Sangen om Sigdrive

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Reprint Add.jpg


H. G. Møller: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint
Oldnordiske Gudesange
Den ældre Edda


Oversat af
H. G. Møller
Udgivet 1870


Sangen om Sigdrive


Sigurd red op på Hindarfjeld og vendte sig mod Syd ad Frankland til. På Fjældet så han et stort Lys; som om Ild brændte, og det skinnede op mod Himlen, men da han kom derhen, så stod der en Skjoldborg, og op af den ragede et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og så at der lå en Mand der og sov i fuld Rustning. Han tog först Hjelmen af hans Hoved; da så han, at det var en Kvinde. Brynjen sad fast, som om den var vokset til Kødet; da skar han med Gram fra Hovedåbningen ned igennem og, således også ud gennem begge Ærmer. Da tog han Brynjen af hende; men hun vågnede, satte sig op, så Sigurd og sagde:


1. "Hvad bed Brynjen?
Hvi er jeg vågnet?
Hvo har mig løst
af de bleggrå Lænker?"

Sigurd.
"Sigmunds Sön.
(Nylig sled
i Ådsel Ravnen.)
Sigurds Sværd."

Sigdrive.
2.
"Længe jeg sov;
længe jeg slumred;
lang er Lidelsens Tid.
Odin volder,
at ej jeg mægted
de Runer at rokke."

Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog da et Horn fuldt af Mjød og gav ham en Erindringsdrik.

3.
"Hil dig, Dag!
Hil jer, Dags Sönner!
Hil jer, Nat og Nats Datter!
Skuer hid til os
med venlige Öjne,
og giver de siddende Sejr.

4.
Hil jer, Aser!
Hil jer, Asynjer!
Hil dig, du hulde Jord!
Giv os to Ædlinge
Ord og Mandevid
og lægende Hånd, mens vi leve."

Hun kaldte sig Sigdrive og var en Valkyrje. Hun sagde, at to Konger kæmpede med hinanden: den ene hed Hjalmgunnar; han var dengang gammel og en udmærket Kæmpe, og Odin havde lovet ham Sejr, men:

Sigdrive.
"Den anden hed Agnar,
Ødes Broder,
han, hvem ingen
eje vilde.
Den kække Fyrste
lod vore Fjederhamme
(vi otte Søstres)
under Egen lægge.
Tolv Vintre var jeg,
om dig lyster at vide,
da Eder jeg svor
til den unge Konge.*)

Så lod jeg i Godthjod
den gamle Konge
(Hjalmgunnar hed han)
vandre til Hel.
Sejr gav jeg den unge
Broder til Øde;
derved jeg vakte
Odins Vrede.

I Skatelund han stænged
mig tæt med Skjolde,
med røde og hvide,
mellem Skjoldenes Rande.
Den Mand bød han
min Sövn at bryde,
som aldrig i Verden
vidste til Frygt.

Omkring min Sal,
som mod Sönden vendte,
lod höjt han brænde
Vedets Hærger,**)
Én Helt bød han
over Ilden ride,
den, der bragte mig det Guld,
som under Fåvne gemtes."

Sigdrive fældede Hjalmgunnar i Kampen, men Odin stak hende med en Søvntorn for at hævne det og sagde, at hun aldrig siden skulde vinde Sejr i Kamp, og at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham, at jeg svor en Ed derimod, at jeg ikke vilde giftes med nogen Mand, som kunde ræddes." - Han svarer og beder hende lære sig Visdom, hvis hun havde Kundskab om alle Verdener. Sigdrive sagde:

5.
"Øl jeg dig bringer,
du Brynjethings Hersker!
med Kraft og herlig
Hæder blandet.
Fuldt er det af Sange
og signende Ord,
af god Trolddom
og Gammensruner.

6.
Sejrruner skal du riste,
om Sejr du vil have.
Skriv dem på Sværdets Hjalte,
somme langs Klingen,
somme nær Odden,
og nævn to Gange Ty.

7.
Ølruner skal du kunne,
om du vil en andens Kvinde
göre tro mod dig, som hende tror.
På Horn skal de ristes
og på Håndens Ryg,
og "Nød" skal mærkes på Negl.

