Ridderen der blev beskyttet af Sankt Marias ærme

Fra heimskringla.no
Revisjon per 12. jan. 2021 kl. 15:36 av Jesper (diskusjon | bidrag) (Ridderen der blev beskyttet af Sankt Marias ærme)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Marialegender


Ridderen der blev beskyttet af Sankt Marias ærme

Frá einum riddara


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2021



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger: Maríu saga, Christiania, 1871


Fra et fransk 1200-tals håndskrift

Det fortælles, at en ridder holdt til ikke langt fra det munkekloster, der hedder Abetensis.[1] Han var en meget god ven af munkeklosteret. Der lå en Mariakirke på stedet, og den ejede alt, der hørte til munkeklosteret. Denne ridder plejede ofte at besøge Mariakirken. Han havde udeståender med mange folk.

Det skete engang, da ridderen var kommet til messe i kirken, at hans fjender fik kendskab til det, og de lagde sig i baghold for at overfalde ham, når han skulle hjem. Og da han blev klar over, at bevæbnede mænd ventede på ham, ville han vende om, men da dukkede der endnu flere op af de folk, der efterstræbte hans liv. Og da han så sig omringet af ufred og ikke havde udsigt til hjælp fra nogen, da sagde han: »Hør, du barmhjertighedens moder! Du ser — salige Maria! — at jeg er i fare, så hjælp mig nu og frels mig fra denne frygt og mine fjenders ufred!« Da han havde sagt dette, så han en kvinde stå ved siden af sig. Hun bar en kappe med brede ærmer og trak sit ærme hen over hovedet på ham og dækkede hans ansigt og skjulte ham, så hans fjender ikke kunne se ham. Da han var forsvundet for dem, der kom imod ham med ufred, sagde de: »Hvor blev han nu af?« De begyndte at lede efter ham, og han så igennem ærmet, hvordan de løb rundt og ledte efter ham uden dog at finde ham. Da sagde en af dem: »Det må have været et skræmsel og ikke et menneske, som vi så før. Lad os tage hjem, for vores angreb fik et ilde udfald.« De forlod derpå stedet. Og da de var væk, og han var uden for fare, blev ærmet rykket af hans hoved, men han så intet til den kvinde, der havde hjulpet ham. Derefter tog han med stor glæde hjem, mens han priste Gud og den salige Maria for at have frelst hans liv.




Note:

  1. (?)