Sigurd Fafnersbane, første Kvad eller Gripers Spaadom (V.B.Hjort)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)

Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint

Den gamle Edda
- eller Oldemo'r

Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865

23. Sigurd Fafnersbane
Første Kvad
eller Gripers Spaadom

Griper hed Kong Eylimes Søn, en Broder til Hjørdis; han raadede for Lande, og var en særdeles viis Mand og fremsynet. Sigurd red alene og kom til Gripers Hal; Sigurd var let at kjende! Udenfor Hallen kom han i Tale med En, som hed Geiter; Sigurd spurgte ham ud og sagde:

1.

"Siig, hvo i disse

Borge boer,

Hvad nævne Thegner

Den Konge stor?"

Geiter.

"Griper Navnet

Paa Herskeren lyder,

Som her over Riget

Og Thegnerne byder."

2.

"Er hjemme i Landet

Kongen den Brave,

Og mon han med mig

Vil en Samtale have?

Til Sammenkomst trænger

En fremmed Mand,

Med Griper jeg ønsker

At tale paa Stand."

Geiter.

3.

"Den venlige Konge

Vil Geiter befale,

At nævne den Mand,

Som ham kræver i Tale.

Sigurd.

Jeg hedder Sigurd,

Sigmund min Fa'r,

Hjørdis den Moder,

Som Fyrsten bar."

4.

At melde for Griper

Geiter gaaer:

"En fremmed Mand

Herude staaer,

At see til er han

Af fornem Stand,

Han spørger, om Dig

Han træffe kan.

5.

Fra Salen Heltenes

Drot udtræder,

At vise den Fyrste

Velkomsthæder:

"Gak ind! Alt længe

Dig vented min Hal,

Ved Grane Dig Gejter

Skille skal."

6.

Da sammen nu sade

De kloge Mænd,

Paa Meget de førte

Talen hen:

Morbroder! siig mig,

Om Sligt Du kjender,

Hvorledes mon Skjæbnen

For Sigurd sig vender?

Griper.

7.

Under Sol Du vorder

Den største Mand,

Højest af Alle

I Kongestand,

Karrig paa Flugt,

Men ødsel med Guld,

Stolt at skue,

Af Snilord fuld.

Sigurd.

8.

Siig, kan Du Gjæve,

Meer klog til at svare

End jeg kan spørge,

Mig vel aabenbare,

Hvad der vil vorde

Mit første Held,

Naar jeg din Bolig

Har sagt Farvel.

Griper.

9.

Faderhævn

Du først skal tage,

Al Eylimes

Sorg forjage,

Kjækt Du Hunding-

Sønner haarde

Fælder, Sejren

Din skal vorde.

Sigurd.

10.

Ædle! Du din

Ætling lære,

Mens vi her

I Hygge ere,

Om Du Sigurds

Stordaad øjner,

Som mod Himmel

Meest sig højner.

Griper.

11.

Den glindsende Orm,

Som graadig har Leje

Paa Gnitahede,

Du ene skal veje;

Baade Fafners

Og Regins Bane

Vorder Du; rigtig

Kan Griper ane.

Sigurd.

12.

Rigdommen øges,

Om jeg begaaer

Drab iblandt Folk,

Som for vist Du spaaer.

Følg nu din Tanke,

Lad videre see,

Hvad der mig end

I Liv skal skee!

Griper.

13.

Finde skal Du

Fafners Leje,

Tage den skjønne

Skat til Eje;

Guld Du læsser

Paa Granes Sider,

Saa til Kong Gjuke

Den vældige rider.

Sigurd.

14.

Videre skal Du

I hyggelig Tale,

Fremsynet Konge,

Billedet male!

Gjuke jeg gjæsted

Og drog derfra,

Hvad skal i Livet

Mig hændes da?

Griper.

15.

Skjøn i Brynje

Sover paa Fjældet

Kongens Datter,

Naar Helge er fældet;

Du Fafners Bane

Der skal svinge

Og riste Brynjen

Med hvassen Klinge!

Sigurd.

16.

Sprængt er Brynjen,

Søvnen svinder,

Mø sit Mæle

Atter vinder;

Hvad mon den Kyndige

Sigurd vil sige,

At hun med Lykke

Kan Helten berige.

Griper.

17.

Hun vil, Du Mægtige!