8.
Bæger skal man signe,
se sig for mod Fare
og i Drikken lægge Løg.
Da ved jeg forvist,
at aldrig dig vorder
ménblandet Mjød.

9.
Hjælpruner skal du kunne,
om hjælpe du vil
fødende Kvinder i Kvide.
I Hånd skal de ristes
og lægges rundt om Led.
Diser du bede om Bistand.

10.
Brændingsruner du riste,
om du vil bjerge
Sejlheste i Sø.
på Stavn de ristes,
på Rorets Blad
og brændes med Ild i Åre.
Ej er Brænding så brat
eller Bølger så blå,
du kom dog helskindet af Hav.

11.
Kvistruner skal du lære,
om Sot du vil læge
og vide at sörge for sår.
I Bark skal de skæres,
i Skovens Træ,
hvis Løv luder mod Øst.

12.
Målruner skal du kunne,
at ingen skal mægte
at lönne dig Harm med Had.
Dem du vinder,
dem du væver,
dem du sætter alle sammen,
når Mænd på Thinge
alle mødes,
at Folket Dom kan få.

13.
Sindsruner skal du kunne,
om snildere du vil være
end alle andre.
Dem råded,
dem risted,
dem udtænkte Hroft
af den Drik,
som var dryppet
af Hejddrøpnes Hoved
og af Hoddrovnes Horn.

14.
På Bjerget han stod
med Sværdet Brime,
havde Hjelm på Hoved.
Da mælte Mims Hoved
det förste fremvise Ord
og Sandhed sagde:

15.
"På Skjoldet er de ristede,
som står for den skinnende Gud,
på Årvaks Øre
og på Alsvins Hov,
på Hjulet, som ruller
under Rögnes Vogn,
på Slejpnes Tænder,
på Slædens Bånd,

16.
På Björnens Lab
og på Brages Tunge,
på Ulvs Klør
og på Örnens Næb,
på blodige Vinger
og på Broens Ende,
på løsende Hånd
og på lindrende Spor,

17.
På Glas og på Guld,
på gavnlige Smykker,
i Vin og i Øl
og på vante Sæde,
på Gungnes Odd
og på Granes Bryst,
på Nornens Negl
og på Uglens Næb."

18.
Alle Runer bleve afskrabede,
som vare indristede,
og blandede med den hellige Mjød
og sendte ad vide Veje.
De ere hos Aser,
de ere hos Alfer,
somme hos de vise Vaner,
somme hos Menneskenes Sönner.

19.
Det er Bogruner,
det er Hjælpruner
og alle Ølruner
og dyre Trylleruner.
Hvo ej dem glemmer
og ej dem forvirrer,
han har dem til Held.
Nyd dem, om du nemmed,
til Guder forgå.

20.
Nu skal du vælge,
da Valg dig bydes,
du hvasse Våbens Helt!
Vælg om Tale
eller om Tavshed du vil.
Alt ondt er af Skæbnen bestemt."

Sigurd.
21.
"Ej vil jeg fly,
om end ond er min Skæbne.
Ej blev til Fejghed jeg født.
Alle dine venlige
Råd vil jeg eje,
så længe som jeg lever."

Sigdrive.
22.
"Det er mit förste Råd,
at mod dine Frænder
du brødefri bliver,
at ej du hævner,
hvad Harm de dig volde.
Det er efter Døden bedst.

23.
Det er mit andet Råd,
at Ed du ej sværger
uden slig, som er sand.
Svart skal revses,
hvo Tillid sviger.
Edbryder hades som Ulv.

24.
Det er mit tredje Råd,
at ej du på Thinge
trættes med tåbelige Mænd.
Usnild Mand
taler ofte
værre Ord, end han véd.

25.
Ej er det godt,
når du tier til Ordet.
Da tykkes det sandt at være sagt
eller du fejg at være født
Ilde får man høre i Huset,
når ej sit Rygte man agter.
Dræb Fornærmeren
næste Dag.
Så give du Lön for Lögn.

26.
Det er mit fjerde Råd:
Bor der en falsk,
lastefuld Vølve ved Vej,
da er det bedre at gå
end Gæst at være,
om end Natten er nær.

