
+ | ::Den, som lidt kan tale, | ||
+ | ::Det er Uvises Mærke. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::92. Den gamle Jette | ||
+ | ::Jeg besøgte, | ||
+ | ::Og er nu atter hiemkommet, | ||
+ | ::Lidt talte jeg tiende der. | ||
+ | ::Med lang Tale | ||
+ | ::Priste jeg der min Høihed | ||
+ | ::For den alvise Jette. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::93. Gunnlød mig gav | ||
+ | ::Paa den gyldne Stoel, | ||
+ | ::Drik af hin kostbar' Miød. | ||
+ | ::Ond Betaling | ||
+ | ::Lod jeg hende give | ||
+ | ::For sit tro Hierte | ||
+ | ::Og nagend' Sorger. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::94. Mit Boer jeg greb da til | ||
+ | ::Og lod den tæt | ||
+ | ::I Klippen knage. | ||
+ | ::Over og under | ||
+ | ::Vare Jette-Veie, | ||
+ | ::Saa holdt jeg Hovedet til. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::95. Letkiøbt Vædske | ||
+ | ::Vel har jeg nydet, | ||
+ | ::Lidet mangler Viis. | ||
+ | ::Thi let er udlært | ||
+ | ::Nu Digtekunsten | ||
+ | ::Af hver en Jordbeboer. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::96. Tvivlsomt det mig er, | ||
+ | ::Om jeg nu var kommet. | ||
+ | ::Jetters Gaarde fra; | ||
+ | ::Havde ei Gunnlød hiulpet, | ||
+ | ::Den hiertegode Kone, | ||
+ | ::Som jeg lagde Arm over. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::97. Anden Dag | ||
+ | ::Ginge Frost-Kiemper | ||
+ | ::Høie Raad at holde. | ||
+ | ::Om Baulværk de da spurgde, | ||
+ | ::Hvorhen han var med Guder kommen, | ||
+ | ::Og om Suptungr havde ham sagt. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::98. Ring-Eed Odin | ||
+ | ::Troer jeg gjort at have. | ||
+ | ::Hvem kan nu troe hans Tale? | ||
+ | ::Suptung sviget | ||
+ | ::Lod han Drikken miste, | ||
+ | ::Og Gunnlød han krænked'. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::99. Tid er at tale | ||
+ | ::Af Talestolen, | ||
+ | ::Over Urda's Brønd. | ||
+ | ::Jeg saae og tænkde. | ||
+ | ::Jeg saae og tied'. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::100. Jeg lyded' paa Raad | ||
+ | ::Og Tale-Runer, | ||
+ | ::Da jeg hørde Domme | ||
+ | ::Og Love oplæses; | ||
+ | ::I den høie Sal, | ||
+ | ::Ved den høie Sal, | ||
+ | ::Med disse Ord: | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::101. Jeg raader dig Lod-Fafnir! | ||
+ | ::Ret dig derefter! | ||
+ | ::Nyde skal du om du lærer | ||
+ | ::Om Nat ei ude vær, | ||
+ | ::Om du ei Vagt skal staae, | ||
+ | ::Eller Udsted dig opsøger. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::102. Med troldomkyndig Kone | ||
+ | ::Vogt du dig for alt Samqvem, | ||
+ | ::At hun dit Legem ei omfavner. | ||
+ | ::Det hun virker, | ||
+ | ::At du ei gaaer til | ||
+ | ::Ting, skiønt af Folket bedet. | ||
+ | ::Du glemmer alting, | ||
+ | ::Endog Glæden, | ||
+ | ::Og gaaer altid sorgfuld at sove. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::103. Andens Kone | ||
+ | ::Til mange Samtaler | ||
+ | ::Aldrig du forfør! | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::104. Paa Fielde eller Fiorde | ||
+ | ::Om dig møde Folk, | ||
+ | ::Saa bevært du dem vel, | ||
+ | ::Glad ligger hos dig om Natten, | ||
+ | ::Hvo Posen troer. | ||
+ | ::Korte ere Skibs Raaer. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::104. En ond Mand | ||
+ | ::Lad du aldrig | ||
+ | ::Dine Feiltrin vide. | ||
+ | ::Thi af en Ildesindet | ||
+ | ::Skal du aldrig nyde | ||
+ | ::Løn for dit gode Hierte. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::105. Ret farligen saae jeg | ||
+ | ::En at bides | ||
+ | ::Af ond Kones Ord. | ||
+ | ::Snedig Tunge | ||
+ | ::Ham Døden foraarsaged', | ||
+ | ::Dog det af Sandhed kom. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::106. Jeg raader dig Lodfafnir! | ||
+ | ::Ret dig derefter! | ||
+ | ::Dersom du elskelig | ||
+ | ::Ven selv haver, | ||
+ | :: Saa besøg du ham tit; | ||
+ | ::Med Riis bevoxes | ||
+ | ::Og med høit Græs | ||
+ | ::Vei, som ingen gaaer paa. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::107. En god Mand faae du dig | ||
+ | ::At samtale med, | ||