Runer Dig lære,

Som i hvert Menneskes

Eje bør være,

Og som bør lyde

Paa Allemands Tunge:

Liv med Husvalelse.

Held dig, O Konge!

Sigurd.

18.

Skeet er nu dette,

Mod Lærdom jeg tog;

Gjorde mig færdig

Og deden drog;

Følg nu din Tanke,

Lad videre see,

Hvad der mig end

I Liv skal skee!

Griper.

19.

Komme Du skal

Til Heimers Bo,

Være hos Kongen

En Gjæst saa fro —

Sluppet nu er

Hvad før jeg saae,

Frist ej Griper

Til Meer at spaae!

Sigurd.

20.

Slet nu, Konge!

Dit Ord mig huer,

Vistnok længere

Frem Du skuer;

Stor Ulykke

For Sigurd seer,

Derfor Du, Griper!

Ej siger Meer.

Griper.

21.

Din Ungdomsalder

For mig laae,

Den lysest var

At skue paa;

Ej fremtidsklog

Og viis paa Raad

Med Rette jeg troes:

Nu slap min Traad.

Sigurd.

22.

Paa Jorden kjender jeg

Ingen Mand,

Som bedre i Fremtid

Skue kan;

Intet fordølg,

Hvor stygt det end klinger,

Eller hvor stort et

Meen det end bringer!

Griper.

23.

Nøje Dig, stolte

Ædling, mærk,

Ej skabtes dit Liv

Til Lastens Værk,

Thi aldrig, saalænge

Verden staaer,

Spydstormbyder!

Dit Navn forgaaer.

Sigurd.

24.

Falde det vilde

For Sigurd tungt,

At skilles fra Kongen

Paa dette Punkt.

Ædle Morbroder!

Negt det ej —

Alt er jo Skjæbne —

Viis min Vej!

Griper.

25.

Da Du mig nøder,

Fyrste! dertil,

Nøje Besked

Jeg sige vil;

Vistnok veed Du,

Jeg lyver ej her:

Til Døden en Dag

Bestemt Dig er.

Sigurd.

26.

Nødig jeg vækker

Herskerens Vrede,

Vil kun om gode

Raad ham bede;

Vist vil jeg vide,

Hvor slet det end gaaer,

Hvad Sigurd synligen

Forestaaer.

Griper.

27.

En Jomfru Du skal

Hos Heimer finde,

Brynhild nævnes

Den favre Kvinde,

Af Heimer den Ædle

Hun fostres nu,

Men Budles Datter

Er haard i Hu.

Sigurd.

28.

Hvad rager det mig,

At denne Pige,

Fostret hos Heimer,

Er skjøn uden Lige?

Det maa Griper

Mig sige nøje,

Hele min Skjæbne

Du har jo for Øje.

Griper.

29.

Heimers Fostre,

Den favre Kvinde,

Fast al din Gammen

Dig skal fravinde,

Ej Søvn Du sover,

Ej virker meer,

Ej Folk Du ændser,

Kun Møen Du seer.

Sigurd.

30.

Hvori skal Sigurds

Trøst bestaae?

Siig det, Griper!

Hvis Du det saae;

Mon jeg Kongens

Datter skal have,

Kjøbe den Favre

Med Fæstensgave?

Griper.

31.

Fuldt og fast

I sværge derpaa

Alle Eder,

Men holde kun faa;

Den første Nat,

Man hos Gjuke Dig fandt,

Dit Minde om Heimers

Fostre svandt.

Sigurd.

32.

Hvad siger Du, Griper!

Forklar mig det ret,

Seer Du mit Sind

Saa troløst og slet,

At Løfter jeg skulde

Mod hende bryde,

Hvem Elskov jeg syntes

Af Hjærtet at yde?

Griper.

33.

En Andens Svig

Dig, Fyrste! skal fælde,

Grimhilds Paafund

Du maa undgjælde;

Sin Datter Dig byder

Lyshaarede Kvinde,

Og Dig med Rænker

Hun skal omspinde.

Sigurd.

34.

Skal jeg med Gunnars

I Forbund gaae,

Og skal jeg Gudrun

Tilægte faae,

Fuldgod Kone

Da Kongen fik,

Hvis Sorger mig ej

Til Hjærtet gik.

Griper.

35.

