Scopes Vidsið
Hopp til navigering
Hopp til søk
Beo-wulf og Scopes Widsið
to angelsaxiske digte
(Scopes Vidsið)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
.jpg)
to angelsaxiske digte
Oversat af
Frederik Schaldemose
København
1847
(Scopes Vidsið)
1. Sagde den Vidtbereiste, Ordskatten han aabned’ han som meest paa Jorden om Manddom hørde, da Folkene han besøgde; tit fik han skjænket til Minde Skatte; fra de Myrginger sendte de Ædle ham heden; 10. med Ealhhild, den fromme Fredstifterinde, han søgde da fremmest Hredkongens Hjem at finde, Østen for Anglen, Eormanrices, den Grummes og Listiges. Han begynde da med Sandhed: Mange Mænd saae jeg 20. Magterne styre, - saa skal hver Fyrste, som det sømmer sig leve, en Jarl efter den Anden for Odelen raade, naar sin Herskerstoel at hæve han agter – for længst var iblandt dem lykkeligst Wala, og Alexandreas 30. af Alle den Rigeste blandt Menneskeslægten, og meest han Fremgang havde af Alle som jeg hørde om på Jorden, Atla styred’ Hunner, Eormanric Goter, Becca Baninger, Burgender Gifika; Cæsar styred Græker, 40. og Cælic Finner, Hagen Holmryger, og Henden Glommer; Witta styred Swæver, Wada Helsinger, Meaca Myrginger, Mearchealf Hundinger, Theodrik styred Franker, Thyle Rondinger, Breaca Brondinger, 50. Billing Werner, Oswine styred Eower, og Yter Gefwulf, Fin Folkwalding Friserslægten; Sigeher længst de Sødaner stryred’, Hnæf de Hokinger, Helm de Wulfinger, Wald de Woinger, 60. Wod de Thyringer, Sæferdh Sycger og de Sweer Ongentheow. Sceafthere Ymbrer, Sceafa Langbarder, Hun Hetvarer og Holen Wrosner. Hringwald var kaldet Herfarernes Konge; Offa styred Ongler, 70. Alewih Daner den modigste var han blandt Mændene disse; dog ei over Offa Jarlskab han grunded’, men først iblandt Mennesker tilfægted’ sig Offa, endskjøndt en Knøs kun, det største Rige; ingen Jævnaldrende 80. øved nogensinde større Manddom med Sværdet og ene mod de Myrginger mærked’ han Grændsen ved Fifeldor; fik den og siden Angler og Svæfer, som Offa vandt den. Hrodwulf og Hrodhgar 90. holdt den længste tid Fred med hinanden, de Frender tvende; siden de med Vælde de Vikinger bortjog og Ingelds Klinge vendte og ødte ved Hrorat de vilde Headobarders Styrke. Saa foer jeg gjennem mange 100. fremmede Lande paa den vide Jord; der var mig bekjendt det Onde og Gode; fra mine Ætmænd borte jeg fulgde min Slægtning i fjærne Lande; thi lærde jeg synge og Sagn fortælle, samt melde for Mængden 110. I Mjødsal hvorledes de Ædlinger ofte Ære mig viisde. Jeg var hos Hunner, og hos Hredgoter, hos Sweer og Geater, og hos Syddaner, hos Wender og Werner, hos Wikinger ogsaa; hos Gefther jeg var og Wineder, 120. hos Geffleger tillige, hos Angler jeg var og hos Swæfer hos Saxer jeg var og hos Sycger og hos Sweardwerer, hos Hroner jeg var og hos Deaner og hos Hedhoreamer; hos Thyringer var jeg og hos Throwender og hos Burgender, 130. hvor en Guldring jeg aatte, der skjænkede mig Gudhhere det skjønne Klenodie, til Løn for Sangen; ei lunken var Drotten. Hos Franker jeg var og hos Glommer og hos Rum-Waler, Saa