+ | ::Og lær Lægedom, mens du lever. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::108. Jeg raader dig Lodfafnir, | ||
+ | ::Ret dig derefter, | ||
+ | ::Venskabs Baand skal du aldrig | ||
+ | ::Med en Ven først bryde. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::109. Sorg æder dens Hierte, | ||
+ | ::Som fortælle skal | ||
+ | ::En Mand al sin Hue; | ||
+ | ::Thi den giør Slægtskab, | ||
+ | ::Som sige skal | ||
+ | ::En Mand al sin Hue. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::110. Alt er bedre | ||
+ | ::End sig utro at være; | ||
+ | ::Den Ven er trofast, | ||
+ | ::Som kun godt raader. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::111. Tre Ord, ei længer', | ||
+ | ::Skal du med den skiendes, | ||
+ | ::Som ringer' er end du. | ||
+ | ::Ofte den bedre viger, | ||
+ | ::Naar hin den værre strider. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::112. Vel er sandt, | ||
+ | ::Tier du for ham, | ||
+ | ::Da blir du skyldt for Banghed, | ||
+ | ::Eller med Ret omtalt. | ||
+ | ::Anden Dag lad du | ||
+ | ::Hans Ord forsvinde, | ||
+ | ::Og giendriv saa Folkes Løgne. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::113. Skomager ei vær, | ||
+ | ::Ei Skaftemager, | ||
+ | ::Uden det er for dig selv. | ||
+ | ::Dersom Skoen er ilde skabt, | ||
+ | ::Eller Skaftet skievt giort, | ||
+ | ::Kun Ont de dig ønske. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::114. Hvor der er Ont, | ||
+ | ::Vend det til din Brug, | ||
+ | ::Og giv dine Fiender Fred. | ||
+ | ::Glæd dig aldrig | ||
+ | ::Over Ulykke, | ||
+ | ::Men stræb at faae et got Rygte. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::115. Vil du dig en god Kone vælge | ||
+ | ::For at tale med | ||
+ | ::Og faae Glæde af; | ||
+ | ::Smukt skal du da love, | ||
+ | ::Og det ærlig holde, | ||
+ | ::Mange blive tamme af Gaver. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::116. Vaersom maae du vel være, | ||
+ | ::Men ei for vaersom, | ||
+ | ::Vær du ved Øllet vaersomst, | ||
+ | ::Og ved andens Kone. | ||
+ | ::For det tredie, | ||
+ | ::At dig ei Tyve svige. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::117. Ord skal du aldrig skifte | ||
+ | ::Med en ukyndig Abe, | ||
+ | ::Troskab af Onde | ||
+ | ::Naaer du vist aldrig | ||
+ | ::For dit gode Hierte. | ||
+ | ::Men god Mand vil dig giøre | ||
+ | ::Priset og roesværdig. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::118. For Nar eller Latter | ||
+ | ::Hold du aldrig | ||
+ | ::Giest og Fremmede. | ||
+ | ::Tit vide ikke | ||
+ | ::De som indenfor sidde, | ||
+ | ::Hvem den er, som kommer til Huus. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::119. Faae er' saa god', | ||
+ | ::At de Last ei have, | ||
+ | ::Eller saa ond' | ||
+ | ::At de intet due. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::120. Graahærdet Mand | ||
+ | ::Udlee du aldrig, | ||
+ | ::Eller forstandløs Stakkel. | ||
+ | ::(Tidt er godt | ||
+ | ::Hvad gamle sige) | ||
+ | ::Tit af rynket Bælg | ||
+ | ::Kloge Ord komme, | ||
+ | ::Skiønt han hænger med Hovedet, | ||
+ | ::Gaaer paa Krykker, | ||
+ | ::Vanker med de ængsted'. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::121. Giest giør ei Nar af, | ||
+ | ::Spyt ei paa Dørren, | ||
+ | ::Giør den Fattige got. | ||
+ | ::Stærkt er det Træ, | ||
+ | ::Som dreies maae | ||
+ | ::Af alle, som oplukke. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::122. Ring bortgiv, | ||
+ | ::Og det skal skaffe dig | ||
+ | ::Priis hos hver det hører. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::123. Hvor du Øl drikker, | ||
+ | ::Vælg du dig Jordens Kraft, | ||
+ | ::Thi Jord tager mod Fuldskab, | ||
+ | ::Ild mod Syger, | ||
+ | ::Eeg mod Forstoppelse, | ||
+ | ::Ax mod Fortryllelse. | ||
+ | ::Hel mod Baalrøgen, | ||
+ | ::(Had skal man Maanen klage) | ||
+ | ::Lyng mod Bid-syger, | ||
+ | ::Runer imod Troldom. | ||
+ | ::Jord skal mod Vædske tage. | ||
Revisjonen fra 15. jan. 2019 kl. 22:02
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785
- 1. Alle Gader,
- Før du gaaer frem
- Omskue skal du,
- Randsage skal du!