Ganske Dig Grimhilds

List skal tvinge,

Hun beder Dig Brynhild

Til Gunnar at bringe,

Gothernes Drot;

Strax lover Du der

Kongens Moder

Den Bejlerfærd.

Sigurd.

36.

Ulykkens Komme

For Øje jeg haver,

Sigurds Stilling

Gjørligen raver,

Naar for en Anden

Til Møen den hulde,

Hvem højt jeg elsker,

Bejle jeg skulde.

Griper.

37.

Med Eder hverandre

I binde nu,

Gunnar og Høgne,

Den tredje Du,

Thi Gunnar med Dig,

Mens I ere paa Vej,

Skal Skikkelse bytte,

Jeg lyver ej.

Sigurd.

38.

Hvortil dette?

Hvi skifte vi der

Aasyn og Lader

Paa denne Færd?

En anden Falskhed

Jeg deri seer

Med Ondt tilfølge;

Lad høre, hvad meer!

Griper.

39.

Du Gunnars Aasyn

Og Lader skal have,

Men egen Tænke-

Og Tale-Gave;

Dig skal Du fæste

Med villig Attraa

Heimers Fostre,

Hun følge Dig maa.

Sigurd.

40.

Værst mig tykkes,

Af saadan Grund

Sigurd vil holdes

Af Mænd for ond,

Nødig vilde jeg

Dog forvist,

Den ypperste Kongebrud

Fange med List.

Griper.

41.

Du ædle Høvding

Hviler der

Hos Møen som hos

Din Moder kjær,

Og derfor skal

I hver en Old,

Dit Navn berømmes,

Du Fyrste bold.

42.

Sigurds og Gunnars

Bryllupper sammen,

Drikkes i Gjukes

Sale med Gammen;

Hjemkomne vexle

I atter Hamme,

Men Sindet forblev

For hver det samme.

Sigurd.

43.

Siig mig, Griper,

Kan Gunnar den Brave

En Kone god

I hende have,

Skjøndt Bruden den raske,

Hvad aldrig mon hænde,

Har sovet hos mig

I Nætter trende.

44.

Kan slig Besvogring

I kommende Dage

Siig mig det Griper,

Vel Mænd behage?

Mon dette vel

I Tiden kunde

Mig selv og Gunnar

Glæde unde?

Griper.

45.

Du mindes din Ed,

Men tie maa,

Gudrun det godt

Hos Dig skal faae;

Men Brynhild tykkes sig

Gift under Evne,

Og pønser paa Svig

For Sligt at hævne.

Sigurd.

46.

Hvad vil Bruden

I Bod sig tage,

Fordi vi med List

Monne hende bedrage?

Eder jeg svoer hende!

Ingen jeg holdt,

Liden Glæde jeg

Viven har voldt.

Griper.

47.

Reent ud Gunnar

Hun sige vil,

At Du med Eden

Har dreven Spil,

Da Gjukes stolte

Arving dog

Hele sin Lid

Til Kongen slog.

Sigurd.

48.

Hvad hører jeg, Griper!

Du maa berette,

Om Sandt man siger

Om mig i dette;

Eller lyver paa mig

Op sig selv tillige

Den lovpriste Kone?

Du Sligt mig sige!

Griper.

49.

Ret vel sig ej skikker

Den mægtige Frue

Mod Dig, naar Vrede

Og Savn hende kue;

Om Kongens Viv

Du end listig bedrog,

Af Dig den Gode

Ej Skade tog.

Sigurd.

50.

Mon gjæven Gunnar

Sig lader af hende

Med Guttorm og Høgne

Til Daad optænde?

Mon Gjukes Sønner

Væde Sværd

Med Svogerens Blod?

Beret den Færd!

Griper.

51.

Gudruns Hjærte

Skal Sorg betage,

Dig hendes Brødre

Bringe af Dage;

Af Intet siden

Hun Glæde beholder,

Den vise Viv —

Sligt Grimhild volder.

52.

Deri Du, Helt,

Din Trøst skal have,

Dit Liv tildeles

Denne Gave,

At større Mand

Skal findes ej

Paa Jorden, under

Solens Vej.

Sigurd.

53.

Hil os! Vi skilles,

Mand Skjæbnen ej bøjed.

Smukt i min Bøn

Du her mig føjed,

Gjerne Du, hvis

Til Dig det stod,

Blidere Kaar

Mig høre lod.