var jeg i Eatule 140. hos Ælf-wine; han havde, saavidt jeg hørde, blandt Mennesker den letteste Haand til Lov at erhværve, det ædleste Hjerte til at uddele Ringe, og skjænke Klenodier han Sønnen af Eadwin. Hos Serkinger var jeg, 150. hos Seringer ogsaa, hos Kreaker og Finner, hos Casere tillige, som herskede over den herlige Borg, og raadede over Rigets Klenodier; hos Skotter jeg var og hos Peother, hos Skride-Finner, hos Lidwikinger og hos Leoner, 160. hos Longbarder var jeg; hos Hedninger og hos Helte og hos Hundinger, hos Israheler var jeg og hos Exsyringer, hos Ebreer og hos Inder og hos Egypter, hos Moider var jeg og hos Perser og hos Myrginger, og Mofdinger, 170. og atter hos Myrginger og hos Amothinger, hos Øst-Thyringer var jeg og hos Eoler og hos Ister og Iduminger, og jeg var med Eormanrice lang Tid sammen, der med Gaver glæded’ mig Goternes Konge, han bød mig Ringen, 180. de Borgmænds Herre; sex hundred var der af hamrede Mønter af sønderskåret Guld, smedede i den; den Eadgils jeg siden til Eiendom skjænkde, min Hærkonge, da jeg til Hjemmet var kommen, den Kjære at lønne 190. for land, han gav mig de Myrgingers Fyrste, mine Fædres Odel. Og Ealhild mig da skjænkde andre Skatte, de Ædlingers Dronning, Eadwines Datter, gjennem Lande mange hendes Lov man hørde, naar jeg i Sangen 200. sige turde hvor jeg under Himlen den Herligste vidsde af guldsmykte Qvinder, som Gaver uddeelde, naar for Skjænk at tjene vi Tungen rørde for vor seiersæle Herre, og Sangen begyndte klart til Harpen, 210. og Qvadet tonde: Mange Mænd da, modige og stolte Ord mon tale som evned’ det siden de tit den søde Sang mon høre. Saa gjennemvandred’ jeg Goternes Odel, og søgde stedse 220. af Seller de bedste, det var Eormanrices Undersaatter Hedhcan jeg søgde og Beadecan, og de Herelinger; Emercan jeg søgde og Fridlan, og Østgote, den Vise og Gode, Unwenes Fader. Secca jeg søgde og Becca, 230. Seafola og Theodric Heathoric og Sifeca, Hlithe og Incgentheow; Eadwine jeg søgde og Elsa, Ægelmund og Hungar, og den modige Slægt de Myrgingers Venner; Wulfthere sagde jeg og Wyrmhere; der Vaabnene sjeldent hviilde, thi Hrædernes Hære 240. med haarde Sværde maatte værge ved Wrichseskoven om den gamle Odelstoel mod Ætlas Folk: Rædhere søgde jeg og Rondhere, Rumstan og Gislhere, Withergjeld og Freotheric, Wudga og Hama; vi vare disse 250. de værste Seller, . . . . . . . nævne skulde; fra Hoben af dem tit hvinende sendtes det gjeldende Spyd til det grumme Folk; de gjæve raadede der over Guldklenodier, over Helte og Qvinder, 260. Hama og Wudga. Paa min Fart jeg ofte fandt det saaledes, at elsket er meest af Jordens Beboere den, Gud dem sender at regjere Folkenes Riger mens Fejde han elsker. Saa Glædesmændene 270. gaae igjennem utallige Folkefærd, tvungne af Skjæbnen; Lærer de give, Tak de frembære; i Syden og Norden de Saadanne finde, som Sagnene kjende og på Skjænk ei spare, men for deres Hadmænd 280. vil’ fremme Retten. Jarlskab øve, til Alting rystes, Lys og Legem. Lov han erhverver, under Himlen han eier et evigt Navn.