- Thi ingen uagtsom
- Bør at være,
- Hvor hans Fiender sidde
- I Baghold mod ham.
- 2. Hil dem, som give!
- En Giest er indkommen:
- Hvor skal han Sæde faae?
- Meget haster han,
- Som ved Ilden vil
- Atter vederqvæges.
- 3. Ild er behov
- Ham som indkommer,
- Og er paa Knæ hvalen:
- Men Mad og Klæder
- Er’ den Mand behov,
- Som over Field haver reist.
- 4. Vand er behov
- Dem som gaae til Giest,
- Høflighed og Varme.
- For Velgierning
- Skal man giengielde
- Roes eller Vederlag.
- 5. Vid er behov
- Dem, som langt omreise;
- Frit er hiemme alt.
- Til Vidunder bliver
- Den som intet kan,
- Om han hos Vise sidder.
- 6. Et tankefuldt Hierte
- Bør ingen med spotten drille.
- Men heller den ædle
- Tause Giest beundre,
- Naar han kommer
- Til nogens Huus.
- 7. Bange Giest,
- Som til Maaltid kommer,
- Med klog Taushed tier.
- Med Øre han lyder,
- Med Øie omskuer.
- Da sees snart, hvo der er viis.
- 8. Salig, hvo
- Selv sig skaffer
- Lov eller Medynk.
- Usikkert er alt det,
- Som man eie kan
- I andres Hierte.
- 9. Salig den,
- Som selv har
- Lov og Vid, mens han lever;
- Thi ondt Raad
- Har een tidt taget
- Af en andens Bryst.
- 10. Vid er behov
- Dem som langt omreise;
- For Skade bli’r man sielden varet,
- Har man ei en viis og omhyggelig Ven
- Thi en troere faar ingen mand,
- Og saameget retviis.
- 11. Bedre Byrde
- Bær’ man ei til sit Hiem,
- End ret megen Viisdom.
- Intet bedre
- Finder man i ubekiendt Stad.
- Den er Værn for Skade.
- 12. Bedre Byrde
- Bær’ man ei til sit Hiem,
- End megen Viisdom.
- Men kommer det værste,
- Ligger man paa Veien,
- Det er formeget Øl.
- 13. Ikke er saa got,
- Som nogle sige,
- Øl for Mennesker.
- Jo meer’ man drikker,
- Jo mindre man veed
- Sin Fornuft at bruge.
- 14. Forglemmelses Heire heder
- Fugl over Drikket svævend’,
- Den stieler Folks Forstand.
- Den Fugls Fiedre
- Var jeg fanget i,
- I Gunnladas Boelig.
- 15. Drukken jeg blev,
- Og ret drukken,
- Hos den vise Fiolvarin.
- Ved Øl er det best
- At siden bekommer
- Hver sin Fornuft igien.
- 16. Taus og høimodig
- Skal en Konges Søn
- Og tapper være.
- Gavmild og god
- Skal ærekier Mand
- Til sin Død være.
- 17. Uviis Mand
- Troer at leve evig,
- Om han fra Krig sig holder.
- Men Alderdom ham
- Ei gier Fred,
- Skiønt Spyd ham sparer.
- 18. Taaben han gloer,
- Naar til Giest han kommer,
- Tier reent eller mumler.
