Odins høie Sang (B.C.Sandvig)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda
TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785
- 1. Alle Gader,
- Før du gaaer frem
- Omskue skal du,
- Randsage skal du!
- Thi ingen uagtsom
- Bør at være,
- Hvor hans Fiender sidde
- I Baghold mod ham.
- 2. Hil dem, som give!
- En Giest er indkommen:
- Hvor skal han Sæde faae?
- Meget haster han,
- Som ved Ilden vil
- Atter vederqvæges.
- 3. Ild er behov
- Ham som indkommer,
- Og er paa Knæ hvalen:
- Men Mad og Klæder
- Er’ den Mand behov,
- Som over Field haver reist.
- 4. Vand er behov
- Dem som gaae til Giest,
- Høflighed og Varme.
- For Velgierning
- Skal man giengielde
- Roes eller Vederlag.
- 5. Vid er behov
- Dem, som langt omreise;
- Frit er hiemme alt.
- Til Vidunder bliver
- Den som intet kan,
- Om han hos Vise sidder.
- 6. Et tankefuldt Hierte
- Bør ingen med spotten drille.
- Men heller den ædle
- Tause Giest beundre,
- Naar han kommer
- Til nogens Huus.
- 7. Bange Giest,
- Som til Maaltid kommer,
- Med klog Taushed tier.
- Med Øre han lyder,
- Med Øie omskuer.
- Da sees snart, hvo der er viis.
- 8. Salig, hvo
- Selv sig skaffer
- Lov eller Medynk.
- Usikkert er alt det,
- Som man eie kan
- I andres Hierte.
- 9. Salig den,
- Som selv har
- Lov og Vid, mens han lever;
- Thi ondt Raad
- Har een tidt taget
- Af en andens Bryst.
- 10. Vid er behov
- Dem som langt omreise;
- For Skade bli’r man sielden varet,
- Har man ei en viis og omhyggelig Ven
- Thi en troere faar ingen mand,
- Og saameget retviis.
- 11. Bedre Byrde
- Bær’ man ei til sit Hiem,
- End ret megen Viisdom.
- Intet bedre
- Finder man i ubekiendt Stad.
- Den er Værn for Skade.
- 12. Bedre Byrde
- Bær’ man ei til sit Hiem,
- End megen Viisdom.
- Men kommer det værste,
- Ligger man paa Veien,
- Det er formeget Øl.
- 13. Ikke er saa got,
- Som nogle sige,
- Øl for Mennesker.
- Jo meer’ man drikker,
- Jo mindre man veed
- Sin Fornuft at bruge.
- 14. Forglemmelses Heire heder
- Fugl over Drikket svævend’,
- Den stieler Folks Forstand.
- Den Fugls Fiedre
- Var jeg fanget i,
- I Gunnladas Boelig.
- 15. Drukken jeg blev,
- Og ret drukken,
- Hos den vise Fiolvarin.
- Ved Øl er det best
- At siden bekommer
- Hver sin Fornuft igien.
- 16. Taus og høimodig
- Skal en Konges Søn
- Og tapper være.
- Gavmild og god
- Skal ærekier Mand
- Til sin Død være.
- 17. Uviis Mand
- Troer at leve evig,
- Om han fra Krig sig holder.
- Men Alderdom ham
- Ei gier Fred,
- Skiønt Spyd ham sparer.
- 18. Taaben han gloer,
- Naar til Giest han kommer,
- Tier reent eller mumler.
- Han svelger alt
- Hvad ham synes.
- Det forstaaer han allene.
- 19. Viis er kun den,
- Som Veie kiender,
- Og har reist om Lande,
- Hvis Forstand udforsker
- Hver en Mand.
- Det er den Vises Vid!
- 20. Man holde vel Bæg’ret,
- Drikke dog til Maade,
- Tale vel eller tie!
- Uhøflig kalder dig
- Ingen Mand,
- Skiønt du ganger tidlig at sove.
Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.