27.
Til spejdende Öje
trænge Mændenes Sönner,
når de gå kække til kamp.
Onde Kvinder
sidde ofte ved Vej
og døve Sværd og Sind.

28.
Det er mit femte Råd:
Om end fagre Brude
på Bænk du skuer,
lad ej Slægtninges Sølv
forstyrre din Søvn.
Lok ikke Kys af Kvinder.

29.
Det er mit sjette Råd:
Når Mænd i Rus
tale Ukvemsord,
skal ej du kives
med drukne Kæmper.
Vin stjæler mangens Vid.

30.
Kiv og Øl
har ofte været
mangen til Mén,
somme til Bane,
somme til Skade.
Mange Ting volde Mændene ondt.

31.
Det er mit syvende Råd:
Har du en Strid
med kække Kæmper,
da er det bedre
for djærve Mænd
at slås end at brændes i Bo.

32.
Det er mit ottende Råd,
at for ondt du dig vogte
og frygte for falske Ord.
Dår ej Mø
eller Mands Kvinde.
Lok hende ej til Lyst.

33.
Det er mit niende Råd:
at Lig du redder,
hvor du dem finder på Vej,
om de er døde af Sot
eller døde på Sø
eller døde på Val ved Våben.

34.
Bad skal du lave
for dem, hvis Liv er ledet,
to deres Hænder og Hoved,
kæmme og törre ham,
för i Kiste han lægges
og byde ham sove saligt.

35.
Det er mit tiende Råd,
at aldrig du tror
Ed af din Fjendes Ætling,
hvis Broders Bane du er,
eller hvis Fader du fælded.
Ulv bor i den unge Sön,
om end han er glad ved guld.

36.
Ej kan Strid
og Vrede dysses i Sövn
og Harm ej heller.
Til Vid og Våben
trænger forvist en Konge,
der fremmest skal være i Folket.

37.
Det er mit ellevte Råd,
at for ondt du dig vogter
til hver Tid fra din Ven.
Længe, ved jeg,
skal Kongen ej leve;
tung er den Tvedragt, som truer."

Sigurd sagde: "Der findes ingen visere Mand, og det sværger jeg at dig vil jeg eje, og du er efter mit Sind." Hun svarer: "Dig vil jeg helst eje, om jeg så skulde vælge blandt alle Mænd." Dette bekræftede de med Ed indbyrdes.




Noter:

I Sange, som ikke ere bevarede, fortælles nu, hvorledes Dronning Grimhilds Trylledrik bringer Sigurd til at glemme Brynhild, og hvorledes han påtager sig Gunnars Skikkelse og rider gennem Ilden om Brynhilds Borg for at fri til hende for Gunnar. Herom sige et Par bevarede Vers:

Ild flammed op,
og Jorden skælved;
den höje Lue
mod Himlen spilled.
Få af Kongens
Kæmper sig trøsted
at ride over Ilden
eller over den stige.

Sigurd Grane
slog med Sværdet;
Ilden sluktes
foran Ædlingen.
Luen sig lagde
for lovprist Helt.
Ridetöj blinked,
som Regin åtte.

Gunnar ægtede da Brynhild og Sigurd Gudrun, men da Brynhild opdagede den Svig, der var øvet, hidsede hun Gunnar til at dræbe Sigurd.

1. Nylig sled i Ådsel Ravnen. Disse Ord sigte til Fåvnes Død.
*) Agnar gjorde sig Valkyrjerne lydige ved at røve deres Hamme og tage dem selv i Ed.
**) Vedets Hærger dvs.: Ilden
6. Ty - Krigsgudens Navn.
7. "Nød" dvs.: Navnet på Bogstavet N.
12. Målruner dvs.: Veltalenheds Runer.
13. Hroft dvs.: Odin.
13. Hejddrøpne cg Hoddrovne ere Navne på Mime.
14. han dvs.: Odin.
15. Den skinnende Gud dvs.: Solen. - Årvak og Alsvin dvs.: Solhestene. - Rögne dvs.: Odin.
17. Gungne, Odins Spyd.
28. Slægtninges Sølv -, som du nemlig kunde vinde ved Giftermål.