- Han svelger alt
- Hvad ham synes.
- Det forstaaer han allene.
- 19. Viis er kun den,
- Som Veie kiender,
- Og har reist om Lande,
- Hvis Forstand udforsker
- Hver en Mand.
- Det er den Vises Vid!
- 20. Man holde vel Bæg’ret,
- Drikke dog til Maade,
- Tale vel eller tie!
- Uhøflig kalder dig
- Ingen Mand,
- Skiønt du ganger tidlig at sove.
- 21. Graadig Mand,
- Styrer han ei Lysten,
- Æder sig Døden.
- Latterlig,
- Naar han hos Vise er,
- Giør en graadig Maven.
- 22. Hiorder vide
- Naar de skulle
- Gange hiem af Marken,
- Men uviis mand
- Veed aldrig Maal
- Paa sin Mave.
- 23. Usel Mand
- Og ondhiertet
- Leer ad alle Ting.
- Han sidst begriber,
- Om man ham og spotter,
- Naar han hos Kloge er.
- Han ei begriber,
- Hvad ham vigtigt var,
- At han er ei selv uden Feil.
- 24. Uviis Mand
- Vaager om alle Nætter
- Og tænker paa alting.
- Naar Morgenen
- Kommer, er han træt,
- Og dog saa viis, som han var.
- 25. Uviis Mand
- Troer de medsmilend’
- Alle sine Venner.
- Han ei begriber,
- At om ham der spottes,
- Naar han hos Kloge er.
- 26. Uviis Mand
- Troer alt at vide,
- Naar han er paa fiendtlig’ Steder;
- Veed dog ei
- Hvad han skal svare,
- Om de vil ham prøve.
- 27. Flink troer den sig,
- Som de flygtende forfølger.
- En giør Nar af anden.
- Dog veed ikke
- Den som til Giest kommer,
- Om han med Skiend’giest kiendes.
- 28. Nogle engang
- Lode ret Venner;
- Men i Prøven
- Alle svigted’.
- Ondskabsfuld
- Snak bliver evig.
- Fiendsk er Giest mod Giest.
- 29. Lange Afveie
- Ere mig til onde Venner,
- Skiønt de boe for mig lige over.
- Men til gode Venner
- Ere mig Gangveie alle,
- Skiønt de boe fra mig langt borte.
- 30. Ikke længe
- Skal Giest være
- Paa eet og samme Sted;
- Kier bliver kied,
- Om længe han
- Er i andens Huus.
- 31. Huus er bedre,
- Hvor lidet end,
- Frit er hiemme alt.
- Hiertet maa bløde
- Paa hvem som tigge skal
- Sig Mad hvert et Maaltid.
- 32. Huus er bedre,
- Hvor lidet end,
- Frit er hiemme alt.
- Om man tvende Geder
- Eied’ i fletted Hytte,
- Det var bedre end Bøn.
- 33. Ei fandt jeg saa mild en Mand,
- Eller en saa gavmild,
- At reent omsonst han bortgav;
- Eller en saa kied af Rigdom,
- At Løn var ham leed for velgiort.
- 34. Rigdom sin,
- Som man har,
- Bør Mand sig ei at nægte.
- Tit til ukiere spares,
- Hvad kiere nægtes.
- Meget gaaer værre end haabes.
- 35. Vaaben og Klæder
- Skulle Venner elske,
- Som de før baaret have;
- Thi givende og giengieldende
- Ere længst Tid Venner,
- Og det lader at gaae vel.
- 36. Sine Venners
- Ven skal man være,
- Og deres Venners;
- Men dog være Ven
- Skal ingen
- Af sin Uvens Venner.
- 37. Men har du faaet en Ven,
- Som du elske kan,
- Og vil du af hannem Got nyde,
- Dit Sind skal du med hans blande,
- Og Gaver skifte,
- Og hannem besøge tit.
- 38. Men har du faaet en Ven,
- Som du ilde troer,
- Og vil du af hannem Got nyde;
- Favrt skal du tale
- Og Svig tænke,
- Og Løgnen med Løgn betale.
- 39. Det er end om den,
- Som du ilde troer,
- Og mistænker hans Venskab.
- Smile skal du mod ham,
- Og mod dit sind tale,
- Lige for Lige betale.
- 40. Ung var jeg fordum
- Og reiste eene,
- Da blev jeg forvildet.
- Riig jeg holdt mig,
- Naar jeg en anden fandt.
- Mand er Mands Glæde.
- 41. Gavmild’ og tappre,
- De Mænd best leve,
- Som passe hvad de have,
- Men usnild Mand
- Frygter allevegne,
- Og sidder bange ved Gaver.
- 42. Mine Klæder
- Jeg paa Marken gav
- Til to Træmænd.
- Kiemper tykk’des
- De, da de dem deelt havde.
- Stødt er nøgen Mand.
- 43. Det Træ forvisner,
- Som ene staaer,
- Det som ei beskiermes
- Af Væg eller Planker.
- Saa er den,
- Som ingen lider,
- Saalænge han skal leve.
- 44. Klarere end Ild
- Brænder hos onde Venner
- Fred i fem Nætter.
- Dog slukkes
- Naar den siette Nat kommer,
- Og forgaaer Venskab alt.
- 45. Meget man
- Skulde bortgive,
- Tit kiøber man med lidet Priis.
- For et halvt Brød
- Og et halvt Bæger
- Fik jeg mig kiøbt en Ven.
- 46. Sorger ei sove,
- Snevre er Folks Hierter.
- Thi alle Mænd
- Er' ei lige Kloge.
- Halv hver Alder er.
- 47. Velsædet
- Hver være skal,
- Dog ei formeget,
- De Mænd leve
- Allerlyksaligst,
- Som meget vide.
- 48. Velsædet
- Hver være skal,
- Dog ei formeget.
- Thi viis Mands Hierte
- Blir sielden glad,
- Er han viis og dydig ret.
- 49. Velsædet
- Hver være skal,
- Dog ei formeget.
- Skiebne at kiende
- Ønske ingen forud;
- Saa kan man sødeligst sove.
- 50. Brand af Brand optændes,
- Til brændt den er;
- Mand af Mand bliver
- Ved Tale kyndig:
- Af Stolthed den Stolte.
- 51. Aarle skal opstaae
- Hvo som andens Fæe
- Og Liv vil have:
- Sielden liggende Ulv
- Bytte faaer,
- Eller sovende Mand Sejr.
- 52. Aarle skal opstaae
- Hvo som Arbeider' har faa,
- Og giennemskue sit Værk.
- Meget forsømmer
- Hvo om Morgenen sover:
- Halvt har paapassen vundet.
- 53. Tørre Spaaner
- Og Tagdækker-Næver,
- Saadant Træ skal man
- Til Ild vælge,
- Som nok kan være
- Aaret heelt igiennem.
- 54. Toet og kiemt
- Rid du dig til Ting,
- Og æret som meest.
- For Skoe og Beenklæder
- Skammes ingen Mand,
- Eller skiønt han ei har ret god Hest.
- 55. Spørge og forske
- Alle Folk skal
- Den som klog vil hede.
- Een maae vide
- Hemmeligt; ei to.
- Folk veed hvad tre vide.
- 56. Naar Ørnen kommer
- Til det gamle Hav,
- Snapper han og gaber,
- Saa er Mand,
- Som blant mange kommer
- Og faa Forsvarere har.
- 57. Her og der
- Var jeg vel giestbuden,
- Om jeg behøved' et Maaltid Mad,
- Eller to Laar hængde
- Hos min trygge Ven,
- Skiønt jeg der havde et før spiset.
- 58. Ild er best
- For Menneskene
- Og Solens Skin.
- Sundheden dog
- Er en Mand verre at have,
- End ondt Liv at Leve.
- 59. Ei er Mand reent usel,
- Skiønt han slet Helsen har;
- Somme ved Venner,
- Somme ved Frender,
- Somme ved Rigdom,
- Somme ved god Gierning.
- 60. Best er at leve,
- Og vel leve.
- Altid avler levende ligt.
- Ild saae jeg brænde
- For den rige Mand.
- Ude stod Død for Døren.
- 61. Lyst er at leve
- Og vel leve.
- Den halte kan ride;
- Hund driver Hiorden,
- Halt strider,
- Døv ogsaa.
- Blind er bedre end brændt,
- Liig nytter ingen.
- 62. Søn er bedre,
- Skiønt han sildig fødes,
- Efter Faders Afgang.
- Sielden Bautasteene,
- Staae ved Veien tæt,
- Reiser dem ei Søn efter Søn.
- 63. To er Tvekamp're,
- Tungens er Hovedets,
- Bane er dem Nærh
- Som Hænder ei have.
- Ustadig er Høst-Skyggen,
- Veiret stiftes tit i fem Dage,
- Tiere i en Maaned.
- 64. Døer Fæe,
- Døe Frænder,
- Selv hver paa det sidste.
- Men eet veed jeg,
- Som ret aldrig døer;
- Dom om hver en Død.
- 65. Fulde Kamre
- Saae jeg hos den Riges Sønner,
- Nu gange de Tigger-Gang.
- Rigdom er som Øieblik,
- Den er af Venner ustadigst.
- 66. Sin Vælde skal
- Hver klog Mand
- Med Maade bruge.
- For den Tale,
- Men til anden siger
- Ofte maae betales.
- 67. Sin Vælde skal
- Hver klog Mand
- Med Maade bruge.
- Det seer man naar
- Man hos Kloge er,
- At ingen er eene visest.
- 68. Meget fortidlig
- Kom jeg til mange Stæder,
- Forsildig til nogle.
- Øllet var uddrukket,
- Somt ubrygget,
- Sielden kommer leed tilpas.
- 69. Uviis Mand,
- Naar han kan faae
- Rigdom og smuk Brud,
- I Stolthed tiltager,
- Men ei i Viisdom,
- Alt voxer hans stolte Mod.
- 70. Det forsøges
- Naar han spørges om
- De Gud-kiendte Runer,
- Som hellig' Guder gjorde,
- Og Fimbulthulr skrev.
- Da har han best naar han tier.
- 71. Om Aftenen skal man Dag prise,
- Kone, som kiendt er,
- Sværd, som forsøgt er,
- Møe, som giftet er,
- Iis, som er overgaaet,
- Øl, som drukket er.
- 72. I Blæst skal man Træ fælde,
- Og i Havblik roe paa Havet;
- I Mørke med Møe tale,
- Mange ere Dagens Øine.
- 73. Med Skibe skal Fiske fanges,
- Skiold er til Forsvar,
- Sværdet til Hug,
- Møe til at kysse.
- 74. Ved Ild skal Øl drikkes,
- Paa Iis skal man glide,
- Maur skal man Hest kiøbe,
- Og Sværde rusted',
- Hiemme skal heste feedes
- Og Hund i Byen.
- 75. Møers Tale
- Skal ingen troe paa.
- Thi siges at fordum
- Paa omveltend' Hiul
- Blev Qvinders Hierte dannet,
- Og Svig dem lagt i Brystet.
- 76. Lydende Bue,
- Brændende Lue,
- Gabende Ulve,
- Galende Krage,
- Gryntende Orne,
- Rodløse Træer,
- Voxende Strandbred,
- Kogende Kiedel,
- Flyvende Pile,
- Faldende Bølge,
- Iis kun natgammel,
- Ringbøiet Slange,
- Reen og klar Himmel
- Og leende Herre,
- Qvinders Seng-Taler
- Og brudne Sverde,
- Biørnen som leger,
- Barn som er Høvding,
- Syge Kalve
- Og selvraadig' Trælle,
- Høflig Spaaqvinde,
- Val nyfældet,
- Nyesaaede Agre,
- Troe ingen Mand,
- Ei snartmodne Sønner:
- Veir styrer Agren
- Og Vid Sønnen.
- Uvist er det alt.
- 77. Sin Broders Drabsmand,
- Møder han een paa Veien;
- Et Huus halv opbrændt,
- En Hest raskfoded:
- Da er Hest unyttig,
- Naar en Fod brydes;
- Uvist er det alt.
- 78. Saa er Fred af Qvinder,
- Som Svig tænke,
- Som reed man Hest ubraaddet,
- Paa Isens Glathed:
- Føl to Aar gammelt,
- Som er ilde tæmmet,
- Eller stærkt for Vinden
- Om gik roerløs Snekke,
- Eller Halt skulde hente
- Rensdyr paa Fieldet.
- 79. Smukt skal den tale,
- Og smukt give,
- Som Møes Elskov vil faae;
- Rose smukke
- Piges hvide Krop.
- Ordrig er den som frier.
- 80. Elskov unde
- Skal ingen Mand
- Anden for Skiønhed eene.
- Tit paa Taaber sees,
- Som de Vise fattes,
- Lystfavre Farver.
- 81. Ei forlade
- Mand den anden skal
- For hvad mange kan have.
- Af Vise skaber
- Folk reent om til Taaber
- Hint det mægtig' Guld.
- 82. Ingen Soet er værre
- For den vise Mand,
- End et uroeligt Hierte.
- Det har jeg prøvet,
- Da jeg paa Røret sad,
- Og vented' paa Venner.
- 83. Sindet ene veed,
- Hvad der gaaer Hiertet nær,
- Som det nærmest omsvæver.
- I Sind og i Tanke,
- Var mig den skiønne Møe,
- Som jeg dog ei fik til Kone.
- 84. Skiere Møe jeg fandt
- Paa sin Seng
- Soelklar sove.
- Og bedre intet
- Syntes mig da at være,
- End hos slig Krop at leve.
- 85. Tidlig om Aftenen
- Skal du indkomme,
- Om du vil tale med Møe.
- Ond er Ulykke,
- Om fleer' end to vide
- Hvad I have sammen.
- 86. Jeg gik bort
- Og troede at have
- Hendes Samtykke alt.
- Jeg da vist tænkte,
- At jeg ganske eied'
- Al hendes Gunst og Yndest.
- 87. Jeg kom igien,
- Men strax blev' alle
- Krigbeqvemme vaagne;
- Med lysende Fakler
- Og brændende Lygter,
- Den vilde Stie var mig beskikket.
- 88. Og om Morg'nen,
- Da jeg der indkom,
- Da laae alle Folk at sove.
- Hund jeg der fandt
- For smukke Møe
- I Sengen bundet.
- 89. Faa er' saa gode,
- At ei kan forvandles
- Deres Hue og Sind.
- Det har jeg prøvet,
- Da jeg forførde dydig
- Qvinde til Ondt.
- 90. Med al Spot mig bespottede
- Hun den ædle Møe,
- Dog fik jeg ei hende til Viv.
- 91. Hiemme glad
- Skal hver en være,
- Og mod Giester mild.
- Vaersom og
- Vel ihukommend'
- Snaksom om han klog vil være,
- Tit skal han om Got tale.
- Fimbulfambi heder
- Den, som lidt kan tale,
- Det er Uvises Mærke.
- 92. Den gamle Jette
- Jeg besøgte,
- Og er nu atter hiemkommet,
- Lidt talte jeg tiende der.
- Med lang Tale
- Priste jeg der min Høihed
- For den alvise Jette.
- 93. Gunnlød mig gav
- Paa den gyldne Stoel,
- Drik af hin kostbar' Miød.
- Ond Betaling
- Lod jeg hende give
- For sit tro Hierte
- Og nagend' Sorger.
- 94. Mit Boer jeg greb da til
- Og lod den tæt
- I Klippen knage.
- Over og under
- Vare Jette-Veie,
- Saa holdt jeg Hovedet til.
- 95. Letkiøbt Vædske
- Vel har jeg nydet,
- Lidet mangler Viis.
- Thi let er udlært
- Nu Digtekunsten
- Af hver en Jordbeboer.
- 96. Tvivlsomt det mig er,
- Om jeg nu var kommet.
- Jetters Gaarde fra;
- Havde ei Gunnlød hiulpet,
- Den hiertegode Kone,
- Som jeg lagde Arm over.
- 97. Anden Dag
- Ginge Frost-Kiemper
- Høie Raad at holde.
- Om Baulværk de da spurgde,
- Hvorhen han var med Guder kommen,
- Og om Suptungr havde ham sagt.
- 98. Ring-Eed Odin
- Troer jeg gjort at have.
- Hvem kan nu troe hans Tale?
- Suptung sviget
- Lod han Drikken miste,
- Og Gunnlød han krænked'.
- 99. Tid er at tale
- Af Talestolen,
- Over Urda's Brønd.
- Jeg saae og tænkde.
- Jeg saae og tied'.
- 100. Jeg lyded' paa Raad
- Og Tale-Runer,
- Da jeg hørde Domme
- Og Love oplæses;
- I den høie Sal,
- Ved den høie Sal,
- Med disse Ord:
- 101. Jeg raader dig Lod-Fafnir!
- Ret dig derefter!
- Nyde skal du om du lærer
- Om Nat ei ude vær,
- Om du ei Vagt skal staae,
- Eller Udsted dig opsøger.
- 102. Med troldomkyndig Kone
- Vogt du dig for alt Samqvem,
- At hun dit Legem ei omfavner.
- Det hun virker,
- At du ei gaaer til
- Ting, skiønt af Folket bedet.
- Du glemmer alting,
- Endog Glæden,
- Og gaaer altid sorgfuld at sove.
- 103. Andens Kone
- Til mange Samtaler
- Aldrig du forfør!
- 104. Paa Fielde eller Fiorde
- Om dig møde Folk,
- Saa bevært du dem vel,
- Glad ligger hos dig om Natten,
- Hvo Posen troer.
- Korte ere Skibs Raaer.
- 104. En ond Mand
- Lad du aldrig
- Dine Feiltrin vide.
- Thi af en Ildesindet
- Skal du aldrig nyde
- Løn for dit gode Hierte.
- 105. Ret farligen saae jeg
- En at bides
- Af ond Kones Ord.
- Snedig Tunge
- Ham Døden foraarsaged',
- Dog det af Sandhed kom.
- 106. Jeg raader dig Lodfafnir!
- Ret dig derefter!
- Dersom du elskelig
- Ven selv haver,
- Saa besøg du ham tit;
- Med Riis bevoxes
- Og med høit Græs
- Vei, som ingen gaaer paa.
- 107. En god Mand faae du dig
- At samtale med,
- Og lær Lægedom, mens du lever.
- 108. Jeg raader dig Lodfafnir,
- Ret dig derefter,
- Venskabs Baand skal du aldrig
- Med en Ven først bryde.
- 109. Sorg æder dens Hierte,
- Som fortælle skal
- En Mand al sin Hue;
- Thi den giør Slægtskab,
- Som sige skal
- En Mand al sin Hue.
- 110. Alt er bedre
- End sig utro at være;
- Den Ven er trofast,
- Som kun godt raader.
- 111. Tre Ord, ei længer',
- Skal du med den skiendes,
- Som ringer' er end du.
- Ofte den bedre viger,
- Naar hin den værre strider.
- 112. Vel er sandt,
- Tier du for ham,
- Da blir du skyldt for Banghed,
- Eller med Ret omtalt.
- Anden Dag lad du
- Hans Ord forsvinde,
- Og giendriv saa Folkes Løgne.
- 113. Skomager ei vær,
- Ei Skaftemager,
- Uden det er for dig selv.
- Dersom Skoen er ilde skabt,
- Eller Skaftet skievt giort,
- Kun Ont de dig ønske.
- 114. Hvor der er Ont,
- Vend det til din Brug,
- Og giv dine Fiender Fred.
- Glæd dig aldrig
- Over Ulykke,
- Men stræb at faae et got Rygte.
- 115. Vil du dig en god Kone vælge
- For at tale med
- Og faae Glæde af;
- Smukt skal du da love,
- Og det ærlig holde,
- Mange blive tamme af Gaver.
- 116. Vaersom maae du vel være,
- Men ei for vaersom,
- Vær du ved Øllet vaersomst,
- Og ved andens Kone.
- For det tredie,
- At dig ei Tyve svige.
- 117. Ord skal du aldrig skifte
- Med en ukyndig Abe,
- Troskab af Onde
- Naaer du vist aldrig
- For dit gode Hierte.
- Men god Mand vil dig giøre
- Priset og roesværdig.
- 118. For Nar eller Latter
- Hold du aldrig
- Giest og Fremmede.
- Tit vide ikke
- De som indenfor sidde,
- Hvem den er, som kommer til Huus.
- 119. Faae er' saa god',
- At de Last ei have,
- Eller saa ond'
- At de intet due.
- 120. Graahærdet Mand
- Udlee du aldrig,
- Eller forstandløs Stakkel.
- (Tidt er godt
- Hvad gamle sige)
- Tit af rynket Bælg
- Kloge Ord komme,
- Skiønt han hænger med Hovedet,
- Gaaer paa Krykker,
- Vanker med de ængsted'.
- 121. Giest giør ei Nar af,
- Spyt ei paa Dørren,
- Giør den Fattige got.
- Stærkt er det Træ,
- Som dreies maae
- Af alle, som oplukke.
- 122. Ring bortgiv,
- Og det skal skaffe dig
- Priis hos hver det hører.
- 123. Hvor du Øl drikker,
- Vælg du dig Jordens Kraft,
- Thi Jord tager mod Fuldskab,
- Ild mod Syger,
- Eeg mod Forstoppelse,
- Ax mod Fortryllelse.
- Hel mod Baalrøgen,
- (Had skal man Maanen klage)
- Lyng mod Bid-syger,
- Runer imod Troldom.
- Jord skal mod Vædske tage.
Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.